Videnscentret – VpÆ
| FORDOMME OG MYTER Ved hjælp af eksempler fra en undersøgelse af ældres muligheder på arbejdsmarkedet i Storstrøms amt vises det at myter og fordomme ikke er noget andet end virkeligheden. De er en del af den. Af Jesper Wégens, Gerontologisk Institut, tlf. 39 40 58 52 artiklen blev bragt i Arbejdsministeriets Nyhedsbrev januar 1998 I daglig tale søger vi somme tider at skelne mellem fordomme og myter på den ene side og virkeligheden på den anden side. Men fordomme og myter er en del af virkeligheden. Fordomme og myter kan med fordel opfattes som dele af virkeligheden der fylder ud og supplerer op med generelle antagelser dér hvor konkrete erfaringer mangler. Derimod er de ikke "forkert viden" som lader sig ændre eller fjerne ved hjælp af "korrekt information" på samme måde som man vasker vinduer for bedre at kunne se ud. At det forholder sig sådan har bl.a. konsekvenser for ældre arbejdstageres muligheder for at komme i arbejde igen efter ledighed - og særlig efter langtidsledighed. Til illustration af myternes natur tjener følgende konkrete eksempler hentet fra en undersøgelse i Storstrøms amt af ældre arbejdstageres placering på arbejdsmarkedet, igangsat af AF-region Storstrøm. Som et led i undersøgelsen blev samtlige deltagende arbejdsgivere spurgt om deres syn på arbejdstagere over 50 år. I såvel interview- som spørgeskemaundersøgelsen udtrykkes klart et forbehold for ansættelse af seniorer. Begrundelserne går i retning af frygt for manglende omstillingsevne og for private virksomheders vedkommende formodning om nedsat arbejdsevne. Interessant er det derfor at disse udsagn kommer fra virksomheder som kun har få ældre ansatte. Jo flere ældre ansatte der i forvejen er, desto færre betænkeligheder ved at ansætte nye ældre. Under et interview med en værkfører kom dette til udtryk ved hans skepsis over for ældres evne til at følge med i den ny teknik. Da han derefter blev spurgt om det også gjaldt de allerede ansatte, svarede han benægtende. Der var ingen forskel på yngre og ældre i så henseende. De generelle forventninger trives således jævnsides med konkrete erfaringer selv om også de går i hver sin retning. Men man skal samtidig huske at det er ud fra de generelle, negative antagelser (fordommene) at ældre ansøgere afvises. De får aldrig mulighed for at vise hvem de konkret er og hvad de faktisk dur til i praksis. Til toppen Det andet eksempel viser noget om myternes natur og deres grobund: det underforståede, det selvfølgelige og det generelle i vore opfattelser. "Det er jeg blevet for gammel til", siger én. "Han går alligevel snart på efterløn", tænker den anden. Hvorefter begge deler opfattelsen at "det ikke kan betale sig...", underforstået "...at lave om på det bestående". Fællesforståelsen i det anførte eksempel har den kedelige egenskab at den hviler på en generel opfattelse af at man som ældre ikke har nogen fremtid på arbejdsmarkedet. Ældres egen konkrete oplevelse af at der er ting man ikke vil være med til (mere) mødes med andres generelle opfattelse af ældres produktivitet, vilje til at være med i omstillingsprocesser, uddannelsesaktiviteter osv. Den generelle og underforståede opfattelse træder i stedet for en begrundelse ud fra den konkrete situation med den konsekvens at yderligere spørgsmål synes overflødige. Desværre rummer det uudtalte den konsekvens at den ældre må forlade arbejdsmarkedet også selv om det måske gennem fortsat dialog kunne vise sig at der både var lyst, evne og vilje til at fortsætte blot i et andet job og på andre betingelser end de umiddelbart foreliggende. Det er hændelser som ovenstående der har fået mig til at overveje hvilke stærke og usynlige kræfter seniorpolitikken er oppe imod. At ændre indstillingen til ældre for derved at udskyde tidpunktet for den endelige afsked med arbejdsmarkedet er en svær opgave og det hvad enten det drejer sig om ledige over 50 år eller beskæftigede over 60. For modstanden ligger i os selv, i vore generelle antagelser af ældre og vores opfattelse af det selvfølgelige. Der er nogen der har sammenlignet opgaven med at få stoppet og vendt en supertanker, men selv om det er svært har supertankere den fordel at de sejler lige godt den ene vej og den anden. Bølger er stort set ens på begge sider. Jeg tror imidlertid at gennemførelsen af de seniorpolitiske intentioner mere ligner den udfordring der ligger i at få vendt en flok skiløbere på ned ad pisten. At stoppe dem er en ting, men derefter skal de altså op ad bakke før de kan køre ned på den anden side! Artiklen blev bragt i Arbejdsministeriets Nyhedsbrev, januar 1998 Til toppen |
||
Sidst opdateret