VORES STRÆBEN EFTER UDØDELIGHED
af S. Jay Olshansky & Bruce A. Carnes

Denne oversigtsartikel er et forsøg på at indkredse essensen af den viden som i de senere år er tilvejebragt af biogerontologien. Den tager udgangspunkt i religiøse og historiske myter om aldring og forsøger at afmystificere ældreforskningens sprog og begreber. Den beskriver eksempler på hvordan man kan skelne mellem forskningsbaseret viden og de mange myter som medierne er fulde af, og den giver i det hele taget et optimisk bud på visioner om aldring og sundhed i det 21. århundrede.
Artiklen er en appetitvækker til forfatternes bog "The Quest for Immortality" som udkommer i 2001 (Norton). S. Jay Olshansky er sociolog og seniorforsker ved University of Chicago hvor han deltager i et National Institute on Aging-forskningsprogram om et moderne "biodemografisk paradigme" for dødelighed. Bruce A. Carnes er biostatistiker ved University of Chicago hvor han beskæftiger sig med matematiske dødelighedsmodeller, et delvist NASA-sponsoreret forskningsprojekt.
#Vores stræben efter udødelighed, og vores kamp mod alderdomssvækkelse, sygdom og død, har fundet sted i årtusinder. Hver generation har fostret nye købmænd der hævdede at have fundet ungdommens kilde. De er imidlertid alle døde nu, sandsynligvis er de døde af samme årsager som alle andre, og i samme alder. Det er derfor ingen overraskelse at den moderne verden også har sin generation af købmænd der tilbyder livsforlængelse i pilleform. Og da flere og flere i dag opnår et langt liv, end på noget andet tidspunkt i historien, er tanken om ungdommens kilde mere tiltrækkende end nogensinde.
Ikke desto mindre er der ikke hold i nogen af påstandene om at der findes stoffer der modvirker aldring. Paradoksalt nok er den videnskabelige udforskning af aldring tæt på et gennembrud med vigtige opdagelser af muligheden for at gribe ind i aldringsprocesser, stort set uden at det er kendt i befolkningen - som i årenes løb har fået så mange falske løfter om livsforyngende og -forlængende egenskaber ved vitaminer, mineraler, anti-oxidanter og hormoner.
I det følgende vil vi forsøge at skelne mellem fakta og myter og beskrive baggrunden for aldringsprocesserne i et letfatteligt perspektiv. Vi vil også forklare hvad der er muligt - og ikke muligt - når det gælder indgreb i livslængde og livskvalitet.

Til toppen

DØDSGENER FINDES IKKE
Der eksisterer ikke nogen gener for programmeret død, og der findes heller ikke særlige gener der specifikt programmerer bestemte individer til at leve et længere liv.
De dårlige nyheder i dette budskab er at det er højst usandsynligt at det nogen sinde vil være muligt at øge menneskets levetid ved alene at manipulere med et eller to gener, som nogle forskere ellers hævder snart lader sig gøre. Bestræbelser på at manipulere bestemte gener for at forlænge livet, vil højst sandsynligt medføre helbredsmæssige bivirkninger - på samme måde som det er sket når gener hos planter og dyr er blevet manipuleret med det formål at fremme bestemte egenskaber. Stort set er omkostningen i hvert tilfælde at der udvikles uhensigtsmæssige ændringer i andre egenskaber. Skønt genmanipulation muligvis kan føre til udryddelse af arvelige sygdomme hos visse mennesker, er det usandsynligt at det vil kunne bruges til direkte indgreb i selve aldringsprocesserne.
Den gode nyhed er at den manglende eksistens af dødsgener betyder at aldring dybest set er udtryk for et uheld. Konsekvensen er at naturen er ligeglad med os når vi har nået den kønsmodne alder. I og med at der ikke findes dødsgener, har vi fundet et "biologisk smuthul" der gør det muligt for os at kunne styre de vigtige faktorer som bestemmer vores funktionsevne og livskvalitet.

AFKORTNING AF LIVET KAN FOREBYGGES
Vi har måske ikke så meget indflydelse på længden af vores liv som vi har over mulighederne for at undgå afkortning af det, men vi har meget indflydelse på kvaliteten af dette liv.
Hvis man undgår faktorer der accelererer aldringsprocesser, som fx overvægt, rygning, diverse opkvikkende stoffer og overdrevent alkoholforbrug, og yderligere holder sig til en modereret kost og sørger for regelmæssig motion, har man gjort hvad der skal til for at udnytte muligheden for at opnå et langt liv. Til trods for påstande om det modsatte, findes der ingen magiske piller (lægemidler, vitaminer, hormoner) på markedet som har vist sig i stand til at kunne nedsætte aldringstakten hos mennesker.

MOTION ER UNGDOMMENS KILDE
Den eneste sikre ungdomskilde som kendes i dag hedder fysisk aktivitet. I tusindvis af år har der været fremsat påstande om at visse eliksirer og droger skulle kunne modvirker aldring. Men selv de der investerede i sådanne midler, er alle døde. Også i dag støder man på tilsvarende påstande om vitaminer, mineraler og hormoner. Fakta er at stort set alle de helbredsgavnlige virkninger der tilskrives disse stoffer, og flere endnu, kan opnås ved fysisk aktivitet - helt gratis. Men skønt fysisk træning kan bedre funktionsevnen, reducere risikoen for visse sygdomme og øge livskvaliteten, kan der for de fleste menneskers vedkommende ikke opnås væsentlig forlængelse af levetiden.

ALDRING IKKE SELVFORSKYLDT
Modsat hvad vi hører fra dem der markedsfører "medicin mod aldring", skyldes de fleste sygdomsproblemer i alderdommen ikke egne fejl. Det traditionelle syn på mennesket har været at vi blev skabt som perfekte fra Herrens hånd. Denne forestilling om det perfekte har givet anledning til det man i dag kalder bibelske myter. Disse myter bygger på mennesket som en perfekt skabning og at aldring, sygdom, død - og levetider kortere end patriarkernes - er resultat af dekadent livsstil eller en afvigelse fra det perfekte. Der er åbenlyse forbindelser mellem sådanne forestillinger og syndefaldet i Edens Have.
Apropos vore forfædres livsstil: Vi er blevet fortalt at vi kan genvinde den sundhed og de levetider som gjaldt de der levede dengang. Denne udbredte opfattelse holder liv i forestillingen om at vi besidder evnen til at påvirke sygdomme og levetid. Den logiske konsekvens er at hvis det ikke lykkes for én at få styr på livsstilen, så er sygdomme og alderdomssvækkelse ens egen fejl. Faktisk kan selve det at blive udsat for aldersforandringer og ledsagende sygdomme blive bebrejdet en selv.
De der forsøger at sælge sundhed og livsforlængelse i pilleform, bygger i vid udstrækning på en kombination af bibelske myter og skyldfølelser, når de vil have folk til at købe produkterne. Budskabet er i bedste fald en halv sandhed. For selv hvis man undgår usund levevis: holder sig fra rygning, umådeholdent alkoholforbrug, overvægt og ekstreme diæter, kan man blive udsat for accellereret aldring og fx dø af hjertesygdom, cancer eller blodprop i hjernen, ligesom alle andre - blot i en højere alder. Pointen er at hvis usund livsstil undgås, er aldring og sygdom, når de endelig indtræffer, ikke ens egen fejl. De er uundgåelige konsekvenser af at vores livsmaskiner kører ud over deres garantiperiode.

Til toppen

MYTER OM LIVSFORLÆNGELSE
Der findes tre retninger når det gælder troen på livsforlængelse, forestillingen om at det i fremtiden bliver muligt at forlænge menneskets levetid: Bibelske myter, myter om særlige folkeslag og myter om ungdommens kilde.
De bibelske myter bygger på forestillinger om at folk i meget gamle dage levede længere end man gør i dag. De store religioner rummer sådanne fortællinger hvor de kortere levetider i nutiden er forklaret ved at vi ikke er i stand til at leve op til fortidens leveregler, altså en form for straf.
Myterne om særlige folkeslag (de hyperboræiske myter) indebærer en tro på at der findes områder på jorden hvor levetiderne er meget længere end andre steder, på grund af naturen og det miljø som man lever i dér. Den mest kendte af disse myter beretter om ekstreme levealdre i Georgien i Kaukasus, og en del af forklaringen tillægges påståede livsforlængende effekter af yoghurt.
Myterne om ungdommens kilde er de mest udbredte. De er baseret på forestillinger om at der findes fødemidler, vand, droger eller stoffer der, hvis de indtages, modvirker aldersforandringer og sygdom. Om end der der er et gran af sandhed i disse myter (fx at C-vitaminmangel kan føre til den dødelige sygdom skørbug), har ideen på utilstrækkeligt grundlag ledt til markedsføring af virkningsløse stoffer og blandinger der opreklameres som midler mod aldring.

KØN OG LEVETID
En form for udødelighed knyttet til kønnet eksisterer allerede. For arter med kønnet forplantning, som fx mennesket, kan generne overskride tidsgrænser ved at hægte sig på levende maskiner. Generne styrer vores krop og sjæl til vækst og udvikling således at de kan videregives fra én generation til den næste. Men medens generne er udødelige, er deres bærere over tid, du og jeg, forgængelige. Spørgsmålet er så: hvorfor er vi forgængelige?
Eftersom vi lever i fjendtlige omgivelser, er genernes eneste mulighed for videreførelse i efterfølgende generationer betinget af at de kan skabe kroppe der er tilstrækkeligt robuste og veludrustede til at klare sig i en fjendtlig verden. Når vi lever så længe som vi gør, skyldes det at vi lever i kroppe som kan opfattes som mere end veludrustede. Relationen mellem køn og død er ligetil - så snart en levende art har opnået en form for udødelighed gennem kimbanen (de celledelinger hos fosteret der fører til dannelse af kønsceller og som bliver ophav til de næste generationer), må de enkelte individer der bærer det udødelige DNA - du og jeg - dø.

Til toppen

MAGISKE STOFFER
Til trods for gentagne påstande om det modsatte, har ingen vitaminer, mineraler, antioxidanter, hormoner eller andre markedsførte stoffer vist sig at kunne modvirke aldersforandringer. Der findes intet videnskabeligt belæg for de påstande der fremsættes af fortalere for nutidens mytefortællinger om ungdomskilder, at der findes produkter på markedet som med sikkerhed kan forlænge levetiden. Visse mennesker vil have gavn af at tage vitaminer (fx fejl- eller underernærede personer), men intet tyder på at nogen med sikkerhed vil kunne leve længere ved at spise eller drikke vitaminer eller mineraler, eller ved at få hormonindsprøjtninger.

LEVETIDER OVER 100 ÅR
Den forventede levetid vil næppe øges til mere end 85 år, til trods for at det hævdes fra flere fortalere for ekstreme levetider at den forventede levealder vil vokse til 100, 120, 150 eller endnu flere år.
Hypotesen om en menneskealder på 120 år hviler ikke på et videnskabeligt grundlag - den er taget direkte ud af Det Gamle Testamente. De der går ind for tanken om en forventet levealder på over 100 år, er gået i en "Methusalem-fælde" - en overoptimistisk slutning baseret på misforståelser af hvorledes levetidsprognoser udregnes.
Vi kan vise at mens det er muligt for mange mennesker at leve til de er 80, 90 eller 100, bliver udregningen af forventet levealder mindre følsomt for ændringer i dødelighed, i takt med at den øges. Når først den forventede levealder i en befolkning når de 80 år, bliver det meget vanskeligt at øge den yderligere.

BIOTEKNOLOGI
Adskillige mennesker overlever i dag på "lånt tid" - skabt ved fremskridt inden for bioteknologien. Den største del af tilvæksten i forventet levetid var et resultat af offentlige sundhedsforanstaltninger over for infektionssygdomme. Disse foranstaltninger har ikke blot lagt flere årtier til børns restlevetid, de senere års landvindinger inden for medicinsk forskning har også haft en markant effekt på overlevelsen af midaldrende og ældre mennesker.
Anvendelse af nyere lægemidler, nye og forbedrede diagnostiske muligheder, og kirurgi gør at det 21. århundredes "medicinske mirakelmænd" formentlig kunne forlænge livet hos de fleste med et godt stykke ud over de levetider de ville have opnået uden disse teknologier. Der er grund til optimisme med hensyn til nye muligheder for livsforlængende procedurer inden for bioteknologien, og muligheden for yderligere fald i dødeligheden for midaldrende og ældre mennesker. Men disse forbedringer i levetid skyldes vel at mærke ikke indgreb i selve aldringsprocesserne, sådan som det ofte misforstås.

Til toppen

GEN-MANIPULATION
Gen-manipulation rummer muligheden for at blive det største medicinske fremskridt i det 21. århundrede - og samtidig vores største mareridt. Muligheden for at manipulere med alle vores gener og alle fremtidige generationer, er i al hast ved at blive en realitet inden for bioteknologien. Forskere har allerede vist veje til at anvende gen-manipulation til at kompensere for manglende proteindannelse hos visse individer.
Teknologien vil også snart kunne tages i brug med henblik på at erstatte skadelige gener i specifikke organer hos mennesket, således at de igen vil kunne fungere normalt. Yderligere vil det snart blive muligt at identificere og eliminere nedarvede gener for dødelige sygdomme eller for sygdomssvækkelse hos mennesker efter fødslen. Derimod betyder de aktuelle metoder til gen-manipulation ikke at det inden for en overskuelig tid vil være muligt at gribe ind i aldringsprocesser. Det er meget mere sandsynligt at en tilbundsgående forståelse af menneskets arvemasse vil føre til udvikling af meget komplicerede farmakologiske indgreb som fx blokering af skadelige geners uønskede virkninger og forbedring af skadede geners funktion, samt tilsætning af nødvendigt genmateriale til gener som er sat ud af funktion.
Ikke desto mindre er perspektiverne for sygdomsbehandling og livsforlængelse ved hjælp af bioteknologi både overvældende og umiddelbart forestående - og betyder måske en af de største lægevidenskabelige landvindinger til dato. Der er tale om en egentlig biologisk ældreforskning som er ganske anderledes perspektivrig og lovende, end de falske og overdrevne meldinger fra dem der vil sælge livsforlængelse i pilleform.
På den anden side kan bioteknologiens skyggesider vise sig at blive Pandoras æske i værste udgave. Muligheden for gen-manipulation hos mennesker betyder at vi vil kunne udvikle teknologi der sætter os i stand til at beslutte hvilke gener der videreføres til fremtidige generationer. Identifikationen af skadelige eller dødelige gener kan blive begyndelsen til den værst tænkelige diskrimination - baseret på ens nedarvede gener. Som noget nyt vil også ønsket om at kontrollere kommende generationer eller designe nye individer med specifikke psykiske eller fysiske egenskaber også falde ind under vores kontrol. Vi står over for at opnå biologisk magt over liv og død, og det vil blive både den mest løfterige og skræmmende teknologi der nogensinde har været opfundet.
Til toppen

OPSKRIFT PÅ EN SUND ALDERDOM
Den bedste opskrift på et godt helbred og et langt liv indeholder ikke kun regelmæssig fysisk aktivitet og en varieret kost, men også en anti-stressende livsstil uden bekymring om at mindre laster vil modvirke en ellers sund livsstil. Nok er der ingen tvivl om at de gode gamle råd om fysisk aktivitet og en varieret kost er den bedste opskrift på et godt helbred og et langt liv. Men når der ses bort fra forebyggelsen af faktorer der kan fremskynde aldring, er der ingen sikre helbreds- eller levetidsomkostninger ved lejlighedsvise laster som tidligere blev beskyldt for at ødelægge virkningen af en ellers sund levevis.
Ifølge lægevidenskaben kan det klart anbefales med alderen at blive mere opmærksom på sundhed og sundhedsvaner. Der kan udmærket være sund fornuft i at få checket vores helbred og funktionsevne ved regelmæssige konsultationer hos lægen med tanke på tidlig opsporing af sygdomme. Men det kan være destruktivt at råde til kontrol af folks levevis.
Vi mener at det faktisk er helt acceptabelt at man med alderen tager sundhedsvanerne lidt mere afslappet og indimellem spiser ting som ikke ville blive betragtet som gode sundhedsvaner hos yngre. Begrundelsen er at mennesker der allerede har opnået en høj alder, alene i kraft af deres overlevelsesevne, har vist sig at tilhøre en befolkningsgruppe som er mindre udsat for en række sygdomme. Som belønning for allerede at have overlevet til høj alder vil vi slå til lyd for at jo ældre man er, des mindre restriktiv behøver man at være med at følge strenge kostråd.

KONKLUSION
I moderne tid er den århundredgamle opfattelse af aldring som blot en sygdom der kan overvindes, dukket op på ny og har ført til spådomme om at vi står over for en øgning i menneskets forventede levetid, i lighed med hvad vi oplevede i det 20. århundrede. Vendinger om levetidens hellige gral (udødelighed) har fundet vej ind i videnskabens nye vokabularium. Menneskets levealder har i verdenslitteraturen ikke blot været et tema for de store religioner, men også vist sig at kunne indfange videnskabsmænd og drømmere i alle epoker og givet dem en tro på at ungdommens kilde var inden for rækkevidde.
Uanset det høje stade vores videnskab er nået til, med udviklingen af molekylærbiologiske redskaber til at identificere og forandre gener, er vi ikke tættere på at opnå udødelighed end vi var for tre tusinde år siden. Ligesom bly ikke kan laves til guld ved antikkens forvandlingskunster eller med nutidens kemi, kan hverken fortidens livsforyngende midler eller den moderne videnskabs undere forvandle et dødeligt dyr til et der kan leve evigt. Måske har nutidens drømmere ikke gennemtænkt de praktiske krav til skabelsen af de levende evighedsmaskiner. Når det gælder den evige drøm om udødelighed, er der måske ikke så meget nyt under solen.

Oversat af Henning Kirk.

S. Jay Olshansky, Ph.D.
400 Springside Lane
Buffalo Grove
Illinois 60089-1653, USA
SOlshansky@aol.com

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Gerontologi og samfund 2000:3ldes.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09