Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Ældre skal selv gøre rent KL’s formand, Erik Fabrin, mener, at det i fremtiden kan blive nødvendigt, at nogle ældre selv gør rent og laver mad for at frigive ressourcer til de svageste ældre. Det skyldes, at 47 pct. af social- og sundhedsassistenterne vil have forladt deres kommunale arbejdspladser i 2013, heraf vil 15 pct. være gået på pension. Men inden da skal kommunerne gøre forsøg på at nedbringe sygefraværet, få fat i de sidste arbejdskraftreserver, holde på de ældre medarbejdere og importere arbejdskraft. Men ifølge kommuneformanden skal kommunerne have 80 pct. af de årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, hvis de skal have hænder til at klare alle opgaverne. Erik Fabrin mener ikke, at privatisering duer. “Vi er nødt til at give opgaven tilbage til borgerne. For hvis det kun er en privatisering, så er det ikke ensbetydende med frigivne hænder – de har bare en anden arbejdsgivermærkat på ryggen”. Politikerne på Christiansborg er ikke begejstret for KL’s udmelding. Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen vil ikke diskutere forringelser i det offentlige serviceniveau, så længe kommunerne ikke har fået det optimale ud af den arbejdsstyrke, der er. Heller ikke DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl vil høre tale om at sende opgaverne tilbage til borgerne. Han peger på, at kommunerne har alt for mange deltidsansatte, der kunne komme op i tid. Men også på, at han da gerne ser eksempler på, hvilke ældre det er, der ikke længere vil kunne få hjælp, da det ikke er hans indtryk, at kommunerne bevilger unødvendig hjemmehjælp. Dagbladet Politiken giver i en leder udtryk for, at Erik Fabrins udmelding kommer, fordi han er en svag forhandler, der ikke bakkes op af sit kommunale bagland. Så længe det foretrækker at falde ham i ryggen og undsige det resultat, han har opnået med regeringen, har regeringen det nemt, konkluderes det. Kilde: Politiken 13. og 14.3.2008
Hensyn styrker ældreplejen Hensyn til ældres ønsker styrker ældreplejen. Det er en af konklusionerne på et forsøg, som SFI har evalueret. Forsøget omfatter syv kommuner, der har arbejdet med udvikling af metoder til bedre kvalitet i ældreplejen. I forsøget er der blevet sat fokus på værdier, fleksibilitet og kommunikation som led i Velfærdsministeriets tre-årige projekt ‘Kvalitet i ældreplejen’. I undersøgelsen indgår en række interview med ledere, visitatorer og plejemedarbejdere. Det viser sig, at lederne har gavn af projektet, idet de oplever, at et nedskrevet værdigrundlag gør det lettere at træffe valg og begrunde beslutninger, når de møder modsatrettede krav. For plejemedarbejderne har det især handlet om at sætte ord på og reflektere over de værdier, de i forvejen gjorde brug af. De interviewede de ældre om deres ønsker og behov og indrettede derefter plejen ud fra dem. Og det tyder på, at de ældre foretrækker mere tid til den individuelle pleje frem for gruppeaktiviteter. Medarbejderne er blevet mere positive over for at skulle sikre de ældres selvbestemmelse, lige som de oplever, at det er mere anerkendt blandt kolleger at bruge tid og opmærksomhed på den enkelte ældre. Alt i alt førte det til større arbejdsglæde og mindre sygefravær. Evalueringen viste også, at det er afgørende for projekternes succes, at plejemedarbejderne er inddraget i implementeringen af metoderne, og at arbejdet får tilstrækkelig opmærksomhed fra ledelsens side. C. Thorgaard og I.B. Hougaard: Metoder til kvalitet i ældreplejen. Evaluering af et metodeudviklingsprojekt, SFI 08:05. Pris 80 kr., kan downloades på SFIs hjemmeside.
Mens ældres lyst til sex er som alle andres, kan trangen blive så voldsom og sygelig blandt demente ældre, at lægerne giver lykkepiller for at forhindre, at de forgriber sig på personale, besøgende eller andre beboere på plejehjemmet. Hvorfor det sker, gisner man om. Men en af teorierne går på, at hjernen langsomt ændres, så disse ældre mister hæmningerne. Pillerne er egentligt opfundet til at dæmpe depressioner, men en af de udbredte bivirkninger er, at lysten til sex forsvinder. I mere slemme tilfælde kan man prøve med præparatet Androcur, der virker som kemisk kastration, men det giver risiko for blodpropper. Begge midler virker i halvdelen af tilfældene, siger psykiateren Peder Christensen, der er specialist i ældre patienter ved Psykiatrisk Region Syddanmark. Judith Rosenkrans, der er tidligere leder af et plejehjem og i dag underviser plejehjemspersonale i at håndtere de gamles behov for et sexliv, mener, at lægerne ofte er alt for hurtige til at give lykkepiller. I stedet foreslår hun mere menneskelig kontakt som massage, hjælp til sex i form af sexlegetøj til kvinder eller tilbud om at skaffe en prostitueret. Dette sidste har været meget diskuteret i omsorgskredse. Men ellers er ældres sexliv i høj grad som alle andres, og ser ud til at blive bedre med årene. Et studie fra England viste, at kvinder over 50 år ganske vist havde mindre sex end yngre, men til gengæld var det bedre. Ligeledes lyder det fra Norge, at mænd i 50’erne er mere tilfredse i sengen end mænd i 30’erne. Kilder: Nyhedsavisen 10.3. og Fyens Stiftstidende 17.3.2008.
Flere ældre danskere 1. januar i år var der 374.291 personer i alderen 60-64 år. Det er det højeste antal nogensinde og 51 pct. flere end for 10 år siden. Til gengæld er antallet af unge i alderen 20-24 år nu kun 303.797, hvilket er 15 pct. færre end for 10 år siden. Mens folketallet er steget overalt i landet, er det kun faldet på Bornholm, hvor der nu er 222 færre indbyggere end i fjor. I Grønland er befolkningstallet dalende og er faldet tre år i træk og er nu nede på 56.462 personer. Faldet er på et år 186 personer. Faldet er især udtalt for børn og unge under 15 år, mens der er en svag stigning blandt de ældre over 62 år. Kilder: Grønlands Statistik 2.3. og Danmarks Statistik 13.3.2008.
Sympatikonflikt varslet FOA har sendt første varsel om sympatikonflikt til de private virksomheder, der arbejder under fritvalgsordningen i ældreplejen. “Vi vil gerne sikre, at en kommende konflikt med kommuner og regioner bliver så effektiv som muligt. Private virksomheder kan altså ikke benytte konflikten til at gå på strandhugst efter nye ordrer”, siger FOA’s formand Dennis Kristensen. Forligsmanden har sendt FOA og de to arbejdsgivere, KL og Danske Regioner, tilbage til forhandlingsbordet med besked om at stille med en plan for forhandling af de udestående uenigheder. Planen præsenteres for forligsmanden i morgen, onsdag. Derimod har forligsmanden ikke udsat den kommende konflikt, men ifølge forbundsformanden kan dette ventes ved morgendagens møde. I så fald kan konflikten tidligst træde i kraft 20. april. FOA har en række delforlig på de fleste (små) overenskomster, mens den store fællesoverenskomst på social- og sundhedsområdet endnu ikke er på plads. Mens en storkonflikt inden for kvindefagene rykker nærmere, smuldrer det politiske flertal, bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF, der kort før jul foreslog regeringen at nedsætte et ligelønskommission. Derfor vil SF nu fremsætte et lignende forslag i Folketinget, men det vil DF ikke stemme for. Ifølge DF’s finanspolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl, er sådan et forslag “malplaceret” og “et slag i luften”, som han frygter vil smide benzin på bålet forud for en konfliktsituation. Han henviser til, at regeringen vil støtte en ligelønskommission, men regeringen har ikke lovet noget, lyder det fra både de konservative og Venstre. I Danmark tjener en offentligt ansat – typisk kvinde – 73 kr., hver gang en privatansat med en mellemlang uddannelse – typisk en mand – tjener 100 kr., oplyser sygeplejerskernes formand Connie Kruchow i et brev til finansminister Lars Løkke Rasmussen. En ligelønskommission nedsat af den norske regering er netop kommet med sin analyse og har anbefalet, at udvalgte kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor skal have et lønløft. Løftet skal finansieres på den norske finanslov med tre mia. kr. Kilder: Ritzau 17. og 19.3., FOA’s hjemmeside 19.3. samt Politiken 22.3.2008.
Regeltyranni øger sygefravær De ansatte i Københavns Kommune bliver mere og mere syge. En væsentlig årsag til det stigende sygefravær er det øgede regeltyranni. Men berøringsangst over for syge medarbejdere, manglende ledelse, hyppige omstruktureringer samt voksende afstand mellem forvaltningen og den enkelte institution er andre årsager til, at antallet af langtidssyge er steget med hele 20 pct. på bare to år. Dertil kommer, at langtidssyge sosu-assistenter, pædagoger og lærere samt kontorfolk er fraværende i endnu længere perioder end tidligere, fremgår det af en undersøgelse foretaget af ReD Associates for Københavns Kommune. Et af parametrene er ‘lav arbejdsglæde’ og her viser det sig, at pres på kerneydelserne forringer medarbejdernes arbejdsglæde. Et stort flertal blandt medarbejderne samt lederne på sosu- og pædagogområdet mener, at krav og regler om dokumentation undergraver deres daglige arbejde. Mange oplever for eksempel de såkaldte kvalitetsstandarder inden for ældreplejen som totalt uvedkommende, og de lever ikke op til deres ide om god ældrepleje. Danmark er nu havnet i den situation, at flere personer i dag er væk fra arbejdsmarkedet pga. sygdom end pga. ledighed. Det samlede sygefravær svarer til, at op imod 150.000 danskere bliver hjemme fra arbejdet hele året rundt. Hvis sygefraværet blandt FOA-medlemmer ville falde med blot tre dage om året, ville det spare de offentlige kasser for 700 mio. kr. årligt. Renset for køns- og alderssammensætninger ligger f.eks. kontorpersonalet hele 7,6 dage under gennemsnittet, mens sosu-erne har 7,2 dage mere end det normale sygefravær – altså en forskel på over 14 dage. De hårdest ramte kommuner hvad angår sygefravær er Slagelse, Gribskov, Ishøj, Næstved og København – hvor merudgifterne for sidstnævnte er på 134,2 mio. kr. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM11, 25 marts 2008.
Tobak forbudt ved banko Hvis landets bankocentre ikke overholder rygeloven, vanker der bøder og i yderste konsekvens besøg af politiet, fremgår det af et svar fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til socialdemokraten Jens Christian Lund. Sidstnævnte har hæftet sig ved, at flere bankocentre er begyndt at sælge medlemskort ved indgangen for småpenge for derved at kunne hævde, at der er tale om en ‘lukket forening’, hvor rygeloven ikke gælder. Men det går ikke, påpeger ministeren, for når alle kan melde sig ind i en forening, er den ikke lukket. Det forsøger formanden for ‘Centrum Bingo’ i Kolding, Preben Solgaard, at omgå: “Vi har lavet en forening, der hedder ‘Bingo for rygere’. Den skal du være ryger for at melde dig ind i, så dermed er der ikke længere tale om ‘offentlig adgang’”, siger formanden. Kilde: Politiken 13.3.2008.
Ventetid til sygehusbehandling Ventetid til sygehusbehandling i 1. halvår af 2007 var i gennemsnit 45 dage, mens den i samme periode 2006 var 42 dage. Opgørelsen omfatter den såkaldt erfarede ventetid, som er den ventetid, patienten har haft fra første henvisning til sygehuset, til at behandlingen finder sted. Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, Marts 2008.
Dans kalder minder frem Vals, polka og charleston har i otte uger og i tiden op til påske været på plakaten på Plejehjemmet Kredsens Hus på Frederiksberg. Det kaldes ‘erindringsdans’, og formålet har været, at give ældre med svækket hukommelse genkendelige minder. Mange ældre har gået til dans som unge, så den motoriske del sidder fast i dem, og når de hører musik fra deres ungdom, kommer minderne fra en svunden tid tilbage. “Dansen er med til at give dem en identitetsfølelse igen”, siger Susanne Rishøj, der er demenskonsulent og ophavsmand til ideen. Danseeventyret er slut for i år, men sandsynligvis gentager man det til næste efterår. Erindringsdanseprojektet er støttet af Velfærdsministeriet. Kilde: Politiken 16.3.2008.
Den er gal med kvaliteten Iveren efter at måle og dokumentere kvaliteten af den offentlige sektor i Danmark er ikke ubetinget en succes. “På sine dårlige dage handler kvalitetsudvikling om, hvor lang tid der må gå, før en eller anden forvalter får sendt et papir fra en bunke til en anden. Der er sjældent nogen, som for alvor sætter sig ned og tænker over, om det i virkeligheden har noget med kvalitet at gøre”, siger Peter Dahler-Larsen, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Og han fortsætter: “I dag handler det om at sikre, at frikadellerne på landets plejehjem er 36 grader, når de bliver serveret, og vandet i den kolde hane er 17 grader. Man er altså helt nede på mikroniveau, når man begynder at kvalitetssikre frikadeller”. Ifølge Dahler-Larsen gemmer politikerne sig bag kvalitetsmålene, så risikoen og ansvaret for at der går noget galt ender hos alle andre end dem selv: ”Hvis et plejehjem glemmer en gammel dame ude på toilettet, eller en børnehave har glemt et barn på en skovtur, så gælder det for ministeren om at undgå ansvaret. Det er lettest, hvis en international organisation har sat standarder for området samtidig med, at varen leveres lokalt, for så kan politikeren bare forholde sig som tilskuer. Han har ikke sat standarderne, og han har ikke direkte noget at gøre med, om de efterleves. Han skal bare mande sig op og sige, at nu må nogen sørme tage sig sammen”. Samtidig mener han, at politikerne bruger kvalitetstiltagene som en måde at beskytte sig imod, at noget uforudset skal snige sig ind: “Alene ordet ‘kvalitetssikring’ peger i den retning, fordi det indirekte lover, at hvis bare systemerne er i orden, så er kvaliteten sikret, og intet ubehageligt kan ske”. Samtidig finder han, at det er et problem, at mange af kvalitetstiltagene lanceres samtidig landet over, uden at man på forhånd har testet, om de virker efter hensigten. I stedet bør man lave mindre pilotprojekter til afprøvning. Dahler-Larsen finder det også på tide, at regeringen indser, at kvalitetsiveren kan være skadelig for den offentlige sektors evne til at rekruttere personale. For kun ved at skifte nogle af kontrakterne og indikatorerne ud med anerkendelse af den faglige stolthed og samvittighed kan job i den offentlige sektor igen blive attraktive. “Måske er løsningen at indføre et dokumentationsstop efter samme princip som skattestoppet, så man ikke indfører et nyt dokumentationskrav, uden at fjerne et gammelt”, siger han. Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, nr. 10, 2008.
Flere og flere kronisk syge Danmark er ved at være et samfund af kronisk syge. Mellem hver fjerde og hver femte har en kronisk diagnose, og man risikerer, at det lammer sygehusene, hvis ikke forebyggelse og behandling i eget hjem kommer op at stå. Det vurderer sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. Danskere med kroniske sygdomme som sukkersyge, rygerlunger, kræft og sygdomme i hjertet runder en million. Dertil kommer psykisk syge, astma og allergi samt sygdomme i bevægeapparatet. “Hvis vi ikke får styr på de mange kronisk syge, og de fortsætter med at ryge ud og ind af sygehusene, sander sundhedssystemet til. Udfordringen er blevet så stor, fordi befolkningen bliver ældre og ældre, og vi samtidig nu mærker regningen for en lang række livsstilssygdomme”. En stor del af indsatsen bør ifølge Kjeld Møller Pedersen rette sig imod den syge selv, som må være med til at holde sin sygdom i ave. KL’s formand Erik Fabrin er godt klar over den store opgave, der øges i takt med, at sygehusene udskriver patienterne stadig hurtigere. Men så kan det ikke nytte, mener han, at bruge de fleste sundhedspenge på sygehusene og alt for få til forebyggelse og rehabilitering ude i kommunerne. Derfor vil han ved forårets økonomiforhandlinger møde op med et krav om 580 mio. kr. ekstra til opgaven – hvert år. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 22.3.2008.
De ældre vil bo, hvor det sker De ældre vil være ‘where the shit happens! - altså der hvor det sker. Ældre Sagen har netop gennemført en undersøgelse af ældres boligforhold, og de ældre synes at ville være lige der, hvor det sker. “Alle undersøgelser viser, at fremtidens ældre vil bo midt i livet, hvor der sker noget, og ikke kun sammen med mennesker, der afspejler dem selv aldersmæssigt”, siger boligpolitisk konsulent Margrethe Kähler. Kilde: Boligmarkedet, Villaer 17.3.2008.
98-årig for frisk til plejehjem Agnes Møller var med sine 98 år den ældste beboer på plejehjemmet i Thisted, men hun var for frisk til at blive boende. Derfor måtte hun i stedet flytte ind i en ældrebolig nær ved plejehjemmet. “I forhold til de andre kan jeg da godt se det. Mange af dem har lammelser og kan ikke huske noget”, forklarer Agnes Møller om sine tidligere medbeboere, som i mange tilfælde var op til 25 år yngre end hende. Den 98-åriges forstand er intakt, og med en smule kommunal hjælp er den ældre dame i så god form, at plejehjemmet ikke kunne lade hende blive boende. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 17.3.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret