LETTELSE AF BOLIGSKIFT FOR ÆLDRE.
Rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe.
Seniorrådet i Suså Kommune, oktober 1994

#Baggrund

Udgangspunktet for undersøgelsen var en hypotese om, at det for mange ældre kan være et svært personligt problem at skulle flytte fra en bolig, som er blevet en belastning og en hæmsko for et godt videre liv.

Formålet var at undersøge, hvordan ældre opfatter problemet, og hvilke ønsker ældre har til en anden bolig med henblik på at klarlægge formen for en kommunalt initieret ordning, "Bolig-skift hjælpen", til råd og vejledning for tidligflyttere.

#Datagrundlag

Undersøgelsen omfattede 2 dele, hveraf en interviewdel omfattede personlige interviews (med spørgeskema) i oktober 1994 af et udvalg af personer 60+.

Udvalget omfattede 400 personer 60+ , svarende til 28 pct. af den samlede befolkning i aldersgruppen. I udvalget er tilstræbt, at 75 pct. af de udvalgte var 67+, og at alle dele af kommunen er repræsenteret. I øvrigt blev deltagerne tilfældigt udvalgt, idet beboere i plejehjem mv. dog blev fravalgt.

52 pct. eller 210 personer deltog i undersøgelsen.

#Nogle resultater

Om den nuværende boligs karakter:

· 88 pct. bor i ejerboliger.
· 63 pct. har trapper i boligen.
· 92 pct. er tilfredse med deres bolig, men trapper, stor have og kostbar opvarmning kunne føre til flytning.
· Der er ikke tilslutning til ældreboliger i de små lokalsamfund, bl.a. fordi man hellere vil bo mere centralt.

Ønsker om og til en anden bolig:

· 3 ud af 4 siger nej til at købe/leje en mere ældrevenlig bolig. Den nværende bolig er udmærket; man er knyttet til den, og en ny bolig er for dyr.
· Hver fjerde vil gerne eller måske flytte, hvis der er et tilbud, der imødekommer deres ønsker mht. kvalitet, beliggenhed og pris.
· De fleste har overvejet at leje en lejlighed eller købe et nyt hus, men også andelsboliger er en mulighed.
· Den primære begrundelse for flytning er for stor afstand til bymæssig og trafikal service.
· 25 pct. er interesserede i at undersøge mulighederne for forbedring af den nuværende bolig - 68 pct. ikke.
· kun 37 pct. er betænkelige ved besværet med at flytte.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09