SENIORPOLITIK
Videnscenter for Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljoviden.dk
Videncentret er et nationalt samlingssted for viden om arbejdsmiljø, der indsamler og formidler viden. Det gælder både viden fra virksomheder, fra projekter samt forskningsbaseret viden.
På videnscentrets hjemmeside under temaet SENIORER kan man finde viden om, hvordan man gør det mere attraktivt for seniormedarbejdere at blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet.
Her er emner som:
- Senioraftaler
- ny teknologi
- påvirkning af pensionstidspunkt m.m.
Ved søgning på ordet senior på sitet får man 44 relevante fund af artikler om emnet.
Link til websitets tema om seniorer
Seniorpraksis.dk
- en vidensbank om seniorpraksis
Webstedet retter sig primært mod virksomheder. Hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Vidensbanken er arbejdsplatform for konsulenter tilknyttet Arbejdsmarkedsstyrelsens Seniorpolitiske Konsulentordning, men er tilgængelig for alle, som er interesserede i at udvikle en seniorpraksis.
Vidensbanken er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Discus og opdateres løbende med bl.a. mange gode eksempler på seniorpraksis, relevante links mv.
www.seniorpraksis.dk
Senioraftale.dk
"Et par år ekstra gør en forskel".
Det er budskabet i Beskæftigelsesministeriets informations- og holdningskampagne.
Webstedet retter sig primært mod medarbejdere. Hører under Beskæftigelsesministeriet.
Kampagnen sætter fokus på fordelene ved, at flere bliver et par år længere på arbejdsmarkedet. For den enkelte senior, for virksomhederne og for samfundet som helhed.
Kampagnen lægger derfor op til, at arbejdstagere, seniorer og organisationer tænker i senioraftaler. Senioraftaler bliver i kampagnen markedsført som en mulighed for gradvis tilbagetrækning og som et alternativ til at gå på efterløn eller tidlig pension.
www.senioraftale.dk
Seniorpolitik udgør et specifikt observationsområde inden for temaet arbejdsmarked. Vi holder os løbende ajour med udviklingen, indsamler litteratur, pjecer og arbejdspapirer samt deltager aktivt i informationsudveksling med private virksomheder, offentlige institutioner, faglige organisationer og virksomhedsnetværk.
Ældres muligheder på arbejdsmarkedet skal fremmes. Det er der ikke alene politisk vilje til, efterlønsrevisionen har sat handling bag ordene. Der er nu et kraftigt økonomisk incitament til at man forbliver i arbejde indtil 62-års-alderen og derudover er der en økonomisk tilskyndelse til at fortsætte frem til den nye folkepensionsalder, 65 år.
Siden statsministerens startskud i 1996 til en radikal ændring af ældres forhold til arbejdsmarkedet har forskellige ordninger til fremme af seniorpolitik set dagens lys. Seniorpuljen til støtte af projekter med seniorpolitisk indhold, var én af dem. Resultaterne af disse projekter begynder nu at vise sig. Dels er der udarbejdet en rapport over væsentlige erfaringer, dels har indsatsen vækket yderligere interesse for seniorpolitik. Der er både viden og erfaringer på området. Behovet synes nu at være handling der skal ske noget. En oversigt over projekter kan ses på Arbejdsformidlingens hjemmeside under punktet Seniorpuljen.
Her kan arbejdsministeriets seniorkonsulentordning som administreres af arbejdsmarkedsstyrelsen være en nyttig genvej. Konsulenterne stiller deres ekspertise gratis til rådighed i 5 timer lige nok til at få afklaret de første spørgsmål om indførelse af seniorpolitik, fordele og ulemper og fremgangsmåde. Læs mere om Den seniorpolitiske konsulentordning
Under det nu afviklede IDEAL-projekt, som blev betalt af Udviklings- og Omstillingsfonden, udvikledes et seniorpolitiks evaluerings-værktøj.På Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk er hele rapporten tilgængelig. Det mest interessante for praktikere er nok de 4 casebeskrivelser, projektedeltagernes anbefalinger samt skemaværktøjet til udvikling af seniorernes jobsituation.
Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle i seniorpolitikkens omsætning i praktisk handling. Noget kunne tyde på at det er ønsker fra medarbejderside der får sat fokus på seniorområdet. For eksempel har Dansk Handel og Service sammen med Ledernes Hovedorganisation udgivet en "Seniorpolitisk drejebog". Under litteratur om seniorpolitik findes flere eksempler på afrapportering af praktiske erfaringer fra projekter hvor faglige organisationer har været den udfarende kraft.
Som et eksempel på udbyttet af et sådant projekt er redefineringen af begrebet seniorpolitik. Det fremkom efter et netværkssamarbejde i FTF-regi i Storstrøms amt. Gennem tre diskussionsrunder, hver af en halv dags varighed, kom deltagerne i et af netværkene frem til følgende forståelse:
"Seniorpolitikken er den politik der sikrer at medarbejderen efter et langt liv på arbejdsmarkedet kan forlade sin arbejdsplads ad hoveddøren med rank ryg og med liv, ære og velfærd i behold"
Dermed er der kommet et stærkt element af arbejdsmiljø ind i seniordebatten, og andre nye elementer presser sig på: integration og ligestilling fx. Sidstnævnte element markeres ikke mindst af EU-kommissionens kraftige henstilling, som senest er fulgt op med et direktiv, om at hindre diskrimination og fremme ligestilling mht køn, etnicitet, religion og alder.
Hvad kommer efter seniorpolitik? Ingenting, svarer nogle. Seniorpolitik er ikke andet end personalepolitik. Andre svarer at seniorpolitikken er lige så nødvendig som ligestillingspolitik og socialt ansvar. Det er formuleringen af behovet for en særlig indsats på et bestemt område. Vores egne forestillinger på det fremtidige seniorpolitiske arbejde går i retning af resursestyring, udnyttelse af særpræget kompetence og mangfoldighedsledelse. Dermed har seniorpolitikken flyttet sig til det strategiske niveau. Hensynet til kunderne og konkurrenterne kommer nok stærkere ind i billedet fremover.
AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER
Det grånende sundhedsvæsen
Knap halvdelen af lægene og godt en fjerdedel af sygeplejerskerne vil i de kommende 10 år fylde 60. Mange planlægger tidlig afgang fra arbejdsmarkedet, så seniorpolitik er nødvendig for at fastholde tilstrækkeligt med hænder og hoveder i sundhedsvæsenet.
Læs mere om Sundhedsministeriets analyse 2001:1 Rekruttering, Fastholdelse og Faggrænser i sundhedssektoren
Seniorernes indtog eller udtog? 10 dilemmaer om ældre på arbejdsmarkedet
af seniorforsker Jesper Wégens.
Hellerup, Videnscenter på Ældreområdet, 2000.
I bogen peges bl.a. på at langt de fleste ældre kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet efter både de 60 og 65 år. Men må de?
For afgørelsen er ikke deres alene. Der er fire parter, der tager beslutning om ældres evt. fastholdelse i arbejdslivet, nemlig staten, arbejdsmarkedets organisationer, arbejdsgiverne og arbejdstagerne selv.
I dette er ældre oppe mod cementerede ældrebilleder, myter og vaner. Men også barrierer i form af demografi, økonomi, geografi, kompetence mv.
Vi har også etablerede tilbagetrækningsmønstre med efterløn og fast pensionsalder. Hvilke muligheder for fastholdelse - eksempelvis deltid, fleksibibltet og autonomi kan der tilbydes ældre? Og er det nok, eller skal der helt andre boller på suppen?
Bogen, der er på 50 sider, koster 75 kr. inkl. forsendelse. Den kan fås ved henvendelse til sekretær Anne Mette Mervig, Videnscenter på Ældreområdet, tlf.: 39 40 10 10 eller e-mail: mail@aeldreviden.dk
BAGGRUNDSLÆSNING
En fremstilling af ældres placering på arbejdsmarkedet og en argumention for hensigtsmæssigheden i en seniorpolitik kan læses i: Senkarrieren - Seniorerne i venteværelset. Månedsskrift for praktisk lægegerning. januar 1998.
En samlet fremstilling af seniorpolitikkens formål, indhold, begrundelse, formulering og implementering fremgår af kapitlet "Seniorpolitik". I Flemming Riget og Carsten Skovbro (red.):
"Mennesket i virksomheden" Merko-Gyldendal Undervisning, København 1999.
Et væsentligt bidrag til litteraturen om seniorpolitikkens mål og midler findes i bogen "Seniorer og ledelse ... jo før, jo bedre". Kommunernes Landsforening, september 2000.
Til toppen
Konklusioner fra Videnscentrets høring 'Seniorernes indtog eller udtog?', som fandt sted i Eigtveds Pakhus den 16. november 2000.
I øvrigt henvises til Litteratur om seniorpolitik.
Andre web-steder om seniorpolitik:
Beskæftigelsesministeriets websted www.seniorpolitik.dk, der handler om følgende hovedområder:
* Hvorfor seniorpolitik
* Regeringens tiltag
* På arbejdspladsen
* Uddannelse
* Job
Ingeniørforbundets IDAs Seniorsite indeholder information om seniorområdet til brug for både ingeniører og virksomheder, herunder en vejledende manual til udvikling af en seniorpolitik.
Senter for seniorpolitikk er et kompetansesenter som arbeider med stimulering og utvikling av god seniorpolitikk i privat og offentlig virksomhet.
St. Olavs Plass 3, 0165 Oslo, Norge.
hjemmeside: www.seniorpolitikk.no
Til toppen
|
|
|