PENSIONISTFORBEREDELSE(seniorkurser)

Pensioneringens belastninger og krav om mestring er genstandsfeltet i et projekt som netop er afsluttet på Instituttet. 15 tidligere højt placerede ledere (funktionschefer) er interviewet om deres udtræden af arbejdslivet og overgangen til deres nuværende status som pensionister. Resultaterne af undersøgelsen foreligger nu i form af en rapport med titlen "Pensioneringens ulidelige lethed"
Den er med støtte fra Det Tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling udgivet som nummer 3 i Skriftserien fra Gerontologisk Isntitut.



Jesper Wégens. Pensioneringens ulidelige lethed. 1998

Hvis man får filmiske associationer ("tilværelsens ulidelige lethed"), er bogens titel nok falsk varebetegnelse. Uanset om den refererer til bogens genstandsfelt, eller dens behandling af det. Med mindre titlen er navnet på en myte. For afmystificering af pensioneringen er bogens egentlige ærinde.

Udgangspunktet er den forståelse af pensionering og tilbagetrækning som var markant fra starten af 1980'erne: "pensionistchokket". Altså den opfattelse at afslutningen af arbejdslivet ville medføre en choklignende tilstand over tabet. At hverken daværende eller senere forskning kunne yde afgørende støtte til denne opfattelse, der videnskabeligt set mere henter sin inspiration i en psykiatrisk tilgang, end i en sociologisk, eller mere bred samfundsmæssig og almenmenneskelig forståelsesramme, var ikke med til at aflive den.

"Pensionistchokket" prægede en del af Ældrekomissionens anbefalinger i midtfirserne. Men så skiftede man hest fra den ene rapport til den anden, med hensyn til anbefalelsesværdige tilbagetrækningsformer. Fra et flerstrenget system med efterløn og deltidsordninger side om side, skiftede man holdning til en afskaffelse af efterlønnen og ensidig satsning på delpension. "Pensionistchokket" er omdrejningspunktet i argumentationen.

Delpensionsordningen, der blev søsat i 1986, blev aldrig noget der lignede en succes. Kun i landbruget, hvor strukturændringer allerede var i gang med henblik på at afvikle ældre landmænds ineffektive landbrug. Den store arbejdsløshed i 80'erne og starten af 90'erne fokuserede fortsat tilbagetrækningsdebatten omkring skadevoldende eller ulykkelige omstændigheder.
Til toppen
Bl.a. derfor blev det svært at forstå den reelle udvikling af det stigende tilbagetrækningsmønster for personer i 60-62 års alderen. "Pensionistchok"-forståelsen bygger på den implicitte forståelse, at arbejdslivet er det virkelige liv – pensionistlivet må nødvendigvis blive et andenrangs liv. Denne rangordning af livsfaserne blev en mystificering, der kom til at stå i vejen for forståelsen af den udvikling der fandt sted.
Som det fremgår tydeligt af Wégens´ bog, er det nødvendige skift i forståelsesformerne ganske enkelt: Pensionistlivet er en uomgængelig del af livet. Det er ikke et andenrangs liv der er karakteriseret ved det, som det ikke er. Det er en livsfase der har værdi i sin egen ret i kraft af det den er: Frihed til at tilrettelægge sin egen hverdag.

Dokumentationskapitlerne i Wégens´ bog er hentet fra hans egne projekter om senkarriere og tilbagetrækning blandt en gruppe ledere – altså nogen af dem for hvem "at arbejde er at leve". 25 personer er interviewet nogle år før tilbagetrækningen, og nogle år efter. Deres samlede erfaring opsummeres således:

"Fornemmelsen af frihed – fra hidtidige pligter og til nu selv at bestemme. Undren over at det nye føles rart, og at det virkelig er sådan, og endelig erkendelsen af at tingene kan hænge anderledes sammen end hidtil antaget."
Til toppen
Pensionistlivet bliver hverken værre eller bedre af den grund. Det er skiftet i perspektiv der er afgørende. Synet på det afviklede arbejdsliv ej heller – det bliver ikke pludselig ringeagtet p.g.a. det nyvundne perspektiv. Arbejdslivet må nødvendigvis afløses af et pensionistliv. Vores ophobning af pensionsmidler og forskellige rettigheder er udtryk for at denne erkendelse for længst er gået op for det store flertal der indarbejder pensionistlivet i deres livsstrategi, for det skal mestres som en proces – reelt og mentalt.

I et mere teoretisk betonet kapitel fremgår det at pensioneringens lethed bl.a. beror på resurserne – de individuelle, de interpersonelle og de institutionelle – og af handlekompetencen, specielt det at man fra arbejdslivet har konkrete erfaringer med at håndtere komplekse problemstillinger og forandringsprocesser. Det omsætter sig i færdigheder og praktisk kunnen, og i handleanvisninger som også kan anvendes på den nye situation, som starten af pensionistlivet nødvendigvis må være.
Med denne bog har Wégens præsenteret nogle af de byggesten der vil være med til at forme vores forståelse af pensioneringens nye rolle. På en måde der ikke binder læseren fast i ulidelig dogmatik, men åbner for hendes egen mulighed for videre refleksion.
Mag. scient. soc. Carl Nørregaard

* Som optakt til undersøgelsen af lederes tilbagetrækning er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af virkningen af kursusbaseret pensionistforberedelse. Analyseresultaterne er dokumenteret i en arbejdsrapport fra 1994 med titlen "Seniorkurser - definitioner, evalueringer og problemer".

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09