Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Forhøjet ældrecheck
Forhøjet ældrecheck Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er blevet enige om fra. 1. januar 2009 at hæve maksimumsbeløbet for ældrechecken til 10.000 kr. Det svarer til en stigning på 2.200 kr. i forhold til gældende sats, og der er ca. 230.000 modtagere, svarende til hver fjerde folkepensionist, der modtager denne ydelse. Udgiften er 480 mio. kr., og den samlede ældrecheck står staten i 2.170 mio. kr. i 2009. For at få folkepensionisterne til at arbejde indføres med jobplanen et bundfradrag på 30.000 kr. ved beregning af ældrecheck, personlige tillæg mv. samt pensionstillæg. Det betyder, at det for de nuværende modtagere af ældrecheck en højere gennemsnitlig ydelse samtidig med at modtagerkredsen udvides med godt 2.000 personer. Merudgift godt 20 mio. kr. fra 2009. I øvrigt er ældrechecken udtænkt i Ældre Sagen i år 2000 med det mål, at de berørte ældre efter skat typisk skulle have 6.000 kr. tilbage. Det opnås nu. Den første ældrecheck kom i 2003 på initiativ af Dansk Folkeparti, der hvert år har sørget for at checken blev forøget. Den samme forligskreds har afsat 438 mio. kr. fra kvalitetspuljen i perioden 2008-2011 til udvikling af forløb for patienter med kronisk sygdom, der oftest rammer ældre. Forløbsprogrammerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Andre 117 mio. kr. er afsat til at kronikere kan blive bedre til at lave egenbehandling. Fra kvalitetspuljen tages også 9,6 mio. kr. årligt i perioden 2009-2011 for at give modtagere af hjemmehjælp ret til én fast kontaktperson. Ikrafttræden 1. januar 2009. Et centralt tema for regeringens drøftelser med kommunerne bliver, hvordan man kan nedbringe antallet af hjemmehjælpere hos den enkelte ældre. Her er ikke afsat nogen midler. Ligeledes fra kvalitetspuljen afsættes der 7,4 mio. kr. til i årene 2009-2011 at gennemføre forsøg i otte kommuner med udvikling og afprøvning af et system, hvor plejepersonale, beboere og pårørende anonymt kan indberette fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen. Der afsættes 24,9 mio.kr. i 2008-2010 til gennemførelse af pilotprojekter med sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet, der i 2011 skal være grundlag for politiske drøftelser med parterne om en national plan. For samme periode afsættes 20 mio. kr. til udvikling af faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet. Kilde: Finansministeriet og Politiken 11.3.2008. Læs mere på: www.fm.dk
Omsorgsrobotter i ældreplejen I den nye finanslovsaftale er der afsat 3 mia. kr. til at udvikle hjælpemidler, som kan aflaste de offentlige omsorgsmedarbejdere. En af mulighederne kan være omsorgsrobotter. Alene i Århus Kommune bruger man 26 mio. lønkroner årligt til at støvsuge ældre medborgeres hjem og har derfor indkøbt en række robotstøvsugere for at teste dem. Kommunen bruger også 152 timer hver dag til at tage støttestrømper af og på ældre borgere. Kommunen er gået sammen med bl.a. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og dannet netværket CareNet, der har til formål at udveksle viden om den nye teknologi. Claus Risager, der er leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi siger, at om højest 20 år vil der være robotter i alle mulige sammenhænge. Han håber at finanslovsbevillingen kan bruges til at støtte virksomheder, der producerer hjælpemidler, støtte forskningen i robotter og støtte kommunerne, der vil afprøve nogle af de eksisterende robotter. Kilde: Politiken 6.3.2008.
Ældre vinder kampen mod tobakken Succesraten for at kvitte tobakken er næsten dobbelt så høj for folk, der for nyligt har forladt arbejdsmarkedet, i forhold til dem, der stadig er i arbejde. Procenterne er henholdsvis 42.5 og 29.3, viser en undersøgelse fra Peninsula Medical School i Devon, der har flugt 1.712 rygere gennem seks år. Dr. Iain Lang, der har stået for undersøgelsen, siger, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en af de største ændringer i livet, hvilket måske er årsag til, at så mange finder det lettere at foretage afgørende ændringer på også andre områder i deres liv på dette tidspunkt. En anden af hans undersøgelser viser, at rygere i gennemsnit oplevede lavere livskvalitet end ikke-rygere, og dette billede var endnu tydeligere, når det drejede sig om de lavere socio-økonomiske grupper. I denne undersøgelse indgik flere end 9.000 personer over 50 år.
Sosu-er har dårligt selvværd Mens den er helt gal for folkeskolelærerne, er den heller ikke særlig god for sosu-erne, når man ser på deres selvoplevede prestige i jobber. Mens lærerne mener den kun ligger på 1 pct., efterfulgt af pædagogernes på 7 pct., ligger sosu-erne på 8 pct. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, og viser, at sygeplejersker, politifolk og akademikere synes, at de ligger i toppen. Men i det hele taget føler kun 21 pct. af de offentligt ansatte, at de har en høj prestige. Den tilsvarende procent i det private erhvervsliv er 35. Kilde: Politiken 10.3.2008.
100.000 i konflikt Ældreplejen, daginstitutioner og hospitaler står over for en lammende konflikt efter at forhandlingerne på de offentlige arbejdsmarked er brudt sammen for FOA og Sundhedskartellet med henholdsvis KL og Danske Regioner og pædagogerne i BUPL har underkendt KTO-forliget med kommunerne. Strejkevarslet er afleveret med virkning fra 1. april, og omfatter over 100.000 ansatte. Forligskvinden, Mette Christensen, har sendt FOA og arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet for at få de mere end 70 delforlig på plads, der mangler. På den måde skulle alle forhindringer ud over lønnen være ryddet af vejen. Parterne har fået frist frem til påske. På alle tre områder har lønmodtagerne afvist at ville nøjes med en lønramme på 12,8 pct. Forligskvinden kan udsætte konflikten to gange 14 dage, og en konflikt kan senest træde i kraft 3. maj. Strejkevarslet omfatter knap 70.000 offentligt ansatte i Sundhedskartellet, der bl.a. består af syge- og sundhedsplejersker, fysio- og ergoterapeuter, økonomaer, fodterapeuter m.fl. Hos Fag og Arbejdede dækker konfliktvarslet ca. 23.000 FOA-medlemmer i 47 kommuner, og FOA sender efter alt at dømme strejkevarsel for yderligere 12.000 sosu-assistenter og dagplejere, der omfatter andre 20 kommuner. Denne anden strejkebølge kan først træde i kraft i midten af april. Endelig har BUPL varslet strejke for 7.000 pædagoger og klubfolk. Mens der er indgået forlig med god en halv million ansatte i staten, kommunerne og regionerne, mangler der lønaftaler for de 300.000. Nu advarer de forhandlere, der har indgået forlig, de resterende mod at kræve mere i løn: “Det vil lægge gift ud for fremtidige forhandlinger, hvis de, der forlader forhandlingsbordet og truer med strejker, bliver belønnet”, siger topforhandleren for de statsansatte Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centraladministration. Hun er også næstformand i KTO. Lignende toner lyder det fra Søren Burcharth, DJØF’s Overenskomstforening: “Jeg har svært ved at forestille mig, at de, der truer med konflikt, kan sprænge rammen. Der er tale om historisk høje lønstigninger, som vi skal mere end 20 år tilbage for at finde tilsvarende. Lykkes det, så vil det betyde, at det kan betale sig at strejke. Og det kan jeg ikke forestille mig, at regering, folketing og kommunale arbejdsgivere kan leve med”. Kilder: Ritzau 3.3. samt Politiken 3. og 11.3.2008.
Ældre er ikke mere religiøse Ældre er ikke mere religiøse, fordi de er ældre. Men godt en fjerdedel de går mindst en gang om måneden i kirke og det er oftere end andre (9), hvilket dog kan hænge sammen med, at de ældre har mere tid. Flere ældre (88 mod 65 pct.) tror også på Gud, men flertallet (42 pct.) af de ældre forbinder deres gudssyn med en særlig kraft og i mindre grad med en personlig gud. Interessant er også, at hele 62 pct. af befolkningen – og heri adskiller de ældre sig ikke – ikke tror på et liv efter døden. Dette fremgår af en artikel, som cand.mag. i religionssociologi og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, Peter Lüchau, har skrevet. Artiklen hviler på 1999-data fra Den Europæiske Værdiundersøgelse. Han konkluderer, at forskellene i religiøsitet handler mere om karakteren af de ældres religiøsitet end om styrken af den. De ældres kristne religiøsitet er på den ene side mere traditionel, og på den anden side accepterer de flere aspekter af religionen i deres tilværelse. Kilde: Gerontologi, tidsskrift for Dansk Gerontologisk Selskab, nr. 1, marts 2008.
Kvalitetsreformen skrumper ikke Påstandene fra især Socialdemokraterne og De Radikale om, at kvalitetsreformen skrumper, er stærkt overdrevne, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. De to partiet har i medierne haft held til at plante det indtryk, “at reformen er væsentligt amputeret, luften er sivet ud af det 21. århundredes velfærdsmodel, og regeringen har begået løftebrud af stor karat”, skriver ugebreve, der dog medgiver, at det ikke er lykkedes at opnå et bredt forlig om reformen, og at meget tyder på, at der ikke er afsat penge nok til reformen, der således er stærkt underfinansieret – hvilket kan tvinge regeringen til at prioritere i sine mange forslag. Da der i offentligheden har været mest fokus på er afskaffelse af lukkedage og gratis mad i daginstitutioner, højest 15 minutters ventetid på en ambulance og enestuer på sygehusene. Men det er “ikke dem, der for alvor skaber en bedre offentlig sektor, skaffer flere hænder til velfærd og luger ud i bureaukratiet. Det gør til gengæld en lang række af de andre 180 initiativer, som for alvor rykker i velfærdssamfundets maskinrum, men som kun sjældent finder vej frem i avisernes spalter”. Her henviser bladet til resultaterne af bl.a. trepartsforhandlingerne, (i mindre grad) satspuljen, finansloven, økonomiaftaler og processen om Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet, der skal sikre bedre behandling, færre fejl og mere tilfredse patienter. Men statsministeren står ifølge Mandag Morgen med det problem, at med den manglende opbakning fra Socialdemokraterne og De Radikale kan det blive svært at sælge reformen til de tusindvis af ledere i de offentlige institutioner samt de mange ansatte, der skal føre reformen ud i livet. “Hvis det ikke lykkes at forankre reformen blandt velfærdssamfundets VIPere, risikerer reformen at blive en fiasko”, hedder det. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM10, 10.3.2008.
Vi er dårligst på hjerte-kar-området Danmark bruger kun fem pct. af det samlede sundhedsbudget på behandling af hjertekarsygdomme. Til sammenligning bruger Sverige og Finland 10 pct., mens Frankrig og Holland bruger henholdsvis syv og ni pct., viser en ny rapport fra den europæiske sammenslutning af hjerteorganisationer, European Heart Network. “Man kan frygte, at den lave prioritering af hjertekarsygdomme betyder højere dødelighed. For vi må konstatere, at i de seneste år er ventelister til både undersøgelse og behandling vokset hurtigt, og de kan ikke undgå at betyde, at nogle patienter dør, mens de står på venteliste”, sige overlæge Peter Clemmensen, der er næstformand i Hjerteforeningen. Danmark er et af de billigste steder at få foretaget en bypass-operation, men området er presset, og der kan ikke vrides mere effektivitet ud af det, derfor er der brug for flere penge, siger Peter Clemmensen. Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen bebuder, at hjerte-kar-området bliver det næste store indsatsområde. Som følge af finanslovsforliget er der afsat henholdsvis 100 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. i 2009 for at indføre optimale pakkeforløb for patienter med livstruende hjertesygdomme. Godt en tredjedel af alle dødsfald herhjemme skyldes hjerte-kar-sygdomme. Kilder: NetDoktor 4.3. 2008 og finanslovsforliget.
Ældre cyklister oftere i ulykker Næsten halvdelen af de 30 analyserede ulykker mellem cykler og biler i kryds uden lyssignaler involverede cyklister over 65 år. Fem ud af seks cyklister, der ikke orienterede sig korrekt, var i samme aldersgruppe. Også på antallet af dræbte toppede pensionisterne, der udgjorde 9 ud af 13, der mistede livet. Dette fremgår af den rapport, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har fremlagt. “De ældre skal lære at håndtere deres nedsatte fysiske formåen. F.eks. skal de standse helt op, stå ned af cyklen og kigge sig rundt, inden de kører videre, hvis det ikke er muligt for dem at dreje hovedet nok “, siger formanden for kommissionen, Sven Krarup Nielsen. Men det er også vigtigt, at de ældre i højere grad benytter sig af trafiksikkerhedskurser, cykelhjelm og cykler på en såkaldt sikkerhedscykel, der er en trehjulet Christiania-cykel med en rund kasse foran. I perioden 2002-2006 udgjorde de cyklende over 65 år næsten en fjerdedel af alle dræbte eller alvorligt tilskadekomne cyklister i ulykker mellem bil og cyklist i kryds uden lyssignal. Kilde: Berlingske Tidende 1.3.2008.
Pensionister flygter til kysten Flere end 14.000 danskere over 60 år bor nu hele året i deres sommerhuse, og det er en fordobling på bare få år. Ifølge en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden Home, er antallet af fastboende ældre i fritidshuse på 20 år steget med ikke mindre end 633 pct. Mens de ældre over 60 år udgjorde 23,7 pct. af alle faste beboere i sommerhuse i 1987, udgør de i dag 50,8 pct. Ifølge Home får mange ældre oftest uden nærgående spørgsmål OG næsten pr. automatik helårsstatus i sommerhusområder. Udviklingen er især tydelig i Nordsjælland og navnlig i de tre sommerhuskommuner Frederiksværk, Græsted-Gilleleje og Helsinge. Især kendte sommerhusområder som Liseleje, Asserbo, Rågeleje og Tisvilde er populære ældreområder. Boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, oplyser, at det især er ældre, der i forvejen har gode sociale kontakter i området, der tager det store skridt at flytte permanent i sommerhus. “Men vi råder dem alligevel til at tage en prøveperiode, inden de sælger deres bolig i byerne. Vinterlivet i et sommerhus kan for nogle ældre være barskere, end de havde forestillet sig”, siger hun. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 5.3.2008.
SF-forslag til ændret satspulje Satspuljen, der også kaldes de svages finanslov, finansieres i dag af overførselsindkomster. Det vil SF nu lave om på, og foreslår, at lade øgede energiafgifter betale tiltagene for de udsatte grupper. SF har regnet sig frem til, at det vil koste en femkrone om måneden pr. voksen dansker i øgede energiafgifter. I januar nedsatte regeringen en skattekommission, som senest til februar næste år skal give bud på en reform af det danske skattesystem. Kilde: Berlingske Tidende 10.3.2008.
Demente presses til selvmord Demente ælde har det så dårligt, at risikoen for selvmord blandt dem er tre-ti gange højere end blandt andre ældre, viser en undersøgelse foretaget af adjunkt Annette Erlangsen fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet. “Når risikoen for selvmord blandt de demente er så høj, skyldes det måske, at de ældre i Danmark har en stor viden om sygdommens udvikling og ved, at deres kognitive færdigheder bliver forringet, og at de kan blive stærkt afhængige af hjælp fra andre”, siger hun. Kilde: Ritzau 29.2.2008.
Magtanvendelse Ifølge en undersøgelse fra Muusmann fra 2006 angav 36 pct. af kommunerne, at de ikke har haft nogen ansøgninger eller indberetninger om magtanvendelse i 2005. Og kun en tredjedel af kommunerne udarbejder en årlig redegørelse om magtanvendelse til kommunalbestyrelsen. “Det tyder med andre ord på, at der i de kommuner ikke er tilstrækkelig fokus på magtanvendelse. Det er uhensigtsmæssigt og uansvarligt – og frem for alt følger man ikke lovgivningen”, skriver næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg og sektorformand i FOA Karen Stæhr i en kronik i Information. “For uanset lovhjemmel er overvågning, tilbageholdelse eller fastholdelse med magt af mennesker et alvorligt indgreb i deres liv og personlighed. Det er derfor indgreb altid og hele tiden skal være til diskussion. Samtidig har magtanvendelse også negativ betydning. Det opleves som mangel på respekt, som skam og magtesløshed, eksempelvis at være nødt til at fastholde et andet menneske og vaske det mod dets vilje. Også derfor er det nødvendigt at arbejde så målrettet som overhovedet muligt for at undgå magt”, skriver de to. Kilde: Information 28.2.2008.
Testosteron-link til depression Ældre mænd med et lavere indhold af det mandlige kønshormon testosteron i blodet er mere tilbøjelige til at have depression, viser en undersøgelse. Ca. 4.000 mænd over 70 år deltog i undersøgelsen, der viste, at dem med lavest testosteronindhold i blodet havde tre gange så høj risiko for at være depressive som dem med højest hormonindhold. Forskerne mistænker hormonet for at have indvirkning i hjernes kemi. Denne undersøgelse er foretaget på University of Western Australia, og resultaterne er bragt i Archives of General Psychiatry. Men tidligere undersøgelser har vist, at kvinder er mere deprimerede end mænd – indtil de når 65 års-alderen. Andre undersøgelser af 800 mænd over 50 år har vist, at dem med lavt testosteronindhold i blodet øgede deres dødsrisiko over en 18 års periode med 33 pct. i forhold til dem med højere hormonindhold. Det lave indhold synes at øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Men det er uafklaret om mænd med det lave testosteronindhold er mere tilbøjelig til at få depression, fordi de også har større risiko for at have at dårligt fysisk helbred. Tidligere forsøg har vist, at hvis ældre mænd kom i behandling med testosteron kunne det hjælpe dem med milde former af Alzheimer’s sygdom. Og nu vi er ved depressioner: Ved lette tilfælde bør der ikke behandles med hverken medicin eller terapi, for det virker ikke. I stedet skal problemet klares med samtaler med lægen eller vennerne, motion og måske et nyt fænomen: Depressionsskoler. Sådan lyder de nye retningslinjer, der er lavet af Dansk Psykiatrisk Selskab og publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Fra 1. april bliver det for første gang muligt at få tilskud til psykologbehandling af depressioner – men kun hvis man er mellem 18 og 37 år. Andre aldersgrupper er af økonomiske grunde udelukket fra ordningen. Kilder: Politiken 28.2. og BBC News 4.3.2008. Tidligt pensionsefterslæb for kvinder Allerede i den tidligste ungdom kommer kvinder bagud i pensionskapløbet i forhold til jævnaldrende unge mænd. Det viser en ny analyse fra ATP med fokus på de yngste årgangens pensionsindbetaling. I 2005 blev den samlede opsparing for unge i alderen 16-20 år på 112 mio. kr., men mens der på de unge mænds konto står 74 mio., står der på kvindernes kun 38 mio. Eller med andre ord: For hver krone de 16-20-årige kvinder lægger til side til pension, sparer de jævnaldrende mænd to kroner op. Ved 30 års alderen er forskellen fortsat markant. I 2005 sparede de 16-30-årige mænd tilsammen knap 4 mia. kr. op. De jævnaldrende kvinders samlede opsparing lød på 2,8 mia. kr. Kilde: faktum, ATP’s nyhedsbrev nr. 53, Februar 2008.
Tidlig udskrivning koster KL vil have 0,5 mia. kr. ekstra, fordi patienterne – primært ældre – udskrives hurtigere fra sygehusene, og det koster i hjemmepleje mv. Formanden for KL, Erik Fabrin, foreslår, at pengene skal komme fra regionerne, men det afviser regionerne med henvisning til, at hospitalerne behandler langt flere patienter end tidligere og ikke tjener på den hurtige udskrivning. Kilde: DRs P1 Morgen 12.3.2008.
Kvinde, kend din krop Hver fjerde danske kvinde mellem 45 og 64 år bryder sig ikke om at vise sig i badetøj, og 17 pct. bryder sig ikke om at blive fotograferet på grund af deres alder og deres ændrede udseende. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse, Dove har fået foretaget blandt 501 danske kvinder i alderen 45-64 år. Undersøgelsen viser til gengæld også, at en fjerdedel af kvinderne er stolte af deres alder, og at næsten halvdelen aldrig har forsøgt at skjule deres aldring. Kilde: Berlingske Tidende 1.3.2008.
Vellykket aldring Dansk Gerontologisk Selskab afholder årsmødedag med temaet ‘Vellykket aldring’ torsdag den 8. maj 2008 kl. 10.00-16.00 i Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia. Tilmelding senest 27. marts 2008. Nærmere oplysning om mødet: Dansk Gerontologisk Selskab, Tornebuskegade 7, I., 1131 København K, tlf. 39 627 627 eller på selskabets hjemmeside: www.gerodan.dk
Skatterabat for 64-årige Ifølge den jobplan, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, de radikale og Ny Alliance, kan de 64-årige se frem til en skatterabat på 100.000 kr., hvis de bliver på arbejdsmarkedet. Skatterabatten kommer dog kun til at gælde folk, der tjener under 550.000 kr. årligt. Kilde: Ritzau 28.2.2008.
Højest to lys på et bord Levende lys soder og fylder indeklimaet med sundhedsskadelige partikler, der kan medføre alvorlige sygdomme. Forskerne advarer mod at overdrive stearinlyshyggen, hvilket også har bud til ældre med luftvejslidelser. I Astma-Allergi Forbundet er rådgiver Linda Nielsen enig, og siger, at det især er astmatikere, der lider under den indendørs partikelforurening fra lysene. Derimod skulle to fyrfadslys sjældent udløse problemer, men det er stagelys eller rigtig mange lys, der kan give åndenød. Ifølge en undersøgelse, som Politiken har foretaget, overholdt såvel stage- som bloklys EU’s standard for levende lys, men generelt soder stagelys i gennemsnit 10 gange som meget som bloklys. Og mens fyrfadslys soder mindst, soder stearinlys mest. Kilde: Politiken 1.3.2008.
En pille mod alderdom? Kan vi i fremtiden blot tage en pille, hvis vi ønsker at leve længere? Ja, siger den israelske aldersforsker Nir Barzilai. Han forsker i såkaldt longevity genes. dvs. gener, der er knyttet til meget høj levealder. Barzilai mener, at det er en specifik, genetisk mutation, der gør det muligt at blive 100 år og samtidig være frisk i både krop og sind, og at denne er arvelig. Desuden mener han, at der er en god chance for, at denne genmutation vil kunne omsættes til et lægemiddel inden for en nær fremtid. “Der bliver ikke tale om et medikament mod aldring, men derimod et middel som beskytter mod for eksempel hjerte-kar-sygdomme, der fremskynder aldringsprocessen. Bivirkninger vil være et længere liv. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for at blive 100 år gammel, men det vil uden tvivl forøge ens chancer”, siger han. Professor Kaare Christensen, Syddansk Universitet, maner til forsigtighed i forhold til israelerens forudsigelser: “Man har endnu ikke kortlagt særlig mange gener, som har en livsforlængende effekt, og dem, man har fundet, har kun en meget moderat betydning”, siger han. Kilde: NetDoktor 29.2.2008.
Design din egen begravelse Statens Museum for Kunst tilbyder her i foråret et kursus, hvor deltagerne ender med at designe deres egen kiste, gravplads eller begravelse. Deltagerne på kurset skal forsøge at fortolke, hvordan de er som personer. Og bagefter vise det på gravpladsen eller ved de sange, der skal synges i kirken, forklarer kunstner og antropolog Michelle Eistrup, der står for kurset. Kurset løber over fire gange. Første gang er 16. maj. Kilde: Nyhedsavisen 29.2.2008.
Hvad sker der med råbåndene?’ I en kronik i Politiken stiller formanden for FOA, Dennis Kristensen, spørgsmålet, om det er lovligt for et filmselskab, “at opbygge sin egen efterretningsvirksomhed inden for de offentlige velfærds- og serviceområder”. I bekræftende fald mener han, at det er en opgave for Folketinget at skabe sikkerhed omkring personfølsomme oplysninger i form af hemmelige optagelser. Det er Bastard Films mange timers optagelser fra bl.a. Fælledgården og Ringbo, der ikke har været vist, forbundsformanden efterlyser en sikkerhed for. “At Bastard Film på denne måde kan opbygge sit eget private arkiv over modtagere af offentlige velfærds- og serviceydelse og over offentligt ansatte, strider i den grad mod min retsbevidsthed. Derfor er FOA da også i gang med at søge en juridisk afgørelse”, skriver han. Dennis Kristensen henviser til, at et regeringsudvalg i Sverige, så vidt han ved, har fremlagt et forslag til ændring af grundloven, der vil gøre det ulovligt at filme uden samtykke blandt andet på offentlige institutioner, hvor folk bor. Kilde: Politiken 4.3.2008.
Riskær-firma fyret Flere gange har ældre borgere i Tårnby Kommune måtte undvære hjemmeplejen. Klaus Riskærs firma, HjemmeHjælpen ApS, er udeblevet fra opgaver, og det har nu fået kommunen til at opsige aftalen med Riskær. Klaus Riskær har også problemer med Københavns Kommune, der har givet ham en frist på et par uger til at få forholdene i orden. Riskær mener at skylden ligger hos den tidligere direktør i firmaet, der nu er fyret. Samtidig har finansmanden givet de 45 ansatte sosu-ere en lønforhøjelse på 4.000 kr. om måneden, hvilket koster firmaet 2,1 mio. ekstra. Kilde: Nyhedsavisen 7. og 11.3.2008.
80-årig anholdt for bankrøveri Med sorte solbriller og en splatterpistol truede en røver de ansatte i Sydbank i Viborg til at udlevere 30.000 kr. Få minutter efter kunne betjente efter vidners hjælp erklære manden anholdt, og så blev sagen meget usædvanlig: Røveren viste sig at være 80 år. Kilde: Ritzau 28.2.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret