Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Ældrepolitik i virkeligheden
Ældrepolitik i virkeligheden Er temaet for Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde 2011.
Død af liggesår En beboer fra plejehjemmet Irlandsvej i Tårnby fik ikke den nødvendige behandling og pleje for liggesår. Selv om plejehjemmet prøvede at få hjælp fra både praktiserende læge og hospital, lykkedes det ikke at komme igennem, inden liggesårene udviklede sig så alvorligt, at de var medvirkende til beboerens død på hospitalet. Patientforeningen Danske Patienter foreslår, at der udnævnes en forløbskoordinator til at sikre, at der skabes sammenhæng mellem de forskellige sektorer. Regeringen og DF lovede i maj 2010 en national handlingsplan for ældre, medicinske patienter netop med henblik på at sikre bedre samarbejde på tværs af kommuner, praktiserende læger og sygehuse. Planen er lovet færdig primo 2011, men er endnu ikke færdig. Kilde: Berlingske 30.1., 31.1., 1.2. 2011
Hallucinationer blandt svagtseende ældre Ældre, der rammes af alderspletter på nethinden, også kaldet AMD, er udsatte for at få Charles Bonnets syndrom, der medfører hallucinationer. Problemerne kan mistolkes som tegn på begyndende demens eller psykiske problemer. Hvert år rammes ca. 80.000 af AMD, og en undersøgelse fra Roskilde Sygehus viser, at ca. hver tiende af disse patienter får symptomer på Charles Bonnets syndrom. Patienterne er selv bevidste om, at det, de ser, ikke er rigtigt, men bliver nervøse for, hvad andre måtte tænke, hvis de fortalte om deres synshallucinationer. Torben Lykke Sørensen, der har udført undersøgelsen på Roskilde Sygehus, siger, at sundhedspersonale bør vide meget mere om sygdommen. Kilde: Kristeligt Dagblad 28.1.2011
Efterlønsindgreb Siden statsministeren i sin nytårstale bebudede afskaffelse af efterlønnen, har især hans udsagn "Fakta er, at efterlønnere er stort set ligesom alle andre … og langt de fleste er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende", givet anledning til megen diskussion. Nogle af de tal og statistikker, der er draget frem, viser at: Mandlige efterlønnere dør 2,2 år tidligere end gennemsnittet. Folk, der går på efterløn, har 70 % flere sygedage i året, inden de går på efterløn end jævnaldrende i arbejde. Samtidig er billedet af den golfspillende akademiker på efterløn i nogen grad visnet, når det viser sig at 83 % er ufaglærte eller faglærte. Kun 2 % har en lang videregående uddannelse. Det viser sig også, at der er stor geografisk spredning på andelen af efterlønnere. Der er således i Gentofte 15,1 % af de 60-65-årige på efterløn, mens det tilsvarende tal for København er 21 %, 39,6 % på Læsø og 34,6 % i Frederikshavn. Det er især i yderområderne med større arbejdsløshed, at andelen af efterlønnere er højest. Det ventes samtidig, at flere LO-forbund vil bruge det planlagte efterlønsindgreb til at stille krav om trygheds- og seniorordninger i overenskomstforhandlingerne. Kilde: Politiken 4.1., 10.1.,14.1. 2011, Berlingske 6.1., 2.2.2011
97 år og stadig i arbejde Der er en lille gruppe danskere, der bliver ved med at arbejde længe efter den officielle pensioneringsalder. ATP har på grund af nye regler om, at alle lønmodtagere uanset alder skal indbetale til ATP, kunnet lave en opgørelse over, hvor mange der bliver ved med at arbejde højt op i alderen. Reglerne gælder dog kun for folk, der arbejder mere end ni timer ugentligt. I 2010 var små 200 mennesker over 80 i fast beskæftigelse, og heraf har 11 også rundet 90 år - en enkelt er 97 år. Kilde: faktum - om pension, investering og samfund. ATP nr. 88, januar 2011
Undersøgelse renser Københavns Kommune Der er stort set ingen problemer i Københavns hjemmepleje, konkluderer rapport. Københavns Kommune bliver nu stort set renset i sagen om angivelig sjusk og snyd i hjemmeplejen. Sådan lyder konklusionen, efter at revisionsfirmaet KPMG har undersøgt Københavns hjemmepleje. Beslutningen om en ekstern undersøgelse kom efter, at TV 2 i sommer afslørede med skjult kamera, hvordan hjemmehjælpere eksempelvis snød ved at ændre tidsregistreringerne i de såkaldte PDA’ere. Ikke desto mindre når KMPG samlet set frem til, at borgerne får de visiterede ydelser i den faglige kvalitet, som kommunen har fastlagt, og som hjemmehjælpsmodtageren har retskrav på. Kilde: Berlingske og Politiken 9.12.2010
Hukommelse bedres med motion 200 danskere med Alzheimers sygdom skal deltage i forsøg med fysisk træning. Landets otte demensklinikker har fået 13,3 mio. kr. fra Det strategiske Forskningsråd til et forsøg, hvor borgere med Alzheimer i lettere grad skal dyrke motion af forskellig art og varighed under ledelse af fysioterapeuter. Baggrunden for forsøget er, at forsøg med mus med Alzheimerforandringer har vist, at fysisk træning har en gavnlig effekt på symptomerne. Kilde: Berlingske 26.12.2010
Begravelse eller brænding? En undersøgelse lavet af Megafon for Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død viser, at flertallet – 63 % – ønsker at blive brændt frem for en kistebegravelse. Men alt for mange får ikke fortalt om deres ønsker og ender dermed med at komme i jorden i en kiste. Til gengæld kan reformjøder og ikke-jødiske ægtefæller til jøder se frem til kunne komme i jorden på en ny jødisk begravelsesplads, der planlægges indviet til foråret ved Vestre Kirkegård i København. Reformjøder, ikke-jødiske ægtefæller og konvertitter, der er konverteret af en reformrabbiner har ikke kunnet stedes til hvile på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Og nu er der mulighed for at arrangere begravelsen via internettet: BedreBegravelse.dk gik på nettet for tre måneder siden, og det er allerede en stor succes. Via hjemmesiden kan alt bestilles fra rustvogn og kiste til gravsten og blomster med tilgængelige priser. Kilde: Kristeligt Dagblad 15.12., 27.12 2010
Samtaler om døden En række medier bragte historien fra Herlev Sygehus, hvor patienter ved diverse koder havde fået skrevet ind i deres journal, at de ikke skulle genoplives ved hjertestop. Men uden at patienterne var orienteret herom. Både sundhedsministeren, lægeforeningen og sundhedsstyrelsen kritiserer denne praksis og henviser til, at det er ulovligt i henhold til sundhedsloven. Kilde: Berlingske, Politiken, Tv-avisen 17.1.2011, Kristeligt Dagblad 18.1.2011
Ny postlov skaber bekymring En ny postlov kræver, at ældre skal godkendes af kommunen for at få breve direkte til døren i modsætning til tidligere, hvor alle over 65 år havde den ret. Ændringen gælder fra 1. april. Ældre Sagen har modtaget mange henvendelser fra bekymrede ældre, der frygter ikke længere at kunne få posten bragt helt til døren. Hos Post Danmark mener man dog, at det er unødig bekymring, for hvis man er bevægelseshæmmet eller handicappet, ligger en godkendelse i de bedste hænder i kommunerne. Dog regner man med, at under halvdelen af dem, der nu får post til døren, vil kunne fortsætte med ordningen. Kilde: Kristeligt Dagblad 4.1.2011
Ældre har dårlige tænder Det står rigtig dårligt til med mange ældre menneskers tænder. Der er alt for mange tandløse, og alt for mange, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, fordi de ikke har råd. Det siger professor i samfundsodontologi Poul Erik Petersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han har deltaget i et studie, der viser, at ældre verden over generelt har dårligere tænder, end man har regnet med. Dårlige tænder kan have stor effekt på den generelle sundhed. De ældre risikerer fejlernæring, hvis de ikke kan spise ordentligt, og isolation, fordi de synes, det er flovt og pinligt at være tandløse, siger Poul Erik Petersen. Ifølge Poul Erik Petersen er der et stort behov for en sikringsordning for ældre. I kommunerne er det et skønsmæssigt anliggende, om de ældre kan få tilskud til tandpleje, og derfor er der mange ældre mennesker, der i dag får afslag på hjælp til tandlægebesøg. I Ballerup og Herlev kommuner har man lavet forsøgsordninger, der samstemmende viser, at hvis man laver opsøgende og forebyggende tandpleje, får man et ganske gevaldigt løft i livskvaliteten. Kilde: Berlingske Tidende 8.12.2010
Ortogeriatri Bispebjerg Hospital har oprettet en ortogeriatrisk afdeling, hvor ældre med hoftebrud indlægges, hvis de har andre lidelser. Ortogeriatri = ortopædkirurgi + geriatri. Det er velkendt, at ældre ofte lider af flere ’konkurrerende’ sygdomme, og det har vist sig, at to tredjedele af de ældre, der bliver indlagt med hoftebrud også har andre lidelser som f.eks. demens, diabetes, apopleksi og hjerte-lungesygdomme. Det har vist sig at være en stor gevinst for både patienterne og økonomien, hvis patienterne både behandles og tilses af speciallæger i ortopædkirurgi og speciallæger i geriatri, så behandling og pleje tilgodeser patienternes hoftebrud og de øvrige sygdomme. Afdelingen er ligeledes indrettet med særlig hensyntagen til patienter med demens og patienter i fare for udvikling af delir. Resultaterne peger i retning af både nedsat dødelighed for patienterne og kortere indlæggelsestider. Kilde: Berlingske 13.12.2010
Rynker på TV? BBC har netop tabt en arbejdsretlig sag om aldersdiskriminering, efter at man havde fyret en kvindelig studievært på 51 år. Studieværten var forinden blev advaret om, at hun skulle passe på sine rynker og overveje botox-behandlinger. Kilde: Politiken 15.1.2011 OM AKTUELLE NOTER Ved problemer med til- og afmelding - kontakt Charlotte Svendsen chsv@phmetropol.dk
Tidligere udsendte numre af Aktuelle Noter kan læses her.
Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut er en del af Professionshøjskolen Metropol og er placeret i afdelingen Forskning og Udvikling inden for Sundhed, Pleje og Rehabiliteringsområdet. Centret har som sit primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Centerets mål er således ligestilling, ligebehandling og ligeværd for alle ældre. Videnscenteret udsender tre nyhedsbreve, Aktuelle Noter, DemensNyheder og ForebyggelsesNyt, samt et-to årlige temanumre af tidsskriftet 'Alderens nye sider', afholder konferencer og møder samt udgiver fagbøger. Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret