Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Tilskud til patienthotel-ophold Politikere fra begge sider i Folketinget vil have faste regler for kompensation, når pårørende må tilbringe længere tid på patienthotel for at være tæt på alvorligt syge familiemedlemmer. Problemet er opstået af to grunde: Dels er prisen for et ophold på et patienthotel steget med 25 pct. efter en afgørelse ved EF-domstolen i 2005, hvorefter patienthotellerne har skullet betale moms for at undgå konkurrenceforvridning i forhold til andre hoteller og restauranter. Dels har det frie sygehusvalg og den øgede specialisering i sundhedsvæsnet betydet, at patienterne sendes mere rundt i landet. Når en patient bliver indlagt på hospitalet i længere tid langt hjemmefra, kan det koste de pårørende tusindvis af kroner. Regningen for en måneds ophold kan let løbe op i 10.000 kr. Eksempelvis koster et ophold på patienthospitalet i Odense 470 kr. i døgnet inkl. morgenmad. Dette har ført til et fald i de pårørendes brug af patienthotellet på mellem 35 og 40 pct. Kun Rigshospitalet har endnu ikke hævet prisen, da hotellets funktionsleder Bente Nørskov, ikke mener, at hendes hotel kan sammenlines med et almindeligt københavnsk hotel. Pårørende skal ikke betale for hotellet, hvis lægen vurderer, at deres støtte er påkrævet. Kommunen kan vælge at yde den pårørende økonomisk støtte, men det er op til et individuelt skøn, og der er stor forskel fra kommune til kommune. Og det er dette, folketingspolitikerne nu vil ændre på. Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, mener således ikke, at det er en byrde, de pårørende skal stå alene med. “Der må ikke være forskel på, om man bor i kommune X eller Y. Men der skal foreligge sagkyndig dokumentation fra sygehusets side, så det ikke kan misbruges”, siger han. Han bakkes op af sundhedsordførerne fra S og DF. Liselotte Blixt fra DF siger, at hospitalerne jo ikke tjener penge på de pårørende. Ergo er det ikke konkurrenceforvridende”. Også professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, synes, det er “tosset”, at patienthotellerne skal betale moms. Kilde: Kristeligt Dagblad 24. og 25.6.2009. Trods den økonomiske krise og en fordoblet arbejdsløshed inden for det seneste år falder antallet af efterlønsmodtagere fortsat. I maj var der 6.000 færre på efterløn end i maj i fjor, før krisen satte ind. Da højkonjunkturen var på sit højeste i de første måneder af 2007, var godt 54 pct. af dem, der havde muligheden, gået på efterløn. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen nu er nede på godt 50 pct. Der kan være flere grunde til faldet i efterlønnen. Det er blevet mere attraktivt at vente med at gå på efterløn til man er 62- eller 63-årig. Dertil kommer en præmie på 135.000 kr. til de 65-årige, som ikke benytter sig af efterlønsmuligheden. Endelig har flere måske oplevet, at deres pensionsordninger er blevet mindre værd pga. kursfald. Lavtuddannede kvinder vælger dog oftere efterløn end mænd. Syv ud af ti kvinder med grundskolen som højeste uddannelse vælger oftest efterløn. For mænd med tilsvarende uddannelse er det hver anden. Folk med lang videregående uddannelse har mindst tilbøjelighed til at vælge efterløn: Hver fjerde kvinde og hver femte mand med lang videregående uddannelse var på efterløn i første kvartal i år. Samlet er knap 60 pct. af kvinderne og lidt over 40 pct. af mændene på efterløn. Antallet af efterlønsmodtagere i alderen 60-62 år er siden 1. kvartal 2008 faldet med 6.900, svarende til 10,5 pct. Modsat er antallet af efterlønnere i alderen 63-64 år steget med 1.000 eller 1,4 pct. Samlet var der 135.000 efterlønsmodtagere i 1. kvartal i år. Det er et fald på 5.400 personer eller 3,9 pct. Kilder: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 302, 30.6. og Politiken 3.7. 2009. Knap 450 medarbejdere fra 23 plejeboligbebyggelser i ni kommuner har deltaget i en undersøgelse af, hvorledes medarbejderne bruger tiden. Tidsmålingerne blev suppleret med en måling af medarbejdernes oplevelse af opgaverne. Rapporten præsenteres på KL’s hjemmeside med overskriften: ”De kommunale medarbejdere bruger tiden fornuftigt”. Målingerne viser, at en sosu-hjælper bruger i gennemsnit 27 timer ugentlig på direkte kontakt med brugeren. En sosu-assistent bruger 21 timer på en direkte kontakt og en sygeplejerske 16 timer. Den direkte kontakt er for SSH og SSA fortrinsvist helliget personlig pleje og spisning. Begge grupper bruger i gennemsnit kun 4 timer ugentligt på socialt samvær med beboerne. Undersøgelserne, der er gennemført i samarbejde med KL, er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram. En lignende undersøgelse af hjemmeplejen er pt. i gang. Undersøgelsen kan downloades på KLs hjemmeside. Her citeret fra DemensNyheder nr. 31. KL har spurgt Indenrigs- og Socialministeriet, hvordan kommunerne i praksis skal afgrænse ældre med behov for plejeboliger i forhold til andre. I følge servicelovens § 192 skal kommunalbestyrelsen tilbyde “ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem” (...) “en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på venteliste”. KL har flere gange spurgt, om det betyder, at personer under f.eks. 65 år med behov for en plejebolig ikke er omfattet af plejeboliggarantien. Ministeriet har svaret, at der ikke er en fast aldersgrænse for, hvornår en borger er omfattet af garantien, men om borgeren f.eks. har en aldersbetinget svækkelse, der berettiger til en plejebolig. Kilde: Nyt fra KL 2.7.2009, her citeret fra DialogPosten 27, 5.7.2009.
Strid blæst om Dyrtidsfonden Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, trækker sig ud af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Det sker i protest, og efter at LD har været under anklage for at forgylde sine direktører og for at se stort på habilitetsproblemer. Fagbevægelsen har været med i LD, hvorfra pengene kan hæves ved det fyldte 60. år, siden fondens formue blev grundlagt i begyndelsen af 1970’erne ved indefrysning af de dyrtidsportioner, der var lønmodtagernes værn mod stigende priser. FOA vil fremover lade sig repræsentere i LD’s bestyrelse af LO, hvis formand har beskyldt FOA’s formand Dennes Kristensen for blot at ville i medierne i denne forbindelse. Kilder: Ritzau og DR’s Radioavisen 23.6.2009.
Samarbejde om træning af ældre Kommuner og frivillige skal samarbejde om træning af ældre, konkluderer et projekt, som Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har gennemført i samarbejde med seniorforsker og fysioterapeut Nina Beyer, Ældremobiliseringen og sundhedspersonale i udvalgte kommuner. Projektet omfattede 123 ældre, der alle boede i eget hjem og kunne gå med et gangredskab. De deltog over 52 uger, hvor de første 16 uger bestod af hjemmetræning med en fysioterapeut, og derefter fortsættelse af træningen på stolemotionshold eller hjemme med en motionsven. I hele forløbet motiveredes de ældre til selv at træne to gange ugentligt. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 82 år, og de blev testet flere gange med test fra Senior Fitness test og tandemtest. 38 uger efter træningen følte de sig mere friske til at gøre det, de havde lyst til; de havde bedre balance og var mindre bange for at falde. Evalueringsrapporten (132 sider) og pjecen (20 sider) begge med navn ‘Stol på Idræt’ kan downloades på DAIs hjemmeside. Kilde: Fysioterapeuten nr. 10, maj 2009. Her citeret fra DialogPosten 26. Kortspillet bridge er ikke kun sjovt men også sundt. En undersøgelse fra Berkeley Universitetet i USA viste, at en gruppe pensionister dels holdt hjernen godt i gang, dels producerede stoffet serotonin, der bl.a. forbedrer forbindelserne i hjernen – en proces der kan sammenlignes med virkningen af lykkepiller. På verdensplan antages over 100 mio. mennesker at spille bridge. I Danmark har undersøgelser vist, at mere end en halv mio. danskere har givet udtryk for, at de gerne vil lære spillet at kende, og at omkring 200.000 allerede har prøvet det. Kilde: Meiaplanet, juni 2009. En ph.d.-afhandling ved læge Kieu Phung fra Nationalt Videnscenter for Demens har fulgt 200 tilfældigt valgte mennesker, som fik stillet diagnosen demens i 2003. Deres journaler blev studeret, og tre år senere kontrolleredes deres situation. Blandt andet lykkedes det at komme i kontakt med 51 af dem, som stadig levede i 2006. Resultaterne viste, at 14% af de 200 patienter havde fået en forkert diagnose. Formanden for Dansk Selskab for Geriatri, Hanne Elkjær Andersen, mener, at alle har ret til en korrekt diagnose, og kalder dette for et eksempel på dårlig registrering: ”Patienterne, der viste sig ikke at være demente, er formentlig aldrig blevet udredt, men har blot fået en demensdiagnose. Måske fordi den gamle har været konfus i forbindelse med en akut sygdom”, siger Hanne Elkjær Andersen. Og selv om det ikke er tilfredsstillende, mener hun ikke, at der mangler udredningsværktøjer. ”Vi har gode udredningsmuligheder, og der er et formaliseret samarbejde mellem de involverede specialer: Almen praksis, neurologi, geriatri og gerontopsykiatri. Det handler om at være opmærksom på sengeafsnittene, og hvis man har en mistanke om kognitiv dysfunktion, må man sikre, at patienten vurderes med henblik på behov for demensudredning i en rolig fase efter udskrivelsen. En sådan vurdering vil kunne foretages af egen læge eller geriatrisk team. Viser vurderingen, at der er mistanke om en demenstilstand, skal patienten tilbydes en regelret demensudredning, der oftest vil foregå i et demensambulatorium på et hospital”, siger Hanne Elkjær Andersen. Kilde: Dagens Medicin 15. maj 2009 Magistraten for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune har udarbejdet pjecen ‘Det gode møde’ til inspiration for medarbejdere, som løser opgaver hos ældre flygtninge og indvandrere inden for pleje og praktisk hjælp. Heri gives der bl.a. 10 hurtige råd:
Ulovlige fyringer En afgørelse i Ligebehandlingsnævnet betyder, at seks personer over 60 år har fået erstatning for uberettiget fyring. Det er den første dom af den slags, og den betragtes derfor som principiel. Det drejer sig om et flyselskab, der skal betale en millionerstatning efter en fyringsrunde, der gik ud over seks piloter, som alle var over 60 år. Kilde: Politiken 2.7.2009.
Lovlig fyring af 67-årig Højesteret har stadfæstet en landsretsdom om Undervisningsministeriets ret til at fyre en medarbejder to uger efter hendes 67 års fødselsdag i januar 2005. Aldersgrænsen for ministeriet var på dette tidspunkt 67 år, men blev ca. tre måneder senere ophævet pga. et beskæftigelsesdirektiv fra EU. Højesteret fandt, at der i forbindelse med afskedigelsen ikke skulle udøves et konkret skøn vedrørende den ansattes forhold, som kvinden ellers havde anført i sit sagsanlæg. Kilde: Newpaq 23.6.2009.
D-vitaminmangel Det anslås, at der er en mia. mennesker på jorden, som har D-vitaminmangel pga. manglende udsættelse for sollys og for lidt D-vitamin i kosten. Bl.a. er visse pakistanske kvinder udsat pga. stærk hudpigmentering, der forhindrer at vitaminet kan dannes i huden. Ud over osteoporose bør konsekvenserne af nyere videnskabelig viden om D-vitaminmangel og en række sygdomme bekræftes nøjere. Disse sygdomme er bl.a. skizofreni, depression, hjerte-kar-sygdomme, cancer, allergiske sygdomme, autoimmune sygdomme, diabetes, betændelsesagtige sygdomme mv. Men også en fordobling af berigelse af levnedsmidler – eksempelvis af mælk som i Sverige og Finland, og endelig skal det daglige D-vitaminsupplement være på 1000-2000 IU. Kilde: ÆldreForums årsberetning 2008.
For mange vitaminer skader Pas på med overdoseringen af vitaminer! En vitaminpille om dagen er nok, lyder det fra Susanne Gieldsted Bügel, der er lektor på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. De vandopløselige vitaminer udskilles i urinen, mens de fedtopløselige vitaminer som A, E og K blive ophobet i kroppen og kan give skader på lever, hjerne eller knogler. Dog anbefaler hun, at ældre over 65 år indtager 10 mg D-vitamin hver dag, lige som mennesker, som spiser ensformigt, også kan have glæde af en multivitaminpille. Kilde: BT 26.5.2009.
Svigt af pensionskunder Kunderne kan stadig ikke sammenligne pensioner, selvom regeringen for fire år siden gav branchen ordre til at sørge for gennemsigtighed i priserne. Ifølge en Gallupundersøgelse ønsker ikke færre end 77 pct. af danskerne at kunne sammenligne pensionsordninger på samme måde, som man kan sammenligne priser på flybilletter fra kun en enkelt internetportal. Undersøgelser viser også, at 38 pct. af de adspurgte ikke kender udbetalingen fra den arbejdsgiverbetalte pensionsordning, når de går på pension. I øvrigt blev 2008 et økonomisk katastrofeår for de mange tusinde danskere, som har fulgt pensionsselskabernes råd om, at de bør spare op til deres alderdom i markedsbaserede pensionsordninger. Selv om disse ordninger kun udgør 10 pct. af den samlede pensionsformue, stod de i fjor for mere end 40 pct. - godt 28 mia. kr. - af opsparernes samlede tab på mere end 70 mia. kr. Kilder: Newspaq og Berlingske Tidende 25.6. samt Morgenavisen Jyllands-Posten 30.6.2209.
Kaffe kan hjælpe Alzheimerpatienter Fem kopper kaffe dagligt kan være med til at ‘vende’ hukommelsesproblemerne for patienter med Alzheimers. Det er resultatet af museforsøg foretaget på University of Florida. Forsøgsmusene, der var opdrættet til at have demens, fik dagligt, hvad der svarer til 227 gram koffein i deres drikkevand. Musene blev undersøgt efter to måneder, og dem, der havde fået koffein, havde langt bedre hukommelse end mus uden demens. Kontrolmusene, der kun havde fået vand, fortsatte med at klare sig dårligt i testene. Kilde: BBC News 5.7.2009.
Stor forskel på sundhedsforsikringer Der er store forskelle på sundhedsforsikringer. De fleste dækker skader og sygdomme generelt, andre har primært fokus på forebyggelse og behandling af direkte arbejdsrelaterede skader. Forsikringssummerne varierer fra årlige maksimumserstatninger på ca. 750.000 kr. til forsikringer uden begrænsning af summen på sundhedsydelser. I flere sundhedsforsikringer er der begrænsninger på de samlede udbetalinger til den enkelte skade, og der er forskellige grænser for, i hvor lang tid den samme skade kan behandles. I enkelte forsikringer er der en samlet maksimal udbetalingsstørrelse på forsikringen. Sundhedsforsikringer kan typisk købes og opretholdes indtil pensionsalderen. De fleste forsikres gennem deres arbejde, men nogle selskaber tilbyder også, at ægtefæller og børn til de forsikrede kan blive dækket af sundhedsforsikringen. Kilde: Mediaplanet, juni 2009.
Seniorer vil i storform Ældre holder sig nu lige så meget i form som teenagere. 63 pct. - svarende til to ud af tre – dyrker således regelmæssig motion. Maja Pilgaard, cand.scient. i idræt ved Syddansk Universitet, har observeret en markant udvikling i antallet af ældre, som dyrker motion. Fra 1998 til i dag er andele af ældre, som dyrker regelmæssig motion, steget fra 47 pct. En af forklaringerne er, at 68’er-generationen er med til at trække læsset, og de dyrker motion for både sundhedens og fællesskabets skyld. Kilde: Nordjyske Stiftstidende. 25.6.2009.
Italien pensions-diskriminerer Europa-Kommissionen har besluttet at tage retslige skridt mod Italien for at sidde Den Europæiske Domstols kendelse mod forskelsbehandling af mandlige og kvindelige embedsmænds pensionsalder overhørig. Kendelsen fra domstolen er fra november i fjor, men intet er indtil nu sket. De italienske kvinders pensionsalder er 60, mens den er 65 for mænd, hvilket kommissionen finder er diskriminerende. Kilde: info@age-platform.org 30.6.2009.
Ældre stofmisbrugere Mens procenten af amerikanske stofmisbrugere blandt de 12-17-årge er faldet fra 8,2 til 6,7 pct., har de 55-59-årige videreført deres misbrug af både hash og opiater. I de amerikanske misbrugsklinikker har man også iagttaget et øget antal ældre, som selv har søgt hjælp mod misbrug af både hash, kokain, heroin og andre narkotika. Behandlerne forventer, at de nuværende tal kun udgør begyndelsen til en bølge. Kilde: David Boddiger: Drug abuse in older US adults worries experts, Lancet 2008, 372/Nov. 8:1622, her citeret fra ÆldreForums årsrapport 2008.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret