VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR.  5
18. MARTS 2010

INDHOLD:
En replik
Hvis der er to, der står sammen...
Nyt parti
Hjertescreening
Konedrab sætter dødshjælp på dagsordenen
Breve droppes
Hjemmeplejen kører hurtigere
Efterlønnere koster
Farlige udsving i blodtrykket
Skattejagt på bedragere
Socialminister fik en ‘næse’
Sejr til privathospitalerne
Pensionistlån i fare
Ældre, der drikker for meget
Mærsk påvirker pensioner
Brøkpensionister
Impotens kan være varsel om hjerteanfald
2.000 efterkommere
Stopper ikke med Viagra

En replik

I Aktuelle Noter nr. 4 stod noten “Livsstil ikke årsag til kortere liv”. Indholdet heri er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Knud Juel ikke enig i. I Weekendavisen, hvor debatten begyndte, skriver han, at det er “et uomgængeligt faktum, at storrygere i gennemsnit får ti år færre sammen med børnebørnene end mennesker, der aldrig har røget”. Endvidere at lungekræftdødeligheden for danske kvinder nu er langt højere end i andre lande, herunder også i Sverige og Frankrig.

“Det skyldes frem for alt, at danske kvinder har røget meget længere, end kvinder i andre lande har. I 1950’erne havde alle lande næsten den samme dødelighed af lungekræft. I dag er danske kvinder nu tæt på at have verdens højeste dødelighed af lungekræft. Hvis man oveni lægger, at rygere også oftere dør af hjerte- og lungesygdomme, end mennesker, der aldrig har røget, så står det klart, at rygning er en meget udslagsgivende faktor for den danske middellevetid: I Danmark er omkring hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hver femte dødsfald blandt kvinder relateret til rygning”.

Videre påpeger han, at hvert tredje dødsfald blandt mænd i 50-årsalderen er relateret til alkohol. Juel kritiserer også tallene for forventet levetid med godt helbred. Den er ca. tre år kortere end opgivet i lægetidsskriftet The Lancet, hvorved Danmark placeres højere end gennemsnittet i Europa.

Kilde: Weekendavisen 26.2.2010.

Hvis der er to, der står sammen...

Den kommende formand for KL, Horsens-borgmesteren Jan Trøjborg, blev ikke populær på Christiansborg, da han foreslog, at velhavende ældre selv må betale for den praktiske hjemmehjælp. Udtalelsen faldt kort før de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes kommende økonomi. 58 pct. af kommunerne er imod en kommunal nulvækst i 2011. Stort set samtidig har Nationalbankens direktør Niels Bernstein udtalt, at nulvæksten betyder en opbremsning på ikke 13 mia. kr., som regeringen har forudsat, men næsten tre gange så meget, nemlig 34 mia. kr.

Dog støttes Jan Trøjborg af flere borgmestre – og ikke mindst af den nuværende formand og sandsynligt kommende næstformand i KL, Erik Fabrin. Så toppen af KL vil være enige om, at der skal øget brugerbetaling til.

Mens Trøjborg kun har vovet sig frem om den praktiske hjemmehjælp, går Fabrin langt videre og ønsker hele velfærdspaletten i spil. Således bør også folkepensionen målrettes dem, der har størst behov, og adgangen til efterløn skal mindskes Samtidig skal borgernes mulighed for at indefryse deres ejendomsskat ikke længere vedrøre kommunerne, men overlades til bankerne. Andre muligheder er brugerbetaling for lægebesøg, udlån på bibliotekerne, mad på hospitalerne og besøg på skadestuerne.

“Jeg tror, vi kommer til at bruge meget tid på at diskutere og udvikle, hvordan vi med de samme eller færre ressourcer kan bevare kvaliteten af den nuværende velfærd. Det bliver den brændende platform de kommende år”, siger Fabrin.

Til gengæld er han indstillet på at lave en slags omvendt brugerbetaling og belønne folk, der bruger kommunernes digitale selvbetjeningsløsninger og er åben for tilkøbsydelser som eksempelvis køb af ekstra hjemmehjælpstimer.

Et bredt politisk flertal afviser enhver snak om at ændre på hjemmehjælpen. Som de eneste bakker De Radikale forslaget op. Partiet ønsker også prisloftet på ældremaden, der blev vedtaget ved efterårets finanslov, afskaffet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser dog ikke (helt) forslaget. Med en finte til Socialdemokraterne (og Trøjborg, der også er socialdemokrat), siger han:

“Det tager vi stilling til. Hvis det er et velkonsolideret socialdemokratisk ønske, så må vi se på det”.

Jan Trøjborg siger selv, at det er nødvendigt at overveje, “hvordan vi fremover både har arbejdskraft og finansiering til at sikre, at de svageste ældre får den nødvendige hjælp”.  Med denne udtalelse mener dagbladet Information, at Trøjborg har sendt “hele det socialdemokratisk opbyggede velfærdssamfund ud i en veritabel dødskamp”.

Kilder: Mandag morgen 1.2., Ritzau og Morgenavisen Jyllands-Posten 14.3. samt Politiken 15.3. og 18.3. og Berlingske Tidende 16.3. samt Information 17.3. og Danske Kommuner 18.3.2010.

Nyt parti

Den tidligere socialpolitiske ordfører i Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen, har efter et mellemspil som partiløs dannet sit eget parti. Partiet, der hedder Fokus, vil arbejde for bedre dyrevelfærd, mere omsorg for patienterne på hospitalerne og for et godt miljø for vore efterkommere.

Hjertescreening

Fremtrædende eksperter i hjertekarsygdomme har foreslået at indføre en screeningsordning for at opspore tegn på hjertekarsygdomme så tidligt, at man kan sætte ind med medicinsk behandling og forebygge blodpropper, som årligt koster tusinder af danskere livet. Hvis det både kan redde liv og oven i købet også er billigt, vil det helt klart være værd at satse på, mener politikerne i regionerne og i Folketinget.

“Man kunne nedsætte dødeligheden med 30-40 pct. og give folk et langt liv uden hjertekarsygdomme, hvis åreforkalkning opdages i tide, og patienterne sættes i forebyggende behandling med kolesterol- eller blodtrykssænkende medicin”, siger klinikchef på karkirurgisk klinik på Rigshospitalet, overlæge Henrik Sillesen.

Han foreslår, at danskere fra omkring 40-års alderen hvert femte år får foretaget en undersøgelse for åreforkalkning. Undersøgelsen kunne eksempelvis bestå af en ultralydsskanning af halspulsåren, der tager ti minutter, koster få hundrede kroner og den efterfølgende medicinske behandling ville ikke koste én krone om dagen.

Hvert år dør op mod 15.000 danskere af hjerte- og kredsløbssygdomme.

Kilde: Berlingske Tidende 10.3.2010.

Konedrab sætter dødshjælp på dagsordenen

Da en 80-årig mand i weekenden skød og dræbte sin hustru og efterfølgende sig selv, rev det op i en årelang debat om retten til aktiv dødshjælp. Den 79-årige hustru var uhelbredeligt syg af brystkræft, mens manden ifølge sønnens oplysninger led af rygerlunger. Derfor havde parret, der havde være gift i mere end 50 år, ikke lyst til at leve længere. Selv om politikerne på Christiansborg ikke er enige, er der langt fra et flertal for indførelsen af aktiv dødshjælp.

Det er ikke ualmindeligt, at ægtefolk ikke ønsker at lade døden skille dem. Hospitalspræst ved Herlev Sygehus, Tom Kjær siger:

“Blandt de mennesker, jeg taler med i mit daglige arbejde, er der faktisk en del, der har overvejelser om at gå i døden sammen. Det er meget mere udbredt end man tror. En sygdom kan fylde så meget, at man i øjeblikket ikke kan se, hvordan livet igen skal blive værd at leve. Det er jo også udtryk for en meget, meget stærk samhørighed, hvor det, man har haft sammen, er det bærende fundament i ens liv”.

Lederen af Palliativt Videnscenter Helle Timm:

“Vi skal have mere viden, og vi skal forbedre tilbuddene, så vi kan give bedre omsorg for de sygdomsramte par. Og så skal vi være bedre til at oplyse folk om, hvilke muligheder de har for at få hjælp”.

Kilder: Kristeligt Dagblad og Politiken 16.3.2010.

Breve droppes

Kommuner, banker og Skat er i gang med at droppe breve for i stedet at lægge informationerne på nettet. Men det kan blive et problem for mange folkepensionister. To ud af tre pensionister bruger ikke internettet, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet.

Ældre Sagen, der mener, at det skal være lettere at få sendt oplysninger på papir, vil også satse på flere internetkurser for ældre.

Kilde: Dr.dk. 8.3.2010.

Hjemmeplejen kører hurtigere

Kun en af syv ansatte i hjemmeplejen oplever, at der er sat tid nok af til at køre fra den ene borger til den næste. Det går ud over tiden til de ældre, viser en ny undersøgelse fra FOA. For næsten en tredjedel af medarbejderne i hjemmeplejen er køretiden med i den tid, der er afsat til opgaver hos borgerne.

Kilde: Ritzau 4.3.2010.

Efterlønnere koster

Efterlønsordningen koster samfundet penge. Ifølge beregninger foretaget af analysegruppen Dream for Dansk Arbejdsgiverforening koster en kontorfunktionær, der går på pension som 65-årig statskassen en nettoudgift på 200.000, mens hvis det sker som 62-årig, bliver underskuddet det firdobbelte.

Men efterlønnerne lever kortere. En mand, der går på efterløn som 60-årig, har i gennemsnit 2,2 år mindre at leve i end den jævnaldrende mand, som fortsætter med at arbejde. Kvinder, som går på efterløn som 60-årige, lever gennemsnitlig 1,3 år kortere end de kvinder, der fortsætter med at arbejde, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Kilder: DR P1 Radioavisen 2.3. og Ugebrevet A4 8.3.2010.

Farlige udsving i blodtrykket

Hvor man hidtil har lagt vægt på, at blodtrykket skulle holde sig på et vist niveau, indskærper ny forskning, at det også er nødvendigt at se på udsvingene i blodtrykket for at undgå apopleksi.

Undersøgelserne er foretaget af svenske forskere med professor Peter Rothwell fra Department of Clinical Neurology ved Oxford Universitet som leder. Undersøgelserne viser, at de patienter, der havde de største udsving i blodtrykket, også var dem, der var mest udsatte for apopleksi. Undersøgelsen er offentliggjort i det britiske lægetidsskrift The Lancet.

Kilde: BBC News 12.3.2010.

Skattejagt på bedragere

I et tæt samarbejde mellem ministerier, kommuner og Skat bliver der nu sat fokus på alle former for grænseoverskridende socialt bedrageri. Det gælder også danske skatteborgere, der opholder sig i udlandet, samtidig med at de modtager sociale ydelser i Danmark.

“Indsatsen er led i finanslovsaftalen for 2010 og er baseret på et samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og Socialministeriet. Og så samarbejder vi også med udenlandske skattemyndigheder”, siger Niels Anker Jørgensen, der er kontorchef i Skats koncerncenter.

I Norge har myndighederne med en vis succes etableret små rejsehold, der bliver sendt ud i verden, når myndighederne mistænker navngivne borgere for at bedrive groft socialt bedrageri.

Kilde: Politiken 4.3.2010.

Socialminister fik en ‘næse’

Karen Ellemann har fået en 'næse' af Folketingets udvalg for Forretningsorden, fordi hun ikke fulgte godt nok op på plejeboliggarantien, da hun var socialminister.

Plejeboliggarantien blev indført som en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men trådte først i kraft 1. januar 2009. Garantien går ud på, at ældre maksimalt må vente to måneder på en plejebolig, efter at de er visiteret til en. I loven var der en forpligtelse til ministeriet om at informere Folketinget om, hvorvidt kommunerne opfyldte garantien. Men garantien er ikke blevet overholdt, og Folketinget er ikke blevet orienteret om det i tide.

Det har Karen Ellemann, nuværende miljøminister, allerede beklaget, men nu skriver udvalget, at det tilslutter sig beklagelsen.

Kilde: Ritzau 4.3.2010.

Sejr til privathospitalerne

Det blev til en sejr for privathospitalerne, da opmand Carsten Koch satte punktum for striden om privathospitalernes betaling for behandling af patienter under det udvidede fri sygehusvalg.

Ifølge opmandens beslutning sluttede sagen med et gennemsnitligt nedslag i prisen på privat behandling med fire pct. mod regionernes ønske om en sænkning med 11 pct. Det koster ifølge regionernes formand Bent Hansen det offentlige 40 mio. kr. ekstra netto.

Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, er problemet med prisfastsættelsen, at der ikke er en ordentlig vidensramme for området. I nogle henseender tager man hensyn til den referenceramme, der tager udgangspunkt i priserne fra den billigste tredjedel af de offentlige hospitaler. I andre sammenhænge bruger man gennemsnitspisen for alle danske hospitaler.

Kilde: Information 5.3.2010.

Pensionistlån i fare

Pensionister og efterlønsmodtagere med friværdi i deres ejendom kan låne penge af kommunen til betaling af ejendomsskatter mod pant i ejendommen. Men den nye ejendomsvurdering, hvor priserne bl.a. i Østjylland er faldet med 15 pct., kan betyde, at der ikke er friværdi tilbage i huset, og så er det slut med at låne.

Men pensionisterne klarer sig generelt godt. Danskerne trodsede stigende ledighed og finanskrise og gemte godt med penge på kistebunden til alderdommen i 2009. Pensionsindbetalingerne slog alle rekorder sidste år. Hele 116 milliarder kroner blev sat ind på danskernes pensionsopsparinger, viser nye tal fra Forsikring & Pension og Skat. Det er det højeste tal nogensinde.

Kilder: jp Århus, 10.3. Business, dj. 18.3.2010.

Ældre, der drikker for meget

Mange ældre kan ikke tåle at drikke det, de kunne i deres ungdom, og Sundhedsstyrelsens vejledende genstandsregler ligger for højt for talrige ældre. Det får flere eksperter til at efterlyse særlige grænser for ældre, så der ikke kun tages højde for køn, men også alder i styrelsens anbefalinger. Silkeborg Kommune har som den første sat fokus på ældre og alkohol. I spidsen for projektet står sygeplejerske og antropolog Christina Kudsk Nielsen:

“Vi har fået flere henvendelser fra hjemmeplejen, hvor der er hjemmehjælpere, der står ude hos en borger og ikke ved, hvad hun skal stille op, hvis borgeren har et alkoholproblem. Der kan være meget kaotisk ude i hjemmet. Hjemmehjælperen kommer ud for at skulle yde en primær ydelse, men det kan ikke lade sig gøre pga. alkoholproblemer”.

I afdækningsprojektet indgår, at 800 ældre får et spørgeskema, de skal besvare, og at 150 hjemmehjælpere skal fortælle om deres oplevelse med ældre og alkohol. Der skal uddannes 50 hjemmehjælpere i viden om alkohol og i kommunikation, så de bliver bedre til at tage en samtale med den ældre, hvis de skønner, at der er alkoholproblem.

Det antages, at omkring hver 10. ældre, der kommer på hospital efter et fald, er faldet, fordi de har drukket for meget alkohol, fortæller sygeplejersken.

Kilder: Kristeligt Dagblad 13.3.2010 og
DR Nyheder

Mærsk påvirker pensioner

Næsten alle danskere er påvirket af, at A.P. Møller Mærsk har et underskud, fordi deres pensionsopsparing står i Mærsk-aktier. Aktierne styrtdykkede efter et historisk underskud på 5,5 mia. kr. for 2009, svarende til et fald på knap fire pct., hvilket er ca. 1.200 kr. pr. aktie. Det er første gang i 106 år, at virksomheden har underskud.

“Det er begrænset, hvor meget den typiske dansker taber. De sparer op gennem en pensionskasse eller en investeringspulje, og så er deres investeringer automatisk spredt ud på mange forskellige værdipapirer, så de ikke taber stort på, at en enkelt virksomheds aktiekurs dykker. For langt de fleste vil det kun betyde nogle få hundrede kroner, når pensionen skal udbetales”, siger privatøkonom Las Olsen, Danske Bank.

Større effekt vil det imidlertid have, hvis man selv har valgt, at ens aktier skal investeres målrettet i danske aktier. Puljer med danske aktier er oftest særligt påvirket, når Mærsk-aktien bevæger sig.

Kilde: Politiken 5.3.2010.

Brøkpensionister

Næsten 30.000 ældre indvandrere modtager kun delvis folkepension – den såkaldte brøkpension – fordi de ikke har optjent nok år til fuld folkepension. Landsformanden for LO Faglige Seniorer, Lillian Knudsen, mener, at der skal en lovændring til for at ændre på deres situation. Hun stiller også spørgsmålet, hvorvidt der skal laves kultur- eller sprogopdelte plejehjem, eller om indvandrerne skal integreres i de eksisterende plejehjem. For tallet af ældre og plejehjemskrævende indvandrere stiger fra 1.650 i 2007 til anslået 23.000 i år 2050. “Så man kan sige, at behovet er der”. Og hun fortsætter:

“Vi må have igangsat en række forsøg med forskellige plejehjemstyper og forsøg med forskellige omgangsformer. Det kunne være forsøg med at spise sammen eller at lære, hvorledes det sociale system er skruet sammen. Eller noget helt fjerde. Måske kunne vi anvende satsmidler til sådanne forsøg. Så ville pengene blive brugt til noget anvendeligt, og de ville samtidig tilfalde nogle af dem, der har været med til at betale til satspuljen, nemlig de svageste i samfundet”.

Kilde: Politiken 11.3.2010.

Impotens kan være varsel om hjerteanfald

For mænd, der i forvejen har hjertekarlidelser, kan impotens være et varsel om kommende hjerteanfald og død, viser en ny tysk undersøgelse.

På Universitet i Saarland har de undersøgt 1.519 mænd fra 13 lande, som allerede var diagnosticeret med hjertekarlidelser. Forskerne fandt, at dem, der også var impotente, havde en dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald eller dø.

Impotens skyldes manglende blodtilførsel i arterierne til penis. Disse arterier er meget mindre end hjertearterier. Så for mænd, der til stadighed ikke kan opnå erektion, kan det være et tidligt varsel om at arterierne er forsnævrede.

Kilde: BBC News 16.3.2010.

Danmarks ældste ægtepar

Anders Jørgensen er 101 år og hans kone Inge er 100 år. De er Danmarks ældste ægtepar. Gennem 47 år drev de et landbrug uden for Nakskov. Da de var i midten af 70’erne, solgte de gården og flyttede ind til byen. Parret har tre døtre, seks børnebørn og syv oldebørn, og hjemmehjælpen kommer seks gange i døgnet. Næste år kan parret fejre deres atombryllup.

1. januar i år var der 889 mennesker i Danmark på 100 år eller mere. I 1950 var færre end 20 fyldt 100 år. Danmarks ældste er to kvinder på 108 år. Den hidtil ældste herhjemme, Karen Marie Jespersen fra Århus, blev 111 år og døde i 2000. Verdens ældste, den franske Jeanne Calmet, blev 122 år. Hun døde i 1998. På verdensplan lever der mindst 100 personer over 110 år. 9 af 10 er kvinder.

Antallet af 100-årige i Danmark er næsten fordoblet på 10 år. I 2000 var 485 danskere fyldt 100 år. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, at flere 100-årige bliver boende i deres eget hjem. I 1995 fejrede to af tre 100-årige den runde fødselsdag på plejehjem – i 2005 gjaldt det kun for ca. halvdelen.

Kilde: Ritzau 13.3.2010.

2.000 efterkommere

Den jødisk ortodokse kvinde Yitta Schwartz, der døde i sidste måned i en alder af 93 år, efterlod sig 15 børn, 200 børnebørn og så mange tip-, tip-tip- og tip-tip-tipoldebørn, at hendes familie hævder, at de udgør en efterslægt på ca. 2.000 individer. Efterkommerne spænder fra en 75-årig datter til et tip-tip-tipoldebarn født i marts.

Yitta er født i en ungarsk landsby, og efter et koncentrationslejrophold i Bergen Belsen, endte hun efter krigen i Belgien, for i 1953 at emigrere til USA. Hun satte i alt 19 børn i verden, men mistede to børn i koncentrationslejren.

Kilde: Information 15.3.2010.

Stopper ikke med Viagra

En ny undersøgelse fra Chicago University viser, at fire ud af ti mand over 75 år stadig dyrker sex. For kvinderne gælde det to ud af ti. Forskerne mener, at en af forklaringerne er ‘Viagragenerationen’, dvs. en stigende interesse for sex blandt ældre mænd.

Mænd har mere sex end kvinder i alle aldre, og forskellen mellem dem bliver større, jo ældre de bliver. Den største faktor, der mindsker den seksuelle aktivitet, er sygdomme som diabetes, hjerteproblemer og prostatakræft.

Læs også vort temanummer om ældre og sex.

Kilde: Politiken 11.3.2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden