Videnscentret – VpÆ
|
HUSK møde om svært overvægtige gamle
HUSK møde om svært overvægtige gamle Videnscenter på Ældreområdet og EGV arrangerer gå-hjem-møde om 'Svært overvægtige gamle' 11. maj 2009 kl. 15-17 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12 i København. Seniorforsker Merete Platz har for netop gennemført en analyse af levekårene for svært overvægtige ældre. For man kan frygte, at der blandt gamle mennesker med betydelig overvægt er flere, som har problemer med mobilitet og førlighed. Dette kan let føre til inaktivitet og begrænsede udfoldelsesmuligheder og livskvalitet, hvilket kan marginalisere de svært overvægtige gamle i forhold til et indholdsrigt socialt liv. Der har hidtil manglet viden herom. Analyserne er baseret på nyeste data fra en stor interviewundersøgelse – kaldet Ældredatabasen. På mødet fremlægger Merete Platz sine resultater, og derefter kommer forskellige andre indlæg af Christine E. Swane, direktør for EGV-Fonden, overlæge Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, professor Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse og formand for socialcheferne Ole Pass. I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause. I forbindelse med gå-hjemmødet udgives en rapport med resultaterne af Merete Platz’ analyse, som udleveres til deltagerne. Det er gratis at deltage. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer. Eller ring til os på 39 40 10 10 mellem kl. 9.30 - 15. Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet.
Også debatmøde om vold Videnscenter på Ældreområdet gentager debatmødet om ældre og vold 18. juni kl. 13-15 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48,5000 Odense Der vil være indlæag af fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge, overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, som begge har lavet undersøgelser om overgreb mod ældre, forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard, der vil tale om, hvorvidt ældre skal være bange for overfald og tyveri og faglig konsulent Jens Folkersen, FOA, der vil fortælle om de overgreb, medarbejderne i ældresektoren er udsat for, fra de ældres side. Der er gratis adgang til arrangementet. Tilmelding skal ske pr. mail til mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer. Eller ring til os på 39 40 10 10 mellem kl. 9.30 - 15. Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet.
Tre år længere En middellevetid for danskerne på yderligere tre år var det mål, regeringen fastsatte i forbindelse med nedsættelse af Forebyggelseskommissionen. Det er fra flere sider blevet kritiseret for at være for lavt et ambitionsniveau. Men nu foreligger rapporten fra kommissionen med sine 52 anbefalinger, der bl.a. omtaler forebyggelse af faldulykker ved brug af forebyggende hjemmebesøg (siderne 326-330) og tidlig opsporing af KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme (siderne 316-328). Den gennemsnitlige vækst i middellevetiden har fra 1995 til 2006 været på tre måneder om året. I de seneste 10 år er middellevetiden løftet med to et halvt år. Fra 1995 til i dag er det især dødeligheden for de ældste aldersgrupper, der reduceres, hedder det i rapporten. Det er ingen nyhed at mænd og kvinder med lang uddannelse lever længere, svarende til hele tre år - eller det antal år, de går længere i skole. Og deres livskvalitet er også bedre. De dårligst uddannede ryger for meget (i dag er godt 15 pct. af danskerne storrygere), spiser for fedt og får for lidt motion. Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil ikke følge kommissionens forslag om, at det kun må være tilladt at ryge enten udendørs eller i eget hjem, at tobaksvarer skal gemmes væk i kiosker, og at prisen skal op på 50 kr. for en pakke 20 stk. cigaretter. Han henviser til, at det blot vil fremme grænsehandlen. Når det kommer til alkohol, drikker 10 pct. af danskerne med kort uddannelse for meget (for meget er her Sundhedsstyrelsens mål med 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd). Men - når det gælder danskere med mellemlange og lange uddannelser er andelen af stordrikkere henholdsvis 16 og 14 pct. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser desuden, at der er flere, der drikker for meget, blandt selvstændige og topledere end blandt lønmodtagere og studerende. Brug og misbrug af alkohol belaster hvert år hospitalerne med ca. 100.000 patienter, samtidig med at alkohol kan føre til forskellige kroniske sygdomme. Kilde: Sundhedsministeriet, DR P1, jp.dk og Politiken 21.4.2009. I Lars Løkke Rasmussens første tale som statsminister i Folketinget var det småt med omtalen af ældreomsorgen. Talen betegnes som “småkedelig og teknokratisk”, og statsministeren fik det skudsmål, at han nærmest optrådte som en en vikar. Mens han 29 gange omtalte krisen, blev velfærd kun nævnt otte gange. Bl.a. med følgende: “Velfærdsamfundet er med til at bære os gennem krisen. Og uanset krisen skal vi blive ved med at udvikle vores velfærdssamfund. Moderne velfærd tager udgangspunkt i mennesker, ikke i systemet. Igennem hele min politiske karriere har det været en ledetråd at modernisere og udbygge det velfærdsamfund, jeg selv er vokset op med”. Hvordan han vil gøre det, fremgik af at ‘vi’ på den ene side skal være bedre til at møde det modere menneskes individuelle krav og på den anden side tage hånd om de svageste. Statsministeren fortsatte: “Når jeg taler om at møde det moderne menneskes individuelle krav, bliver det ofte udlagt som udlicitering og frit valg. Det kan det også være, men det er bestemt meget andet og mere end det. Det drejer sig om at tilbyde fleksible løsninger i stedet for standardvarer – alle de steder, hvor det er muligt og bedre at møde borgerens behov”. Det betyder bl.a. at ”udvikle en ældreservice med respekt for den ældres personlige integritet og egne valg” og “at udvikle et sundhedssystem af højeste faglige standard, som også er til stede i lokalsamfundet”. Dog – ifl. statsministeren uden at kvæle iderigdom og virkelyst i unødigt bureaukrati og detailregulering. I talen blev også en national forebyggelsesplan nævnt, hvis klare mål er at “vi skal alle sammen have de bedste muligheder for selv at tage et ansvar for vores helbred”. Og så har vi fået ny socialminister. Hun hedder Karen som den forrige, og Ellemann til efternavn. Kilder: Statsministeriet 14.4.2009.
Adgang til nettet bør være en menneskeret Europa-Parlamentet ønsker at få sikret retten til adgang til internettet som en menneskeret på linje med retten til uddannelse. For hvis man ikke kan komme på nettet, hvor en stor del af informationerne ligger, er man udelukket fra adgang til ny viden og er derfor nutidens analfabeter, siger Britta Thomasen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Mens 12 pct. af befolkningen aldrig har prøvet at bruge internettet, har hele 40 pct. af danskerne mellem 60 og 74 år aldrig brugt en computer, og 37 pct. i denne aldersgruppe har ingen internetopkobling i hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik. Dog ligger Danmark på dette felt bedre end mange europæiske lande. Herhjemme er store dele af den offentlige service online. Det gælder bl.a. SKAT, og den offentlige debat, som i langt højere grad end tidligere, foregår på nettet. På det seneste er der atter kommet opmærksomhed om mange af de ældres manglende brug af it. Anledningen er renoveringspuljen på 1,5 mia. kr., hvor boligejere kunne søge om penge til at renovere deres hjem. Men der var mange ældre, der som sagt ikke har computer eller ved, hvordan man søger på nettet. Og alternativet – at det var muligt at søge pr. post – var ikke til stede, da der var tale om et først-til-mølle-princip for ansøgningerne. Ældre Sagen har i den anledning henvendt sig til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, idet organisationen har fået mange henvendelser fra ældre, der føler sig forskelsbehandlet. En enkelt ældre taler ligefrem om at være usynliggjort. Professor Birgit Jæger, Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, har i mange år beskæftiget sig med ældre og it. Hun siger: “Den digitale udvikling går så hurtigt, at ingen kan betragte sig som ‘færdiguddannet’. Selv den bedste computerbruger vil efter fem år på pension opleve, at det er svært at følge med, og det er i det lys, at man skal forstå, hvor uoverskuelig digitaliseringen kan virke for ældre, der aldrig har arbejdet med computere”. Og hun fortsætter: “Når man opretter en pulje, som i så høj grad er baseret på en hurtig ansøgningsproces på nettet, kan det ikke undgå at ramme ældre og mindre ressourcestærke grupper. Ud fra et demokratisk synspunkt er det problematisk, hvis vi i stigende grad indfører systemer, som bestemte befolkningsgrupper ikke kan bruge”. Birgit Jæger mener, at løsningen ligger i, at politikere og myndighederne uddanner borgerne i at kunne overskue og blive en del af udviklingen. Et pc-kørekort alene gør det ikke. Venstres ordfører Michael Aastrup Jensen foreslår, at landets kommuner opretter små it-hjælpecentre. Samme tanker har Britta Thomsen, der gerne vil have, at man i EU sikrer gratis it-undervisning til alle og adgang til en computer i lokalområdet. I mens har mange ældre ifølge AOF-underviser Michael Seistrup det svært med internettet: “Jeg ved, der sidder en masse pensionister derude, som bare håber, at de når at kradse af, inden de bliver tvunget til at bruge en computer”. Kilder: Berlingske Tidende 16.4. og Kristeligt Dagblad 17.4.2009.
1.000 influenzaofre Influenzaen har kostet mange ældre livet i denne vinter. Folk over 65 år kan blive vaccineret gratis, og Sundhedsstyrelsen og kommunerne har de seneste år kørt kampagner for at få de ældre til at tage imod dem. Alligevel har epidemien medført mange dødsfald. Kilde: Berlingske Tidende 21.4.2009. Mulitimedieskatten bortfalder for ældreplejen Efter mange protester fra bl.a. kommunerne har regeringen efter en forhandling med Dansk Folkeparti droppet mulitimedieskattten for bl.a. den kommunale ældrepleje, folkeskolelærerne og de frivillige organisationer. I øvrigt er den reduceret for alle andre. Hedensted Kommune har undersøgt, hvad det ville koste, hvis skatten var blevet indført. I så fald skulle hver sosu-medarbejder have betalt 2.500 kr. i skat for at tage deres multitelefon, PDA’en, med hjem for at kunne være opdateret til arbejdet næste dag. Kilde: Danske Kommuner, nr. 12, 2009.
Hjertepakker Regeringen har indført pakkeforløb for hjertepatienter. Pakkeforløbene igangsættes inden årets udgang og skal sikre, at patienter hurtigere kommer igennem et behandlingsforløb. Sådanne pakker kendes allerede fra kræftområdet, der har betydet, at patienter siden 2007 er kommet gennem et hurtigere og mere strømlinet behandlingsforløb, hvilket har været med til at redde liv. Kilde: Lægemiddelindustriforeningen 17.4.2009.
Ansatte tvinges ned i løn Ned i løn og muligvis op i tid. Det er essensen i et brev, Gribskov Kommune har sendt til sine næsten 400 ansatte i ældresektoren. "Lønnen for den enkelte medarbejder nedsættes til det niveau, PlejeGribskov vurderer som værende passende for den enkelte stilling”, skriver det kommunale plejeselskab. For kommunekassen er slunken, og det får konsekvenser for social- og sundhedspersonalet. Kommunen har fra 30. juni opsagt de lokale lønaftaler. Samtidig vil ansatte, der arbejder under 37 timer om ugen, ryge op på fuld tid. Fagforeningen FOA truer nu med at trække kommunen i retten. Kilde: Ritzau 19.4.2009.
Egen læge skal ikke spørges før patientrejser Står det til Europa-Parlamentet skal EU-borgere have ret til behandling i udlandet på hjemlandets regning, uden at de først skal have en henvisning, dvs. en forhåndsgodkendelse, fra egen læge. Det passer imidlertid ikke formanden for Danske Regioner: “Hvis man får en ny hofte, er den ingenting værd, hvis man ikke får noget genoptræning bagefter. Det er den praktiserende læge og henvisningssystemet, der afgør, at man får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Det system kender man ikke i andre lande. Og med dette forslag er EU langt henne i at ødelægge det”. Kommissionen er blevet tvunget til at skabe mere klarhed over patientrettighederne, fordi en række domme ved EF-domstolen har slået fast, at patienter i unionen har ret til behandling på et hvilket som helst udenlandsk sygehus, hvis der er ‘urimelig’ lang ventetid i hjemlandet. Og derefter at sende regningen hjem. Dorte Sindbjerg Martinsen, associeret professor ved Københavns Universitet og ekspert i patientmobilitet, mener, at regeringerne gør alt for at forhale processen: “Landene frygter bl.a., at patienterne begynder at sammenligne sundhedssystemerne. Hvis man i andre lande kan tilbyde noget, der er bedre og mere effektivt end Danmark, så stiger tilskyndelsen til at rejse til udlandet. Det er nok i det lys, man skal se Bent Hansens bekymring”, siger hun. Kilde: Politiken 18.4.2009.
SAS dømt for aldersdiskrimination Flyselskabet SAS er i Østre Landsret blevet dømt for aldersdiskrimination, og 22 personer er hver tildelt en erstatning på 50.000 kr. Dommen falder, fordi SAS har undladt at betale pension til kabinepersonale over 60 år. Ud over erstatningen har medarbejderne også fået afregnet deres pension med renter. Kilde: Ritzau 17.4.2009.
Ingen penge til de efterladte Tabet af en ægtefælle indebærer ikke blot stor sorg, men ofte også lukkede bankkonti, der betyder, at den efterladte bliver ude af stand til at købe ind og betale for begravelsen. For pengeinstitutterne er forpligtede til at opbevare afdødes værdier på betryggende vis. Det klares af de fleste banker ved at lukke også fælles bankkonti, indtil skifteretten har talt. Hvis den efterladte ægtefælle ikke har sin egen personlige bankkonto, kan der gå uger, før der igen er adgang til at hæve penge og betale regninger, og det kommer ofte som en stor overraskelse for de efterladte. “Vi har, via Finansrådet, prøvet af få bankerne til at foretage en individuel vurdering af, om der i det hele taget er behov for at spærre en afdøds konto, men uden held”, siger Gitte Clausen, der er jurist i Ældre Sagen. Kilde: Frederiksborg Amt Avis 11.4.2009.
Ældre kan ikke ledighedsforsikres Forsikringsselskaberne vil ikke tegne en ledighedsforsikring for lønmodtagere, der er fyldt 60 år. Det viser en rundringning til 10 danske forsikringsselskaber. Vil man tegne en ledighedsforsikring hos en række selskaber skal man være minimum 18 år og ikke ældre end 59 år. Hos Tryg skal man dog ikke være ældre end 54 år. Alm. Brand, Codan og GF Forsikring tegner ikke ledighedsforsikringer. Kilde: Fyens Stiftstidende 11.4.2009.
Vold mod plejepersonale Vold mod de ansatte er et stigende problem på landets plejehjem. Det er især blandt demente beboere, at volden er steget. Ifølge Charlotte Bredahl, som er arbejdsmiljøkonsulent i FOA ifører nogle ansatte sig arm- og benbeskyttere. Ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler mener, at tilbuddene til de demente er for dårlige, ligesom der er behov for bedre uddannelse af personalet. Kilde: DR P1 7.4.2009.
Bombe under kollektive pensioner Regeringen vil indføre en særskat på udbetalinger af pension til lønmodtagere, der betaler topskat. Derfor kan de 12-15 pct., der indbetales til visse kollektive pensionsopsparinger, være en saga blot. Skatten rammer således mere end 60 pct. af alle akademikere, viser beregninger fra Forsikring og Pension, og derfor vil det ikke kunne betale sig at beholde de kollektive ordninger, mener Akademikernes Centralorganisation. Så hvis særskatten kommer, vil AC gøre pensionsopsparing frivillig, når overenskomsterne skal genforhandles i 2011. Men de offentligt ansatte vil dog være tvunget til fortsat at indbetale til de kollektive pensioner, og den forskelsbehandling er helt urimelig, siger Martin Teilmann, direktør i AC. Regeringen overvejer at indføre særskatten på 8 pct. på pensionsudbetalinger, der rammer en grænse på 284.000 kr., om året. Skatten skal indføres for en periode på 15 år og derefter aftrappes med en halv procent om året. Statskassen vil hermed blive 100.000 mio. kr. rigere om året, hvis særskatten bliver indført som kompensation for, at mellemskatten er fjernet. Der er dog andre fordele ved de kollektive pensioner, som regeringen risikerer at udrydde, hvis forslaget bliver gennemført. Forsikring til dækning af sygdom og død er nemlig med i puljen, og det vil være meget dyrere, hvis den enkelte selv skal ud at skaffe det. Kilde: Politiken 8.4.2009.
Hemmelige ventelister Patientforeningen har gennem tre måneder bedt om at få oplyst, hvordan det ser ud med ventelisterne på hospitalsafdelingerne. Foreningen har endnu ikke fået tallene fra hverken Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet. “Det er så grotesk. De vil åbenbart holde tallene hemmelige. Men under konflikten i fjor blev vi da bombarderet med tal fra de ansvarlige politikere. Der blev talt om op mod 276.000 patienter, der skulle være berørt af konflikten. I dag påstår de ansvarlige, at tallene ikke findes”, siger Patientforeningens formand Villy O. Christensen. Kilde: B.T. 16.4.2009.
Mangel på hospicepladser Vi har fået flere hospicer med et par hundrede pladser i alt, men 26.000 danskere tilbringer hvert år deres sidste tid på sygehus, hvor personalet er eksperter i sygdomsbekæmpelse, men ikke eksperter i relation til døden, skriver præsten Paul Zebitz Nielsen. Kilde: Kronikken, Kristeligt Dagblad 14.4.2009.
Pensioner trues af konkurser Et hul i konkursloven betyder, at man skal ringe til sit pensionsselskab hver måned for at sikre sig, at arbejdsgivernes pensionsbidrag er gået ind, ellers kan det være gået tabt for evigt. Hvis ens arbejdsgiver undlader at indbetale til pensionsordningen og siden går konkurs, er det kun de seneste seks måneders bidrag, der bliver dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Det, der går forud, er tabt. Det er ifølge advokat Mikael Marstal, der er souschef i Det Faglige Hus i Esbjerg, konsekvensen af en principiel dom fra Østre Landsret. Mikael Marstal har ført sagen i Landsretten på vegne af et medlem og tabt, og har nu fået afslag på at føre sagen for Højesteret. Justitsministeriet oplyser, at Konkursrådet er klar med anbefaling til lovændringer i april. Og mere pension: Aktiemarkedets nedsmeltning har givet en ny finansiel bevidsthed om risici ved opsparing. Samtidig giver skattereformen 2009 en sidste chance for ekstra pensionsindbetalinger. Som følge af krisen har hver femte dansker overvejet at ændre eller har allerede foretaget ændringer i pensionen. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Userneeds har udført for pensionsselskabet Skandia. Man har udspurgt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 og 65 år. Kilde: Jydske Vestkysten 16.4.og Børsen 17.4.2009.
Småøer mister sygepleje De ældre på den lille sydfynske ø Avernakø skal tage færgen til fastlandet, hvis de har brug for længere og mere omfattende pleje. Øens faste sygeplejerske er sparet væk, og hjemmehjælpen må kun arbejde i hverdagen og ikke længere end til kl. 15. “De ældre føler sig utrygge uden en fast sygeplejerske, og det går ud over deres mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. I stedet bliver de rykket på plejehjem inde på fastlandet”, siger medlem af Faaborg-Midtfyn Kommunes ø-udvalg, Annemarie Genster, Avernakø. Problemet gør sig gældende for flere af de 27 småøer, fortæller Henry Larsen, som er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Og problemerne er voksende, fordi andelen af ældre på småøerne er stigende. Lige nu er hver fjerde af øernes godt 5.000 indbyggere over 67 år. Det er næsten dobbelt så mange som i resten af landet. Kilde: Kristeligt Dagblad 11.4.2009.
Flere iværksættere Undersøgelser fra DJØF og Ingeniørforeningen IDA viser, at 54 pct. drømmer om et liv som selvstændig, og det gælder også den generation, der har rundet et halvt århundrede. Abelone Glahn har skrevet en ny bog rettet mod mennesker over 50, der ønsker at blive selvstændige. Og der er et marked for selvstændige små virksomheder med specialviden, fordi opgaverne i højere grad bliver skræddersyede. Og selvom springet til selvstændig kan virke usikkert, skal de ældre f.eks. ikke tænke på familiestiftelse eller lån til en ny bolig. Desuden er de for længst færdige med deres uddannelse, lyder det fra Abelone Glahn. Kilde: Erhvervsbladet 8.4.2009.
Etisk skred i vor behandling af de ældre I Aktuelle Noter nr. 5 beskrev vi, hvordan de offentligt ansatte oplever, at de ustandselig må gå på kompromis. Denne debat fortsætter: “Medarbejderne på plejehjemmene kommer på den ene side til at opleve mavesår og på den anden side en forråelse. Sådan er det med alt, man ikke kan tage sig ordentligt af. Det bliver man rå over for. Hvis man ikke har tiden til at tage sig af mennesker, bliver man nødt til at fortælle sig selv, at de nok ikke har fortjent bedre. Ellers kan man ikke arbejde i det”, siger Danmarks eneste fuldtidsansatte plejehjemspræst, Carsten Nissen, Plejecenteret Sølund. Han mener ikke kun, at skredet i måden at behandle ældre på hænger sammen med færre hænder og penge. Det hænger måske i endnu højere grad sammen med, at samfundet og de ældre også har andre krav til værdighed og ønsker en bedre behandling. Han påpeger, at der hviler et stort ansvar på de ansattes skuldre, fordi de får lagt andre menneskers værdighed i deres hænder. Og hvis ikke de ansatte har tiden til at leve op til det ansvar, men hele tiden skal skynde sig for at hjælpe et menneske i nød, risikerer de at bukke under, lyder det fra præsten. Kilde: Kristeligt Dagblad 8.4.2009.
Køreplanen lever DSB afviser – trods presseforlydender om det modsatte – at den trykte køreplan er afskaffet. Det er absolut ikke tilfældet, siger planlægningschef i DSB, Ole Raft. Kilde: DSB i dag 7.4.2009.
Bedstemor på Facebook Den 87-årige Gudrun Dalgaard, som bor i en beskyttet bolig på ældrecenteret Vinderup ved Holstebro, fik for en måned siden oprettet sin egen Facebook-profil, fik en e-mailadresse og får hjælp af personalet til at bruge computeren. “Det var min datter Lise, der foreslog, at jeg skulle på Facebook, for de har jo købt sådan et apparat her på centeret”, forklarer Gudrun Dalsgaard om den computer, der står til fri afbenyttelse på ældrecenteret, hvor hun har boet i tre år. Kilde: Kristeligt Dagblad 17.4.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret