ØNSKET OM ET LANGT OG RASKT LIV
af Kaare Christensen


Der er næppe mange i vort land, der seriøst søger et middel til at opnå udødelighed her på jorden. Som en filmskaber skal have formuleret det: Evigheden er kedelig, især hen mod slutningen. Der er derimod mange, som gerne vil have et langt og rask liv - og med hensyn til det er der basis for en pæn portion optimisme. Aldring er uundgåelig, men aldringsprocesserne har vist sig meget mere påvirkelige, end vi troede for blot få år siden.
Kaare Christensen er cand.med, ph.d., dr.med. og siden 1998 forskningsprofessor i aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense. Læs anmeldelsen af hans bog Hvorfor ældes vi forskelligt? som er en populærvidenskabelig, illustreret oversigt over ny aldringsforskning.

Hvor man før betragtede aldring som en mekanistisk, forudbestemt proces, er det nu tydeligt, at aldring er en samling meget foranderlige processer. Hvilke konsekvenser denne nye viden vil få i fremtiden, er der uenighed om blandt aldringsforskerne. Hvordan vil livslængden udvikle sig i de kommende generationer? Vil vi få et langt og rask liv? Hvad vil aldringsforskningen bringe?
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med de nogle gange temmelig kategoriske indlæg, der kommer i den videnskabelige debat om fremtidens livslængde, at de forskellige fremskrivninger er baseret på bestemte forudsætninger, som kan debatteres. Kun fremtiden kan afgøre, hvorvidt de er korrekte.

LIVSLÆNGDEN I KOMMENDE GENERATIONER
Der er sket en dramatisk ændring i middellevetiden i Danmark i løbet af det 20. århundrede. Middellevetiden er øget fra ca. 40 år i begyndelsen af det 20. århundrede til de nuværende ca. 73 år for mænd og 78 år for kvinder. Den første halvdel af det 20. århundrede var præget af et markant fald i børnedødeligheden og i dødsfald blandt kvinder i forbindelse med fødsel og barsel1.
Den anden halvdel af det 20. århundrede har imidlertid også budt på en dramatisk ændring i dødeligheden. Figur 1 viser, hvorledes dødeligheden for kvinder i 80-89 års alderen i løbet af få årtier er faldet markant: det er således kun ca. halvt så "farligt" at være i firserne i dag sammenlignet med 1950'erne.
Faldet i dødeligheden blandt de ældre har store samfundsmæssige konsekvenser med en stadigt større ældrebefolkning til følge. Det er faktisk sådan, at den hurtigst voksende aldersgruppe i dag er de 100-110-årige - dog godt nok fra et beskedent niveau på 20 i 1950 til nu ca. 500 - altså en 25-dobling. Beregninger har vist, at hovedårsagen til, at vi nu får betydeligt flere meget gamle, er den faldende ældredødelighed, mere end det skyldes bedre overlevelse i barneårene.
Hvis man som forudsætning vælger, at den fremgang, vi har oplevet i overlevelse blandt ældre gennem de seneste årtier, vil fortsætte, tegner der sig et meget lyst billede (hvis man ønsker et langt liv): Hvis denne fremgang i overlevelsen fortsætter i samme takt fremover, så vil hver anden pige, der fødes i disse år, blive mere end 100 år. Om en sådan udvikling vil ske, eller om udviklingen vil stagnere, må nødvendigvis baseres på skøn, og her er der bestemt ikke konsensus inden for aldringsforskningen.
Studier af, hvordan vi ældes, fra det molekylære niveau over organer og individer til befolkningsniveau, viser tydeligt, at disse niveauer gensidigt påvirker hinanden, og det er ikke sandsynligt, at én mekanisme eller proces alene kan forklare aldring og død. Forskningen på alle disse niveauer har været med til at skabe et nyt syn på aldring som en samling meget foranderlige processer. Et af de mest konkrete resultater fra de senere års forskning kommer fra en stor amerikansk undersøgelse af ældre. Undersøgelsen har fulgt ældre siden 1980'erne og har kunnet påvise, at ikke blot lever ældre mennesker længere, men de har det også bedre i deres sidste år vurderet ud fra deres funktionsevne.
Til toppen

HVAD KAN VI SELV GØRE
Myriader af miljømæssige og genetiske faktorer kan influere på aldringsprocesserne, heriblandt nogle få gamle kendinge. Der er derimod ingen "anti-aldringspiller", der har dokumenteret effekt på længere sigt, og eventuelle bivirkninger af de midler, som måske synes at virke på kort sigt, er endnu ikke kortlagt.
Der er mange måder, hvorpå man kan fremskynde aldringsprocesser og forkorte livet (fx. rygning og alkoholmisbrug). Men der er også en række tiltag, der kan øge chancerne for et langt og helbredsmæssigt godt liv, fx. fysisk og åndelig motion (sammenfattet i det amerikanske udtryk: use it or loose it). Der er fremkommet en række interessante nye resultater i de senere år, bl.a. tyder meget på, at sammenhngen mellem alkoholforbrug og forekomst af hjerte-kar-sygdomme og dødelighed er J-formet, dvs. at et moderat alkoholforbrug er bedre for helbredet end både afholdenhed og et stort forbrug. Særligt et moderat forbrug af rødvin skulle have en gunstig effekt ifølge en dansk undersøgelse5. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor nemt det har været at udbrede kendskabet til opdagelsen angående alkohols gavnlige virkninger, og hvor godt der er blevet taget imod denne nye viden i forhold til f.eks. den langt større viden om den gavnlige effekt af rygeophør.

TILFÆLDIGHEDERNES SPIL
Forståelsen af aldringsprocesserne er dog fortsat relativt begrænset. Det illustreres af, at det måske mest bemærkelsesvrdige ved undersøgelser af 100-årige er, hvor lidt disse længe-levere har tilfælles. Og der er en tiltagende erkendelse af, at en vigtig og overset forklaring i aldring er "tilfældighedernes spil": Det er muligt at fremstille genetisk ens mus og give dem ens livsvilkår (samme mad, temperatur, burstørrelse etc.). Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at genetisk ens mus bestemt ikke bliver lige gamle. Antallet af celler i sådanne mus kan også variere meget fra dyr til dyr, selv om de er genetisk ens og vokset op under helt ens vilkår. Man kan naturligvis ikke udelukke, at nogle har haft bedre vilkår i mors liv end andre, at nogle fik diet mere etc.
Forsøg med den lille rundorm C. elegans udelukker også disse faktorer. Denne lille orm kan reproducere sig selv og skabe tro kopier af sig selv. Hvis man tager et stor antal af sådanne genetisk ens orme og anbringer dem i en væske, ja, så vil de også udvise stor variation i livslængde. Det er svært at tilskrive denne variation andet end tilfældigheder. Denne tilfældighedskomponent er måske større end tidligere antaget, og vi må derfor muligvis indstille os på, at der er en betydelig del af aldringsprocessernes biologi, som er helt uden for rækkevidde af vores forståelsesrammer.

ALDRINGSFORSKNING I FREMTIDEN
Verdens måske mest ansete tidsskrift Science, bringer hvert år ved nytårstid en liste over de ti forskningsområder, man venter sig mest af i det nye år. Den biologiske aldringsforskning er hyppigt på denne liste. Der er mange grunde til, at man forventer store fremskridt inden for aldringsforskningen. Dels er disciplinen ret ung og derfor stadig ret uudforsket, og dels kan mange forskningsfremskridt inden for andre naturvidenskabelige grene ofte medvirke til at belyse problemstillinger inden for aldringsforskningen.
Den fremgang i levealder og helbred blandt ældre, der skyldes forbedrede generelle levevilkår, er rimeligt uproblematisk. Derimod kan ekstremt højteknologiske tiltag, der sigter mod at forlænge livet og forbedre helbredet for de allerældste, forekomme urimelige i en verden, hvor mange nyfødte og børn ikke har de mest basale fornødenheder. En nærliggende tanke er, at aldring er en ganske naturlig ting, livet er gået, og lad nu de ældre dø i fred (selv om den alder, man skal have for at være "ældre", har det med stadigt at forskyde sig opad, jo ældre man bliver). Omvendt ved alle ægtefller til demente eller fysisk svækede personer, hvor pinefuldt tabet af funktionsevne kan være både for den, som det rammer, og for de pårørende.
Til toppen

LAVTEKNOLOGISKE TILTAG
Det, mange forskere kunne ønske sig, er naturligvis at finde metoder, hvorved risikoen for, at man mister sine færdigheder relativt tidligt i livet, kunne reduceres, og at disse metoder er "lavteknologiske", f.eks. at finde frem til simple midler med få bivirkninger, der kan reducere risikoen for alvorlige tab eller lidelser (som f.eks. demens).
Der er faktisk eksempler på sådanne opdagelser - godt nok fra den anden ende af livet. Rygmarvsbrok er en meget alvorlig medfødt misdannelse, der ofte er ledsaget af lammelse af benene og ingen kontrol over vandladning og afføring. Risikoen for denne misdannelse nedsættes markant, hvis moderen spiser et vitaminpræparat (folinsyre) før og under graviditeten7. Hvis tilsvarende lavteknologiske tiltag havde en effekt blandt ældre med hensyn til funktionstab, så ville verden se meget anderledes ud for mange mennesker.
Megen aldringsforskning er imidlertid højteknologisk med undersøgelser af gener og genprodukter som et af de mest markante områder. Men opdagelser inden for det højteknologiske felt kan være forudsætningen for at kunne opnå den forståelse, der skal til for at iværksætte lavteknologiske tiltag.
Igen findes der eksempler fra den anden ende af livet: Føllings sygdom er en medfødt sygdom, som skyldes en defekt i et enzym-gen. Det vil sige, at nyfødte med Føllings sygdom ikke kan omsætte en bestemt komponent i kosten, som derfor ophobes og på længere sigt gør barnet svært retarderet. Undersøgelser af den underliggende biokemi gjorde, at man forstod, hvad der hobede sig op hos disse børn, og hvad der manglede, og man kan så sammensætte deres kost efter dette. Det har betydet, at hvis disse børn sættes på den rigtige kost, udvikler de sig normalt. Derfor undersøges alle nyfødte for denne sygdom, selv om det er ganske få børn, der lider af sygdommen.

RISIKOVURDERING
Et andet område hvor studier af genetiske faktorer, der influerer på aldring, må forventes at få stor betydning, er inden for risikovurdering. Individer med en bestemt genvariant (apolipoprotein E4) har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers demens.
Men undersøgelser har også vist, at de, som har E4-varianten, er mere sårbare over for en række sygdomme og påvirkninger end personer uden E4. På længere sigt kan sådanne fund bevirke, at man kan bestemme, hvem der er særligt sårbare over for hvilke påvirkninger. En af de store udfordringer til vores samfund bliver da at sørge for, at en sådan viden ikke bliver brugt til at diskriminere de sårbare, men at den i stedet bliver brugt til at forhindre, at de bliver udsat for påvirkninger, de tåler dårligt.
Den genetiske viden vokser eksplosivt, og den vil få stor indflydelse på aldringsforskningen - måske især på længere sigt, hvor ny viden om aldring uden tvivl vil blive opnået ved undersøgelser af samspillet mellem arv og miljø. Men det synes også samtidig klart, at det kan tage lang tid, før vi får fundet de vigtige faktorer og samspil blandt de titusinder af gen-varianter og miljøforhold, der kunne tænkes at påvirke vores aldringsprocesser.
Til toppen

LÆGEVIDENSKABELIG FORSKNING
På kort sigt kommer de mest bemærkelsesværdige resultater inden for aldringsforskningen måske fra den mere traditionelle lægevidenskabelige forskning. Brækkede hofter bliver nu sømmet sammen uanset patienternes alder.
Hvor man for få årtier siden skulle være en særlig "vigtig" (og ung) person for at få kunstig hofte og knæ, ja så er der nu mange af de allerældste, der får sådanne tilbud. Grå stær kan nu opereres hurtigt blot i lokalbedøvelse, og dermed kan mange genvinde synet og ofte få et langt mere selvstændigt og indholdsrigt liv.

AKUT BEHANDLING
Enheder med speciale i "Akut geriatri", dvs. akut behandling af ældres sygdomme, dukker op. For få årtier siden ville det have været utænkeligt at forbinde ældrebehandling med noget akut. Der er således sket store fremskridt inden for behandlingen af ældre, men noget tyder på, at det kan gøres endnu bedre. F.eks. mener flere forskere, at grunden til, at ældre amerikanere har en betydeligt lavere dødelighed end ældre europere, er en mere aktiv behandling af ældre.

KONKLUSION
Meget tyder på, at vores viden om aldring og de faktorer, der påvirker aldringsprocesserne, vokser kolossalt her først i det nye årtusinde. Fra at være et (bevidst?) overset forskningsområde er aldringsforskningen nu i mange lande blevet et højt prioriteret forskningsområde - måske mere af nød end af lyst ud fra erkendelsen af den store vækst, der vil ske i ældrebefolkningen i de kommende år.
Resultaterne af den nyeste forskning giver imidlertid basis for optimisme både for den enkelte og for samfundet. Aldring er uundgåelig, men aldringsprocesserne har vist sig meget mere påvirkelige, end vi troede for blot få år siden.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at aldringsforskning ikke udvikler sig til en form for "gerontologisk længdespringskonkurrence". At få mennesker til at leve så længe som muligt og slå den nuværende "rekord" på 122 år, er ikke nær så interessant som at kunne forstå, hvorfor nogle mennesker mister de fysiske eller intellektuelle færdigheder relativt tidligt i deres liv. En forståelse af disse processer vil forhåbentlig åbne for forebyggelsesmuligheder, således at flere kan lægge ikke blot år til livet, men også liv til årene.

LITTERATUR
1. Andreev K. Demographic Surfaces: Estimation, Assessment and Presentation, with Application to Danish Mortality, 1835-1995. Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, 1999.

2. Jeune B, Vaupel JW (eds.). Exceptional Longevity: From Prehistory to the Present. Odense Monographs on Population Aging 2. Odense: Odense University Press, 1995.

3. Vaupel JW, Carey J, Christensen K, Johnson T, Yashin AI, Holm NV, Iachine IA, Kannisto V, Khazaeli A, Liedo P, Longo V, Yi Z, Manton K, Curtsinger J. Biodemographic trajectories of longevity. Science 1998; 280:855-60.

4. Manton KG, Corder L, Stallard E. Chronic disability trends in elderly United States populations: 1982-1994. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 1997; 94(6):2593-8.

5. Grønbæk, M., et al. Influence of sex, age, body mass index, and smoking on alcohol intake and mortality. British Medical Journal 1994;308:302-6

6. Finch CE, Kirkwood TBL. Chance, Development, and Aging. New York & Oxford: Oxford University Press, 2000.

7. Prevention of neural tube defects: results of the Medical Research Council Vitamin Study. MRC Vitamin Study Research Group. Lancet 1991; 338(8760):131-7.

8. Christensen K, Vaupel JW. Determinants of longevity: Genetic, environmental and medical factors. Journal of Internal Medicine 1996; 240:333-341.

9. Corder EH, Saunders AM, Strittmatter WJ, Schmechel DE, Gaskell PC, Small GW, Roses AD, Haines JL, Pericak-Vance MA. Gene dose of apolipoprotein E type 4 allele and the risk of Alzheimer's disease in late onset families. Science. 1993 Aug 13; 261(5123):921-3.
#Forskningsprofessor Kaare Christensen
Syddansk Universitet/Odense Universitet
Inst.f. Sundhedstjenesteforskning
Søndre Boulevard 23 A
5000 Odense C
KChristensen@health.sdu.dk

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Gerontologi og samfund 2000:3

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09