Videnscentret – VpÆ
|
Der er – heldigvis/desværre – mange Aktuelle Noter denne gang her efter redaktørens ferie, da der er sket en masse.
INDHOLD:
Videnscenter og institut fusioneret Videnscenter på Ældreområdet og Gerontologisk Institut er fusioneret. Det blev markeret med en festlighed mandag den 15. juni, hvor vi også fejrede de to institutioners fælles leder, Dorte Høeg, der fyldte 60 år. Samtidig var det også anledningen til at fremvise vore lokaler i Tornebuskegade 7 for de af vore samarbejdspartnere, der endnu ikke havde beset dem. Historisk har instituttet og videnscentret altid været søsterorganisationer og befundet sig under samme tag. Begge har deres rod i Dansk Gerontologisk Selskab. Med fusionen er det muliggjort fortsat at have en forskningsdel tilknyttet centeret, der primært tager sig af den formidlende del. Der kan ses foto fra festlighederne her.
Ny kommuneaftale Kommunerne skal i 2010 investere mindst 20 mia. kr. i renovering og nybyggeri af dagtilbud, skoler, ældreområdet og de øvrige kommunale serviceområder. Med økonomiaftalen mellem KL og regeringen fremrykkes udmøntningen af midler fra kvalitetsfonden, så der i alt skal investeres 9 mia. kr. på den borgernære service. Dette indebærer et løft på 5 mia. kr. til anlægsbudgetterne, idet anlægsloftet ophæves. I den forbindelse udtrykker Danske Ældreråd håb om, at der bliver råd til at bygge flere plejeboliger, da mange borgere stadig venter længe på en plejebolig. Det ligger også i aftalen, at kommunerne i 2010 kan frigøre ressourcer på 1 mia. kr. til borgernær service via omprioriteringer og bedre ressourcestyring. Staten leverer halvdelen ved bl.a. afbureaukratisering af statslige regler. Regeringen vil derudover i efteråret i Folketinget fremlægge en plan for afbureaukratisering på det kommunale område. Endelig skal kommunernes udgifter vedr. socialområdet løftes med 800 mio. kr. for at fastholde det nuværende serviceniveau også i 2010. “Det er svært for kommunerne at være utilfredse. Og regeringen bruger aftalen til at dække sig af mod kritik, man kunne blive mødt med. For det første er det med aftalen svært for kommunerne at kritisere regeringen, hvis økonomien efterfølgende ikke hænger sammen. For det andet har oppositionen længe ønsket flere penge til offentlige investeringer”, siger Roger Buch, der forsker i kommunerne på Danmarks Journalisthøjskole. I en ny Gallup-måling mener 41 pct., at ældreplejen er blevet dårligere, og at det især er blevet forstærket, efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. Ifølge en ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner skal der anvendes 590 mio. kr. fra kvalitetspuljen til at forstærke indsatsen over for de kroniske patienter. Det er især ældre, medicinske patienter, som fremover kan forvente at få undervisning og hjælp til selv at behandle deres kroniske lidelser. Kilder: Information 24.5., Ritzau 13.6., Pressemeddelelse fra Finansministeriet 16.6., Politiken 17.6. og Pressemeddelelse fra Danske Ældreråd 19.6.2009.
Genoptræningen er gået i stå Gigtforeningen har undersøgt tilbuddet til over 30.000 nyopererede patienter, og kun 38 pct. af de hofteopererede og 40 pct. af patienterne med nyt knæled fik en genoptræningsplan med hjem fra sygehuset. For patienter, som blev opereret for en diskusprolaps, var tallet nede på 32 pct. En anden opgørelse fra KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af genoptræningsplaner kun er vokset med en enkelt procent fra 2007 til 2008. Sygehusene udarbejdede i fjor 89.400 genoptræningsplaner, men det reelle behov er omkring 300.000 planer, hvis man ser på omfanget af patienter, siger Johnny Kuhr, der er formand for Danske Fysioterapeuter. I kommunerne er genoptræningsydelserne til ambulante patienter steget med 13 pct. i samme periode. Men det skyldes ikke patienter direkte fra hospital, men typisk mennesker, som er henvist af egen læge eller hjemmeplejen. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 23.5.2009.
Pjalteproletariat af pensionister 120.000 danskere over 65 år udgør et ‘pjalteproletariat’, hvor de som pensionister ikke har råd til helt almindelige forbrugsgoder, viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. De har ikke råd til nyt tøj eller nye sko, de har fravalgt aviser og blade for at få folkepensionen på 5-10.000 kr. om måneden efter skat til at slå til. Hver tiende kan ikke længere betale medlemskabet af bridge- eller badmintonklubben, og lige så mange har ikke råd til en biografbillet. Kun nyttehaven, tilbudsaviserne og de hjemmestrikkede gaver holder sammen på økonomien, hvor en uforudset udgift kan vælte budgettet. Disse pensionister udgør ‘kun’ 14 pct. af pensionistgruppen, men så længe det store flertal har det godt, vil der ikke være noget politisk pres for at hæve folkepensionen eller på anden måde gøre livet lettere for de fattigste ældre, mener professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet. Helt anderledes ser det ud for luksuspensionisterne med store formuer og fede friværdier samt for middelklassepensionisterne, der udgør langt den største gruppe. For syv ud af ti pensionister siger, at de har råd til at leve livet, som de har lyst til. Og næsten hver anden pensionist har ligefrem lettere ved at få økonomien til at løbe rundt nu, end dengang de havde lønindtægt og hjemmeboende børn. Men ifølge Danmarks Statistik lever 197.000 pensionister (23 pct.) for mindre end 100.000 kr. om året efter skat. Det bliver 8.333 kr. om måneden til husleje, mad, tøj, transport, tandpleje, briller og alt det løse. Kilde: Ugebrevet A4, nr. 19, 2.6.2009. Ældre indvandrere får sjældent hjælp Ældre indvandrere bor sjældent i plejebolig og får mindre hjemmehjælp end jævnaldrende danskere, viser en ny analyse fra AKF. Det er især ældre fra ikke-vestlige lande, som har boet i Danmark i mindre end 10 år, der får mindre hjælp. Det kan skyldes, siger docent Eigil Boll Hansen, der står bag undersøgelsen, at de har dårligere kendskab til sproget og deres rettigheder samt i højere grad får hjælp fra deres slægtninge. Eksempelvis får de meget sjældent offentlig hjælp til indkøb og rengøring. Blandt ældre indvandrere, der har boet i Danmark i mere end 10 år, stiger forbruget af offentlige plejeydelser og nærmer sig det samme som blandt dansk ældre. Det kan skyldes, at de med årene bliver mere integrerede, og at deres familier i højere grad tilpasser sig danske forhold. Kilder: Pressemeddelelse fra AKF og Kristeligt Dagblad 23.6.2009.
Kritik af overforbrug på private sygehuse Allerede for et år siden anbefalede Lars Løkke Rasmussens embedsmænd i Sundhedsministeriet, at ministeren satte de private hospitaler til at konkurrere om patienterne, da det ville sikre lavere priser og dermed spare skatteborgerne for penge. Men den daværende sundhedsminister tilsidesatte rådet. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om priser, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse, der overraskende delte Folketingets statsrevisorer. Et flertal (venstrefløjen) giver statsministeren en næse og påtaler, at Løkke Rasmussen “ikke har sikret at ydelserne er erhvervet uden skyldig hensynstagen til økonomien”, mens et mindretal fra V og K (DF’s repræsentant var inhabil, fordi han sidder i Region Hovedstaden) udtaler, at “prisaftaler og takster er forhandlet efter sundhedslovens bestemmelser”. Begge fløje beskylder nu hinanden for at politisere. Men rapporten holder, påpeger projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jakob Kjellberg: “Det er en sober og veldokumenteret rapport, så rent fagligt er der ikke noget at udsætte på den (...) De (regeringen, red.) siger, at loven er blevet overholdt, men derfor kan man jo godt passe på pengene alligevel”. Den tidligere medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik siger, at det ikke bare var på prisen, men også på kvaliteten at privathospitalerne blev favoriseret frem for de offentlige sygehuse for at sikre, at de kunne etablere sig. “Det var en bevidst strategi, at det ikke var de samme krav, der skulle stilles til de private om volumen og dermed kvalitet”. De offentlige sygehuse skulle kun udføre bestemte operationer, hvis de havde et tilstrækkeligt antal til at sikre rutine og sikkerhed. “Men det krav kunne vi ikke stille til de private, for så kunne de ikke komme i gang med tingene“, siger Gøtrik. I en skrivelse fra 5.maj i år indrømmer Finansministeriet og Sundhedsministeriet, at det frie sygehusvalg var designet så kostbart, fordi alle privathospitaler havde ret til at få en aftale om at behandle patienter, der havde ventet mere end en måned. “Regionerne kan derfor ikke benyttet en position som betalere til at presse priser”, hedder det. Rigsrevisionen skriver også, at “aftalerne med de private sygehuse, der har sikret borgerne det udvidede frie sygehusvalg, er ikke indgået under hensyn til pris og kvalitet”. Rigsrevisionen skriver, at amterne i januar 2006 havde lavet aftaler med 100 private klinikker og sygehuse, hvor prisen blev sat til 80 pct. af taksterne i det offentlige sygehusvæsen. De resterende privathospitaler var i en brancheforening, der ikke ville acceptere denne takst, og forhandlingerne brød sammen. Så greb daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ind i henhold til loven og fastsatte en højere takst på 95 pct. af prisen i det offentlige. Den takst kom til at gælde for hele det private område og har kostet skatteyderne op mod 1 mia. kr. Mellem 12 og 62 pct. sparede regionerne, da Løkkes aftale blev sat på standby. Rigsrevisionen har anbefalet Sundhedsministeriet at følge op på konsekvenserne af de arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger i forhold til, at ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling. Det vil sundhedsminister Jakob Axel Nielsen nu undersøge. I en leder i Dansk Selskab for Almen Medicins blad Practicus hedder det, at “man her i landet har hjulpet middelklassen med private sundhedsforsikringer, som på det overordnede plan skader funktionen af det samlede sundhedssystem og derved forringer de samlede sundhedstilbud (...) De eneste som sundhedsforsikringerne gavner på længere sigt, er dem, der enten profiteres økonomisk eller politisk af dem. Patienterne bliver sorteper”. Kilder: Weekendavisen 20.5., Politiken 18. og 19.6., Information 18. og 22.6., Ritzau 18.6. og Practicus, nr. 196, juni 2009.
Befolkningstilvæksten falder omkring 2050 Det samlede danske folketal ventes at vokse til 5,9 mio. i 2050, hvilket er 434.000 eller 7,9 pct. flere end i 2009. Befolkningstilvæksten er størst omkring 2020, men falder derefter til at være stort set nul omkring 2050, viser Danmarks Statistiks nyeste befolkningsfremskrivning. Der sker især en betydelig ændring af aldersstrukturen. Især øges andelen af ældre på 65 år og derover. Aldersgruppens antal øges med 76 pct. indtil 2042, hvor der vil være 1,5 mio. mod 875.500 i dag. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes i samme periode at falde med 8,7 pct. fra 2,9 mio. til 2,7 mio. personer. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 228, 18.5.2009.
Bureaukratiske forringelser Kommunerne har sendt 305 konkrete ansøgninger om regelforenkling til Indenrigs- og Socialministeriet. Afgørelsen herom ventes at falde inden sommerferien. En undersøgelse fra Deloitte på bestilling af regeringen og KL viser, at sygeplejersker på ældreområdet kun bruger 36 pct. af deres arbejdstid tæt på de gamle, mens sosu-assistenter bruger godt halvdelen af deres arbejdsdag i nærkontakt med brugerne. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 20.5. og Politiken 16.6.2009.
Alt for megen medicin til ældre God, medicinfri søvn er et af elementer i et nyt projekt ‘Sund Aldring’ fra Københavns Universitet. For hver nat falder over 100.000 ældre over 65 år i søvn ved hjælp af sovemedicin, og sammenlignet med andre lande er forbruget af sovemedicin højere i Danmark, trods et vist fald (fra 120.000 i 2003) i de seneste år. Ifølge Poul Jennum, Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, skyldes det høje forbrug en udiffentieret opfattelse af, at søvnproblemer uagtet årsag kan håndteres med sovemedicin. Men flere bagvedliggende årsager og sygdomme – f.eks. smerter – kan ikke behandles med denne medicin, siger han. Og der er ikke kun et problem med sovemedicinen. Kurven over salget af kolesterolsænkende medicin til personer over 65 år er steget eksplosivt, svarende til 233 pct. Men for mange er det penge ud af vinduet. En ny, dansk undersøgelse konkluderer nemlig, at personer over 70 år ikke har glæde af at få bragt deres kolesteroltal ned på den officielle grænse på fem, hvis de ellers er sunde og raske. Medicinen er kun gavnlig, hvis man lider af åreforkalkning, tidligere har haft en blodprop eller et slagtilfælde eller er arveligt og genetisk disponeret. I 2008 blev der omsat for ca. 20 mia. kr. medicin i Danmark. Udgiften til receptpligtige lægemidler er siden 2000 steget til 13 mia., hvilket er en stigning på 40 pct. I samme periode er omsætningen af sygehusmedicin steget med næsten fem mia., svarende til en stigning på godt 200 pct. De danske priser er 10 pct. højere end i England og 7 pct. højere end i Norge, viser en undersøgelse fra Cowi A/S. Kunne de samme priser opnås herhjemme som i England og Norge – der benytter sig af særlige priskontrolmekanismer – kunne der spares 5-10 pct. på sygehusmedicinen, svarende til 100-200 mio. kr. årligt. En ny aftale gældende her fra juni mellem Sundhedsministeriet og Lægemiddelindustrien fastfryser prisen på sygehusmedicin, og fra 1. januar 2010 sættes priserne ned med 5 pct. Aftalen gælder til udgangen af 2012. Kilder: Dagens medicin 15.5., Søndagsavisen 20.5. og Politiken 18.6.2009.
Send ældre på pension I en meningsmåling, som Megafon har lavet for TV2 og Politiken, fastslår en tredjedel af de adspurgte lønmodtagere, at de ældre medarbejdere bør overveje at trække sig fra arbejdsmarkedet for at give plads til yngre. Det er ikke ualmindelige toner i en krisetid, men får ingen støtte i arbejdsgiverkredse: "Skilte man sig af med de ældre nu, ville det ødelægge alle de pæne ord, vi har gået og sagt om, at ældre er værdifulde på arbejdsmarkedet", sigter chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen. Men ifølge oplysninger, der baserer sig på den tvungne ATP-pension lader de ældre sig i høj grad pensionere. Hver gang en person hoppede over i køen af arbejdsløse, sagde en anden person helt farvel til arbejdsmarkedet. Dog er det blandt efterlønnerne blevet stadig mere populært at tage lønnet arbejde. De er fortsat i mindretal, men siden 2004 er andelen af efterlønnere i beskæftigelse fordoblet, og i 2008 arbejdede seks pct. af efterlønnerne. Det er især de mandlige efterlønnere, som er i beskæftigelse. Kilder: ATP’s nyhedsbrev faktum nr. 69, maj 2009, Politiken 4.6 og Ritzau 7.6.2009.
Ratepensionsloft rammer 80.000 Et flertal i Folketinget har vedtaget et loft over fradragsretten for indbetalinger på ratepension på 100.000 kr. Loftet rammer 80.000 personer, der har fulgt årtiers politiske opfordringer til at øge den private opsparing. Og så er det en ringe trøst, at hvis folkepensionen skal bevare den nuværende størrelse, venter der en skattestigning på op mod otte pct. for at finansiere de mange nye folkepensionister i fremtiden. Det skyldes at de seneste politiske reformer er baseret på forældede tal, viser beregninger som aktuar Jørgen Svendsen har foretaget for Berlingske Business. Det er direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, ikke enig i. For både efterløns- og pensionsalderen vil stige, så selv om levealderen stiger, får vi ikke flere år på folkepension, men flere år på arbejdsmarkedet, skriver han. Kilder: EPN.dk 28.5. og Berlingske Tidende 18. og 21.6.2009.
Boom i antallet af ansøgninger til sosu-uddannelserne To ud af tre sosu-skoler må afvise kvalificerede ansøgere. 20 ud af 21 skoler på social- og sundhedsuddannelsen fortæller, at de lige nu har flere ansøgere end i fjor. Det viser en rundspørge, som fagforbundet FOA har lavet på landets 25 skoler. Det betyder flere steder, at kommende elever kommer på venteliste til uddannelsen. For det er landets kommuner, der sætter kvoten for optaget. Kommunen skal nemlig garantere en praktikplads til alle, der begynder på uddannelsen. Den nuværende dimensionering er fastlagt i trepartsaftalen fra 2007. Den øgede tilstrømning menes at være en kombination af krisen i den private sektor og de nye gunstige vilkår for voksenelevløn. Kilde: Politiken 16.5.2009.
SP-penge sættes i banken Udsigten til, at ni mia. kr. fra SP-ordningen her fra 1. juni vil sætte ekstra gang i forbruget, kommer nok ikke til at holde stik. En undersøgelse fra Alm. Brand viser, at seks ud af ti vil spare dem op. Hver dansker har i snit 13.500 SP-kroner til gode. Kilde: Ritzau 14.5.2009.
Ensomhed kan give demens Hvis man er over 50 år og lever alene, er man langt mere udsat for at få demens, end hvis man bor sammen med et andet menneske. Faktisk kan ensomme danskere gange risikoen for at udvikle demens med syv. Især hvis ensomheden opstår pludseligt, f.eks. i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse. Det viser en stor finsk undersøgelse. I undersøgelsen fulgte forskerne 1.449 personer, fra de var midaldrende og ca. 20 år frem for at finde faktorer, der påvirker risikoen for at udvikle demens. I de næste 30 år forventes der at ske en fordobling i antallet af demente. Kilde: Kristeligt Dagblad 12.5.2009.
Teatrene betaler for ældrechecken De to store billetformidlere, Københavns Teater og Teaterbilletter.dk har modtaget et brev fra Kulturministeriet om, at billetstøtteordningen beskæres med syv pct. i 2009. Besparelsen skyldes en finansaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2008. Den siger, at der frem til 2012 hvert år skal spares 450 mio. kr. i erhvervsstøtte for at betale ældrechecken. Kilde: Arbejderen 17.6.2009.
Grå af stress Ny forskning fra Kanazawa University i Japan viser, at de grå hår er et resultat af stress, der skader cellernes Dna og dermed arveanlæg. Den såkaldt genotoksiske stress skader de stamceller i hårsækkene, som er forstadier for de pigment-producerende celler. Dermed mister cellerne evnen til at producere det pigment, som giver vores hår kulør. En enkelt celle kan støde på ca. 100.000 Dna-skadelige hændelser pr. dag. Derfor stiger sandsynligheden med alderen for, at håret bliver gråt. Kilde: Weekendavisen 12.6.2009.
Hurtig sløjfning af gravsteder I dag bliver kun ca. 50-60 pct. af de hjemfaldne gravsteder fornyet af de pårørende, når fredningstiden på 10-20 år er udløbet. Årsagen skal søges i, at over halvdelen i dag ender i anonyme urnefællesgrave, og at op mod hver 10. vælger havet som sidste hvilested. Kilde: Kristeligt Dagblad 12.6.2009.
50-årige får lommepenge Tre ud af ti pensionister giver deres voksne børn penge. Det gælder også pensionister, som sidder økonomisk stramt i det. Hele 23 pct. af de fattigste pensionister med en månedlig husstandsindkomst på under 10.000 kr. har det seneste år ydet økonomisk hjælp til deres voksne børn. Omvendt har kun otte pct. af de fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning af deres børn i det seneste år. Det viser en undersøgelse blandt 500 danskere over 65 år, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4. Kilde: MetroXpress 8.6.2009.
Ældre bliver syge af sorg Hver femte ældre, der mister en ægtefælle, rammes så hårdt af sorgen, at de udvikler symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTDS), fremgår det af en ph.d.-afhandling, der er forsvaret ved Aarhus Universitet. Psykolog Maja O'Connor har interviewet 300 ældre, som er blevet alene efter et dødsfald. En femtedel udviklede PTDS, der bl.a. medførte koncentrationsbesvær, lige som de var plagede af flashbacks og angst. Samtidig forsøgte de ofte at undgå alt, der kunne minde dem om den afdøde, og det betød at de afskar sig fra venner og familie. Mange af disse ældre havde dog også et begrænset netværk og havde derfor sværere ved at søge hjælp. Det er imidlertid langt fra alle ældre, der sidder fast i tabsoplevelsen. Langt de fleste gennemgår et normalt sorgforløb, hvor de gradvist får det bedre. Og nogle oplever ligefrem et løft i livskvaliteten efter ægtefællens død. Det skyldes, at livet ganske enkelt føles mere intenst. Kilde: Kristeligt Dagblad 28.5.2009.
Over en mio. it-analfabeter En mio. danskere er allerede stået af, før de når frem til computeren. De har nemlig aldrig brugt en, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er særligt ældre, og danskere uden eller med kort uddannelse, der befinder sig i gruppen med de ringeste computerbrugere. Kilde: Politiken 20.5.2009.
Ældres tandbørstning forsømmes Det tager kun et års tid at nedbryde et ellers sundt tandsæt, hvis tænderne ikke dagligt bliver børstet ordentligt. Og det er reelt, hvad der sker for mange ældre, når de pga. sygdom eller svækkelse efterhånden ikke længere magter at føre tandbørsten ordentligt. Kilde: Amager Bladet 12.5.2009.
Fokus på mænds selvmord Mænd i alderen 30-70 står for syv ud af ti fuldbyrdede selvmord. Det får nu Center for Selvmordsforebyggelse i Århus til at sætte øget fokus på problemet – bl.a. via hjemmesiden forebygselvmord.dk, hvor der er beretninger om mænd, der har overvejet selvmord. Ifølge de nyeste tal blev der begået 650 selvmord i 2006. Heraf var 472 begået af mænd, og 196 af disse var over 60 år. Når mænds selvmordsrate er højere end kvinders, skyldes det, at de vælger mere drastiske metoder og samtidig reagerer hurtigt, når de føler sig presset. De har heller ikke så let ved at tale om deres problemer med familie, venner, læge eller psykolog. Kilde: Kristeligt Dagblad 11.6.2009.
400.000 har ufrivillig vandladning Skam, voksenbleer og faste toiletruter. Det er livet for hver 10. dansker, der lider af inkontinens. Og heraf taler kun hver 10. frit om problemet, viser en undersøgelse blandt 1.315 inkontinente danskere på 20 år og derover, der er foretaget af Kontinensforeningen i samarbejde med Kompas Kommunikation. Hver fjerde skammer sig over lidelsen, og to ud af tre holder deres problem hemmeligt for selv deres partner/ægtefælle, og kun ganske få fortæller familie, venner og kolleger om det. Seks ud af 10 taler heller ikke med deres læge om vandladningsproblemerne. 44 pct. er bange for, at de lugter, 34 pct. udvælger sig restauranter, cafeer, supermarkeder o. lign. efter, hvor der er et toilet, 29 pct. forbereder en 'toiletrute' inden de forlader hjemmet, og 23 pct. nedjusterer deres vandforbrug. Ca. 200.000 lider af stressinkontinens, der kan skyldes svag bækkenbund, ca. 80.000 har en overaktiv blære, der giver ufrivillig vandladning og stærk, pludselig tissetrang, mens ca. 120.000 har blandingsinkontinens, der er en blanding af de to inkontinenstyper. Kilde: Pressemeddelelse 11.5.2009.
Tiltræden Professor Lene Juel Rasmussen tiltræder 1. august stillingen som direktør for Center for Sund Aldring (CESA) på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. CESA's opgave er at skaffe ny viden om, hvordan biomedicinske, sociale og psykologiske faktorer påvirker aldringsprocessen i løbet af livet. Fra 1. september er Karsten Vrangbæk ansat som forskningsleder i AKF, Anvendt KommunalForskning. Han kommer fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og skal beskæftige sig med fritvalgsordninger, udvikling af redskaber til måling af kvalitet på sundhedsområdet, ventelister og sammenhængende patientforløb. Kilder: Kristeligt Dagblad 16.6. og pressemeddelelse fra AKF 22.6.2009.
Ældre med HIV Nyligt smittede ældre med HIV. Det er kommet bag på de medicinske eksperter. Verdenssundhedsorganisationen WHO har anslået, at forekomsten af HIV blandt de over 50-årige er på op mod en tredjedel af niveauet for de 15-49-åriges. Dvs. at de ældre kan være blevet smittet længe efter pensionsalderen. Årsagerne kendes ikke, men det antages at bl.a. brugen af Viagra samt uvidenhed i aldersgruppen, der aldrig var mål for forebyggende kampagner, kan være nogle af grundene. En amerikansk undersøgelse af over 3.000 ældre mellem 57 og 85 år viser, at selvom hyppigheden og graden af tilfredshed falder med alderen, er der stadig seksuel aktivitet. Dette på trods af bortgang af partneren og helbredsproblemer. Over 60 pct. i gruppen 57-75 år har sex mindst to-tre gange om måneden, mens over halvdelen i gruppen 75-85 har. Mens den altså er gal med HIV, ser den ældre aldersgruppe ud til at slippe for ‘svineinfluenzaen’ (A H1N1), da sygdommen hovedsagelig rammer de unge og erhvervsaktive. Det er således en gentagelse af mønsteret fra Den Spanske Syge i 1918. Årsagen til at de ældre slipper fri menes at være, at de, som har levet længere, har opnået en immunitet fra tidligere udbrud af lignende influenza-typer. Kilder: Financial Times 20.5. og Ekstra Bladet 22.6.2009.
Ældrenetværk Roskilde biblioteker har udviklet og startet et virtuelt netværk, http://AgeForce.dk, for aktive ældre, der gerne vil mødes online og i virkeligheden. I modsætning til f.eks. Facebook er AgeForce.dk reklamefri, nem at bruge og med garanti for sikkerheden. Kilde: Pensionisten, juni/juli 2009.
Verdens ældste mand død Japaneren Tomoji Tanabe er død, 113 år gammel. Han sagde selv, at hemmeligheden bag den høje alder var at spise sundt og holde sig fra alkohol, tobak og snacks. Tanabe efterlader sig otte børn, 25 børnebørn, 53 oldebørn og seks tipoldebørn. Den nulevende ældste mand (113 år) er den britiske Henry Allingham, der mens han tjente Royal Navy Air Service fra 1915-1918 overlevede slaget om Jylland. Verdens ældste person menes at være Gertrude Bainses, der bor i Los Angeles. Hun er 115 år. Kilder: Ritzau 19.6. og Information 22.6.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret