Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: KONFLIKT-OVERSIGT: DE ØVRIGE NYHEDER: KONFLIKT-OVERSIGT: Konflikten på det offentlige arbejdsmarked mellem FOA og Sundhedskartellet på den ene side og KL og Danske Regioner på den anden er nu gået ind i sin anden uge. De strejkende kræver en lønstigning på 15 pct. Det er ikke muligt i Aktuelle Noters kortere form at medtage alt om konflikten, så i det følgende er der lagt vægt på nogle af de væsentligste elementer. Vi har ensidigt fokuseret på FOA, da dette forbund har flest strejkende medlemmer på ældreområdet. I alt deltager 23.000 FOA-medlemmer i konflikten. KL truer med lockout KL vil på deres møde i morgen beslutte, hvorvidt de vil lockoute samtlige kommunalt ansatte FOA-medlemmer, der endnu ikke strejker. Dette er et helt usædvanligt skridt på det offentlige arbejdsmarked og en alvorlig optrapning af konflikten. For hermed tager også kommunerne store dele af befolkningen som gidsler – netop det kommunerne har beskyldt de strejkende for at gøre. Når KL evt. griber til dette våben menes det at hænge sammen med, at kommunerne enten håber på et hurtigt regeringsindgreb, eller ønsker at tømme FOA’s strejkekasse. Hidtil har opinionen ikke været med de kommunale arbejdsgivere. En evt. lockout kan først træde i kraft efter fire ugers varsel. Kilde: P1 Morgen, DR 23.4.2008. Udvidelsen af strejken Fra på mandag udvides strejken til at omfatte 6.000 dagplejere fordelt på 23 kommuner og 6.000 flere i ældreplejen. Denne del af strejken har været varslet rettidigt. Kilde: Ritzau 21.4.2008. Strejken koster hver eneste dag fagbevægelsen 35-40 mio. kr. Alene FOA’s konflikt koster 200 mio. kr. over 10 dage. Et beløb, der vil stige til 300 mio., når konflikten fra på mandag udvides. De øvrige forbund i LO vil fra onsdag give FOA konfliktstøtte på lidt over 16 mio. kr. om ugen. Ledere fra flere af landets fagforbund – bl.a. HK, 3F og Socialpædagogisk Landsforbund – har givet udtryk for, at de håbede på en fiasko for de strejkende FOA-medlemmer, men LO-formand Harald Børsting har manet til ro. Han har opfordret alle til at respektere konflikten, men håber samtidig at parterne selv kan finde en løsning ved forhandlingsbordet. Kilder: Nyhedsavisen og Politiken 17.4. og Ritzau 22.4.2008. Statsminister Anders Fogh Rasmussen er overbevidst om, at det såkaldte nødberedskab fungerer. Det har også været af afgørende vigtighed for de strejkende forbund, at mangler i nødberedskabet ikke skulle være årsag til et politisk indgreb. Flere steder – bl.a. i Århus – har FOA måttet opgive at strejke, fordi bemandingen i forvejen lå under niveauet for nødberedskab. Formanden for Socialchefforeningen, socialdirektør Ole Pass, Rødovre Kommune, kalder situationen “historisk enestående”. Kommunen er nede på et beredskab, der svarer til to tredjedele af kommunens almindelige weekendnormering. Det kommer til at gå ud over rengøring, den personlige pleje og hygiejne, tøjvask og hjælp til indkøb. “På de områder må de ældres personlige netværk i mange tilfælde træde til i stedet. Der vil formentlig være ældre i kommunen, som risikerer at komme til at ligge i deres seng det meste af dagen, så det kommer også til at gå ud over deres værdighed”, siger han. I Rødovre Kommune er både hjemmepleje og plejehjem udtaget til strejke, fordi FOA står særlig stærkt i denne kommune. Ca. 3.000 ansatte på de strejkeramte institutioner er ikke medlemmer af FOA, men de må ikke påtage sig konfliktramt arbejde i form af f.eks. at arbejde ekstra hårdt. Mange steder er de sat til at afvikle afspadsering eller restferie. Kilder: Berlingske Tidende 13.4., Politiken 16. og 23.4.2008. Mere end syv ud af ti danskere bakker strejken op, viser en analyse, som det uafhængige institut Capacent Epinion har lavet for FOA. Og ni ud af ti danskere siger i analysen, at de er “helt enige” eller “enige” i, a kvindefagene fortjener et lønløft. Analysen viser også, at støtten til social- og sundhedspersonalet er stor selv hos borgere, som vil blive generet i hverdagen. Men denne sympati kan hurtig forsvinde, hvis der kommer for mange historier om gamle, der må ligge i sengen hele dagen og mister op til 20 pct. af deres muskelmasse, eller må henvises til gangene på overfyldte hospitaler. Eller hvis der vises flere af den slags klip i fjernsynet, hvor en ældre kvinde ikke måtte få strømpebukser på eller en meget gammel sengeliggende kvinde fik tilbudt babymad. I begge disse tilfælde endte historien dog godt, må det tilføjes. Kilder: Bl.a. Berlingske Tidende 15.4. og Politiken 16.4. Beboerne på plejehjem får flere besøg her under konflikten. Kilde: DR's Radioavisen 23.4,2008. FOA har åbnet en hotline, som alle kan kontakte, hvis de mener, at livsvigtige funktioner trues af konflikten. Forbundet vil sende alle henvendelser videre til lokale FOA-afdelinger og myndigheder, der har ansvaret for nødberedskabet. Telefonen, der er åben fra 8 til 20, har nummeret 4697 3456. Kilde: Politiken 22.4.2008. FOA fik under overenskomstforhandlingerne tilbud om mere end de 12,8 pct., som de øvrige KTO-forbund har takket ja til. Da man både i KTO og i KL medgav, at sosu’erne har et stort lønefterslæb, blev de i gennemsnit tilbudt 13,9 pct. Eller rettere visse sosu’er – nemlig 12.000 ansatte. For det drejer sig om den fjerdedel af de sosu-uddannede, der har været ansat mellem fire og 11 år, hvor 11 års-grænsen, der normalt udløser en lønstigning, og som blev tilbudt fremrykket til 4.000 kr. mere om måneden. De 12.000 ‘heldige’ er dog kun en lille del af de 80.000 ansatte i ældreplejen, der igen svarer til halvdelen af FOA’s medlemmer. Når FOA har afvist tilbuddet, skyldes det, at hvis det var blevet effektueret, skulle de øvrige grupper i FOA, hvis lønforhold allerede er afklaret i overenskomstforhandlingerne, og dårligere lønnede medlemmer som eksempelvis pædagogmedhjælpere og p-vagter betale for gildet. Kilde: FOA’s informationsafdeling 23.4.2008. Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, har skrevet et brev til folketingsmedlemmerne og opfordret Folketinget til at blande sig i konflikten og skabe mulighed for en lønforbedring på 15 pct. samt nedsætte n ligelønskommission ud fra den betragtning, at KL og Danske Regioner ikke har flere penge at lægge på bordet. Den vil HK og 3F også være med i. Men det er Dennis Kristensen imod: “Det skal være en effektiv kommission, der kan arbejde hurtigt, og den skal have penge, så der allerede i løbet af den kommende overenskomstperiode på tre år kan rettes op på skævheder. En stor ligelønskommission, der skal til bunds i alle mulige forhold, kan let ende med at blive en syltekrukke. I Norge har en lønkommission foreslået, at der afsættes tre mia. norske kroner til ekstra lønstigninger til de offentligt ansatte. Men forudsætningen er, at parterne skal aftale, at lønstigningen i den offentlige sektor kan være højere end i den private, og at nye lønforhold mellem grupperne ikke udløser krav om kompensation. Det vil kræve, at aftalesystemet sættes ud af kraft. Danmark ligger på en 39. plads af alle 'ligelønsnationer', og vi har det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Europa. Samtidig er vi et af de lande med den laveste lønspredning. Ifl. beregninger fra Eurostat ligger lønforskellen mellem mænd og kvinder herhjemme på 20 pct., og forskellen er øget i de seneste 14 år. Det skyldes dels det kønsopdelte arbejdsmarked, dels at selv om kvinderne tog (mere) uddannelse, så hjalp det ikke noget, da Ny Løn blev indført. Kilder: Information 16. og 17.4., Politiken 17. og 19.4. samt DR's Radioavisen 24.4.2008. FOA har en store annoncer i dagbladene opfordret til at ‘Støt Pia, Villy og Helle under storkonflikten’. Det er med henvisning til politikerne med efternavnene Kjærsgaard, Søvndal og Thorning-Schmidt, der alle har lovet op til 5 mia. kr. til sosu’erne. Nu hersker der spænding om, hvordan henholdsvis Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne vil agere i forbindelse med det forventede regeringsindgreb. Førstnævnte, der har mange ældre vælgere, vil nok støtte et indgreb, mens SF har erklæret at være imod. Det store spørgsmål er, hvorvidt S vil vise sig ‘ansvarligt’ og stemme for et indgreb eller vil frygte yderligere vælgerafskaldning til SF. Flere kilder, bl.a. Politiken 14.4.2008.
Den dårlige samvittighed Selv om man fra en lang række undersøgelser – bl.a. fra Videnscenter på Ældreområdet – ved, at de pårørende i stor stil hjælper familiens ældre med alt fra besvarelser af breve til offentlige myndigheder, småindkøb, vask, personlig pleje, havearbejde og meget andet, vil velfærdsminister Karen Jespersen skrive de pårørendes forpligtelse til at medvirke til at sikre omsorgen for de ældre ind i Den sociale Servicelov. Denne ‘borgerpligt’ skal således fremgå direkte af lovteksten. Ministeren medgiver, at det er kommunens opgave at sørge for personlig pleje og praktisk hjælp til de ældre, der har behov herfor. Men vi skal skridtet videre, fastslår hun, som vil aktivere det ansvar, vi har over for hinanden som mennesker. “Det er vigtigt, at vi går leddet længere ud og siger, at som ganske almindeligt familiemedlem eller nær bekendt, der skal man fastholde det ansvar, som vi har for hinanden som mennesker. Og som er det bærende i et samfund. Og jeg vil forsøge at få det tydeliggjort i lovgivningen. Både at det offentlige har et ansvar. Men at den enkelte også har et personligt ansvar”. Det vil Karen Jespersen gøre ved at indskrive i loven, at når der visiteres hjælp til en ældre, så skal der så vidt muligt være en pårørende med. “I den proces kan du tage med, hvem, der gør hvad, og så få de pårørende med ind i et samlet billede. Lægge fast, hvad gør de pårørende”. “Det personlige ansvar skal skrives ind i loven. Det skal bl.a. medvirke til, at det kommunale selvstyre skal fungere bedre, og her skal der sættes ind med familiernes personlige omsorg. I forbindelse med visitationssamtaler skal der være pårørende med, og her skal man finde ud af, hvad den ældre har brug for. Det er da en hårfin balance, også at den ældre ikke skal føle et pres. Men jeg tror, man kan lytte nogle hegnspæle ved at tage den debat”. “Man kan ikke lovgive om samfundssind”, lød det fra Socialdemokraterne. “Skal kvinderne tilbage til kødgryderne?”, spurgte de radikale, mens SF anklager ministeren for at ville privatisere hjemmeplejen. Ekspert i ældre, lektor og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet, Tine Fristrup, mener, at det er skjulte besparelser: “Det lyder, som om man har kastet håndklædet i ringen og erkendt, at man ikke kan få den arbejdskraft, man har brug for. Derfor forsøger man nu at få familien til at tage et større ansvar ved at appellere til deres dårlige samvittighed. Det kan skade forholdet mellem den pårørende og den ældre, hvis man professionaliserer kærlighedsrelationen”, siger hun. Samtidig påpeger hun, at konsekvensen er, at man til dels umyndiggør den ældre, hvis familien skal med ind og sætte dagsordenen. Filosoffen Arno Victor Nielsen mener, at velfærdsstaten har udviklet sig til et forsikringsselskab, hvor “rent spontane livsytringer nu indkalkuleres i statens regnskab”. I Ældre Sagen siger direktør Bjarne Hastrup: “Tvang lægger gift ud for den gode omsorg i familien. En stresset søn eller datter, der af kommunen er blevet pålagt at skulle gøre rent, risikerer at miste tid og overskud til omsorg”. Hastrup peger også på, at ælde slægtninge søger den menneskelige kontakt med familie og venner. Vi ønsker ikke, at vores familie skal pålægges at vaske og pleje os, når vi ikke længere kan selv. Der skal således være et værdigt forhold mellem generationerne, og vi ønsker ikke at belaste vores familie mere end højest nødvendigt. 36 ud af 57 kommunale ældrechefer, svarende til 64 pct. af de der har besvaret et spørgeskema for Politiken, mener, at de pårørende enten i høj eller i nogen grad kan inddrages mere i plejen og omsorgen af de ældre familiemedlemmer. Kun 9 er i mindre grad eller slet ikke enige heri. Kun 19 pct. er helt eller delvist enig i, at ministerens forslag er et led i afviklingen af velfærdssamfundet. FOA’s formand Dennis Kristensen afviser lokale medlemmers påstand om, at det er skruebrækkeri at tage sig af sine forældre, når plejehjemmet er ramt af strejke. Også formanden for LederForum, Erik Lehm, har opfordret børn og børnebørn til at age sig af familiens ældre, støvsuge, gøre badeværelset rent og evt. tage dem med hjem og bo. Kilder: Ældre Sagen nyt, april 2008, Politiken 8. og 22.4., Information 10.4. og Ritzau 15.4.2008. Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt har i en kronik i Politiken fremsat ni teser for en bedre fremtid. Der står kun lidt om de ældre, og der er ikke sat tydelige mål for deres velfærd. Det hedder således, at “når ældreplejen ikke længere er i stand til at sikre alle ældre en værdig alderdom, skabes der en ny utryghed”. Men også at der er “store gruppe af folkepensionister uden opsparing, der lever med begrænsede forbrugsmuligheder, som svinger med fødevarepriserne”. Endelig hedder det, at “udviklingen viser sig i vores ældrepleje, hvor alt for få får lov til at prioritere den omsorg, der kan bryde en fortvivlende ensomhed. Omsorgssvigt på vores plejehjem er ikke kun et ansvar for ledelsen – det er et fællesansvar”. Kilde: Politiken 12.4.2008. En 10 minutters opringning til en patient, der har fået en ny hofte, to og ti uger efter operationen har vist sig at have stor effekt. Det er sygeplejerske Britta Hørdam, der har undersøgt 320 hoftepatienter, hvilket der netop er kommet en ph.d.-afhandling ud af. Den viser, at de patienter, der modtog de to opkald fra en sygeplejerske langt hurtigere blev raske og rørige end patienter, der blot fik tilbud om et obligatorisk besøg i ambulatoriet. Hvert år får 7.000 danskere indopereret en ny hofte. Men manglende opfølgning og genoptræning betyder, at hovedparten af patienterne ikke får det fulde udbytte af operationen. Mange fortsætter med at bruge rollator, og de bevæger sig lige så lidt som før operationen. En af landets førende ortopædkirurger, professor Kjeld Søballe, Århus Sygehus, mener, at sundhedsvæsenet kan spare mange ressourcer, og især de ældre patienter kan få en bedre funktionsevne, hvis man drager nytte af den nye viden. Britta Hørdam modtog i efteråret 900.000 kr. af TrygFonden til et postdoktorat, der skal gå videre med at undersøge den samfundsmæssige gevinst ved at tilbyde opfølgende samtaler til hoftepatienter. Kilde: Sygeplejersken nr. 7, 2008. Strukturreformen var nærmes utænkelig, men den blev kuppet i gennem, fremgår det af en ny bog. Det var således utænkeligt, at reformen kunne gennemføres uden S. Det blev den. For det andet ville det være utænkeligt på et tidspunkt med en Venstre-statsminister, da reformen fjernede langt flere venstrefolk end socialdemokrater i kommuner og amter. Men det skete, mens Fogh Rasmussen var statsminister. For det tredje var det utænkeligt, at amterne kunne blive udraderet og sygehusregionerne oprettes uden efter aftale med de kommunale organisationer. Men det skete. Årsagen til, at det kunne lade sig gøre, var bl.a., at regeringen længe var ekstremt påpasselig med ikke at konkretisere sine ønsker til indholdet af reformen. Alle – på nær en snæver kreds af regeringsmedlemmer og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti – troede blot, at øvelsen drejede sig om (lidt) mere magt til kommunerne og at amterne til nød kunne acceptere at lade sig reducere i antal uden at afgive opgaver til hverken staten eller kommunerne. Efter at Strukturkommissionen havde afgivet betænkning og helt frem til slutningen af april 2004 havde Amtsrådsforeningen pga. de politiske udmeldinger således god grund til at tro, at den kom ud af processen med skindet på næsen. Regeringen sagde først noget konkret, da den præsenterede sit eget reformforslag 29. april 2004. Da havde regeringen sikret sig flertallet med DF. Ifølge Politiken “Et forslag, der rammer Amtsrådsforeningen som en hammer i hovedet og oppositionspartierne som en spand koldt vand”. Bogen ‘Den utænkelige reform. Strukturreformens tilblivelse 2002-2005’ er skrevet af professor Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitet, og lektor Michael Baggesen Klitgaard, Syddansk Universitet, og udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Kilde: Politiken 14.4.2008. De 10.000 patienter med hjertesvigt, der årligt indlægges, får den rigtige medicin, og flere end ventet overlever i tiden efter indlæggelsen. Men når behandlingsindsatsen ses efter i sømmene, lever lagt de fleste afdelinger ikke op til de kvalitetskrav, som deres egne eksperter har fastsat. Konsekvensen er, at kun ca. 2.000 patienter samlet set får den optimale behandling, selv om sygdommen er en af de mest dødelige. Kun ca. 16 pct. får tilbudt fysisk genoptræning på trods af, at eksperterne har besluttet, at det skal tilbydes til mindst hver anden patient. Afdelingerne har også problemer med at tilbyde patientundervisning og vurdere de syges funktionsevne, viser den seneste kvalitetsmåling fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Kilde: NetDoktor 9.4.2008. KL foreslår i et nyt sundhedspolitisk udspil, at der i næste års økonomiaftale afsættes 580 mio. kr. årligt til kommunernes arbejde med at styrke den forebyggende indsats i forbindelse med kroniske sygdomme. Ifl. KL skal regeringen forpligte sig til et mål om, at der i 2015 skal bruges 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter på målrettet forebyggelse i kommunerne og hos de praktiserende læger. Det vil svare til, hvad der anvendes i den amerikanske sygeforsikring Kaiser Permanente, der er verdenskendt for sine gode resultater med målrettet forebyggelsesindsats. De 580 mio. kr. årligt skal ifl. KL bruges til bedre rehabiliteringsforløb for folk med kroniske sygdomme, generelle patientuddannelsesprogrammer, efteruddannelse af kommunalt sundhedspersonale, tidlig opsporing og livsstilsintervention, it-investeringer samt dokumentation og evaluering. Desuden foreslår KL i udspillet, at man afsætter i alt 525 mio. kr. til at styrke den kommunale sygepleje, bl.a. gennem opbygning af en specialiseret og døgnberedt, kommunal sygepleje, som skal give kommunerne bedre mulighed for at håndtere borgere, hvis problemstillinger løses bedst uden for sygehuset. Kilde: www.folkesundhed.dk 15.4.2008. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 143.448 danskere ved udgangen af 2007 var på efterløn – en stigning på en pct. i forhold til året før. Kvinder er mest tilbøjelige til at gå på efterløn, efter at de er fyldt 60 år. Knap to tredjedele griber chancen, mens det for mænd er lige under halvdelen. Men antallet af 60-årige, der går på efterløn, er faldet med 13 pct. 44 pct. af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Synovate for Nordea drømmer om at gå på pension, inden de fylder 65 år. 25 pct. siger, at de vil arbejde, så længe de kan, og 23 pct. ønsker at slutte ved den vedtagne pensionsalder, mens 8 pct. svarer ved ikke eller ikke har svaret på spørgsmålet. Blandt de 60-64-årige er det hver tredje kvinde og to ud af fem mænd, der vil blive ved med at arbejde, så længe de kan. Lav løn, mange år på arbejdsmarkedet eller mange fritidsplaner trækker dem hjemad. Kvinder vil tidligere på pension end mænd, og en partner på pension får fire ud af ti kvinder til at forlade arbejdsmarkedet. Ønsket om mere fritid, mere tid til sig selv, hobbyer og venner samt familie er blandt de vigtigste årsager til, at folk gerne vil holde op med at arbejde før det vedtagne tidspunkt. Blandt de deltidsansatte, arbejdsløse, sygemeldt og lavtlønnede spiller helbredsgrunde den største rolle. Tanker om økonomien i seniortilværelsen gør halvdelen urolige, men bekymringen aftager med alderen. Kun en ud af fire fortryder, at de ikke sattes skub i opsparingen tidligere. Ni ud af ti mener, at det er bedre, at vi bruger pengene på at opfylde egne behov og drømme, selv om vi dermed efterlader mindre eller slet ingen arv til familien. Fire ud af fem synes, at det er bedre at forære penge væk end at lade børnene arve dem. Kilder: Politiken 10.4. og Ritzau 17.4.2008. Vort forhold til døden er under hastig og dramatisk forandring i disse år, fastslår en række forskere i bogen ‘Memento mori – døden i Danmark i tværfagligt lys’, der udkommer til august. For døden har sjældent været fortiet så meget som i det forgangne århundrede, og for 50 år siden gik man fra et fortroligt til et fortrængende forhold til døden. “Ordet revolution er ikke helt ved siden af. For det er ikke bare små forskydninger, vi ser her og der. Det er ret dramatisk, det skred vi oplever i disse år”, siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen. For vi er i fuld gang med at udskifte den fortrængte død med den spektakulære død, siger han. Det fremgår bl.a. af vore kirkegårde, hvor der på gravene er levende lys og personligt pynt. Dog på det felt står vi endnu tilbage for Tyskland. “I dag forventes det, at vi kan leve os ind i andres sorg. Det er en nødvendig social kompetence, man ikke kendte for bare et par årtier siden”, siger Hviid Jacobsen. Allerede i 1800-tallet begyndte tavsheden at sænke sig. Det var ikke længere passende at tale om døden i børns nærvær. Og midt i det 20. århundrede var det upassende overhovedet at nævne den. For døden passede dårligt ind i hele oplysningstankens forestilling om, at mennesker kan lære at kontrollere naturen. At folk levede længere, bidrog heller ikke til dødens popularitet: “Vi fik bekæmpet en lang række af dødsårsager. Så vi levede længere, men det betød også, at vi døde længere, kan man sige. Vi er jo sådan set døende, fra vi bliver født. Og i dag kan vi jo leve 20-30 år som pensionister. I en slags afkobling fra samfundet, hvor man bliver anerkendt som døende eller aldrende, eller hvad vi nu kalder det”, siger Michael Hviid Jacobsen. I 1980’erne kom aids-epidemien, hvor dødsårsagen blev nævnt i dødsannoncerne. Selvmord omtales dog fortsat ikke. Når nogen bliver dræbt på offentlig gade pyntes der med blomster og levende lys. Alt sammen udtryk for, at det private rum er i færd med at erobre dele af det offentlige, og hvor døden skal afspejle det liv, der er levet. På internettet kan man tænde virtuelle lys for en afdød, indrykke dødsannoncer og oprette hjemmesider for afdøde. Dødsannoncerne i aviserne bliver ligeledes både større og mere personlige – om end dette fænomen er endnu mere udbredt i Sverige. Færre ønsker en plads i de ukendtes grav. Mens kun 100 i 1990 søgte og fik Kirkeministeriet tilladelse til at få deres aske spredt over havet, var tallet i 2004 vokset i 1.405. I USA kan firmaet Life Gem presse afdødes aske til en kunstdiamant, og i Sverige forsøger man sig for tiden med frysetørring af lig som alternativ kremering. Kilde: Politiken 12.4.2008. Et forskerhold fra det neurologiske forskningsinstitut i Californien håber på, at de ved hjælp af injektioner i nakken med et gigtpræparat, der på dansk hedder Enbrel, kan få hjerneceller til at kommunikere bedre. De amerikanske forskere har beskrevet ændringer hos Alzheimerpatienter inden for få minutter. Injektionerne skulle forhindre, at der tilføres (for meget) blod til hjernen. Foreløbig er ca. 50 blevet behandlet med det meget dyre middel på en privat klinik. Nogle har været i behandling i mere end tre år, og ifølge lægerne viser der sig en (positiv) reaktion for 90 pct. af deltagerne, oftest indenfor få minutter. Der er uge for uge forbedringer ved hver dosis, og efter tre måneder når patienterne deres højeste niveau. Professor Edward Tobinick, der leder forskningen, siger, at man har set forbedring i patienternes evne til at tænke og tælle, deres hukommelse og verbale evner forbedres, de finder lettere ordene og synes gladere. Man er også en forbedring i gangen på de patienter, hvis gangart har været påvirket. Men mange eksperter er skeptiske. Bl.a. fordi det er få, der har deltaget i undersøgelsen, og man har ikke undersøgt for placebovirkningen, dvs. ved blindforsøg. Kilde: BBC News 11.4.2008. Hvis der er problemer mellem de fraskilte forældre vælger skilsmissebarnet ofte at dele sine bekymringer med en nærtstående bedsteforældre, pædagog eller klasselærer. “Skilsmissebørn vil utrolig gerne være loyale over for både mor og far, derfor vil de ofte være tilbageholdende med at sige noget fra hverdagen hjemme hos mor, som kan gøre far bekymret, eller fra weekenderne hos far, der kan gøre mor vred”, sige familieterapeut og leder af Børns Vilkårs rådgivningstilbud Bente Boserup, som har udgivet en folder om skilsmissebørn. Hun siger, at bedsteforældre ofte bliver et oplagt valg for skilsmissebørnene, fordi der hos dem typisk er konfliktfrit, genkendeligt og tid til at tænke tanker til ende. “For selv om nutidens bedsteforældre lever et travlt liv, så har de som regel god tid til samvær, når de har deres børnebørn hos sig”, siger Bente Boserup. Hun mener, at skilsmisseforældre, ligesom andre forældre, bør betragte andre voksne fortrolige i deres børns liv, som vigtige og nødvendige ressourcer. Men det afhænger selvfølgelig af bedsteforældrenes personlighed og evne til at holde sig uden for forældrenes uenigheder. Kilde: Nyhedsavisen 10.4.2008. Da en 88-årig mand fra Esbjerg fik afslag på at få fornyet sit kørekort, blev han så sur, at han som svar valgte at stjæle kørelærerens bil foran politigården. Manden blev dog indhentet af politiet og er nu sigtet for brugstyveri og for at køre uden kørekort. Kilde: Nyhedsavisen 16.4.2008. Nogle depressioner skyldes skader i hjernen, oplyser professor i psykiatri og ledende overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Poul Videbech. Han og hans gruppe har længe formodet, at mennesker, som rammes af deres første depression sent i livet, hvilket vil sige efter de 50-60 år, udgør en særlig gruppe, hvis sygdom adskiller sig fra de tidligt debuterende depressionsramte. Forskerne har undersøgt de ‘modne’ patienter og konstateret, at næsten halvdelen af dem har ophobning af ganske små skader i hjernevævet. Skader, som skyldes, at de mindste blodkar lækker lymfevæske og danner grobund for blodpropper. “Den slags skader kommer af rygning, forhøjet blodtryk, diabetes og alle mulige andre belastninger. De fleste af os får dem fra 20-30 års-alderen, men nogle får mange, og de får dem på kritiske steder i hjernen. Vi sidder i øjeblikket med data, som tyder på, at de ældre deprimerede er ramt på nervebaner, som sørger for kommunikationen med bestemte områder i den frontale hjernebark. Områder, som menes at være vigtige for regulering af stemningslejet”, forklarer Videbech. Allerede i 2000 lå depression på en fjerdeplads på WHO’s liste over globale sygdomsbyrder. I 2007 offentliggjorde organisationen den hidtil største befolkningsundersøgelse af depression. Her analyserede man data fra 245.000 mennesker fordelt på 60 lande og kom frem til, at depression påvirker helbredet mere negativt end selv kroniske sygdomme som gigt, diabetes og astma. Hvis udviklingen fortsætter har et hold forskere fra Harvard School of Public Health beregnet, at depression i 2020 kun overgås af hjertekarsygdom, når det kommer til antal sygdomsår. Til trods for udbredt behandling er der i dag mellem 10 og 15 pct. af patienter med depression, som tager deres eget liv. Kilde: Weekendavisen 4.4.2008. Det er “skrækkeligt”, at en stor del af de ældre i Danmark må finde sig i at blive vasket og gå på toilettet i deres soveværelse eller stue i stedet for på badeværelset. Det siger Mette Frederiksen, socialordfører for Socialdemokraterne, efter at Nyhedsavisen har skrevet, at badeværelserne i mange ældeboliger ofte er så små, at plejepersonalet ikke må udføre deres arbejde i de små rum. Også Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, finder, at det er “en uværdig behandling af ælde. Det må ikke ske”, siger han. Kilde: Nyhedsavisen 8. og 9.4. 2008. Gigtpatienter skal sikres ens behandling, uanset hvilken del af landet de bor i. Derfor har danske gigtlægers sammenslutning, Dansk Reumatologisk Selskab, besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde et forslag til nationale retningslinjer, der ventes klar inden for et halvt års tid. Det er brugen af de nye, såkaldte biologiske lægemidler, der varierer fra landsdel til landsdel. De danske gigtlægers initiativ glæder Gigtforeningen. “Det er ganske uacceptabelt, at behandling med biologiske lægemidler afhænger af, hvor patienterne bor, og af den enkelte læges holdning”, siger foreningens direktør, Lene Witte. Gigtforeningen arbejde desuden på at få sundhedsminister Jacob Axel Nielsen til at indføre behandlingspakker for gigt på samme måde som for kræft og hjertekarsygdomme. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 15.4.2008. På billetterne til den kommende Leonard Cohen-koncert i Århus den 6. juli står, at rollatorer i lighed med klapstole, fyrværkeri, våben og narkotika ikke må medbringes. Forklaringen er, at kreative, letbenede koncertgængere tidligere har medtaget en rollator udelukkende for at have en bekvem siddeplads ved udendørs koncerter, oplyser borgmesterens afdeling. Koncertgæster, som har et reelt behov for at medbringe en rollator, kan på forhånd få udstedt dispensation hos arrangørerne. Ilse Vestergaard, der er arrangementschef i Musikhuset i Århus, forsikrer, at både handicappede og gangbesværede er velkomne. For gæster i kørestol vil der således blive let tilgængeligt podium at overvære koncerten fra. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 15.4.2008. De gode siger ja til organdonation, og de onde siger nej. Det mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech er essensen i den kampagne, der for nylig opfordrede danskerne til at tage stilling til organdonation. Hun beskylder kampagnen ‘Tag stilling’ for at være propaganda, hvor borgerne forholdes oplysninger om, at de som organdonorer siger ja til hjernedød og dermed til at blive holdt i live med respirator. Men også at donor køres bort “med bankende hjerte og lyserøde kinder” og det ikke er muligt for de pårørende at være hos deres kære i dødsøjeblikket. “Ønsker man at være donor, bør man gøre sig klart, at dødsøjeblikket kun kan ske på en operationsstue. Men den overvejelse forhindres mange mennesker i at gøre sig, fordi der ikke oplyses tilstrækkeligt. Mennesket er blevet en biologisk dyreart, hvor det ene eksemplar har pligt til at være reservedelslager for det andet og give afkald på dødsøjeblikket omgivet af sine kære”, siger ministeren. Ib Gaarde-Nissen, der er formand for Transplantationsgruppen, mener, at ministeren har misforstået kampagnen. “Formålet er at få folk til at tage stilling, ikke til at presse dem til at sige ja. Og de skal tage stilling af hensyn til deres familie, så de undgår, at de pårørende står i en svær situation, den dag en i familien måske er hjernedød”, siger han. Folketingsmedlem Lone Dybkjær, Det Radikale Venstre, forslår en ekspertkonference på Christiansborg. “Det er mit håb, at vi politikere, på baggrund af den brede debat om emnet, kan samles om en dansk model, der vil give flere mennesker en mulighed for at leve et rigt liv, trods det at de har et svigtende organ”. Fra flere sider har det været foreslået, at vi herhjemme i lighed med flere steder i udlandet skulle være donorer fra vor fødsel, og kun ved at sige aktivt fra efter det fyldte 18 år, ville man ikke længere kunne betragtes som donor. Kilder: Politiken 12. og 16.4. samt Morgenavisen 1.4.2008. Med en folkepension på 500 euro – 3.750 kr. - må mange af de syv millioner pensionister i Italien ud over at arbejde sort supplere pensionen med butikstyveri. I de seneste fire år er disse tyverier begået af gamle steget 40 pct., og i de store supermarkeder har aldersgruppen indtaget førstepladsen blandt dem, butiksdetektiverne og overvågningskameraerne holder skarpest øje med. Ifølge supermarkedet Leclerc Conad i Bologna er det især ost og pølse, de gamle stjæler. “Og det mærkelige er, at af to ens produkter er det altid det billigste, de stakkels mennesker stjæler, som om de tænker, at de gør mindst skade for forretningen eller hjælper på samvittigheden. Det er også tydeligt, at de har det rigtigt dårligt med det, for de er så længe om at beslutte sig, at de let påkalder sig opmærksomhed og derfor ofte bliver taget”. Det er Leclerc Conads politik, at de gamle ikke politianmeldes, med mindre de er gamle kendinge. De sendes væk med en påmindelse om, at det ikke må gentage sig. Kilde: Information 14.4.2008. Diabetes øger risikoen for at dø af hjertekarsygdom så markant, at alle med behandlingskrævende sukkersyge bør have forbyggende medicinsk behandling mod åreforkalkning med det samme uanset alder og køn. Det fastslår overlæge Jan Kyst Madsen og læge Tina Ken Schramm, Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital, på baggrund af en undersøgelse af over 3 millioner danskere. “Undersøgelsens hovedbudskab er, at patienter med både type 1- og type 2-diabetes dør af hjertesygdom og åreforkalkning i sådan en grad, at deres risiko er lige så høj som patienter, som har haft en blodprop i hjertet. Derfor skal alle fra begyndelsen behandles med kolesterolsænkende medicin og magnyl, og ved den mindste mistanke om forhøjet blodtryk, skal det reguleres med acehæmmere”, siger Jan Kyst Madsen. Kilde: NetDoktor 11.4.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret