Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Hver anden ældre lever med sygdom I dag lever over halvdelen – 54,1 pct. – af ældre over 65 år med langvarig sygdom. Det vil stige i de kommende år, når antallet af ældre bliver flere, siger projektleder Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, som har fremlagt rapporten ‘Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark’. En stor gruppe må trækkes med sygdom som hjerteproblemer, diabetes eller KOL. Især fylder folkesygdommene meget, og derfor er forebyggelse hele omdrejningspunktet, mener hun. Det gælder træningstilbud, når ældre udskrives fra sygehuset, faciliteter i lokalområdet, hvor ældre kan pleje det sociale og samtidig holde sig fysisk i form, og det gælder også den ældremad, kommunen leverer. “Sundhed er ikke kun noget, som den ældre kan få hos den praktiserende læge, men i høj grad også noget, som den ældre selv skal være med til at vedligeholde”, siger hun. Også Sundhedsstyrelsens centerchef, Else Smith, fremhæver forebyggelse: “Vi skal fastholde udviklingen i retning af færre rygere og flere aktive ældre med bedre kostvaner. Samtidig er der en udfordring i at få nedbragt antallet af svært overvægtige ældre og antallet af ældre, som har et alkoholforbrug over genstandsgrænsen”. Seniorforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet, har beregnet, at 13 pct. af mændene og 12 pct. af kvinderne i alderen fra 62 til 87 år er svært overvægtige. En ny AKF-undersøgelse af, hvordan den kommunale sundhedsindsats virker på bl.a. de 60-75-årige i Assens, Hørring og Greve kommuner viser, at på trods af, at alle tre kommuner har satset på rådgivning, kan rådgivningsindsatsen ikke aflæses i en markant sundere livsstil blandt borgerne, oplyser docent Eigil Boll Hansen. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 27.4. og Pressemeddelelse fra AKF 29.4.2010.
Efterlønnere betaler selv kun en fjerdedel En person, som går på efterløn som 60-årig, vil med sine indbetalinger i efterlønsbidrag over 30 år kun komme til at finansiere 21 pct. af den samlede efterløn. Det vil sige, at de får deres efterlønsbidrag mangefold igen, hvilket er en langt bedre forrentning end en privat pensionsopsparing, viser en analyse fra Danske Bank. En 62-årig efterlønner vil efter skat få udbetalt 548.992 kr. over fem år. Havde han i stedet valgt en privat pensionsordning, ville han typisk få udbetalt 122.580 kr. over samme periode. Med andre ord får han 4,5 gange så meget ved at spare op til efterlønnen som ved at betale til en privat ordning. Undlader han at benytte sig af efterlønnen, får han et skattefrit beløb som 67-årig pensionist, der er 13 pct. bedre end pensionsafkastet. Fordelen er der også for en person, der i dag er 45 år, og som går på efterløn som 60-årig. Han/hun vil få sine indbetalingsbidrag til efterlønnen igen 9,9 gange, viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiveforening. Alligevel går et stigende antal danskere ind for afskaffelse af efterlønnen. Mens det for fem år siden var 29 pct., er det i dag 38,4 pct., viser en meningsmåling som Rambøll Analyse har foretaget. Efterlønnen var indtil for få år siden en attraktiv løsning for arbejdsløse tæt på de 60 år, men i dag er det mere folk med fast job, som vælger at gå på efterløn. Arbejdsmarkedsforsker og professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet, mener, at det hænger sammen med finanskrisen, da der er sket en vækst i arbejdsløsheden, og ældre ofte står forrest i køen, når der skal fyres. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 26.4. og 2.5. samt DR P1 Radioavisen 28.4. 2010.
Rammer besparelser ældre? Kommunerne og Dansk Folkeparti er uenige om, hvorvidt de kommende besparelser vil/skal ramme ældreområdet. Kommunerne siger ja og foreslår, at velhavende ældre selv skal betale for rengøring samt foreslår, at der nedsættes en kommission til at se på øget brugerbetaling. Men det vil DF ikke være med til: “Kommunerne er modvillige og præget af sløvsind. Men det er nu, hvor krisen kradser, at man kan omstille sig og blive mere effektiv. Det gør private virksomheder, og det kan kommunerne også gøre”, siger Kristian Thulesen Dahl, der er DF’s finansordfører. DF mener, at der kan spares masser af penge ved at modernisere en gammeldags kommunal administration. De radikale har foreslået, at man skulle droppe gratis hjemmehjælp til pensionister med formue. Desuden mener partiet, at man bør afskaffe pensionisternes mulighed for at indefryse ejendomsskatter. Begge forslag ville spare en halv mia. kr. årligt. Afskaffelse af indefrysningen afvises af DF som blot en skjult skatteforhøjelse. At det kommer til at gå ud over bl.a. de ældre er ikke mindre end 27 af landets 98 borgmestre enige om. For da skoler og sundhedsområdet går fri af besparelsesplanerne, er der stort set kun de 0-6-årige børn samt de ældre tilbage, siger næstformanden i KL, Erik Fabrin. 63 pct. af borgmestrene vil således reducere servicen over for ældre og handicappede. Med besparelserne er der udsigt til, at kommunerne ikke kan gennemføre omdannelsen af små, utidssvarende plejehjemspladser til moderne ældreboliger. Endvidere får kommunerne støtte i, at de ikke kan finde 4 mia. kr. gennem effektiviseringer i administration og ved stordriftsfordele og digitalisering. “Det vil i stedet kræve reelle serviceforringelser, da det netop er de store og borgernære velfærdsområder, som børn, skoler og ældre, der er meget løntunge”, siger kommunalforsker Kurt Houlberg, Nira-konsulenterne. Nogle kommuner bruger dog dobbelt så mange penge som andre på at passe et barn, undervise en skoleelev og pleje en ældre medborger. Samlet er der 6 mia. kr. at hente om året, hvis de dyre kommuner barberer udgifterne ned til landsgennemsnittet. For pleje af ældre over 65 år er København dyrest med 73.311 kr. om året efterfulgt af Gentofte, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Billigst er Egedal, hvor det kun koster 40.851 kr. årligt. Kun 2,5 pct. af danskerne er klar til besparelser på ældrepleje, børnepasning og folkeskole, viser en meningsmåling fra Catinét. Kilder: Berlingske Tidende 20. og 21.4., Politiken 22.4. og 3.5. samt Ritzau 27.4.2010.
Bedre service til færre penge Det kan lade sig gøre at levere mere og bedre service og samtidig skære i omkostningerne, fastslår den britiske tænketank The Innovation Unit efter at have gennemgået mere end 120 eksempler på innovativ forandring i den offentlige sektor verden over. I den forbindelse er det vigtigt at stille sig spørgsmålene: Hvad er det for en opgave, vi skal løse for borgerne? Og hvordan kan opgaven løses bedst muligt? På kort sigt har flere radikale innovationsprojekter ført til besparelser på mellem 20 og 60 pct. På langt sigt er gevinsten, at den offentlige sektors ydelser finjusteres, så de mere præcist rammer borgernes behov. Sarah Gillinson, der er en af kræfterne bag Innovation Units undersøgelse, siger, at der bliver færre one size fit all-løsninger på sociale opgaver. Ensartede løsninger rammer simpelthen ikke præcist nok, og mere af det samme løser kun gårsdagens problemer. Ved radikal innovation opfattes borgerne ikke længere som klienter, men som ressourcepersoner, der selv kan bidrage til at løse problemerne. Service i samarbejde med og ikke til eller for borgeren. Fredericia Kommune har forsøgt sig med radikal innovation i mere end et år, og til sommer vil man fremlægge mål for bl.a. på ældreområdet. Under overskriften ‘Længst muligt i eget liv’ vil kommunen ikke længere overtage hjælpen til rengøring, men levere et omfattende træningsprogram, så den ældre selv kan klare opgaven. Indtil nu er der kun et tilbud om ældretræning til nyvisiterede ældre, og programmet har reduceret kommunens personalebehov med 25 stillinger, svarende til 7 mio. kr. Næste trin i projektet bliver at tilbyde allerede visiterede ældre hjemmetræning. Kilde: Mandag Morgen 26.4.2010.
Familier skal være med til at passe ældre “Den almindelige dansker vil blive nødt til i langt højere grad selv at overtage nogle af kommunens opgaver med at passe de ældre – enten som enkeltpersoner eller som led i en renæssance i det frivillige arbejde”, siger formanden for landets kommunaldirektører, Jens Chr. Birch, der er kommunaldirektør i Næstved Kommune. Tidshorisonten er om fem-syv år, når kommunerne ikke længere vil kunne finde arbejdskraft nok til serviceområder som børnepasning, folkeskolen og især ældreplejen. Ældreplejen bliver det område, hvor der først bliver brug for, at danskerne tager et større ansvar. I løbet af få år vil op mod en tredjedel af personalet i ældreplejen forsvinde fra arbejdet, og det vil ikke være muligt at erstatte dem. Også formanden for kommunernes socialchefer, Ole Pass, Rødovre er enig: “Hvis man overhovedet skal kunne give fremtidens ældre en service som den, de får i dag, skal familien til at yde mere selv. Enten skal familien i langt højre grad hjælpe til, eller også skal de frivillige organisationer overtage opgaver, som før lå i kommunens regi”. Men da mange børn bor langt væk fra deres gamle forældre, mener han, at det kan blive vanskeligt for familierne at tage over. Så i stedet bliver det de frivillige organisationer, der kommer til at spille en langt større rolle. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 25.4.2010.
Få patienter får optimal behandling Kun hver femte apopleksipatient får den optimale behandling, når de indlægges akut på et hospital i Region Hovedstaden efter at være ramt af et slagtilfælde. Det fremgår af en kvalitetsrapport fra regionen, som også viser store brister i indsatsen for patienter med andre sygdomme, f.eks. diabetes. Ifølge rapporten får kun 19 pct. af apopleksipatienterne den fulde behandlingspakke inden for de fastsatte tidsfrister. Til sammenligning er det tilfældet for 48 pct. i Region Midtjylland. Problemet er også, at man ikke kender årsagen til underbehandlingen. Derfor vil Region Hovedstaden samle behandlingen på færre afdelinger. Ca. 11.000 danskere rammes hvert år af apopleksi. Se også noten ‘Medicin for 21 mia. kr.’ længere nede i teksten. Kilde: Berlingske Tidende 25.4.2010.
Barnløse ældre er også lykkelige En socialt aktiv pensionisttilværelse med venner og hobbyer kan efter alt at dømme snildt opveje samværet med børn og børnebørn og være nøglen til et godt og lykkeligt ældreliv. Det skriver Forskning.no på baggrund af en ny undersøgelse af 279 britiske pensionister. Undersøgelsen viser bl.a., at de, som ikke har børn og børnebørn, oplever sig selv som lige så lykkelige som dem, der har. Ifølge undersøgelsen er lykkefølelsen for midaldrende og ældre derimod nært knyttet til at have en partner og et netværk. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 21.4.2010.
Øget oplysning og eget-ansvar er ikke løsningen Regeringens mål om, at den danske middellevetid skal være en del af de ti længste i verden i 2020, og at dette hovedsageligt skal ske gennem oplysningskampagner om kost, rygning, alkohol og motion, samt at regeringen fremhæver, at sundhed er et personligt ansvar, kan blive blive vanskeligt at opfylde, skriver professor Signild Vallgårda, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, i en analyse. For politikerne glemmer, at sygdomme stort set altid har mere end en årsag. Eksempelvis har næsten alle, som får lungekræft, røget, men de flest rygere får faktisk ikke lungekræft. Mange andre faktorer spiller ind. Folk er forskelligt genetisk disponerede, og sygdom skyldes også fysisk arbejdsmiljø med arbejdsulykker, tunge løft, giftstoffer, det psykiske arbejdsmiljø med stress og mobning på arbejdspladsen. Dertil kommer sundhedsfarer i det ydre miljø som partikelforurening fra biler. Tilsvarende betydning har sociale netværk, hvordan vi omgås hinanden i de sociale grupper, uddannelse, sovevaner, stresshåndtering, samvær med andre samt natur- og kulturoplevelser. Men også adgang til sund mad, cykelstier mv. “Hvis man siger, at sundheden er et personligt ansvar og resultatet af personlige valg, følger logisk, at sygdom også er den enkeltes ansvar”, skriver hun og fortsætter: “Spøgsmålet er, om viden er vejen til ændret adfærd. Regeringen skriver således, at “f.eks. har kendskabet til de officielle anbefalinger om alkoholgrænser (...) været støt stigende i en årrække”, men, skriver Vallgårda, så har alkoholforbruget været støt stigende i samme periode. “Her er det svært at finde sammenhæng mellem viden og adfærd”. I stedet foreslår hun i korthed, at regeringen må tage midler i brug til forandring af de vilkår, mennesker lever under, som arbejdsmiljø, ydre miljø, muligheder for socialt samvær og inklusion mv., og at der sættes rammer for menneskers adfærd som tilgængelighed af det sunde og utilgængelighed af det usunde, afgifter mv. Når det drejer sig om restlevetid, så er der intet sted i Danmark, hvor forskellene er større end på Sjælland, viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er vest- og sydsjællænderne, der dør tidligst, men også folk på den københavnske vestegn, mens der i Nordsjælland er lang levetid. Tager vi sydhavsøerne med, kan en 60-årig mand på Lolland kun regne med at blive 78 år, mens en 60-årig mand i Hørsholm kan forvente at blive 82 år. Norddjurs er den eneste kommune vest for Storebælt, der ligger blandt de ti kommuner med kortest restlevetid. Køge er den kommune, hvor borgerne bruger mest læge og medicin, efterfulgt af Brøndby og Helsingør. Årsagerne til den højere dødelighed i dele af landet menes bl.a. at være, at mange med dårligt helbred og uden længere uddannelse og gode job ‘tvinges’ til at bo i udkantsområderne, hvor huslejen er billigere. Kilde: Politiken 26.4. og 4.5.2010.
Anbefaling om hoftebeskyttere Sundhedsstyrelsen har udsendt en anbefaling om brug af hoftebeskyttere, hvor man bl.a. har taget afsæt i især canadiske erfaringer. Hoftebrud er den enkeltlidelse, som betyder flest sengedage på sygehuset, og mere end ni ud af ti hoftebrud skyldes fald. Hver tredje hjemmeboende over 65 år falder mindst en gang om året. Antallet af fald stiger med alderen, og halvdelen af dem over 80 år falder mindst en gang om året. Hvert år får ca. 7.500 ældre hoftebrud, og styrelsen vurderer, at der kan spares 15-20 mio. kr., hvis ældre i plejeboliger med risiko for at falde får tilbudt beskyttere af hoften. Københavns Kommune har i en halv snes år tilbudt hoftebeskyttere, samtidig med at nye og mere bløde modeller er på vej på markedet. Kilder: Gerontologi, nr. 2 og Morgenavisen Jyllands-Posten 27.4.2010.
Retslægerådet retter ind Retslægerådet, der er landets højeste lægelige myndighed, har efter længere tids kritik lovet at rette ind. Det har således lovet at ville klargøre sprogbruge – herom senere – undersøge piskesmældssagerne på ny, og rådet begynder at erkende habilitetsproblemerne, hvor de lægelige eksempelvis samtidig er konsulenter i forsikringsselskaber. Bl.a. sprogbrugen har vist sig problematisk. For læger og jurister taler to forskellige sprog. De forstår således noget forskelligt, når der tales om, at det er “overvejende sandsynligt”, at en person har taget skade pga. arbejdet eller et uheld. For juristen betyder det mere end 50 pct.s sandsynlighed. For lægen betyder det, at det er tæt på 100 pct. sandsynligt. Retslægerådet besluttede derfor at undlade at bruge udtrykket – dog uden at fortælle om det til Ankestyrelsen og domstolene. Men når juristerne ikke hørte udtrykket, blev sagerne som regel afvist... Kilde: Politiken 28.4.2010.
Modne mænd oftere museumsgæster Mænd overhaler kvinder som museumsbrugere med alderen. For nok er seks ud af ti museumsbrugere kvinder, men de modne mænd overrasker ved at være overrepræsenteret blandt museumsbrugere i gruppen over 65 år, fremgår det af en rapport fra Kulturarvstyrelsen. Mens unge mænd mellem 14 og 29 år kun står for 36 pct. af museumsbesøgene i deres aldersgruppe, står mænd over 65 år for 47 pct. af museumsbesøgene, selvom mænd i den alder kun udgør 44 pct. af befolkningen. Kvinderne ‘overbefolker’ landets kunstmuseer, mens en større andel af mændene besøger de naturhistoriske museer. Kilde: Kristeligt Dagblad 19.4.2010.
Ældre patienter på spil Repræsentantskabsmødet i Danske Ældreråd har i en udtalelse sat fokus på besparelserne på hospitalerne som følge af budgetunderskuddet i 2009. Organisationen peger på faren for, at besparelser, omstruktureringer og ændrede prioriteringer rammer ældre patienter særlig hårdt. På de medicinske afdelinger er mange ældre patienter med en eller flere kroniske sygdomme. De har ofte et svagt netværk og et særligt stort behov for personlig pleje og rehabilitering. Danske Ældreråd opfordrer til, at der skabes et mere sammenhængende og helhedsorienteret behandlingsforløb for ældre patienter. Det er navnlig vigtigt at samarbejdet fungerer godt hospitalerne imellem og med den kommunale hjemmepleje og de praktiserende læger. Endvidere er der bl.a. en opfordring til at Folketinget tager initiativ til en national handleplan for ældre medicinske patienter. Kilde: Pressemeddelelse 26.4.2010.
Skilsmisser blandt ældre fordoblet Omfanget af skilsmisser blandt danskere over 60 år er mere end fordoblet på ti år. I den store sammenhæng er det dog fortsat et lille mindretal af par i den alder, der bryder med hinanden. Mens der i 1999 var 259 seniorskilsmisser, var der i 2009 588, viser tal fra Danmarks Statistik. Og i den samme aldersgruppe gifter de sig som aldrig før. I det seneste tiår er omfanget af kvinder og mænd, der indgår nye ægteskaber, vokset med henholdsvis 140 og 90 pct. Tidligere blev brud mellem fasttømrede ægtefæller forbundet med skam og tabu. Den tid er forbi, og den ældre generation lader sig ikke længere påvirke i samme grad af, hvad deres voksne børn og andre familiemedlemmer og venner tænker om deres drastiske beslutning, vurderer Anne Leonora Blaakilde, postdoc ved Center for sund Aldring, Københavns Universitet. Dog ikke alle sene skilsmisser forløber lige gnidningsfrit. En britisk undersøgelse har vist, at ca. en femtedel af dem, der skilles sent i livet, udvikler en depression eller andre psykiske problemer. Kilde: Politiken 26.4.2010.
Chokolade, hønen og ægget Er det chokolade, der gør folk deprimerede, eller spiser nedtrykte mennesker meget chokolade? Det er et spørgsmål, der ikke lader sig afklare af en ny amerikansk undersøgelse. Forskere fra University of California i San Diego har påvist, at dem, der spiser mindst en plade chokolade hver uge, er mere nedtrykte en dem, som kun lejlighedsvis spiser chokolade. Forskerne kan således ikke udelukke, at det søde slik snarere er årsagen frem for kuren mod at være depressiv. 1.000 raske voksne er blevet undersøgt og de, der indtog mere end seks 28 grams chokoladebarer om måneden, scorede højest på depressionsskalaen. Kilde: BBC News 27.4.2010.
Hvor meget må den sidste tid koste? Danske Regioner har nedsat et nyt råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, der bl.a. skal tage stilling til, hvad den sidste måned i et menneskeliv må koste. På blot to år, fra 2007 til 2009, er udgifterne til medicin ifølge regionerne steget med 26 pct. til 5,3 mia. kr. Rådet skal søge at få udgifterne ned ved at indføre landsdækkende kriterier for, hvilken medicin sygdomme skal behandles med. Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, sidder i spidsen for arbejdet. Han mener også, at det er vigtigt at tage stilling til, hvor mange penge, samfundet vil bruge på at holde døende i live. “Et lægemiddel til en enkelt patient kan koste en mio. kr. om året, og sat på spidsen, skal vi gøre op med os selv, hvad det må koste, at en patient lever en måned ekstra”, siger Hanne Rolighed Christensen, der er ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital i København. Hun mener, at vi kun kan behandle alle, der har brug for det, hvis vi skærer ned på de livsforlængende behandlinger, der kun hjælper marginalt. Hovedproblemet er, at flere lever længere med deres sygdom. Men også den gruppe patienter, der ikke overlever længe, får ligeledes den dyre medicin. Derfor efterlyser læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas, at politikerne ikke overlader ansvaret til lægerne: “Det kan være svært for os læger at sige ligeud til en patient, at nu handler det om, at du har en kræftsygdom, som du dør af. Det har mange svært ved, fordi man jo nødigt vil tage håbet fra patienten. Derfor ender det med, at behandlingen går fra at være helbredende til livsforlængende, uden at det bliver sagt rent ud. Og pludselig dør patienten uden at have været klar over, at det stod så slemt til. Det er noget, der er rigtig dyrt i behandlingen”, siger hun. Udgifterne til sygehusmedicin stiger med 12-13 pct., mens danskerne på apoteket får mere medicin for de samme penge, viser en ny undersøgelse. Danskernes samlede medicinforbrug kostede i fjor borgerne og samfundet 21 mia. kr. Det er fire pct. mere end året før, viser en opgørelse fra Danmarks Apotekerforening. I alt udleverede apotekerne 73 mio. pakninger medicin til en samlet pris af godt 13 mia. kr. Årsagen til faldet i apotekets medicinpriser er patentudløbet på en række lægemidler kombineret med, at apotekerne tilbyder at udlevere den billigste pakning. Kilder: Information 1.5. og Helse nr. 4, 2010.
Velfærden rulles tilbage Alene en ændret alderssammensætning i befolkningen vil betyde en merudgift på 4,5 mia. kr. – og det er efter, at et faldende børnetal er trukket fra. Det viser et svar, som finansminister Claus Hjorth Frederiksen har givet Folketingets finansudvalg. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil det komme til at se endnu værre ud: Med den nulvækst, som regeringen nu gennemfører, vil velfærdsudgifterne gradvis falde. Og fortsætter udviklingen helt frem til 2020, vil den offentlige sektor være på niveau med, hvad den var i midten af 80’erne målt i forhold til den generelle velstand i samfundet. Kilde: Politiken 29.4.2010.
Meldepligt for rejseglade Før turen går til det store udland (uden for EU/EØS og Schweiz) skal pensionister fra 1. juli i år melde det et par måneder før rejsen til kommunen. Men forslaget kritiseres allerede nu af oppositionen, kommunerne og Ældre Sagen. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 1.5.2010.
Husbestyrerinde søges Antallet af husbestyrerinder var omkring år 1900 21.000. I 1921 var 31.000 registreret som husjomfruer og oldfruer, og i 1950 var der 25.000 husbestyrerinder. I 1970 var der kun 7.000 registrerede husbestyrerinder. De tal har journalist Helle Juhl fundet i Danmarks Statistik og beretter om det i sin bog af samme navn som denne overskrift. Men måske er disse tal ikke helt retvisende, fordi tyende i byerne og ansatte inden for familie og slægt ikke er talt med. Husbestyrerinderne kom især til enkemænd med mindreårige børn på gårdene, men ofte var det også en måde for en enlig mor at klare dagen og vejen på. Aflønningen bestod oftest i kost og logi. I andre tilfælde eksempelvis af 100 kr. om måneden – selv ikke i 1963 nogen høj løn. Man gjorde det ikke for pengenes skyld. Men det kunne også ende med ægteskab. På sæt og vis svarede avisernes husbestyreindeannoncer til vore dages datingsider på nettet: En mødeportal for mænd og kvinder på udkig efter en at dele tilværelsen med. Kilde: Pensionisten, maj 2010.
Førtidspensionister pensionssparer
Et stigende antal førtidspensionister vælger at spare op til alderspensionen, der sker i den såkaldt SUPP – den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. I fjor var der tilknyttet 95.000 førtidspensionister til ordningen – det er en stigning på 50 pct. på bare fire år. SUPP’en er sandsynligvis en af de mest lukrative pensionsopsparinger i verden. For hver krone førtidspensionisterne sparer op, lægger staten nemlig to kroner oveni. Ved udbetalingen får førtidspensionisten alle tre kroner plus afkast. Kilde: faktum, ATP’s nyhedsbrev, april 2010.
Besøgshunde Hvad sker der, når der bliver sluppet en hund løs blandt ældre på et plejecenter? Liver de ældre op og bliver deres humør og livskvalitet bedre? Det er nogle af de spørgsmål, som forskningsprojektet ‘Besøgshunde’ skal komme med svar på. I løbet af de kommende tre år vil beboere på 15 udvalgte plejecentre i Vejle, Næstved og Kerteminde få besøg af besøgshunde. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 2.5.2010.
Ældre har svært ved banksprog Særligt de ældre har svært ved at regne med renter og forstå simpelt banksprog, viser en undersøgelse, Userneeds har lavet for Forsikring & Pension. I aldersgruppen 50-65 år ved hele 44 pct. ikke, hvordan man regner med renter. Blandt de 18-29-årige er det 34 pct., og for de 30-49-årige er det 35, der regner forkert. Kvinder klarer sig ringest. Her svarer næsten 50 pct. forkert, mens det samme gælder for under 30 pct. af mændene. “De aktive og veluddannede kan have frie valg, men mange skal have tilbudt gode standardløsninger på bl.a. pensionsområdet, så det ikke går galt, hvis de ikke ændrer noget selv”, siger cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum. Kilde: Politiken 28.4.2010.
Efterlønnere afskæres fra frivillig indsats Efterlønnere og arbejdsløse, som gerne vil yde frivilligt, ulønnet arbejde i organisationer som Mødrehjælpen, Kirkens Korshær eller Ungdommens Røde Kors, bliver hindret i at gøre det, fordi de risikerer at blive trukket i efterlønnen eller dagpengene. Nu vil de frivillige organisationer have politikerne til at bløde op på de stive regler, men beskæftigelsesministeren afviser. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 28.4.2010.
FOA lokker FOA i Århus lokker nuværende medlemmer med vin og chokolade, hvis de kan skaffe nye medlemmer. Årsagen er, at flere og flere ansatte i bl.a. ældreplejen er løst ansatte, hvoraf mange ikke har tilstrækkeligt kendskab til fagforeninger. Kilde: Ritzau 30.4.2010.
Ældrerådenes Hæderspris Fhv. minister Ivar Nørgaard er tildelt ældrerådenes hæderspris. Han var bl.a. en af de afgørende drivkræfter i 1995, da det ved lov blev bestemt, at der skulle være et ældreråd i hver enkelt kommune. Tidligere modtagere af prisen er fhv. rådmand i Århus Kommune Jens Arbjerg Pedersen, fhv. generalsekretær Kristian Riis og fhv. socialminister Bent Rold Andersen. Kilde: Pressemeddelelse 27.4.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret