'Barrierer for gode plejeboliger' - 14. september 2000
Dialogmøde på Videnscenter på Ældreområdet

Videnscenter på Ældreområdet afholdt den 14. september 2000 et dialogmøde med titlen 'Barrierer for gode plejeboliger'. Her samlede vi en gruppe af egentlige brugere af Videnscentret for at sætte fokus på emnet plejeboliger, forstået som plejehjem og almene ældreboliger med tilknyttet serviceareal og fast personale. Den indbudte kreds bestod af en lille snes politikere, embedsmænd, medlemmer af organisationer og ældreråd, boligselskabsfolk, forskere, rådgivere og social- og sundhedspersonale, samt bestyrelsesformand og medarbejdere fra Videnscentret.

Boligforhold for svækkede ældre er i høj grad i centrum i den politiske debat, og kommunerne har gang i byggeriet af plejeboliger og herunder ombygning af utidssvarende plejehjem. I 1999 var lidt over 1.900 eller 2 ud af 3 boliger i afgivne tilsagn plejeboliger. Plejeboliger er derfor et emne af stor offentlig interesse.

Videnscenter på Ældreområdet er en udkikspost for ældres boligforhold, og vi prøver gennem vores mangesidede aktiviteter og netværk at følge med i, hvad der sker i praksis. Set herfra tegner der sig nogle barrierer for gode plejeboliger, der betyder, at plejeboliger ikke altid udformes optimalt for beboere og for personale.

Det på forhånd fremsendte oplæg indeholdt en påstand om, at der findes et informationshul mellem på den ene side forskningsresultaterne og de overordnede intentioner, og på den anden side de, der i praksis skal etablere ældreboliger i form af plejeboliger. Hovedformålet med dialogmødet var konkret at afsøge, hvordan dette hul bedst kan fyldes ud - og selvfølgelig også gerne hvordan videnscentret ville kunne bidrage hertil.

Til toppen
Videnscentret havde på forhånd fremhævet seks påståede barrierer, som dannede udgangspunkt for diskussionen:
Mangel på egentlig forskningsbaseret viden om indretning for demente
Den forefindende viden om indretning for svækkede ældre når ikke ud til praktikerne
For få boliger målrettet demente - de, der bygges, er ikke alle velegnede
Kulturforskelle gør samarbejde og dialog vanskeligt
Formelle barrierer i regler for støttet byggeri og i byggeprocessen
For lidt opmærksomhed på processen ved flytning fra eget hjem til plejebolig
Drøftelsen kom vidt omkring og mange emner bragt på banen. Nogle barrierer blev fremhævet som klart mere fremtrædende end andre, og der blev nævnt flere og bredere emner end angivet på ovennævnte liste.

Tro, viden eller forskning
Som helhed var deltagerne af den opfattelse, at der bør mere forskning til, men at også mere anvendelsesprægede evalueringer er anvendelige og bør formidles videre.
Internettet blev fremhævet som en kilde til information om f.eks. demente og deres behov.

Simpel erfaringsudveksling har betydning - men kan også resultere i tilfældige løsninger, der ikke holder vand. Der er f.eks. en tendens til, at den ene kommune ser på, hvad nabokommunen laver. Hvis nabokommunen har lavet fejl, vil den ikke indrømme at have kikset, og det kan blive en uheldig måde at reproducere fejltagelser på.

Formidling er nødvendigt
Flere deltagere påpegede behovet for et opsamlingssted, hvor information samles op af en neutral instans og formidles videre til brugerne, herunder lokalpolitikerne. Kommunernes Landsforening og Videnscenter på Ældreområdet blev nævnt som mulige værter for denne indsats.

En anden kommentar var, at kvaliteten af den nuværende formidlingsindsats på området kan være lidt svingende - idet bidragyderen udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at dette ikke gjaldt Videnscentrets ydelser! Det kunne ifølge kommentaren skyldes, at formidlingen ofte foretages af personer, der har kort erfaring inden for det emne, de formidler.

Det er svært at formidle praksiserfaringer, hvis man ikke får informationer ind. Det er Videnscentrets erfaring, at det er svært at få viden om, hvad der sker i praksis fra f.eks. praktikere, organisationer eller kommuner, også selv om man laver opsøgende arbejde. Man skal være meget direkte insisterende for at få fat i praksisviden, og det er tidskrævende - og ærgeligt.

Til toppen
Personaleholdninger er den egentlige barriere
Der var bred enighed om, at personalets holdning spiller en stor rolle, og at holdningsbearbejdning af personalet er den egentlige barriere for gode plejeboliger. Ingen boligtype kan løse alle problemer. En god plejebolig kan kompensere for mangler hos en plejekrævende person, som derved undgår de nederlag i hverdagen, der følger af en uhensigtsmæssig bolig. Men en god (pleje)bolig gør det ikke alene. Personalets holdninger og de menneskelige relationer spiller med.

Flere efterlyste en uddannelsesmæssig mere bred rekruttering af plejeboligledere og øvrigt personale ud over sygeplejersker. Ønskerne gik på at supplere med et grundlag i mere pædagogisk retning, f.eks. med socialpædagoger. Flere nævnte, at de nuværende uddannelser synes at være for skarpt adskilte. Også, at det skal være legalt at lægge socialt rum til sin faglighed. Man efterlyste mere social indsigt og en mere "varm og venlig" holdning. Heroverfor blev det nævnt, at personer, der i dag anvises plejehjem, er så svækkede, at der nødvendigvis må være personale med en egentlig sygehusrelateret uddannelse til stede.

Der bør etableres en social EFG-uddannelse, var flere enige om.

Erfaringer må evalueres
Der savnes evalueringsprojekter og andet veldokumenteret materiale, der samler op på brugen af plejeboligerne. Det hensigtsmæssige i at opsamle erfaringer i databaser blev nævnt fra flere sider.

Modsat f.eks. i sundhedssektoren er der ikke i den sociale sektor tradition for at udarbejde evalueringer. Grunden hertil er sikkert først og fremmest de forskellige traditioner på sundhedsområdet og på socialområdet, hvor sundhedsområdet i højere grad bygger på forsknings- og evalueringstraditioner.

Det er svært at lave behovsanalyser. Det blev foreslået, at evaluering i den sociale sektor kunne bygge på en mere fokusgruppepræget metode, så at potentielle brugere bliver spurgt direkte om deres mening. Der var der dog ikke enighed blandt dialogmødets delagere, hvor flere mente, at social- og sundhedspersonalet bør være de svækkede ældres talerør.

Vægt på bygningsmæssig fleksibilitet
Bør boliger i deres udformning være særligt målrettet bestemte behov, eller blot være en god og hensigtsmæssig bolig, hvor forskellig omsorg giver forskellig målretning? Fleksibilitet er nødvendig, var der enighed om. Ét er generel anvendelighed af boliger til flere behov, et andet bygningsmæssig fleksibilitet, hvor boligen kan forandres til nye behov. I den sidste ende afhænger svaret af sammenhæng mellem bolig og den valgte omsorg, og det er svært at generalisere.

Til toppen
Planlægnings- og byggeprocessen
Det blev fremhævet, at alle aktører i byggeprocessen er af betydning. Den gode bygherre, der ved hvad han vil have og udarbejder et godt byggeprogram, er af stor betydning for et godt resultat.

Det er vigtigt at definere målgrupper og deres behov ved starten af processen. Der findes gode planlægningsredskaber til at få de rigtige mursten og mørtel op at stå. Problemet er bare, at de nye omgivelser bliver "isnende kolde, hvis personalet ikke har forstået, at der skal bæres værdighed ind i de nye omgivelser".

Mens kommunerne tidligere i relativt stort omfang udarbejdede behovsanalyser og strategiplaner før påbegyndelse af større projekter, er det fleres indtryk, at kommunerne nu kører mere på rutinen. Man har fået nogle byg- og driftsherreerfaringer, og det kan smitte af i form af manglende lydhørhed over for nye ideer. Ældreboligreformen i 1987 var et stort spring ud i en ny virkelighed - nu er der måske brug for et nyt "kvantespring".

Ofte - og især i den nuværende markedssituation - betyder licitationsresultatet, at der skal gennemføres omfattende sparerunder. Det kunne undgås ved at have tekniske rådgivere, der er omkostningsbevidste og kender detaljer i gennemførelse af byggeri. Et andet aspekt er en kendt praksis med forbindelse til en mulig undvigelse af EU-tjenesteydelsescirkulæret, hvorefter der skiftes rådgivere undervejs i processen. Det kan være uhensigtsmæssigt for de valg, der træffes sidst i byggeprocessen. De rådgivere, der er tilknyttet i færdiggørelsen, har ikke alle det nødvendige kendskab til de detaljer i indretningen, som har betydning f.eks. for indretning for demente. Som helhed blev det derfor anbefalet at begive sig ud i EU-udbud.

Et byggeudvalg bør have en politisk stærk og handlekraftig formand, og der bør være social- og sundhedspersonale med hele vejen igennem. Det kræver megen snak - både blød og hård - at have flere gruppers behov på dagsordenen, og det kræver engagerede arkitekter og ingeniører. I grundreglerne for det støttede byggeri er der ikke afsat økonomi til en mere omfattende forberedelse, og det kan gøre de tekniske rådgivere mindre motiverede for at høre alle sider i byggeprocessen. Den nødvenige inddragelse af flere synspunkter kræver afsætning af midler hertil.

Formelle barrierer i regler for støttet byggeri
I boliggrupper for demente er det daglige liv og herunder madlavning en del af omsorgen og hverdagen. Det fælles køkken bør derfor have et hjemligt præg. Imidlertid er regler for krav til indretning af køkkener i boliggrupper for nyligt blevet strammet gennem et cirkulære fra Fødevareministeriet. Det betyder, at hvis der i en boliggruppe er mere end otte personer på fuld kost i en måned, skal de ganske omfattende regler om indretning af industrikøkkener følges. Der var enighed om, at dette var en ret omfattende barriere for at udforme hensigtsmæssige og hjemlige køkken - og opholdsarealer i boliggrupper. Også det mangeårige krav til opdeling af bolig- og serviceareal blev nævnt som en barriere, ligesom Arbejdstilsynets og brandvæsenets krav.

Flere praktikere nævnte dog, at boliglovgivningen var meget fleksibel og gav gode muligheder for at bygge endog meget forskellige boliger, især efter at rammebeløbsordningen var ophævet.

Driftsøkonomien har selvfølgelig stor betydning. Det blev fremhævet, at det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne nu kan lånefinansiere den kommunale grundkapital, mens udgifter til etablering af servicearealer ikke kan lånefinansieres uden deponering efter lånebekendtgørelsen. Det betyder, at det har større økonomiske konsekvenser for kommunen at bygge servicearealer end at bygge ældreboliger. Kommunerne tænker sig derfor om to gange, før de etablerer servicearealer til almene ældreboliger. Det er næppe hensigtsmæssigt, heller ikke for personalet.

Til toppen
Indvandrere på plejehjem
Problemer med enlige indvandrere på plejehjem, hvor personalet og de øvrige beboere er danskere, begynder at blive debatteret flere steder. I første omgang kunne sprog- og kulturbarrierer for et godt liv på plejehjem hos de enkelte indvandrere løses ved en mere bevidst uddannelse af nydanskere som social- og sundhedsassistenter. Det blev nævnt, at der allerede er flere samlede hold på vej gennem uddannelsen.

Seniorboliger og det brede perspektiv på boligen i ældrelivet
I øvrigt nævnte flere deltagere, at plejeboliger burde ses i et bredere perspektiv. I planlægningen blev det anbefalet at se et projekt i en samlet ramme, der også omfatter kommunens andre ældre- og handicapvenlige boliger, og i en bredere socialpolitisk dimension. Det kan ofte skabe større politisk forståelse for nødvendigheden af boliger for svækkede ældre. Som alternativer til ældreboliger blev der peget på de støttede andelsboliger, og problemer med den lille kvote hertil blev nævnt.

Det er for alle parter hensigtsmæssigt med en god boligspiral, hvor ældre fraflytter store (uhensigtsmæssige) boliger og lader yngre komme til.


OBS - ændring
Siden denne tekst er skrevet, har Fødevaredirektoratet givet kommuner og amter en generel dispensation fra 'Bekendtgørelse vedr. autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer' (nr. 991 af 14. december 1999).
For kommunale plejeenheder, demensenheder m.m. sættes bekendtgørelsens §14, stk. 2 ud af kraft.
Evt. spørgsmål vedr. dispensationen kan rettes til Mads Jensbo, Kontoret for Social- og Arbejdsmarkedsforhold, Kommunernes Landsforening, tlf. 33 70 34 19, e-mail: mds@kl.dk
(5.2.2001)


Susanne Palsig Jensen, oktober 2000
Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09