|
|
|
GAMLE DANSKERE- nogle uddybende analyser af 80-100-åriges levekår
AF Eigil Boll Hansen og Merete Platz
AKF og SFI, 1996. (Finansieret af Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling).
AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, og Socialforskningsinstituttet har udgivet en pjece, baseret på interview med ældre i 75 kommuner. Der er bl.a. sat fokus på at opgøre omfanget og arten af problemer blandt gamle.
I pjecen peges bl.a. på:
Knap halvdelen af de ældre klarer sig godt eller rimelig godt. De har ikke nævneværdige problemer med førligheden, psykiske gener eller kontakten med andre. Godt en tredjedel har i varierende grad problemer med enten førlighed, psykiske gener eller sociale kontakter. De resterende godt 15% har stærkt nedsat førlighed og tillige psykiske gener eller problemer med kontakt med andre. Det er oftest kvinder, der ophober problemer, og de bor oftest alene. Derimod er problemerne ikke særlig udbredt blandt ældre, som bor sammen med deres ægtefælle. De kan have helbredsmæssige problemer eller nedsat førlighed, men så længe de er to, er der sjældent andre problemer.
Man kan populært sige, at hvis man skal forberede sig til alderdommen, så skal man forberede sig på at blive alene. Det vil først og fremmest sige, at kvinderne skal forberede sig på at blive enker. Et led i en sådan forberedelse kunne være at flytte i tide.
Der er ingen boligtype, som løser alle problemer for enlige ældre. Det er dog vigtigt, at boligen er overkommelig, når kræfterne svigter. Den skal være let at komme rundt i og let at komme til og fra. Det er også vigtigt, at boligen giver rig mulighed for at være sammen med nogen, den ældre er på bølgelængde med. De fleste foretrækker en selvstæn dig bolig med god mulighed for fællesskab.
Ca. hver fjerde af alle på 80 år og derover føler, at de ofte eller af og til er alene, selv om de havde mest lyst til at være sammen med andre. Ensomhedsfølelse er ikke et specielt problem hos ældre, og der er i dag ikke flere ensomme ældre i eget hjem end for ti eller tyve år siden. Social isolation og manglende kontakt med andre er ikke den eneste forklaring på ensomhedsfølelse. Mange ensomme har ganske god kontakt med familie og venner,og der er nogen, som kun har ringe kontakt uden at føle sig ensomme.
Knap 5% af de ældre på 80 år og derover kommer aldrig udendørs, men ca. hver fjerde må normalt holde sig indendørs. De fleste ældre, som har svært ved at komme udendørs, har først og fremmest brug for menneskelig støtte til at komme ud. Deres førlighed er så nedsat, at de vil have vanskeligt ved at komme ud uden hjælp, uanset om de har en bolig uden trapper. Godt en tredjedel ville formodentlig have nemmere ved at komme ud, hvis de ikke havde trapper.
Der er omkring 30% af de ældre, som inden for en måned har haft vanskeligt ved at falde i søvn, været meget trætte uden særlig grund, været deprimerede/kede af det eller følt sig utrygge/bange. Det er ofte kvinder, og psykiske gener er ofte knyttet til nedsat førlighed eller svækket helbred.
Det er meget afgørende for ældres velbefindende, tryghed og tilfredshed med at bo, som de gør, at de bor sammen med andre. Det har ikke i sig selv betydning, om de bor i en almindelig bolig, i en ældreegnet bolig med personale eller på plejehjem.
En del ældre kan bedst hjælpes i boliger med personale. Derfor er det vigtigt, at der er nok af disse boliger. Og det er vigtigt, at der er fælles opholdsareraler, hvor man kan mødes. I boliger med personale er der nemlig en klar tendens til, at de ældre ikke så ofte føler sig ensomme, hvis de kommer i de fælles opholdsarealer. Det betyder også meget for plejehjemsbeboernes ensomhedsfølelse og dermed trivsel, om de oplever, at personalet har tid til at snakke med dem.
Til toppen
|
|
|
|
|
Videnscentret – VpÆ