Videnscentret – VpÆ
|
TO RAPPORTER OM DE UNGE ÆLDRE De unge ældre i 1990'erne I midten af 1990'erne udgjorde de unge ældre – dvs. de 60-74 årige – to tredjedele af samtlige +60-årige i de danske befolkning. Det svarer til ca. 680.000 mennesker. Rapporten koncentrer sig om de unge ældres anvendelse af deres ressourcer i familie-, kultur- og samfundslivet. I 1990’erne var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet 61-62 år for mænd og 60-61 år for kvinder. Størstedelen af dem, der trækker sig tilbage før den officielle pensionsalder med folkepension, gør det ikke pga. gener med helbred og førlighed. Rapporten viser, at størstedelen af 60-74-årige besidder mange og forskellige ressourcer, som de anvender over en bred front. Karakteristisk er det, at ressourcerne bidrager til de unge ældres integration i samfundet. Langt de fleste er ikke længere aktive på arbejdsmarkedet, men det er de færreste, der ikke på en eller anden måde bidrager til fællesskabet enten gennem støtte til familie og venner eller gennem en indsats i foreningsarbejde eller en form for frivilligt arbejde. Endelig er der et højt aktivitetsniveau inden for fritidsaktiviteter. Der er en vis tendens til med alderen at foretage et skift i aktiviteter: de 66-74 årige yder ikke så ofte praktisk hjælp til familie og venner som de lidt yngre, samtidig koncentreres foreningsaktiviteter mere om ældreorganisationer og lignende, og i fritidslivet erstattes nogle aktiviteter med andre. Den største forskel er imidlertid ikke mellem de yngste ’unge ældre’ (60-66 år) og de lidt ældre ’unge ældre’ (66-74 år), men mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage unge ældre. De, der er aktive i tillidshverv, synes hyppigere end andre ældre, at deres helbred er godt, flere har længere skolegang og erhvervsuddannelse bag sig, og flere er fortsat i arbejde. De aktive er også mere aktive på andre områder: De yder mere hjælp til netværket, dyrker hyppigere sport og er politisk aktive – og har hyppigere fået nye venner efter, at de blev 60 år. De udgør en del af de ressourcestærke ældre med et bredt socialt netværk. Langt størstedelen af de 60-74-årige har deres førlighed og helbred i god behold. Det er først blandt de endnu ældre, at helbreds- og førlighedsproblemer bliver en barriere for aktiv deltagelse, men selv blandt de over 80 årige er det kun 15 %, der har dårligt helbred. Datamaterialet til belysning af emnet stammer fra to forskellige undersøgelser: Socialforskningsinstituttets undersøgelser af Ældres integration samt undersøgelsen Kultur- og fritidsaktiviteter i befolkningen, foretaget i 1993. De unge ældre i 1990’erne. Af David Bunnage. Socialforskningsinstituttet, 1996. 96:18. 71 sider. Rapporten kan downloades som pdf-fil på sfi's hjemmeside.
De unge ældre i år 2010 Baseret på Ældredatabasen fra 1997 er det bl.a. undersøgt, hvordan unge ældres ressourcer vil tegne sig i år 2010. Det viser sig bl.a., at unge ældre forventes at deltage mere i frivilligt arbejde. Der er ikke noget, der tyder på, at kommende ældres kontakt med børn, anden familie og venner vil være svagere end nutidens unge ældre, og det drejer sig også om gensidig hjælp og bistand. I 2010 vil de unge ældre i højere grad end deres forgængere bestå af mange ressourcestærke personer. De vil bruge deres ressourcer på egne fritidsinteresser i mindst lige så høj grad som nuværende unge ældre. Til gengæld er der ingen tegn på, at dette engagement vil ske på bekostning af et bredere samfundsmæssigt engagement. De unge ældre i år 2010. Af David Bunnage og Hans Helmuth Beuhn. Socialforskningsinstituttet 1999, 99:2. 144 sider.
|
||
Sidst opdateret