Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Kommunerne vender sig mod ny spareplan Regeringens forslag til, hvordan kommuner kan komme lettere gennem krisen og frigøre 10 mia. kr. ved bl.a. digitalisering af dokumenter, nedbringelse af sygefravær og administrative effektiviseringer, er en omgang varm luft, lyder det fra KL’s to nye førstemænd, Jan Trøjborg og Erik Fabrin. Alene ældreområdet skal ifølge regeringen spare 2,5 mia. kr. “Vi arbejder dagligt med områderne, og selvfølgelig kan de gøres bedre. Men regeringen skal ikke foregøgle befolkningen, at der ligger 10 mia. kr. ude i kommunerne, som ikke arbejder. Hvis vi skal have flere penge, er vi nødt til at spare rigtige ydelser væk”, siger den afgående KL-formand Erik Fabrin, der fortsætter: ”Bare vi graver dybt nok ned i maskinrummet, finder vi guldet. Det er for naivt. Og det er signalforvirring. For der er ikke penge nok”. Kommunerne frygter, at de kommer til at gøre det beskidte arbejde og tage alle tæskene, fordi Folketingets partier ikke tør gennemføre rigtige reformer som brugerbetaling og afskaffelse af efterlønnen. Besparelserne vil bl.a. komme pga. den demografiske udvikling, og fordi sundhedsvæsnet skal have flere penge. Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har bebudet nulvækst i kommunerne, hvilket betyder, at de offentlige udgifter kun må stige med den almindelige løn- og prisudvikling. Han peger på, at mens nogle kommuner har 18 administrative medarbejdere per 1.000 indbyggere, har andre kun 11. Han mener også, der er et stort potentiale ved fællesindkøb på tværs af kommunegrænserne. Der indledes forhandlinger til juni om kommunernes økonomi for næste år. Seks ud af ti borgmestre mener ikke, at det er i orden med nulvækst i 2011. Men Dansk Folkeparti har ikke meget tilovers for kommunernes kritik, og det blev ikke bedre af, at Erik Fabrin hånede partiets “tilfældige gaver” for 300 mio. kr. til de ældre. Dansk Industri mener, at der er 15 mia. kr. at spare for kommunerne ved et bedre offentligt-privat samarbejde. “Man fodrer kommunerne med penge, sådan, at havde det været gæs, ville der have været tale om dyrplageri”, siger DI’s viceadministrerende direktør Ole Krog. I KL er man forundret over DI’s angreb. For et par år siden indgik KL en aftale med regeringen om mere konkurrence i kommunerne, så 26,5 pct. af opgaverne skal være udsat for konkurrence. Dette mål ventes opfyldt i 2011. Der er også kritik fra EU. EU-kommissionen tror ikke, at regeringen vil være i stand til at holde den offentlige sektor i ro fra 2011, og kommissionen mener, at regeringens skøn i det såkaldte økonomiske kovergensprogram for den økonomiske vækst næste år er for optimistisk, og at programmet næppe kan få bugt med underskuddet. I stedet vil det kræve arbejdsmarkedsreformer og farvel til skattestoppet, emner EU-Kommissionen. Også professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen har kigget lidt på tallene. Fra 1992 til i dag er det offentlige forbrug steget med over 40 pct. i faste priser, og han undrer sig over, hvor pengene er blevet af. Der er kommet bedre service på visse områder – dog er der skåret 30-40 pct. ned på hjemmehjælpen til rengøring – “og på sundhedsområdet har regeringen reelt afmonteret bremserne”. Noget er gået til administration, men hovedparten er tilsyneladende gået til mere visitation, registrering og kontrol. Kilder: Danske Kommuner 18.3., Politiken 19., 20., 23., og 25.3., Ritzau 21.3. og Information 30.3.2010.
Generationskampen Økonomiske interessemodsætninger mellem unge og ældre vil sætte fremtidens politiske dagsorden i Europa - og Danmark går næppe fri. "Der er slet ingen tvivl om, at generationskløften er på vej til at blive en af de to eller tre dominerende konfliktlinjer i Europa. Generationskonflikten er allerede dominerende i lande som Portugal, Spanien og Italien", siger professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School. Årsagerne skal bl.a. søges i arbejdsmarkedsreformer, der vil gøre det lettere at hyre og dermed gavne de unge, men også gøre det lettere at fyre og dermed skade de ældre. Pensionsreformer vil mindske velfærdsregningen til de yngre, men også forkorte de ældres otium og formindske deres pensioner. Og enhver reform med lavere skat på arbejde og højere skat på boliger indebærer en omfordeling fra ældre til yngre, fordi det bliver billigere for unge at købe nyt, mens de - typisk ældre - boligejeres mursten vil falde i værdi. I Storbritannien har den konservative parlamentariker Davis Willetts skabt voldsom debat med bogen 'The Pinch: How the Baby Boomers Took Their Children's Future - And Why They Should Give it Back' (Hvordan babyboomerne stjal deres børns fremtid og hvorfor de burde give den tilbage). Willetts hovedpointe er, at Europa ikke har haft så klare interessekonflikter, siden klassekampen blev lagt i graven. Og han påstår, at det vil få politiske konsekvenser allerede ved det kommende parlamentsvalg. Willetts har således regnet sig frem til, at de 45-65-årige har en samlet formue på 3.500 mia. pund, hvorimod dem under 45 år må nøjes med 900 mia. pund tilsammen. Professor og fhv. overvismand Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i en politik, der baserer sig på opfattelsen af ældre som økonomisk svage pensionister, som skal have tilskud til boliger, briller og buskort. Omvendt erkender Ove Kaj Pedersen det, han kalder "den konservative klemme", der indebærer, at jo flere vælgere, der nyder godt af velfærdsstaten, jo sværere er det at reformere den, så den ikke bliver til en underskudsforretning. Kilde: Information 18.3.2010.
DF vil af med regionerne Dansk Folkeparti har fulgt op på en af de konservatives kongstanker: Afskaf regionerne. Partiet kræver nu en plan for afvikling. Det sker samtidig med, at regeringen og regionerne selv er klar over, at de sidder ved eksamensbordet. Det sker efter et år med sprængte budgetter og uden udsigt til massive tilskud fra statskassen. Regionerne skal bevise, at de er de rigtige til at drive sygehusene og gøre det, selv om pengene er små. Og det tror DF ikke, de kan. “Vi vil have regionerne nedlagt, og derfor beder vi nu regeringen om en plan for, hvem der bedst kan overtage opgaverne, og hvordan vi laver en udfasningsplan. Det er Folketinget, der styrer bevillingerne til sygehusene, og vi mener, det er bedst, hvis dem, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der bliver spillet”, siger DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl. Planen skal laves nu, så den kan nå gennem Folketinget inden næste regionsrådsvalg i 2013. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder mener, at regionerne skal have en chance for at bevise deres værd. “Men hvis alt alligevel lander på mit bord, så kan det sagtens være, at regionerne bliver nedlagt”, siger han. Ifølge en Megafon-måling er 50 pct. af befolkningen for regionerne, 40 pct. imod, mens 10 pct. ved ikke. Danske Regioner er ellers klar med et fornyet milliardkrav til statskassen. Der skal bruges 2 mia. kr., dels til overforbruget i 2010, dels til at dække den naturlige vækst med flere ældre og dyrere behandlinger. Men Haarder bebuder, at regionerne selv skal være med til at skaffe en del af pengene. Socialdemokraterne og SF har foreslået, at sygehusene sælger medicin til patienter, der udskrives, og dermed tjener 500 mio. kr. om året. Oppositionen vil også sørge for, at kun de mest syge patienter får krav på behandling efter en måned. Endelig foreslår de gebyr for udeblivelse fra operationer, mere konkurrenceudbud og et krav om, at privathospitaler skal betale erstatninger til patienter, hvis noget går galt. Ifølge en måling fra Catinét for Ugebrevet A4 går flertallet af danskerne ind for, at volden i gaderne skal stoppes og sygehusene fungere. Dette vejer tungere end den finansielle krise og velfærden. Den fordelingspolitiske frygt for arbejdsløshed kommer først ind på en tredjeplads på danskernes liste. Kilder: Ritzau 21.3. og Politiken 25. og 26.3.2010.
Ældresommerland Knap 83 pct. af de danske sommerhusejere er fyldt 45 år, og i løbet af de seneste 20 år er især andelen af sommerhusejere, der er mellem 55 og 64 år, steget kraftigt, viser en ny undersøgelse fra Center for Bolig og Velfærd. "Allerede i 1980'erne begyndte de yngste grupper af samfundet at fravælge at købe sommerhus. Hvis det ikke var for udlejning og besøg hos bedsteforældrene, ville der stort set ikke være børn i mange sommerhusområder", siger ph.d. Anne-Mette Hjalager, Syddansk Universitet. Hun har undersøgt udviklingen i ejersammensætningen for ca. 220.000 danske sommerhuse fra 1984 til 2008. I dag er de typiske sommerhusejere et par på efterløn eller pension. Flere end hver fjerde sommerhusejer har sagt farvel til arbejdsmarkedet. Når børnefamilierne svigter skyldes det lysten til mere eksotiske rejsemål, men også at sommerhuset koster penge og besvær med vedligeholdelsen. Det øger frygten for, at der sker en forsumpning, når de nuværende midaldrende sommerhusejere om 10-20 år ikke længere magter at have deres sommerhus. Kilder: Kristeligt Dagblad 19.3. og Politiken 3.4.2010.
SF: Mere flex i efterløn Den nuværende efterlønsordning skal ændres, så flere kan arbejde længere. Det mener SF's formand Villy Søvndal. For ham at se er et af problemerne med efterlønsordningen, at modregningen selv for lavtlønnede er ekstrem hård., dvs. at man får meget lidt ud af at arbejde. Han vil dog ikke ændre på tidspunktet for, hvornår man kan komme på efterløn. Socialdemokraterne har ikke udtalt sig om sagen, hvorimod de radikale er begejstret for SF's tanker. Venstre afviser, mens Dansk Folkeparti beder SF om at stoppe med at tale om ændring i efterlønnen; "Man skal stoppe debatten om efterløn. Uanset hvad SF har af overvejelser, så betyder det at rejse debatten blot, at dem, der vil afskaffe den og forringe den, får blod på tanden. Det vil skabe usikkerhed for mange mennesker, og det er der ingen grund til", siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Kilde: Politiken 30.3.2010.
Overbehandling af de stærke Sundhedsudgifterne er ved at løbe løbsk. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der i løbet af få årtier mangle 54 mia. kr. om året herhjemme. En af grundene er overbehandling af den stærkeste del af befolkningen. "Regeringen har skabt et system, der altid belønner behandling, selv om den bedste behandling mange gange er ikke at behandle", siger sygehusdirektør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen. Han mener, at den unødvendige behandling er spild af penge, og det spild vurderer han til at udgøre en tredjedel af samtlige udgiftsstigninger. Der er skabt et efterspørgselssystem, mener direktør for Dansk Sygehusinstitut, Jes Søgaard. "Nu er ventelisterne blevet afløst af en markant overbehandling af samfundets stærkeste. De svage bliver til gengæld overladt til sig selv". Dem med småskavanker, der vil gå over af sig selv, kan behandles hurtigere og billigere. Leif Vestergaard peger på, at det skaber en social ulighed i adgangen til sundhedssystemet, "som er systematisk og af stor størrelsesorden". Både Vestergaard og Søgaard mener, at et af midlerne er at give magten tilbage til fagekspertisen. Kilde: Information 3.4.2010.
Ingen besparelser ved udlicitering Udbudsrådet peger i en effektanalyse af privatdrevne plejecentre i Danmark på, at kommunerne kan hente besparelser på driftsomkostningerne på 15-20 pct., hvis driften udliciteres. Men det er ikke de økonomiske gevinster, som man i kommunerne lægger vægt på, når man skal beskrive samarbejdet. "Det er ikke gratis at etablere sådan en udbudskontrakt. Tværtimod har det nogle ikke uvæsentlige omkostninger, som man ikke er sikker på, om man får igen. Vi har i hvert fald ikke kunnet se, at vi har fået de penge tilbage. Så det er ikke økonomien, der alene skal være målet med udliciteringen", siger Kolding Kommunes kommunaldirektør Ingemann Olsen. I øvrigt er kommunaldirektøren lige blevet fritstillet for at komme med udtalelser, der betegnes som grove beskyldninger mod kommunalt ansatte for dårlig arbejdsmoral. Der er også kommuner, der har brændt sig på udliciteringen. Således brød et offentligt-privat partnerskab mellem Falck Healthcare og Helsingør Kommune om genoptræningscentret Poppelgården A/S sammen efter kun ni måneder pga. økonomiske uoverensstemmelser. Det har efterladt kommunens politikere mere udliciteringsforskrækkede. Før samarbejdet kollapsede, var der nemlig planer om at bygge et nyt plejecenter som offentligt-privat aktieselskab, hvor driften ville blive udbudt. Men det projekt er efterfølgende blevet skrinlagt. Regeringen har meldt ud, at 31,5 pct. af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes - hvor kommunerne regner med 26,5 pct. i 2011. En ny analyse fra DI viser, at det offentlige samlet kan spare 14,7 mia. kr. ved konsekvent at efterleve best practice inden for udlicitering - her skulle kommunerne alene tegne sig for langt den største part, nemlig9,3 mia. kr. Kilder: Danske Kommuner nr. 8, Mandag Morgen 8.3. og Ritzau 5.4.2010.
Retssikkerheden svækkes på privathospitaler Patienternes retssikkerhed svækkes, når behandlingen udføres på privathospitaler, hos privatpraktiserende læger, specialklinikker mv., selv om det offentlige betaler. Det fremgår af en juridisk doktorafhandling - 'Privatisering og Patientrettigheder' - som Helle Bødker Madsen forsvarer ved Aarhus Universitet den 9. april. Det viser sig bl.a. i, at patienterne ikke har samme rettigheder i forhold til journalindsigt, ikke har samme ankemuligheder og i øvrigt kan afvises, hvis privathospitalet ikke ønsker vedkommende som patient. De private aktører er således ikke uvildige. Den offentligt betalte omsætning på privathospitalerne var i 2003 på 400-500 mio. kr. og ventes i 2010 at stige til 1-1,2 mia. kr., svarende til 1,5-2 pct. af de offentlige somatiske sygehusudgifter. Indregnes patienter med sundhedsforsikringer eller dem, der er selvbetalere, skønnes omsætningen på privathospitalerne i 2008-2009 at ligge på et sted mellem 2 og 3 mia. kr., svarende til 3-4 pct. af de offentlige somatiske sygehuse. Privathospitalerne har ca. 80 heltidsansatte speciallæger og 400-500 sygeplejersker, hvilket skal ses i forhold til omkring 5.000 overlæger og 30.000 sygeplejersker på offentlige sygehuse. Kilde: Politiken 3.4.2010.
Geriatriske patienter Trods en forskel i indlæggelsestiden for geriatriske patienter fra i snit 17 dage i Region Sjælland til 10 dage i Region Midtjylland har man ikke viden om, hvorvidt der er tale om gode eller dårlige patientforløb, siger direktør fra Danske Patienter Morten Freil. Det er et problem, mener han. Kilde: Ritzau 2.4.2010.
Unge: Rige skal have mindre pension Ungdomspolitikerne fra de tre store oppositionspartier kræver, at en kommende centrumvenstreregering tager et opgør med de universelle velfærdsydelser. “Selve velfærdsydelserne er i løbet af de seneste år blevet markant forringet. For os er det vigtigere, at vi prioriterer at gøre vores fælles institutioner stærkere, end at alle modtager det samme”, siger Peter Hummelgaard Thomasen, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU. I et fælles indlæg i centrum-venstre tænketanken Ceveas' tidsskrift Vision foreslår DSU-formanden og formændene for SF’s Ungdom og De Radikales Ungdom, at folkepensionen, ældrechecken og børnetilskuddene i højere grad bliver rettet mod dem, der har behov. Mere end halvdelen af befolkningen (58 pct.) støtter den nye KL-formand Jan Trøjborgs forslag om, at ældre med penge på kontoen selv dækker udgiften til praktisk hjælp i hjemmet, viser en meningsmåling lavet for Politiken og TV2. “Det er åbenlyst, at der vokser en større og større ulighed blandt pensionister. Derfor synes danskerne, det er en god idé, at velhavende pensionister betaler rengøringshjælpen”, siger samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet. Kilder: Ritzau 20.3. og Politiken 27.3.2010.
Etniske plejehjem Modellen med det jødiske plejehjem Deborah Centeret har vakt interesse blandt andet i det muslimske miljø, hvor man er klar over, at der om 10-20 år vil være et stort antal ældre indvandrere, der skal på plejehjem. I løbet af foråret vil Borgerrepræsentationen i København afholde et seminar om sagen. Undersøgelser har vist, at der findes en del fordomme over for danske plejehjem. Folk tror, de skal ligge på sovesal, og bl.a. derfor er en række besøg i virkeligheden under planlægning. Deborah Centeret blev indviet for tre år siden, da de to tidligere plejebeboelser Meyers Minde og N.J. Frænckels Stiftelse var blevet nedlagt. Institutionen er selvejende og kører under opsyn af Det Mosaiske Troessamfund, men der er overenskomst med Københavns Kommune, der har opstillet en række krav for at kunne finansiere driften og aflønne medarbejderne. Rent teknisk foregår det ved, at kommunen udmåler det antal minutter til hver enkelt beboer, som hun eller han skønnes at have brug for, og det udløser så en pose penge. Centeret får råd til sabbat og højtider ved at spare andre steder, f.eks. på Tivoli-ture, udflugter og underholdning - som man til gengæld søger gennemført med fondsmidler og frivillige hjælpere. Kilde: Weekendavisen 31.3.2010.
Bedsteforældre på Facebook Bedsteforældregenerationen har for alvor fået øjnene op for Facebook, hvor de både holder kontakt med venner og ikke mindst følger med i børnebørnenes gøren og laden. På blot et år er antallet af danskere over 55 år på Facebook mere end fordoblet. Omkring 205.000 ældre har i dag oprettet en profil. I samme periode er det samlede antal danskere på Facebook kun vokset marginalt fra lidt under 2 mio. til omkring 2,3 mio., viser en søgning på Facebooks annonceringsværktøjer. Kilde: Berlingske Tidende 22.3.2010.
Er det sex? Mens stort set alle mellem 29-65 år mener, at et vaginalt samleje er at forstå som sex, så er 50 pct. af de mænd over 65 år, der har svaret på spørgsmålene fra Kinsey Institut ved Indiana University i USA, uenige heri, lige som 23 pct. af de unge mænd mellem 19-29 år svarer nej til spørgsmålet. Hele 30 pct. af samtlige 486 adspurgte, mente ikke, at man med rette kan kalde oralsex for 'sex'. Så fhv. præsident Bill Clinton var således ikke alene om at mene, at oralsex ikke rigtig tæller... Kilde: Information 22.3.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret