Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Satsreguleringspuljen spiller vigtig rolle Satsreguleringspuljen, som Videnscenter på Ældreområdet modtog midler fra i en årrække, og som har været fødekæde for en række organisationer og projekter på ældreområdet, er skrumpet fra knap en mia. kr. til 309 mio. kr. Hermed er der bliver færre midler til at hjælpe de udsatte grupper. Årsagen til de færre penge er ifølge finanslovsforslaget, at den private lønudvikling har været afdæmpet i 2009 bl.a. pga. den økonomiske krise. Ifølge aftalen om satsreguleringspuljen skal 0,3 pct. af overførselsindkomsterne, som bl.a. er pensioner, gå til puljen – dog kun hvis den samlede lønudvikling herhjemme er højere end 2 pct. Men lønudviklingen har kun været på 1,9 pct. Når der trods alt alligevel er nogle penge i puljen, skyldes det, at der kommer penge tilbage fra tidligere vedtagne projekter, der er ophørt. For at undgå en stort massakre på området vil finansminister Claus Hjorth Frederiksen forsøge at finde ekstra penge til de socialt udsatte. Det kommer til at ske fra en pulje, der i finanslovsforslaget er på 1,5 mia. kr. En del af den pulje skal dog bruges til finansiering af en ny plan for bedre kræftbehandling. Et springende punkt i finanslovsforhandlingerne er hvem VK-regeringen vil forhandle med ud over Dansk Folkeparti for at sikre det 90. mandat og dermed flertallet. Vil det blive Liberal Alliance, der vil have en række skattenedsættelser, hvilket nok er det mest sandsynlige, eller en ‘socialalliance’ med en eller flere af Folketingets løsgængere – Pia Christmas Møller, Per Ørum Jørgensen eller Christian H. Hansen, hvor især de to sidstnævnte lægger vægt på forøgelse af midlerne i satsreguleringspuljen. Beskæringerne i satsreguleringspuljen frygtes at ramme bl.a. psykiatriske patienter samt udvidelse af hjælp til deprimerede patienter over 37 år, så de kan få offentligt tilskud til psykologbehandling. De radikale ønsker derfor psykiatriområdet flyttet over på finansloven. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der lagt op til den største økonomiske stramning siden kartoffelkuren i midtfirserne. Kilder: Pressemeddelelse fra De Radikale Venstre 23.8., Information 24. og 25.8., dr.dk/nyheder og MetroXpress 24.8. samt Politiken 25.8.2010. KL, Kommunernes Landsforening, har spillet ud med et forslag om store ændringer i ældreplejen. Ifølge formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Anny Winther, vil det være "fornuftigt at kommunen har mulighed for at flytte en borger til en plejebolig, hvor der er sundhedsfagligt personale hele døgnet”, men også at “de rigeste ældre fremover selv bør betale for rengøring” og at "private skal på banen, når det gælder byggeri af plejeboliger”. Mht. flytning af ældre hedder det i udspillet fra KL følgende: “Med den nuværende lovgivning kan borgere blive boende i eget hjem, uanset hvor meget hjælp de har brug for i hverdagen. For kommunen er det væsentligt dyrere at levere omfattende hjælp i hjemmet end i en plejebolig. Som tommelfingerregel vil det være billigere for kommunen at hjælpe en borger i en plejebolig, hvis borgeren har brug for mere end 22 timers hjælp om ugen”. 4.700 borgere modtager i dag mere end 20 timers hjælp om ugen i eget hjem. Så “lovgivningen skal ændres, så kommunerne kan træffe afgørelse om, at meget omfattende hjælp kun kan leveres i plejebolig”. KL mener også, at det bør overvejes, om byggeriet af ældre- og plejeboliger fortsat skal være et rent offentligt anliggende. Hvis det var muligt at få private entreprenører på banen, ville der kunne opstå forskellige former for ejer-, andels- og lejeboliger samt bofællesskaber. I oplægget hedder det også, at de private leverandører i højere grad skal aflønnes efter, om indsatsen styrker egenomsorg og hjælp til selvhjælp. For som det er nu lever de private af at have så mange opgaver som muligt i forhold til den enkelte borger. Derfor har de intet incitament til, at indsatsen styrker borgens egenomsorg og dermed begrænser behovet for hjælp. Endelig efterlyses et 360 graders eftersyn af uddannelserne, der skal ansættes flere sosu-assistenter og flere sygeplejersker og terapeuter på ældreområdet, fokuseres mere på det personlige og faglige lederskab, og staten skal prioritere forskningsmidler til ældreområdet, hvor der ifølge KL findes forsvindende lidt evidens. Kilde: KL’s ældrepolitiske udspil 2010 ‘Nye ældre, nye muligheder.’
3,7 timers hjælp ugentligt Hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem, herunder ældreboliger, får gennemsnitligt 3,7 timers hjælp om ugen. For personer, der både får personlig pleje og praktisk hjælp, udgør den tildelte hjælp i snit 7 timer ugentligt. Dog er der 15.300 ældre, der får hjælp mindre end to timer om ugen. Godt 90.000 får udelukkende praktisk hjælp svarende til 49,5 pct., dvs. næsten halvdelen af modtagerne. Langt flere kvinder end mænd modtager varig hjælp. 29 pct. vælger hjemmehjælp fra privat leverandør. Dette fremgår af nye tal fra Danmarks Statistiks statistiske efterretninger. Forventeligt stiger behovet for hjemmehjælp med alderen. Således får mere end 90 pct. af ældre over 90 år hjemmehjælp, svarende til 33.700 modtagere. Tallene er tilsvarende lavere for yngre aldersgrupper. Af de 75-79-årige modtager godt 20 pct. hjælp, procenten for de 80-84-årige er 38, mens den for de 85-89-årige er godt 63 pct. 182.300 får hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Men de statistiske efterretninger rummer mange andre oplysninger, hvoraf her kun skal nævnes nogle få: 34.500 bruger daghjem og dagcentre, der er gennemført 154.500 forebyggende hjemmebesøg – hvor kvinder siger ja tak tidligere end mænd – der var i marts 2009 små 105.000 fuldtidsbeskæftigede i den kommunale ældreomsorg mv., mens der er 3.600 ansatte hos private leverandører af hjemmehjælp. Der er også opgørelse over pleje- og ældreboliger. I april 2009 var der således knap 20.000 flere pleje- og ældreboliger end i 1987. Det totale antal er 79.000 eller en stigning på 2000 siden året før. 85 pct. af alle pleje- og ældreboliger er opført eller moderniseret efter 1987. Der bor 75.700 i pleje- eller ældreboliger – flest kvinder, svarende til 67 pct. af beboerne – og 62 pct. af beboerne er i alderen 80 år eller derover. Mere end 40 pct. af ældre over 90 år bor i pleje- eller ældreboliger. Kilde: Statistiske efterretninger fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2010:7, 20.8.2010.
Nyt storcenter Et nyt stort center for Handicap og Socialpsykiatri bliver en realitet per 1. januar 2011. Det nye videnscenter skal ”styrke viden om handicap og socialpsykiatri” og er en sammenlægning af de 13 eksisterende videnscentre på handicapområdet. Videnscenter på Ældreområdet står uden for denne sammenlægning og er med virkning fra 1. oktober i år fusioneret med Professionshøjskolen Metropol i København. I pressemeddelelsen fra socialminister Benedikte Kiær hedder det endvidere: "Sammenlægningen betyder, at vi bedre kan udnytte ressourcerne, så de, der hidtil har fået rådgivning, fortsat kan få det, samtidig med at vi kan yde en service overfor andre grupper, som ikke hidtil har haft deres eget videnscenter. Oprettelsen af det nye center betyder, at der sker en faglig styrkelse af vidensarbejdet på området til gavn for især brugerne. For at sikre brugerindflydelsen oprettes et fagligt råd, der skal rådgive videnscentret og komme med forslag til prioritering af videnscentrets arbejde. Herudover oprettes efter behov faglige netværk, der skal sikre en tæt kontakt til eksperter på området." De videnscentre, der skal indgå i det nye center er: Videnscenter for Hjerneskade, Videnscenter for Autisme, Videnscenter for Døvblindfødte, VIKOM, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Dansk Videnscenter for Stammen, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Videnscenter for Døvblindblevne, Videnscenter om Epilepsi, Videnscenter for Hørehandicap, Videnscenter for Synshandicap, Center for Små Handicap-grupper, Videnscenter for Socialpsykiatri, ASIUS, NDU og Vidensteamet. Ifølge pressemeddelelsen er oprettelsen af videnscentret en fortsættelse af det arbejde, der blev påbegyndt med oprettelsen af VISO's vidensfunktion i 2007. Centeret placeres organisatorisk i tilknytning til Servicestyrelsen og placeres fysisk i København, Århus og Aalborg. Læs hele pressemeddelelsen fra Socialministeriet.
Pensionskasseinvesteringer Der er rift om pensionskassernes formuer til brug for allehånde investeringer. Pensionskasserne rummer nemlig 2,6 billioner kr. Først gik økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i dialog med de store pensionskasser for at få dem til at spytte penge i en fem mia. kr. stor vækstfond, der skal yde lån til små og mellemstore virksomheder. Derefter fulgte S og SF, der foreslår, at de store pengetanke i fremtiden skal finansiere infrastrukturelle investeringer i størrelsesordenen tre mia. kr. Senest har to af Danmarks største aktører på pensionsmarkedet, PFA og PKA, ikke villet afvise, at de i fremtiden vil investere i det danske sundhedsvæsen, som Dansk Industri og Danske Regioner har foreslået. Også ATP er med på ideen. Kilder: Information 19. og 24.8. samt Ritzau 23.8.
Japansk pension De danske pensionsbillioner er for intet at regne mod Japans offentlige pensionsfond. Den er ifølge Reuters verdens største med en formue på 116,8 billioner yen – 8,1 billioner kroner, hvilket er mere, end hele Indiens økonomi. Men derfor behøver det jo ikke altid at gå godt. Fonden havde i april, maj og juni et tab på 2,94 pct. som følge af internationalt fald i aktiekurserne og stigende kurs på yen. Kilde: Politiken 31.8.2010.
Kortlægning af hjemmeplejen Socialminister Benedikte Kiær præsenterer til efteråret en kortlægning af kommunernes kontrol med de ansatte i hjemmeplejen. I et samråd med Folketingets socialudvalg fortalte ministeren, at hun var parat til stramninger på området. Sommerens afsløring af forholdene i den københavnske hjemmepleje afslører ifølge ministeren en arbejdskultur, der ikke hører hjemme på nogen som helst arbejdsplads. Dansk Folkepartis forslag om et nyt korps af hjemmehjælpere, der skal stå for seks årlige uanmeldte tilsyn, kan koste op mod en kvart mia. kr. Det skønner finansminister Claus Hjorth Frederiksen i et svar til Folketingets finansudvalg, som har bedt ham regne på forslaget. Men både besøgende forskere og professionelle taler med betagelse om en særlig dansk tone og respekt i omgangen med de ældre borgere. Samtidig oplever tyske og svenske hjemmehjælpere, som arbejder i Danmark, at de først her kan bruge, hvad de har lært på uddannelserne i hjemlandet. I en større interviewundersøgelse siger de til seniorforsker Tine Rostgaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at de i den danske ældrepleje får større frihed til selv at tænke og bruge tid med de ældre – i modsætning til den mere fabriksagtige forvaltning, de kommer fra derhjemme. Sosu-hjælpere i de fire nordiske lande føler sig dog pressede af graden af styring og mængden af regler, som landene har indført i det seneste årti. Der er alt for megen snak om penge og effektivitet og alt for lidt om menneskelige behov, lyder et typisk udsagn, som mere end tre fjerdedele af sosu-hjælperne i Norden – også i Danmark – kan nikke genkendende til. Kilder: Weekendavisen og Radioavisen 20.8. samt Berlingske Tidende 25.8.2010.
Brandfare på plejehjem Ledninger, stikkontakter og elanlæg på landets plejehjem er så dårligt vedligeholdt, at de kan være direkte livsfarlige for beboere og personale. En stikprøvekontrol af 92 tilfældigt udvalgte plejehjem viser, at ældre landet over lever med risikoen for både elektrisk stød og brand som følge af sjusk med elinstallationer. Sikkerhedsstyrelsen fandt 639 fejl, da plejehjemmene blev tjekket i foråret. Ca. 30 pct. af fejlene var så alvorlige, at de kan koste liv. “De farligste fejl, der blev fundet, var fejlstrømsafbrydere, som ikke virkede. Et enkelt sted kunne man stikke fingrene direkte ind i en eltavle”, siger projektleder Brian Grau Andersen fra Sikkerhedsstyrelsen. Han erindrer ikke, at plejehjem før har været så nedslidte. I KL ser man med alvor på rapporten: “Antallet af fejl er for stort, og særlig kritisk er det, at der er fundet fejl, der kan forårsage brand eller personskade”, siger Martin Damm, der er formand for KL’s Teknik. I KL vil man nu drøfte, hvorvidt der mangler vejledning på området. Kilde: Politiken 28.8.2010.
Efterlønnen afvikler sig selv De unge og akademikerne vil ikke på efterløn. Siden 2000 er antallet af dagpengeforsikrede, som har valgt at indbetale til ordningen, faldet med en fjerdedel. Det viser tal fra Pensionsstyrelsen. Ordningens omfang vil dermed helt automatisk blive reduceret voldsomt. “Men”, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, “problemet er, at det vil tage mange, mange år, før den overflødiggør sig selv”. Han mener først effekten vil slå igennem om 15-30 år. Og han fortsætter: “Efterlønsdebatten er hot nu, fordi vi står over for et akut demografisk problem. Om fem-ti år, vil det være ligegyldigt”. Der er ifølge Pensionsstyrelsen sket et fald på ca. 137.000 efterlønsbidragsbetalere fra 2008 til 2009. Antallet af personer mellem 30 og 59 år, der indbetaler efterlønsbidrag, udgør 64,8 pct. af det samlede antal dagpengeforsikrede medlemmer af a-kasserne. S og SF har med deres ‘Fair løsning’ villet redde efterlønnen gennem trepartsforhandlinger. Men denne plan undsiges af den øvrige opposition – de radikale og Enhedslisten – og formændene for de store fagforbund som HK, Metal og 3F har peget på, at der er andre veje til de 15 mia. kr.'s besparelser end 12 minutters ekstra arbejde om dagen. “Den lidet mediesky FOA-formand”, som han kaldes i Weekendavisen, vil ikke følge i LO’s fodspor og mindske tilgangen til efterlønsordningen ved at øge efterlønsbidraget og veksle efterlønsret til uddannelsesret. Han vil have de trepartsforhandlinger, som LO har afvist. Det skyldes, at den hidtidige trepartsforhandlingsaftale udløber i år, hvorved en række senior-, uddannelses- og kompetenceaftaler for FOA’s medlemmer ophører. Samtidig skal forbundets medlemmer aflevere penge som følge af, at den offentlige lønregulering har været for høj i forhold til det private arbejdsmarkeds. De radikale finder, at S-SF-planen mangler troværdighed, og at fagbevægelsen har et forklaringsproblem, mens Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten mener, at hele præmissen, om at danskerne skal arbejde mere, er forkert, da den vil føre til mere arbejdsløshed. Enhedslisten har aktivt tænkt sig at modarbejde, at arbejdstiden bliver sat op. Mens mange økonomer skyder planen ned, mener LO’s økonomer, at de kan skaffe 15-25 mia., kr. i langsigtet holdbarhed på en lang række tiltag som arbejdstid, senere tilbagetrækning, billigere a-kasse, dyrere efterløn, udbetaling af 5. ferieuge, uddannelse af arbejdsstyrken, social ansvarlighed osv. Kilder: Information 19., 20. og 27.8., Politiken 19. og 25.8. samt Weekendavisen 20.8.2010.
Kommunal adgang til pensionisters bankoplysninger En ny lov mod socialt bedrageri giver nu kommunerne adgang til pensionisternes privatøkonomiske oplysninger. Den nye lov trådte i kraft den 1. juli og betyder, at modtagere af sociale pensioner skal indberette til kommunen, hvis de vil opholde sig i udlandet i mere end to måneder. Samtidig får kommunerne mulighed for at undersøge privatøkonomiske forhold ved hjælp af stikprøvekontrol – uden hverken samtykke, konkret mistanke eller retskendelse. “Det er et forslag, der i bedste fald er nytteløst, og i værste fald krænkende og uværdigt”, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. Kilde: Kristeligt Dagblad 17.8.2010.
Bedst at bedste tier To sundhedsplejersker – Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen – har skrevet en bog med gode råd til bedsteforældre. For at bedsteforældrene kan få et godt forhold mellem generationerne, skal de ikke være bange for at blive holdt ude, de skal tro på, at de unge forældre gerne vil have, at deres børn får et godt forhold til bedsteforældrene. Bedsteforældrene skal passe på med kritik, elske barnebarnet – også selv om det ikke ligner nogen i familien – give de nybagte forældre tid og fred til at finde sig selv og deres rolle som forældre, have tillid til at de unge kan klare det uden bedstes bedste råd, selv om de gør det anderledes, og kun give gode råd, når de bliver spurgt. Bogen hedder ‘De bedste (bedste)forældre’, er på 200 sider, koster 249 kr. og er udgivet på Gads Forlag. Det er ikke kun syge børn, der skal holde os hjemme fra arbejdet – også gamle med skrantende helbred bør udløse en automatisk fridag. Sådan har hver femte dansker det ifølge en rundspørge, der er foretaget af analyseinstituttet Yougov Zapera for Codan Forsikring. 19 pct. ser en fridag til pleje af syge forældre som en af de mest attraktive personalegoder. Kilder: Avisen 24.8. og Politiken 28.8.2010.
Ungdomsdyrkelse i medierne En meget stor del af de 60-69-årige føler sig underrepræsenteret i de elektroniske medier. Det drejer sig om 51 pct., når det vedrører underholdningsprogrammer, 52 pct. når det drejer sig om tv-studieværter og 41 pct. vedr. reklamer i medierne. Det fremgår af en måling som Megafon har lavet for Politiken og TV2. For de over 70-årige er tendensen lidt svagere. Godt halvdelen – 51 pct. – finder at idealet i de elektroniske medier er at være ung. Kilde: Politiken 21.8.2010.
Rige pensionister Ældre over 64 år er absolut den rigeste generation med en gennemsnitlig formue på 1.031.883 kr., mens de 24-64-årige har en gennemsnitsformue på knap 380.000 kr., viser nye beregninger fra KL. Formuen er beregnet ud fra den samlede værdi af penge i banken, værdipapirer og bolig, der er fratrukket gæld. Pensionsopsparinger er ikke medregnet. Ældres formuer har fået politikerne på Christiansborg til at se på behovet for en gennemgang af de særlige ydelser til ældre. De radikale ønsker ændringer af praktisk hjemmehjælp, ejendomsværdiskat og boligydelser, der favoriserer ældre. De konservative er parat til at diskutere alle aldersbetingede ydelser. Socialdemokraterne vil godt drøfte, hvorvidt alle over 65 år bør have tilskud til hjemmeservice og offentlig transport. SF afviser kategorisk alle ændringer af ydelser til ældre. Kilde: Berlingske Tidende 24.8.2010.
Kommuner hæver skatten Ringkøbing-Skjern Kommune bliver den første kommune, der trodser regeringens krav om skattestop. Byrådet har præsenteret et budgetforlig for de kommende fire år, der omfatter en skattestigning fra 24,3 til 25,3 pct. Men ikke færre end 26 kommuner vil sætte skatten bl.a. pga. bl.a. store ældreudgifter. Det på trods af at indenrigsminister Bertel Haarder truer med, at kommunerne dermed kommer til at betale strafgebyr til staten. Kilder: Ritzau 23.8. og Politiken 31.8.2010.
Flere dropper sovemedicin Der er sket et fald på 7,1 pct. i antal personer i behandling med sovemedicin fra 2008 til 2009 – i alt 20.000 mennesker, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Formanden for Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, peger bl.a. på lægernes efteruddannelse, men også strammere udskrivningsregler af især de stærkeste typer sovemedicin, som årsag til faldet. Kilde: Ritzau 23.8.2010.
Kronisk syge koster millioner Sundhedsstyrelsen vurderer i sin første beregning af den art, at omkring 1,7 mio. kronisk syge danskere optager op mod 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter, som var på 124,5 mia. kr. i 2008. Samtidig står patienter med sklerose, gigt og ulykkesskader på venteliste til specialiserede behandlingscentre, der har masser af ledig plads. Paradokset forstærkes af, at staten skyder 85 mio. kr. ind i de fysiske rammer. “Det er regionerne, der prioriterer, hvor mange patienter de vil betale for at få behandlet på specialcentre, og jeg kender ikke deres baggrund for ikke at ville udvide antallet. Vi bruger to mia. mere på sundhedsvæsnet til næste år end i 2010, men man må henvende sig til regionerne, hvis man mener, de skal omfordeles”, siger sundhedsminister Bertel Haarder. Kilder: Politiken og Kristeligt Dagblad 23.8.2010.
Ny brevkasse Lis M. Frederiksen, der er tidligere DR-journalist og pressemedarbejder ved kongehuset, besvarer hver uge spørgsmål i Kristeligt Dagblads nye brevkasse. Brevkassen vil omhandle alle seniorlivets glæder og genvordigheder, eksempelvis forholdet til børn og børnebørn, kroppens forandringer og moden kærlighed. Spørgsmål kan bl.a. sendes på mail til lism@kd.dk Kilde: Kristeligt Dagblad 25.8.2010.
Svenske pensionister Den borgerlige alliance i Sverige, der består af Kristdemokraterne, Folkpartiet, Centern og Moderaterne under statsminister Frederik Reinfeldts ledelse har forud for det svenske valg 19. september lovet skattelettelser for 5 mia. kr. til pensionisterne. Desuden skal alle have ret til at arbejde, indtil de er 69 år. Kilde: Politiken 28.8.2010.
Men de amerikanere... Eksistensen af Social Security og Medicare (sygeforsikring til USAs ældre, red.12) er uforenelig med den amerikanske forfatning. Det mener republikanernes kandidater til Senatet ved det kommende midtvejsvalg, Ken Buck fra Colorado og Sharron Angle fra Nevada. Fælles for dem er, at de bakkes op af den magtfulde Tea Party-bevægelse, der står for den såkaldte ‘konstitutionalisme’ efter hvilken den føderale regering kun har magt til at bestemme over områder, der specifikt er nævnt i forfatningens tekst – og det er social sikring, sundhed og beskyttelse af pensionister ikke. Nedlagde man Social Security ville det med et slag sende 13 mio. pensionister direkte ud i fattigdom...S Kilde: Information 27.8.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret