Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Send flere penge Både KL og Danske Regioner har store planer for byggeri og renovering. KL’s investeringsplan, der blev fremlagt mandag og skal godkendes af de 98 borgmestre på et møde torsdag, rummer en forhøjelse på 6 mia. kr. over to år oven i de 34 mia. kr., som kommunerne i forvejen investerer. Planen, der kun i mindre grad ventes at ville omfatte ældreområdet, indgår i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010, der skal afsluttes midt i næste måned. Danske Regioner har fremsendt en plan til Finansministeriet, der hurtigt kan sættes i værk. For i stedet at se på nybyggeri, der har en længere horisont, foreslår regionerne, at man i stedet sætter moderniserings og mindre ombygningsarbejder i gang for 1,5 mia. kr. allerede i år. Det vil betyde 3.000 ekstra arbejdspladser har Danske Regioner beregnet. I forbindelse med den forrige kommuneaftale fik kommunerne besked på at skære deres planlagte nybyggeri og renoveringer ned med flere mia. kr. af frygt for overophedning af økonomien og manglen på arbejdskraft. Dette loft over kommunernes udgifter blev parterne midt i marts enige om at fjerne. Hverken statsministeren, finansministeren eller økonomi- og erhvervsministeren har ønsket at udtale sig om planerne. Venstres nye finansordfører, Tina Nedergaard, kalder tallene for "voldsomme", men indikerer, at regeringen kan være klar til at finde pengene. Oppositionen har tidligere foreslået, at der afsættes 36 mia. kr. over to år i en vækstpakke til nybyggeri og ombygninger. Kilder: Politiken og Ritzau 4.5.2009.
Sov sødt uden middagslur Mange ældre – 25-40 pct. – har svært ved at falde i søvn og vågner flere gange om natten. De klager over søvnløshed, men ofte er ‘synderen’ en lille lur eller to i løbet af dagen, der kan skabe uorden i kroppens indre ur, forklarer overlæge og næstformand i Dansk Søvnselskab Ole Nørregaard. Han påpeger, at det er fornuftigt at opretholde et mønster, hvor man sover om natten og er vågen om dagen. Ligeledes er det vigtigt at være aktiv om dagen, så man får en fysisk træthed. Især mange ældre bevæger sig begrænset, de får for lidt lys og luft og derfor er de ikke rigtig trætte. “Med alderen bliver søvnen mere fragmenteret og overfladisk, bl.a. fordi produktionen af væksthormon og melatonin daler. Samtidig kan en række aldersbetingede fysiske skavanker som smerter i bevægeapparatet, hoste, uro i benene og hyppige natlige vandladninger påvirke søvnen i negativ retning”, siger overlægen. For lidt motion, medicin eller psykisk sygdom kan også være årsag til søvnproblemer hos personer over 65 år, samtidig med at behovet for søvn ikke bliver væsentligt mindre med alderen. Det er i højere grad evnen til at sove, der aftager, i lighed med at evnen til at regulere døgnrytmen aftager, så det er sværere at holde sig vågen om dagen og sove om natten. Følgen er, at de bliver trætte og uoplagte, får tendens til at falde hen og døser flere gange i løbet af dagen. Kilde: Kristeligt Dagblad 24.4.2009.
Hård kritik af kommunal genoptræning Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, langer hårdt ud efter den kommunale genoptræning. Kommunerne skal gøre det bedre, mener han. “Det går langt fra så godt med genoptræningsområdet, som det burde. Og ansvaret er primært kommunernes”, sagde Bent Hansen på regionernes generalforsamling. “Kommunerne bør blive bedre – meget bedre – til at levere systematisk genoptræning til deres borgere. Faktisk er en god genoptræning ofte den bedste forebyggelse”. Siden kommunalreformen har kommunerne fået et langt større ansvar for den borgernære forebyggelse på sundhedsområdet. Men ifølge regionsformanden er det endnu uden den store succes: “Jeg savner stadig at se det kvantespring, som kommunerne bør tage på dette område”, sagde han. Et af de områder, hvor der i høj grad er brug for forbedring, er ifølge Bent Hansen, når flere faggrupper og sektorer skal tale sammen om patienter, der lider af mere end en sygdom: “Vi har grundlæggende et godt sundhedsvæsen. Men det kniber mere, hvor behandlingen er mere kompleks. Hvor de forskellige grupper, specialer og sektorer skal samarbejde. Og hvor en række andre faktorer end det strengt sundhedsfaglige skal trækkes med ind i løsningen. Det er her, det sammenhængende sundhedsvæsen for alvor skal stå sin prøve”, sagde Bent Hansen. Kilde: www.danskekommuner.dk
Danmarkshistoriens største udbetaling Om få måneder frigives den Særlige Pensionsordning (SP). Ifølge en undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke for ATP, der forvalter SP, vil over halvdelen af danskerne i aldersgruppen 25-65 år hæve deres SP i år. Det svarer til, at ca. 1,6 mio. danskere vil hæve over 25 mia. SP-kroner frem til 31. december. Ifølge undersøgelsen vil seks ud af ti anvende pengene til forbrug, mens hver tredje vil sætte dem i ratepension, spare op eller indfri gæld. Hver tiende ved endnu ikke, hvor pengene skal placeres, når de er hævet. Gør danskerne, som undersøgelsen viser, vil ekstra 9 mia. SP-kroner gå til forbrug, heraf 80 pct. til ferie eller fladskærme, mens resten går til almindelig husholdning. I dag står der knap 40 mia. kr. i SP-ordningen fordelt på 2,9 mio. sparere. Over halvdelen har mindre end 15.000 kr. stående på deres SP-konto, mens under 7 pct. har sparet over 25.000 kr. op. Den gennemsnitlige opsparing er på 13.500 kr. Hver femte vil ikke røre deres opsparing. ATP sender brev ud til opspareren, der – hvis det returneres – får pengene udbetalt ca. tre uger efter på en NemKonto. Før udbetalingen er der trukket skat af beløbet, svarende til 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten. Udbetalingen af SP vil ifølge Arbejdsdirektoratet ikke medføre fradrag i ydelse som arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Ældre Sagen gør dog opmærksom på, at for helbredstillæg og ældrechecken, der ud over indkomsten afhænger af den likvide formue, kan udbetalingen betyde, at formuen kommer over grænsen for udbetaling af tillæg, således at man ikke længere er berettiget til at modtage det pågældende tillæg. På denne baggrund har Ældre Sagen rettet henvendelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg og socialudvalg og foreslået, at udbetalingerne ikke skal have betydning ved beregning af disse ydelser. Kilder: ATP’s nyhedsbrev faktum, nr. 68, april 2009 og aeldresagen.dk 23.4.2009.
Danskerne dumper i helbredstjek Næsten 18.000 personer forventes at dø af hjertekarsygdomme i 2009, hvilket svarer til en tredjedel af alle dødsfald. Alligevel har danskerne forbløffende dårligt kendskab til deres egen sundhedstilstand. Det mener Hjerteforeningen, der har lavet en undersøgelse, der viser, at blot 7 pct. af danskerne i alderen 55-77 år kender deres egne helbredstal – dvs. blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, taljemål og kondital. Kilde: Berlingske Tidende 26.4.2009.
Øger familien levealderen? Er der sammenhæng mellem familiemodellen og levealderen for de ældre? Og lever man længere, hvis man bliver passet og plejet af sine børn frem for af et professionelt plejepersonale? En sådan sammenhæng antyder Jean-Marie Robine, der er leder af afdelingen for sundhed og demografi ved det franske institut for Sundhedsforskning, INSERM. Han sammenligner danske og italienske kvinders middellevetid og antallet af 100-årige i de to lande. Men at familiens rolle skulle være afgørende, er institutleder Bernard Jeune, Center for Aldersforskning ved Syddansk Universitet, ikke enig i.: "Danmark har ganske rigtigt oplevet en stagnation i den forventede levealder. Men det har ikke noget at gøre med, om de ældre bliver passet af deres børn eller ej. I Danmark kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet længe før de italienske kvinder, og de begyndte at ryge og drikke alkohol og få en usund levevis længe før de italienske kvinder. Og det er netop kvindernes dødelighed, som forklarer den danske stagnering", siger han. De ældre ønsker heller ikke at blive passet af deres børn, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning: "Det opleves som en værdi at være selvstændige mennesker, der kan klare sig selv og ikke er en byrde for børnene. Det opleves heller ikke som en moralsk pligt at tage sig af sine gamle forældre". Faglig medarbejder ved Videnscenter på Ældreområdet, Annette Johannesen, påpeger, at 'sandwichgenerationen' - hvilket typisk er de midaldrende kvinder - kan blive mere spændt for i fremtiden. Dvs. at generationen, der både har gamle forældre og børnebørn, stadig bliver mere efterspurgt i forhold til familieomsorg. Hvorvidt Jean-Marie Robine har ret eller ej, skal aldersforskere fra Japan, Danmark, Frankrig, Schweiz og Sverige nu undersøge. Ved at sammenligne levevilkår og sundhedstilstand blandt de ældste indbyggere vil forskerne forsøge at forstå, hvorfor lande med stort set samme økonomiske ressourcer, uddannelsesniveau og social- og sundhedssystem ikke producerer lige mange 100-årige. Fra Danmark er det under ledelse af Bernard Jeune. Kilde: Kristeligt Dagblad 1.5.2009.
Særskat på pensioner udskudt Regeringen og Dansk Folkeparti har i 11. time valgt at udskyde en stærkt kritiseret særskat på store pensionsudbetalinger. Ønsket om at indføre særskatten bunder i, at skattereformen sænker danskernes beskatning. Uden særskatten vil nogen derfor score en ekstra stor gevinst, fordi de har indbetalt på pensionsordninger med fradrag på op til 60 pct. de senere år, men efter skattereformen slipper med at betale 51,5 pct. skat af udbetalingerne. Særskatten skulle sikre, at der er bedre overensstemmelse mellem de opnåede fradrag og beskatningen for store pensionsordninger med årlige udbetalinger på over 300.000 kr. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at finde en model, der rammer de rigtige pensionsopsparere uden at ramme de forkerte. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 25.4.2009.
Hospicegave trues af besparelser Da nu afdøde murermester Ib Meldgaard donerede 20 mio. kr. til at opføre Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, havde han næppe forestillet sig, at Region Midtjylland netop pga. af den store donation og stedets gode økonomiske forhold efterfølgende har pålagt hospicer at spare tre fjerdedele af det samlede sparekrav på 1,5 mio. kr. for alle regionens fire hospicer. Formanden for bestyrelsen for Melgaard Lauritsens velgørende Fonde, advokat Bjarne Lund Jørgensen, truer nu med at trække donationen tilbage. Og i Kræftens Bekæmpelse, der står for den sundhedsfaglige drift på Anker Fjord, kalder administrerende direktør Arne Rolighed sagen for principiel: “Mange af de opgaver, vi løfter, bygger på donationer, og hvis folk oplever, at de bliver omsat i besparelser, kan vi godt trække bøtten hjem. Så mister borgerne engagementet, hvis det ryger i sparekassen”, siger han. I øvrigt har hospicesagen medvind for tiden. Med opførsel af tre nye hospicer inden for det næste år kommer antallet af sengepladser til døende danskere op på 217. Kilde: Kristeligt Dagblad 25.4. og 1.5.2009.
Sms i stedet for offentlige breve Fra og med næste år kan det meget vel være slut med at modtage breve fra det offentlige med posten. Dermed forventer Økonomistyrelsen, Danske Regioner og KL, at stat, regioner og kommuner årligt vil kunne spare et trecifret millionbeløb. Dette er en udvikling, som der fra flere sider advares imod, idet der er en del ældre, der hverken har computer eller mobiltelefon. En tilsvarende tendens kan spores inden for hospitalsvæsenet, hvor man flere steder overvejer at sende en reminder pr. sms, når patienter skal møde til aftaler på hospitalet eller hos lægen. Alene på Rigshospitalet udebliver 25.000 patienter fra deres aftaler hvert år, og det koster hospitalet dyrt. Rigshospitalet har således et årligt tab på 55 mio. kr. pga. udeblevne patienter. Kilde: Berlingske Tidende 20. og 22.4.2009.
Rammeaftale for høreapparater samler støv Mens der er ventetider på visse offentlige høreklinikker på både et og halvandet år, samler en rammeaftale, der kunne gøre det hele meget nemmere, støv på syvende år. Aftalen har ligget klar siden 2002, men er endnu ikke underskrevet af alle regioner, oplyser Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation. Og mens det er gratis at få et høreapparat på en offentlig klinik, kan det på en privat klinik koste op til 20.000 kr., hvor det offentlige tilskud kun er på 6.010 kr. Men hvis rammeaftalen var gældende, ville kommunerne betale høreapparat, evt. øreprop og justeringer, og fabrikanten give fire års garanti. Det betyder, at Øre-Næse-Halslægers kan udlevere høreapparatet med det samme, men sådan fungerer det kun enkelte steder i landet. Danmark har 17 offentlige høreklinikker og ca. 125 private forhandlere, der er godkendte til at sælge høreapparater med tilskud fra det offentlige. Siden 2000 har det været muligt at få det offentlige tilskud med til de private klinikker, hvor der ingen ventetider er. I 2008 benyttede 60.000 borgere sig af denne mulighed. Kilde: Pressemeddelelse fra Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation.
Vurdering rammer de ældre Pensionister skal fastholde, at de vil klage, selv om SKAT tigger og beder borgerne om ikke at klage over deres ejendomsvurderinger med den begrundelse, at det ikke får nogen reel økonomisk betydning for ejendomsværdibeskatningen og dermed de ydelser, pensionisterne kan få. For der kan være penge at hente. Det kan således bl.a. få betydning for boligydelsen, grundskylden og mange andre områder. Eksempelvis fik den 69-årige Paul Bach nedsat sin boligydelse med 550 kr. om måneden, fordi SKAT vurderede, at hans hus var steget voldsomt i værdi og nu er 1,8 mio. kr. værd. Men – siger Paul Bach, han kan slet ikke sælge huset for den pris. Derfor har han ligesom ca. 20.000 andre danskere klaget over vurderingen. I øvrigt er der ikke meget guld i det grå guld. For mange er huset er ikke betalt af, der er ingen penge i madrassen og ingen større privat pensionsopsparing. En ny undersøgelse af danskernes økonomi viser, at en stor del af aldersgruppen 50-59 år har en høj gæld. Undersøgelsen er baseret på tal fra 2006, hvor der var højkonjunktur. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 25.4. og Politiken 30.4. 2009.
Flytning af kritisk syge koster liv Mindst en patient er død, og tilstanden blandt 10 alvorligt syge er blevet forværret, efter at de er blevet flyttet fra et sygehus til et andet pga. mangel på kapacitet på intensivafdelinger, fremgår det af et notat fra regionerne til Folketingets sundhedsudvalg. I fjor blev der overført mellem 900 og 1.000 patienter. Overflytninger kan imidlertid indebære en risiko for patienter. Der sker flest overflytninger af kritisk syge i Region Hovedstaden. Det skyldes især manglen på specialuddannede intensivsygeplejesker. Kilde: netdoktor.dk, 15.4.2009.
Tidlig eller sen pension? Danskerne er dybt uenige om, hvornår de vil gå på pension. Hele en ud af fem er så glade for jobbet, at de vil blive ved, til de bliver 68 år eller endnu ældre. I den anden ende er der også mange – og det er de fleste – som ikke kan begynde deres pensionisttilværelse hurtigt nok. Således svarer godt 43 pct., at de gerne så, at pensionsalderen var på 62 år eller tidligere. Det fremgår af en undersøgelse foretaget på ATP’s webpanel, ATP-forum, hvor over 47.000 danskere har svaret på, hvornår de forventer at gå på pension. Kilde: epn.dk
“Planlæg din fremtid” SeniorStyrken har med tilskud fra den europæiske socialfond og Region Midt udsendt en fin lille pjece med ovenstående titel om, hvad der skal ske i ens liv, når 37 timers arbejdsugen slutter. Her kan man bl.a. læse, hvilke overvejelser man skal gøre sig om enten at fortsætte eller holde op med at arbejde, om seniorpolitik og senioraftaler, økonomi, sundhed, netværk, frivilligt arbejde og flytning. Klart og overskueligt på 43 sider. Yderligere oplysninger: Seniorkonsulent Poul-Erik Tindbæk, Arbejdsmarkedscenter Midt i Århus, tlf. 8940 4674, mail pti@aarhus.dk
Penge sparet på efterløn Inden for de seneste tre måneder har op mod 70.000 personer udnyttet, at de hører til blandt dem, der har fået mulighed for at holde en bidragsfri periode for deres indbetalinger til efterlønsordningen. Der er tale om folk, der er kommet til at betale til ordningen flere år end påkrævet. Arbejdsdirektoratet bad i fjor A-kasserne om at finde og orientere de medlemmer, der har ret til en bidragsfri periode inden udgangen af 2008. Og medlemmerne har ikke været sene til at sige ja tak. Fra 1. januar til 1. marts er antallet af folk, der ikke betaler til efterlønsordningen eksploderet med knap 73.000 personer. Kilde: Ritzau 2.5.2009.
100-årig hjerneforsker Den italienske nobelprisvinder Rita Levi-Montalcino, der fyldte 100 den 22. april, arbejder fortsat hver dag efter trekvart århundrede i videnskabens tjeneste. “Min hjerne har ingen rynker. Den fungerer bedre nu, end da jeg var ung; det er mine redskaber synet og hørelsen, der svigter mig, men min hjerne er toptunet, kan jeg forsikre Dem om. Jeg arbejder hver dag for en fremtid, som ikke tilhører mig”. Rita Levi-Montalcino modtog i 1986 Nobelprisen i medicin for opdagelse af NGF (nerve growth factor), og hver dag arbejder hun på hjerneforskningsinstituttet European Brain Research Institute. Og nu vi er ved de 100-årige: Hvorfor lever man længere i Japan end i Danmark, og hvorfor er der forholdsvis langt flere 100-årige japanere end danskere? Det er et af de centrale spørgsmål i et projekt, som forskere i fem lande er i færd med at tilrettelægge. Kilde: Weekendavisen 24.4.2009.
Genbegravelser forarger Politikere kalder beslutningen om at genbegrave over to tusind døde mennesker på Assistens Kirkegård i København for dybt uetisk og uforsvarlig. De vil nu have transportminister Lars Barfoed, der har godkendt Metro-byggeriet, i samråd. Der er tale om 2.374 genbegravelser - heraf to grave, hvor fredningstiden på 20 år bliver brudt. Det er især medlemmer af kirkeudvalget, der er fortørnede og mener, at transportministeren har været alt for ukritisk over for Metroselskabets oplysninger i sagen. Metroselskabet har oplyst, at området, der skal være Metrobyggeplads, under alle omstændigheder skal omlægges til park, og at der i den forbindelse alligevel skulle ske en sløjfning eller flytning af grave i det pågældende område, oplyser selskabets adm. direktør, Anne-Grethe Foss. Kilde: Kristeligt Dagblad 1.5. 2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret