Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
10 mia. skal spares i det offentlige Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebuder nu milliardbesparelser i det offentlige. Regeringen vil i 2012 og 2013 spare 10 mia. kr. Heraf skal de 4 mia. findes i kommunerne og de 6 mia. kr. i staten. Det svarer til, at der skal nedlægges 8.000 stillinger – og nedskæringer i den størrelsesorden er ikke set siden Schlüter-regeringen i 80’erne. Selv om Lars Løkke Rasmussen påpeger, at de 4 mia. kun er en lille del af kommunernes samlede budget på 230 mia. kr., har det allerede vakt voldsomt postyr i kommunerne, idet en gennemsnitlig kommune skal spare 40 mio. kr. samtidig med at mange kommuner allerede nu har foretaget eller er ved at foretage besparelser pga. en stram økonomi. Mens mange forventer, at det især vil gå ud over ældreområdet – som Dansk Folkeparti dog modsætter sig – vil regeringen anvende de sparede penge til sundhedsområdet, de svage grupper og på at få flere unge i uddannelse. Der er således i højere grad tale om en omprioriteringsplan end en spareplan. Men – ud over de nævnte 10 mia. kr. skal regeringen finde yderligere 24 mia. kr. for at overholde EU’s økonomiske krav. De 14 mia. kr. skal findes ved at sætte udgiftsvæksten i stå i kommunerne, mens regeringen på finanslovene de næste tre år skal finde de resterende 10 mia. kr. Kilder: Information og Politiken 21.4.2010.
Særskat vedtaget Efter en del turbulens, hvor bl.a. tre medlemmer af Venstres folketingsgruppe truede med at blokere, er den såkaldte særskat på høje pensionsudbetalinger vedtaget. I og med at alle parter – de konservative, Dansk Folkeparti og et samlet Venstre – erklærede sig enige, er således et af skattereformens sidste punkter vedtaget. Fra 2011 til 2019 skal velhavende pensionister betale ekstra skat på seks procent af pensionsudbetalingerne over 362.800 kr. Det skal udligne nogle af de lettelser, som de mest velhavende har fået på topskatten. Ordningen får ikke tilbagevirkende kraft. Iagttagere har peget på, at netop Venstres interne uenighed, der også omfatter andre emner, er hovedårsagen til partiets vigende vælgertilslutning. Ifølge den seneste måling fra Megafon for Politiken og TV2 har partiet med en opbakning fra vælgerne på 22,2 pct. nået et hidtidigt lavpunkt i VK-regeringens tid. Når det drejer sig om særskatten finder 39 pct. af befolkningen, at den i høj grad eller i nogen grad er rimelig, viser en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen. Hos de, som stemmer på Venstre og de konservative, finder 53 særskatten urimelig, mens den hos Dansk Folkepartis vælgere ligger på 47 pct. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup finder, at særskatten rammer alt for vilkårligt, og at der er tale om forskelsbehandling, idet der ikke tages hensyn til fradrag, og hvor meget borgerne i øvrigt har betalt i skat på indbetalingstidspunktet. Dog – personer, der har sparet op til en stor pension, kan slippe for den nye udligningsskat, hvis de har en ægtefælle, som ikke har haft mulighed for at opspare så mange penge til alderdommen. Et nyt fradrag sender nemlig ægtefællen med den største indkomst under grænsen for, hvornår der skal betales særskat. I forbindelse med den nye aftale om udligningsskatten er regeringen og Dansk Folkeparti også blevet enige om i visse tilfælde at fjerne det såkaldte ægtefællefradrag. Det gælder danskere, der bor i udlandet og har dansk indkomst. Vurderingen er, at ca. 31.000 pensionister bliver berørt af den nye udligningsskat, men Skat har ikke tal for, hvor mange der ikke skal betale den nye særskat pga. det nye fradrag. Kilder: Politiken, Børsen, aeldresagen.dk 16.4. og Morgenavisen Jyllands-Posten 17.4.2010.
Fredning af efterlønnen Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke røre ved efterlønnen før tidligst om to valg. Eller som han udtrykker det: Efterlønnen vil ikke blive forringet uden vælgernes forudgående accept, dvs. at vælgerne skal spørges endnu en gang, før han er klar til evt. ændringer. Senest har både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afvist alle tanker om at genforhandle den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, så efterlønsalderen kan hæves hurtigere før 2019-2022, hvor den sættes op fra 60 til 62 år. Blandt Venstres lokalformænd er de et massivt pres for at forringe efterlønnen. De kræver, at statsministeren allerede efter næste valg indkalder til forhandlinger om at hæve efterlønsalderen tidligere end planlagt. Bag kravet står 69 pct. af de Venstre-lokalformænd, der har taget stilling til spørgsmålet i en rundspørge fra Berlingske Research. Dagbladet Politiken har også spurgt en række medlemmer af Venstres gruppe på Christiansborg, der ligeledes ønsker at ændre på efterlønnen En ændring støttes kun af de radikale og Liberal Alliance. Yngre politikere uden for Christiansborg har dog ofte en anden mening. En af dem er Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, der i en kronik kalder til opgør med folketingspolitikernes “reformangst”. “Nogen vil sikkert mene, at det er usocialdemokratisk at fjerne efterlønnen. Men der er faktisk ikke noget usocialdemokratisk ved at efterstræbe et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov”, skriver hun. Det mødte hun skarp kritik for af både S-gruppeformand Carsten Hansen, der betegnede det som “udtryk for åndelig fattigdom” og fra Københavns overborgmester Frank Jensen. De radikale har meldt sig på banen med krav om dagpengereform. Det skyldes, at hverken S eller SF vil være med til at røre ved efterlønnen. Margrethe Vestager foreslår bl.a. en halvering af dagpengeperioden. Kilder: Kristeligt Dagblad 7.4., Information 7., 14. og 15.4., Berlingske Tidende 19.4. og Politiken 20.4.2010.
Manglende effektivitet Halvdelen af de offentligt ansatte – og især de, der arbejder med at servicere borgerne – mener ikke selv, at den offentlige sektor er effektiv, viser en Gallup-måling for Berlingske Tidende. Undersøgelsen viser også, at næsten to tredjedele af befolkningen er utilfredse med organiseringen og effektiviteten i den offentlige sektor. Det kalder professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, for “alarmerende”. Højt sygefravær og lav effektivitet i kommunerne kædes ofte sammen med piveri og slendrian hos de ansatte. Ganske vist har offentligt ansatte 12,5 sygedage om året mod kun 8,1 dag for ansatte på det private arbejdsmarked, men når man ser på, hvem der arbejder i kommunerne, kan hele forskellen forklares, siger ekspert i sygefravær Merete Labriola. Kommunerne har således flere kvinder ansat (77 pct. mod 35 pct. i det private erhvervsliv), kvinder har omtrent 30 pct. større risiko for sygefravær end mænd, de er oftere syge end mænd, flere af de ansatte er ældre, mere end halvdelen er ansat i omsorgssektoren med øget risiko for sygefravær, og endelig har man bevidst ansat flere i kommunerne, som er mere skrøbelige end gennemsnittet – i 90’erne slusede mange kommuner systematisk kontanthjælpsmodtagere ind i tomme sosu-stillinger, og dermed fik man mange af arbejdsmarkedets svageste ind. Kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole, peger på, at kommunerne varetager en meget støre og mere kompleks opgave end nogen private virksomheder. Men også at en stor del af den manglende effektivitet skyldes fejlslagne reformer: “Vi har senest set det med kommunalreformen, hvor man troede, at det ville give stordriftsfordele at slå kommunerne sammen, men nu er man endt med stordriftsulemper mange steder”. Kilder: Politiken og Berlingske Tidende 7.4.2010.
Overdrevet pres på velfærdsydelser “Der er næsten dommedagsprofetier indimellem om, at hvis ikke efterlønnen bliver afskaffet, går det helt galt. Det på trods af, at efterlønnen jo faktisk kun udgør en mere begrænset nettoudgift for det offentlige, når der tages højde for indbetalinger, skat af efterlønnen og eventuelle andre ydelser, som den enkelte skulle modtage, eksempelvis førtidspension, dagpenge eller kontakthjælp. Det virker derfor næsten mere som et korstog end som en reel analyse af problemstillingen”, skriver professor i samfundsvidenskab på RUC, Bent Greve. Han mener ikke, at presset på velfærdsydelserne bliver så stort, som det umiddelbart ser ud til med ca. 400.000 flere personer over 80 år frem til 2050. Det skyldes, at såvel mænd som kvinder kommer til at leve henholdsvis 2 år og godt 1 år i gennemsnit længere. Dertil kommer, at såvel mænd som kvinder får omkring 4,5 flere sunde leveår. “Det vil, alt andet lige, medføre et fald i antallet af år, hvor der er brug for støtte, og dermed lettes presset også på de offentlige velfærdsudgifter som følge af den ændrede demografiske sammensætning af befolkningen”. Hertil kommer en forstærket teknologisk udvikling med robotstøvsugere, vinduer, der vasker sig selv, automatisk medicinering, intelligente køleskabe mv., skriver han. Kilde: Politiken 14.4.2010.
Vi bør lære at dø “Dødsangsten gennemsyrer vores samfund, og det hænger tæt sammen med et behandlingssystem, hvor det eneste overordnede succeskriterium er helbredelse”, siger kultursociolog Helle Timm og uddyber: “Vores sygehuse er simpelthen ikke særligt godt udrustede til at give op ved eksempelvis kræftbehandling, fordi vi ikke aner, hvad vi skal stille op, når vi ikke kan gøre folk raske. Derfor bliver vi ved med at behandle, og at ville behandle uden at spørge: Giver det mening, det her?” Livsforlængende behandling er nemlig ikke uden bivirkninger. Selv om det an betyde et par ekstra måneder, så er det måneder fyldt med opkast, muskelsmerter, nedsat hørelse, blod i urinen, sår i mund og hals, åndenød. Blot for at nævne nogle af følgerne. “Det betyder, at man skal tale om muligheden for, at døden er den bedste – og naturlige – udvej”, siger Helle Timm. “Og det er næsten umuligt i et dødsforskrækket samfund”, vurderer sociolog ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen: “Kulturen i vores institutioner er etableret på grundlag af ønsket om at kontrollere døden. For at ændre vanerne på vore sygehuse skal vi danskere bliver langt bedre til at dø”. Dødsuddannelse er ifølge Hviid Jacobsen, hvad danskerne har brug for: “Døden er i dag et paradoks – vi ser den hele tiden i dramaserier og film. Men det er sjældent den død, vi selv eller vore nære kommer til at opleve. Derfor er fremstillingen af døden også med til at fjerne os fra døden. Den gør den kunstig. Den naturlige død er simpelthen undereksponeret”, siger han. I 2007 foretog Europa-Parlamentet en undersøgelse af de palliative (lindrende) muligheder i alle 27 lande. Her fik Danmark en 13. plads efterfulgt af Letland, Litauen og Ungarn. “I grunden lader vi vores døende lide, fordi eksperterne ikke har den fornødne viden. Vi må simpelthen begynde at tage vores døende mere alvorligt”, siger Per Sjøgren, læge ved Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation på Rigshospitalet. Også sundhedsminister Bertel Haarder mener, at der bør gøres noget: “Vi må stoppe med at gøre en forlængelse af livet til det eneste saliggørende”. Hvis det følges op, vil man ikke blot spare de døende for megen lidelse, det vil også blive billigere for samfundet. Det er nemlig dyrere at behandle livsforlængende, end det er at behandle lindrende. Kilde: Information 10.4.2010.
Danmark storeksportør af hjælpemidler Høreapparater, hejseudstyr, brillestel og proteser. Et af Danmarks absolutte vækstmarkeder er hjælpemidlerne, hvor eksporten er femdoblet siden 1995, så Danmark i dag er i front internationalt. I 2006 gik ca. 20 pct. af den samlede danske eksport af hjælpemidlerne til USA og ca. 30 pct. til nærmarkederne, hvor Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige spiller en vigtig rolle. Kilde: Kristeligt Dagblad 3.4.2010.
Snubleregler i Slagelse Hvis ældre er så uheldige, at de falder og samtidig bor i Slagelse Kommune, er de dobbelt uheldige. Hvis de skal have hjælp, skal de nemlig selv betale for det. I sidste måned faldt en 87-årig kvinde i sit hjem og kunne ikke selv komme op. Hjemmehjælpen tilkaldte Falck, som kom og hjalp hende. Ti dage senere fik den 87-årige en regning, fordi kommunen har lavet en regel, der lægger det økonomiske ansvar over på borgeren selv. Kilde: DR Tv-avisen 6.4.2010.
Dement iraker må blive Efter utallige afslag er den 72-årige svært demente iraker Hassan Gardi og hans kone blevet bevilget seks måneders humanitær opholdstilladelse. Gennem længere tid har hans sygdom været så fremskreden, at han ingenting kan på egen hånd. Hans kone mader ham, hjælper ham i tøjet og vasker ham, når han tisser i bukserne. Alligevel konkluderede Integrationsministeriet i et afslag, at hans demens ikke var en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, hvilket ifølge ministeriets retningslinjer ville have kunnet udløse humanitær opholdstilladelse. Dette er ikke blot direkte i modstrid med de foreliggende speciallægeerklæringer, men også imod WHO’s system til klassifikation af sygdomme, som ministeriet selv benytter. Gardi og hans kone kom hertil i 2001 efter at den café, de ejede, var blevet sprængt i luften. Allerede året efter fik de afslag på asyl. Og dette er blevet gentaget flere gange siden. I sommer vurderede en speciallæge i neurologi, at Gardi led af en svær demens, der var “at sidestille med psykisk sygdom af meget alvorlig karakter” og anbefalede en hjernescanning for at præcisere demensdiagnosen. Men også det afslog ministeriet og meddelte den demente mand, at man ikke fandt “anledning til at afvente resultatet af en eventuel CT- eller MR-skanning af Deres hjerne”. I afslaget understregede ministeriet, at Hassan Gardi opholdt sig ulovligt i Danmark og havde pligt til at forlade landet omgående. Parret valgte at gå under jorden og flyttede først tilbage til asylcenteret, da ministeriet nægtede at behandle sagen, når parret havde ukendt opholdsadresse. I september lykkedes det for irakerens advokat at få foretaget en hjerneskanning af Hassan Gardi. Men inden resultatet forelå, blev parret arresteret af Rigspolitiet og indsat i Ellebæk Fængsel for frihedsberøvede asylansøgere. Han blev dog syg i fængselscellen og indlagt på Rigshospitalet, der vurderede, at han ikke var rask nok til at blive fængslet igen. Mens parret sad i fængsel, kom resultaterne af skanningen. Den viste, at flere områder i Gardis hjerne ikke fungerer normalt som følge af adskillige blodpropper, ligesom der generelt er svind af hjernevæv, og blodgennemstrømningen i hjernen er nedsat. 6. april i år faldt afgørelsen, der giver Hassan og Gulizar Gardi humanitær opholdstilladelse i seks måneder. En opholdstilladelse, som ægteparret ved udløbet af perioden kan søge forlænget. Kilde: Information 10.4.2010.
Laveste ledighed blandt ældre For første gang er ledigheden blandt danskere i aldersgruppen fra 55 til 59 år nu mindre end i den øvrige del af arbejdsstyrken, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Til gengæld er ledigheden blandt de yngste grupper på arbejdsmarkedet og blandt nyuddannede stigende. Kilde: DR P4 Radioavisen 9.4.2010.
Pensionsalder for kriminelle? På grund af længere fængselsstraffe lever mange englændere, som har nået pensionsalderen, i fængslet. Her er klientellet over 60 år den hurtigst voksende aldersgruppe. Fra 1996 til 2006 steg antallet af indsatte over 60 år dobbelt så hurtigt som antallet under 60 år. Men hvad er alternativet på den anden side af fængselsmuren? Den tidligere bevæbnede røver Patsy Feel erklærede for et par år siden, at han trivedes langt bedre i fængslet end i plejehjemmet: Maden var bedre, selskabet mere underholdende, og fangevogterne behandlede en med større respekt end plejepersonalet. Kilde: Information 12.4.2010.
Demente får gps Demente, der ikke altid kan finde hjem igen fra en gåtur, kan nu få en gps i tøjet eller om armen, så de kan findes ved hjælp af en computer, hvis de bliver væk. Hidtil har ældre kun i helt særlige tilfælde kunnet få en gps, og det har krævet en del bureaukrati. Med en lovændring, som er vedtaget i Folketinget, bliver det fra juli langt lettere at give demente en gps. Hvert år forsvinder mellem syv og ti ældre demente og bliver først fundet, når de er døde. Kilde: Ritzau 15.4.2010.
Sammensat beskatning Tildeling af ydelser er afhængig af pensionistens indtægts- og formueforhold. Jo større indtægt og formue, jo færre offentlige ydelser. Hvis man som folkepensionist betaler bundskat af pensionsindtægter (ca. 37,5 pct.), summer den såkaldte sammensatte beskatning sig hurtigt op til mellem 57 og 67 pct., når der tages højde for reduktionen af sociale ydelser. Begrebet ‘sammensat beskatning’ fortæller altså, hvor meget der er tilbage af en 100-krone-seddel i indkomst, når skattevæsnet har fået sin del, og en eller flere offentlige ydelser er blevet rundbarberet. Kilde: Børsen 15.4.2010.
Skovbegravelser bremses På trods af at et flertal i Folketinget for snart to år siden vedtog en lov, der tillader urnebegravelser i skovene, må danskerne nøjes med kirkegårdene eller det åbne hav. For ifølge loven har kommunerne ansvaret for og tilsynet med begravelsespladserne, og det er kommunen, der skal udpege skovarealerne. Men en strid er opstået om, hvordan loven skal fortolkes. Kirkeministeriet mener, at kommunen også skal have selve kontakten til borgerne – herunder at fastsætte priser for urnenedsættelse og at modtage penge. Det selv om at der i lovens bemærkninger står, at kommunen kan indgå aftale med andre om selve driften af begravelsespladserne. En sådan aftale har Frederikshavn Kommune indgået med organisationen Løvfald, der kæmper for, at danskernes sidste hvilested kan blive i skoven. Løvfald vil gerne påtage sig den administrative del, og skovejeren af Sæby Skov vil gerne stille skov til rådighed. Men ministeriet fastholder, at kommunen ikke slipper for ansvaret over for borgerne, hvor kommunen skal fastsætte priser og modtage pengene. Kilde: Kristeligt Dagblad 29.3.2010.
Diabetikere lades i stikken Ofte får personer med diabetes type 2 ikke den rigtige behandling. Laboratoriechef Ivan Brandslund fra Sygehus Lillebælt i Vejle, som står bag en ny undersøgelse af disse patienter, siger, at mange af dem er tykkere og mere syge end andre diabetes-patienter, og der er en større forekomst af hjerte-kar-sygdomme og øjensygdomme i denne gruppe. Undersøgelsen viser også, at ca. fem pct. af befolkningen har gammelmandssukkersyge uden at vide det, hvilket stemmer overens med Diabetesforeningens antagelse om, at der findes mellem 200.000 og 250.000 skjulte diabetikere i Danmark. Kilde: DR P4 Radioavisen 12.4.2010.
Ventetid på luft nedbringes Det skal være slut med at vente otte måneder på at få en respirator for folk med kroniske vejrtrækningssygdomme. Ventetiden på at få en hjemmerespirator på Rigshospitalet skal ned på en måned. “Mit mål er, at vi får den samme behandlingsgaranti her som andre steder, også selvom det ikke er behandlinger. Det er kroniske patienter, vi taler om, men målet må være det samme”, siger sundhedsminister Bertel Haarder. Kilde: Ritzau 7.4.2010.
Danskerne frygter nulvækst Mens 57 pct. af danskerne tror, at det med nulvækst i kommunerne vil være umuligt at opretholde samme serviceniveau i bl.a. ældreplejen, er 34 pct. fortrøstningsfulde, viser en ny Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende. Helt så slemt tror eksperterne ikke, at det går. Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, mener kun, at der bliver tale om marginale besparelser. Den samme mening har professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen. Kilde: Berlingske Tidende 7.4.2010.
Selvbetaling for høreapparater? En række kommuner foreslår nu, at danskerne selv skal betale for deres høreapparat. Omkring 300.000 danskere bruger høreapparat, og i fjor havde kommunerne en samlet udgift hertil på 600 mio. kr. Den halve mia. kr. kunne i stedet bruges til at ansætte flere folkeskolelærere eller sosu-assistenter, siger en borgmester. Kilde: DR Tv Avisen 9.4.2010.
Cancer-nyt De gode råd om seks stykker frugt eller grønt om dagen, som i 1990 blev anbefalet af WHO, hjælper ikke, som man troede, på at reducere kræftrisikoen. En stor europæisk undersøgelse, der omfatter 500.000 mennesker fra 10 europæiske lande, viser kun en begrænset effekt på 2,5 pct. Og selv denne effekt mener forskerne fra Mount Sinai School of Medicin i New York, der ledede undersøgelsen, alene skyldtes, at disse folk lever sundere end andre. Oprindeligt troede man, at der ville være en gunstig effekt på 50 pct. Dog tyder noget på, at især tomater har en reducerende effekt på prostatakræft, mens broccoli har det på tarmkræft. Data tilsiger også, at frugt og grønt stadig yder en vis beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme. En anden undersøgelse viser, at mænd, der lader sig undersøge for prostatakræft, bør advares om, at det kan medføre unødvendig bekymring. I langt de fleste tilfælde er der overhovedet ingen kræftvækst. På University of Bristol har man fulgt 330 mænd gennem et undersøgelsesforløb. Forskningen viser, at for 20 pct. af de testede var det en meget bekymrende proces, og at for nogen af dem fortsatte de nedtrykte følelser selv efter at de havde fået at vide, at prøven var negativ, dvs. de ikke fejlede noget. Kilder: BBC News 7. og 8.4.2010
Ældre patienter svigtes Kan vi blive ved med at effektivisere menneskelig omsorg? Det spørgsmål stiller akupunktør og sygeplejerske Asbjørn Kleif. For hvert år skal sygehusene effektiviseres med fem pct., hvilket gør at gamle patienter kommer i klemme i systemet. For vi ved godt, hvad der skal til: “Tid, tid, tid og hænder – dagens dyreste ressourcer”. I effektivitetens navn og på afdelinger med overbelægning og underbemanding er det lettere at lægge en slange op i gamle fru Hansens blære eller give hende en stor ble på end at hjælpe hende på toilettet, nemmere at give hende drop end at hjælpe hende med at drikke osv. “Det burde være en grundregel, at et lands sundhed testes på, hvordan vi tager os af de svageste – de, der er i krise og dyb nød – og på, hvordan vi bevarer de svages værdighed – et parameter for, at vi har overskud, empati, medmenneskelighed, respekt og taknemmelighed over for de gamle, der er før os og dermed vores egen forudsætning”, skriver han. Kilde: Politiken 9.4.2010.
Bedsteforældre afbrød med sang 28 ældre fra foreningen Bedsteforældre for Asyl afbrød folketingsdebatten om den nye udlændingelov ved at synge Benny Andersens ‘Barndommens land’. Det skete netop som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech trådte op på talerstolen for at fremføre sine argumenter for regeringens og DF’s forslag til en ny udlændingelov. Ministeren fandt da også, at aktionen var “det mest tåbelige, de kunne gøre, hvis de vil have indflydelse. De viser fuldstændig mangel på demokrati”. Men bedsteforældrene mener bl.a., at asylansøgere, der har været udsat for tortur, vil få svært ved at opnå opholdstilladelse via det pointsystem, der belønner udlændige, som taler godt dansk og har fast arbejde. Demonstranterne blev i politibus kørt af sted, og demonstrationen endte med et bødeforlæg. Kilde: Politiken 20.4.2010.
Mand gik to km i søvne Dybt sovende forlod en 66-årig mand sit hjem på det sydlige Langeland. Kun iført underbukser og en stok lykkedes det ham at gå et par kilometer, før han lagde sig ned. Den 66-årig sov dybt, da han blev fundet. Så dybt, at han ikke ænsede, at han blev sat ind i en bil, kørt hjem og slæbt ind i sin seng. Den 66-årige havde en stok med sig, fordi han gik dårligt. Han havde brækket hoften i fjor under en anden natlig vandring. Den gang blev han fundet fem kilometer fra hjemmet. Kilder: Ritzau 11.4. og Politiken 13.4.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret