Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
80 – frisk eller faldefærdig? Med denne titel indbyder Videnscenter på Ældreområdet til et gå-hjem-møde om ældres helbred og velbefindende. Seniorforsker Merete Platz vil fortælle om udviklingen i ti-året 1997-2007 og præsenterer også de nyeste tal om ensomhed. Med afsæt i Merete Platz’ nye analyser vil dr.med. og gerontolog Henning Kirk bidrage med sine synspunkter, efterfulgt af debat mellem oplægsholderne og deltagerne. Sted: Dato og tid: Tilmelding: eller på telefon 39 40 10 10. Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser ved mødet.
Længere arbejdstid og højere efterlønsbidrag Socialdemokraterne og SF fremlagde i dag, tirsdag, deres længe ventede fælles økonomiske plan ‘Fair løsning’. Ifølge den skal statens økonomi forbedres med 40-45 mia. kr., hvor regeringen regner med 31 mia. kr. og EU-kravet er 24 mia. kr. I den ‘røde’ plan indgår, at alle skal arbejde en time mere om ugen, dvs. vi får en 38 timers arbejdsuge, hvilket LO, der tæt har fulgt forberedelserne, skulle have accepteret. Værdien heraf er 14 mia. kr. Samtidig skal dagpengesystemet moderniseres, idet perioden sættes ned til to år – hvilket er en imødekommelse af de radikale. Værdi 6 mia. kr. Til gengæld skal det gøres billigere at være medlem af en A-kasse, idet statens bidrag sættes op. Det skal også være lettere for deltidsansatte at kræve fuldtidsansættelse, hvis de ønsker det, indsatsen over for sygefravær og tidlig førtidspension skal forbedres, der skal ske en bedre indsats for ligeløn, og de studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Socialdemokraterne og SF vil ikke røre ved efterlønnen. Men det skal dog være dyrere at spare op til efterlønnen. Alt i alt vil planen, hvis den gennemføres, betyde en besparelse på ca. 15 mia. kr. om året ved at få danskerne til at arbejde mere. Og netop det at arbejde sig ud af krisen finder de to partier vigtigere end at spare sig ud af den, som regeringen har foreslået. Nok har fagbevægelsen nikket ja til planerne, men de er stadig til forhandling: “Hvis de foreslår lovgivning, der siger, at nu hæver man arbejdstiden med en time, så vil de få kvalificeret modstand. Til gengæld har jeg forstået, at det, der lægges op til, snarere er, at man vil forsøge at lave en trepartsaftale med gulerødder, der kan lokke folk til at arbejde noget mere. Og det vil vi være positivt indstillede over for”, siger Dennis Kristensen, som er formand for FOA. Kilder: Information og Politiken 11.5.2010.
Brugerbetaling på 42,8 mia. kr. Vi betaler som aldrig før for ydelser på sundheds-, social- og undervisningsområdet. Ifølge en kortlægning foretaget af ugebrevet Mandag Morgen bliver det til 42,8 mia. kr., svarende til en egenbetaling for hver enkelt dansker over 18 år på godt 10.500 kr. årligt. “Nogle gange lyder det, som om det er noget helt nyt, vi skal indføre. Men sammenligner vi os med for eksempel Sverige og Norge, befinder vi os allerede i dag på samme niveau. Spørgsmålet er derfor, om vi har indrettet vores brugerbetalingssystem på en hensigtsmæssig måde”, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet. Han langer ud efter den danske model, hvor tandlægeområdet er fuldt finansieret for voksne, modsat lægekonsultationer, der betales af statskassen. Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen: “Det giver en syg social slagside, at der ikke er fri tilgængelighed på tandlægeområdet. Vi har foreslået, at man gav dårligt stillede pensionister mulighed for at gå til den kommunale tandpleje”. Men en ændring af systemet afvises af Venstres gruppeformand Kristian Jensen. Kilde: Politiken 10.5.2010.
Og nu vi er ved tænderne... 38 pct. af økonomisk dårligt stillede nordjyder, der er over 65 år og har mindre end 10 års skole- og anden uddannelse, har ikke en eneste af deres egne tænder tilbage. Den tilsvarende tandløshedsprocent for de over 65-årige i befolkningen som helhed er 28, fremgår det af en ny rapport skrevet af forskere ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsen bygger på interview med 15.000 danskere over 16 år. Af dem havde 80 pct. i dag et funktionsdygtigt naturligt tandsæt på mindst 20 tænder. Det er en klar stigning fra 1987, hvor det kun var tilfældet for 67 pct. af den voksne befolkning. Hos ældre med kort skoleuddannelse har kun halvt så mange et funktionelt naturligt tandsæt som blandt ældre med videregående uddannelse. Forekomsten af tandløshed er otte gange større for de lavt uddannede end de højtuddannede i samme aldersgruppe. Tandløshed blandt danskere over 75 er tilfældet hos 40 pct., hvilket er en klar forbedring sammenlignet med 1987, hvor 65 pct. af befolkningen manglede alle tænder. Professor Poul Erik Petersen, Tandlægehøjskolen ved Københavns Universitet, er en af rapportens forfattere. Han peger på større offentlige tilskud til tandlægebehandlig blandt økonomisk svagt stillede borgere som en af vejene til forbedret tandsundhed hos de ældre samt opsøgende og forebyggende indsats. Kilde: Politiken 10.5.2010.
Engells forsvar for efterlønnen På trods af at de konservative igen og igen – og i modsætning til deres regeringspartner Venstre – gentager, at der skal ske ændringer i efterlønnen, får de ikke støtte af den tidligere forsvarsminister og partileder Hans Engell: Læreanstalternes uproduktive, overforkælede professorer suppleret af fagøkonomiske teoretikere og CEPOS-politikere har gang i en usympatisk jagt på efterlønnerne, lyder hans opsang. I en kommentar i Ekstra Bladet afviser han, at en afskaffelse af efterlønnen er en hurtig vej til at redde fremtidens velfærd. Alle de kloge hoveder har én ting til fælles: “Ikke en af dem vil drømme om selv at skulle klare sig for 190.000 kr. årligt som efterlønner. De ville dø af sult. Og læg mærke til en anden ting: Langt, langt de fleste af dem, der udtaler sig kritisk om efterlønnen, er folk, som stort set aldrig har været i nærheden af ærligt arbejde på en producerende arbejdsplads”, skriver Engell. Kilde: Information 10.5.2010.
Græske pensioner yderst generøse Grækenlands problemer drejer sig ikke blot om stort underskud på statsbudgettet, men også om yderst generøse pensionsordninger. Pensionssystemet i det sydeuropæiske land udgør et mylder af offentligt drevne forsikringskasser, inddelt efter medlemmernes jobtype. Præmierne er forskellige rent økonomisk – i bunden ligger landmændene – bl.a. fordi staten skylder mange af forsikringskasserne penge, og fordi arbejdsgiverne i vidt omfang snyder med bidragene. Selv om 23 pct. af de græske pensionister er kategoriseret som ‘fattige’, er pensionssystemet generelt overdrevent gavmildt. Således kan kvindelige frisører trække sig tilbage som 50-årige pga. de kemikalier, de arbejder med – mandlige frisører dog først fem år senere. Og ikke mindre end 580 andre jobgrupper er ligeledes kategoriseret som ‘farlige’ og har derfor samme lave pensionsalder. Politimænd kan således trække sig tilbage med fuld pension som 45-årige, og døtre af afdøde officerer kan hæve deres fædres pension hele livet, hvis de forbliver ugifte. Den officielle pensionsalder er 65 år, men efter 35 års arbejde kan alle trække sig tilbage med fuld pension uanset alder. Reelt er tilbagetrækningsalderen på godt 61 år – 62,9 for mænd og 60,9 for kvinder. I gennemsnit får en græsk pensionist udbetalt 94 pct. af gennemsnitslønnen i samfundet, mod f.eks. 41 pct. i Tyskland og 51 pct. i Frankrig. Med landets økonomiske krise skal langt færre job kategoriseres som farlige, fra 2015 skal ingen kunne trække sig tilbage, før de bliver 60 år, mænds og kvinders pensionsalder skal være ens, og man skal fremover have været 40 år på arbejdsmarkedet for at kunne få fuld pension. Dertil kommer, at pensionen skal udregnes på basis af gennemsnitslønnen for hele arbejdslivet og ikke som nu kun på grundlag af de sidste fem års løn. Allerede fra august vil der blive opkrævet særskat af de højeste pensioner. Kilde: Information 10.5.2010.
Med døden på højskole Ryslinge Højskole arrangerer i samarbejde med Landsforeningen Liv & Død et sommerkursus om døden. Kurset, der finder sted i uge 27, berører de filosofiske og praktiske aspekter af døden. Blandt oplægsholderne vil være såvel en hospitalspræst, en overlæge og en tidligere formand for Etisk Råd. Kilde: Pressemeddelelse 4.5.2010.
For lidt søvn, for kort liv Hvis man sover mindre end seks timer om natten, kan det føre til en tidlig død, har britiske og italienske forskere fundet frem til. Hvis folk regelmæssigt får for lidt søvn, ville 12 pct. flere sandsynligvis dø over en 25-årig periode end dem, der fik en ‘ideal’ seks-otte timers søvn. Metaundersøgelsen er baseret på 15 andre undersøgelser, der omfatter 1,5 mio. mennesker fra USA, Europa og Østasien. Men også for megen søvn er et problem. Det kan være en markør på et generelt dårligt helbred. “Søvn er en slags lakmuspapir for fysisk og psykisk sundhed. Søvn er påvirket af mange sygdomme og sundhedstilstande inkl. depression”, siger professor Jim Horne, Loughborough Sleep Research Center. At få en forbedret søvn behøver ikke at medføre, at den pågældende får det bedre eller lever længere. “Men mindre end fem timer om natten antyder, at noget ikke er helt som det skal være”, siger han. Kilde: BBC News 4.5.2010.
Haarder-indgreb mod dyr medicin Sundhedsminister Bertel Harder regner med en besparelse på 320 mio. kr. for det offentlige efter en omfattende kulegravning af samtlige lægemidler, hvor patienterne ved køb på apotek får tilskud fra det offentlige. Ambitionen er at fjerne al offentlig støtte til lægemidler, hvor der er langt billigere og lige så gode alternativer til rådighed. Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen har tidligere advaret om, at samfundet spilder 1-2 mia. kr. årligt på dyr medicin. De praktiserende læger bakker op om kritikken og peger på, at Lægemiddelstyrelsen er alt for langsom til at fjerne tilskuddene fra dyre lægemidler, hvor billigere alternativer er lige så gode. Men Bertel Haarder oplyser, at det offentlige alene i 2009 sparede 137 mio. kr., fordi styrelsen fjernede tilskud fra en række dyre lægemidler. Han bebuder også at levere et modspil til medicinalindustrien, der i årevis har spekuleret i at give sygehusene store rabatter, når de køber medicin. Sygehusene køber 600 forskellige typer medicin til under halv pris, og industriens fidus går ifølge fagfolk ud på, patienterne efter udskrivning fra hospitalet så køber den dyre medicin på apoteket. Kilde: Politiken 5.5.2010.
Priskrig om pensionskunder Efter at have solgt mere end 2,5 mio. pensionsordninger i alle afskygninger er pensionsselskaberne nu tvunget til at hente deres fremtidige vækst udelukkende ved at stjæle markedsandele fra hinanden. Forbrugerne kan derfor glæde sig til lave priser og nye attraktive pensionstilbud, erkender en række pensionschefer, der efter finanskrisen forudser en skærpet indbyrdes krig. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 5.5.2010.
Generations-grøftegravning I og med at de traditionelle familiestrukturer er blevet mere og mere opløst, forsvinder hensynet til de andre generationer også. Og samtidig opbygges der i disse år et stærkere modsætningsforhold i økonomisk og samfundsmæssig forstand, fordi den voksende ældre generation bliver en belastning for den yngre, mener professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet: “Derfor støder moral og økonomi sammen. Men moralen bliver svækket, fordi familierne bliver mindre og mindre tætte. Derfor kommer den dimension, hvor de andre grupper er en belastning, til at spille en større rolle. Så der ligger en latent konflikt”. Men konflikten er der allerede mener dr.med. og gerontolog Henning Kirk. For politikerne har i flere år prøvet at score stemmer ved at rette sig mod en bestemt aldersgruppe, f.eks. med ældrechecken og efterlønnen: “I det overordnede samfund vedligeholder man derfor nogle indbildte konflikter mellem de forskellige aldersgrupper”, siger han. Også psykolog Karen Munk, der er tidligere leder af Center for Gerontopsykologi, vurderer, at konflikterne i det lange løb kan få store konsekvenser for især de nordiske samfundsmodeller. De bygger på solidaritet. På at man tager noget. Og giver noget. Men hvorfor give til dem, man ikke har nogen forståelse for? “Det er hundefarligt, fordi de ældre kommer til at sidde på magten. De har jo adgang til stemmesedlen, og derfor vil tingene blive indrettet efter dem”, siger hun. Kilde: Information 8.5.2010.
Ældre presses på klinik Langt flere ældre københavnere skal i fremtiden bevæge sig hen til en sygeplejeklinik for at få medicin eller f.eks. sårbehandling i stedet for at modtage hjælpen derhjemme, som langt de fleste vælger i dag. Det sker efter en beslutning i sundheds- og omsorgsudvalget. Hvis de ældre afviser at modtage sygepleje på klinik, vil de få “afsluttet forløbet” og “ikke blive givet et alternativt tilbud om sygeplejeydelser i hjemmet”, fremgår det af en orientering fra udvalget. I de senere år er der i flere bydele etableret i alt syv sygeplejeklinikker, men kun få ældre har taget imod tilbuddet om at komme på klinikkerne. Derfor er der nu politisk opbakning til at stramme kursen og droppe frivillighedsprincippet. Kilde: Berlingske Tidende 4.5.2010.
Latter giver positiv stress Forskere har fundet frem til, at latter har samme effekt på immunsystemet som motion. Det kan formentlig bruges i behandlingen af ældre og depressive. Af særlig interesse for forskerne er de centrale hormoner, der styrer appetit, fordi appetitten ofte svigter bl.a. hos syge ældre, og derfor har stor betydning for den ældres helbred. I undersøgelsen skulle forsøgspersonerne i løbet af 20 minutter se en video, der enten var sørgelig eller morsom. Undervejs blev forsøgspersonernes blodtryk målt, og der blev taget blodprøver før og efter videoerne. Prøverne blev undersøgt for indholdet af to hormoner, der styrer vor appetit: leptin og ghrelin. Når forskerne sammenlignede resultaterne, fandt de ikke nogen ændringer i graden af appetit hos de frivillige, der så en sørgelig video. Derimod kunne man måle ændringer i både blodtryk og mængden af de to hormoner hos mennesker, der så en morsom video. Øgning af de appetitstyrende stoffer svarede til den effekt, man ser, efter at folk har dyrket en moderat mængde motion. Kilde: Weekendavisen 29.4.2010.
Ældre i fortsat behandling med kolesterol Selv om den forebyggende værdi af kolesterolbehandling hos ældre er mindre end for yngre grupper, kan man ikke tolke dette, som at ældre ikke behøver medicinen. For ganske vist siger et forhøjet kolesteroltal hos en gruppe af ellers raske 80-årige meget lidt om risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, da de for at blive så gamle givetvis har en genetik, der gør, at de kan tåle det. Alligevel har ældre over 70 år hinsides enhver tvivl stor nytte af kolesterolsænkende medicin, konkluderer professor Børge Nordestgaard, Herlev Hospital. Han er medforfatter til en stor undersøgelse med knap 6.000 ældre fra 26 lande. Efter to år var andelen af hændelser som alvorlige hjerte-kar-sygdomme og apopleksi lavere i den gruppe, der fik kolesterolsænkende medicin sammenlignet med den gruppe, der fik snydemedicin. Kolesterolsænkende medicin fås i flere former. I dag bruges næsten kun statiner, som er en gruppe stoffer, der forhindrer kolesteroldannelsen i leveren. Midlerne fås billigt, efterhånden som lægemiddelvirksomhedernes patenter udløber. Men også nødder hjælper. Ifølge en metaundersøgelse af 25 mindre undersøgelser af til sammen 600 mennesker, reduceres kolesterol med 7,4 pct. ved at spise en lille pose nødder (ca. 67 g) dagligt. Nu tyder ny forskning på, at en slags blodfedt sandsynligvis også spiller en rolle for hjertelidelser. På Cambridge University har forskerne undersøgt, hvilken rolle triglycerider har. Disse produceres i leveren og stammer fra kød og mejeriprodukter. Forskerne har især fokuseret på et specifikt gen, som man ved har indflydelse på triglyceridernes niveau. Og dem med gener, der bragte triglyceriderne niveau voldsomt op, havde en 18 pct. større risiko for en hjertelidelse end dem, der ikke havde tilsvarende genvariation. Kilder: Berlingske Tidende 1.5. samt BBC News 4. og 10.5.2010.
Kommunal hjælp vrages af ældre Stadig flere ældre med behov for støtte vælger at vende den kommunale hjemmehjælp ryggen og går i stedet til private leverandører. Her er det bl.a. muligt at købe sig til bedre og mere rengøring og mad, end de kan få hos kommunen. Siden 2004 er andelen af ældre, der får praktisk hjælp fra private firmaer steget fra 10 til godt 30 pct. på landsplan, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Radikale Venstre ser intet problem i, at ældre vælger at købe ekstra ydelser, men fastholder, at 'grundydelsen' fra kommunerne skal være i orden, så økonomisk svage ældre ikke bliver ofre for udviklingen. Det er også grunden til, at partiet stemte imod et forslag om, at der skulle være mulighed for kommunale tilkøbesydelser. Kilder: Berlingske Tidende og pressemeddelelse fra Radikale Venstre 10.5.2010.
Ældre hjerner Ganske vist arbejder visse hjerneprocesser langsommere over tid, mange ældre får tendens til at glemme navne og nogle bliver let distraherede, men disse funktionelle bryderier opvejes af andre færdigheder inden for forståelsen af kompleksitet. Fald i hastighed er heller ikke lig med et generelt fald i hjernefunktion, selv om forskerne længe har ment, at der var denne sammenhæng. Det konkluderer Barbara Strauch, der er videnskabsredaktør på New York Times, i hendes nye bog ‘The Secret Life of the Grown-Up Brain´. Voksne vil i denne sammenhæng primært sige mennesker mellem 45 og 65 år, men også ældre. En californisk undersøgelse under ledelse af Elizabeth Zelinski viser, at 76-årige i dag klarer en række mentale øvelser bedre end 76-årige gjorde for 16 år siden. Psykologen Neil Charness’ undersøgelser af ældre bridgespillere viste, at de ældre ingenlunde spillede dårligere end de yngre. Nok var de yngre overlegne i hurtighed, men når det drejede sig om fundamental problemløsning, fungerede de ældre bridgespillere på et højere niveau. Så hvad der mistes i hastighed, vindes f.eks. med bedre teknik, større erfaring og mere viden. En del forskere ser dette som tegn på, at mennesker med alderen aktiverer mere og mere af hjernen snarere end mindre og mindre af den. Hjernen så at sige lærer sig selv en anden og måske bedre måde at fungere på over tid. Kilde: Weekendavisen 7.5.2010.
Pengene skal følge palliative patienter Kommunerne skal være bedre til at behandle de palliative patienter, kræver Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen. “En begrænset hospicekapacitet og et system, der er meget operations- og behandlingsorienteret bevirker, at folk kommer hjem og ligge”, siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Olav Felbo, der mener, at området må opprioriteres. Kilde: Altinget.dk 5.5.2010.
Mere frivilligt arbejde I dag laver 35 pct. af danskerne frivilligt arbejde mod 59 pct. i Norge og 51 pct. i Sverige. Derfor vil socialminister Benedikte Kiær sætte skub i den frivillige indsats. Det gælder f.eks. landets plejehjem, hvor de ansatte har for lidt tid til omsorg for de ældre. Kilde: Avisen.dk. 7.5.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret