Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Rettelse Der var et par fejl i de forrige Aktuelle Noter. Bl.a. skulle det være fremgået, at tilmeldte til vort gå-hjem-møde om ældre og overvægt kun hører fra os, hvis der ikke er flere pladser, samt at den bog Merete Platz har skrevet, vil blive udleveret til deltagerne. Og desværre var der også et forkert link til årsberetningen 2008. Det rigtige er her. Der ventes øget ulighed med Løkke 41 pct. af de adspurgte i en YouGov Zapera-undersøgelse forventer større ulighed med Løkke Rasmussen som statsminister, mens 12 pct. er uenige. En anden Zaperamåling, som bringes i LO’s ugebrev A4, viser at lidt over en tredjedel af de forhenværende borgerlige forklarer deres nye kryds ved oppositionen med, at oppositionen vil sikre den offentlige sektor. I meningsmålingen, der er foretaget før statsministerskiftet, har i alt 6.400 repræsentativt udvalgte vælgere svaret over internettet. Blandt dem oplyser 300, at de er gået fra Venstre, de konservative, det daværende Ny Alliance eller Dansk Folkeparti til et oppositionsparti. Allerede under den nu forrige statsminister Fogh Rasmussen steg uligheden mærkbart. Det viser en analyse, som AE-Rådet har offentliggjort. Forskellen mellem de højest- og lavestlønnede ti pct. af befolkningen er steget markant, siden VK-regeringen trådte til i 2001. Mens de lavestlønnede kun har opnået en fremgang i den disponible indkomst på 2.200 kr. om året, har de højestlønnede fået over 60.000 kr. mere mellem hænderne. Kilder: Ritzau 29.3. og Information 30.3.2009.
Raske ud af sygehusene De konservative vil nu mangedoble den pris, som kommunerne betaler til sygehusene, mens patienten venter på at komme hjem. Fremover skal det beløb stige hvert tredje døgn, så prisen for en patient. som kommunen lader ligge i otte dage, stiger fra i dag ca. 14.000 til over 30.000 kr. For 12 dage bliver regningen 60.000 kr. Især gamle patienter og psykisk syge ryger ofte ind og ud af hospitalerne. Ifølge de konservative beregninger optog færdigbehandlede patienter i fjor i alt 133.000 sengedage. Det svarer til, at 365 senge hver eneste dag er optaget af patienter, der ikke burde være der. Det koster kommunerne 320 mio. kr. Sundhedsordførerne fra både Venstre og DF er positive over for forslaget. Som ny statsminister vil Lars Løkke Rasmussen formentlig have en undersøgelse fra Rigsrevisionen hængende over hovedet, idet revisionen ønsker en tilbundsgående undersøgelse af den betaling, som de private sygehuse har fået fra det offentlige. Rigsrevisor Henrik Otbo bekræfter, at han har taget spørgsmålet op: “Det er rigtig mange penge, vi taler om – og det står ikke klart, hvem, der har ansvaret, og hvor beslutningerne er taget henne. Det har befolkningen krav på at få at vide”, siger han. Ifølge Sundhedsministeriet har de private sygehuse siden 2002 modtaget omkring 3,5 mia. kr. for at behandle i alt en kvart million borgere, der har gjort brug af det såkaldte udvidede frie valg. Regeringen og regionerne har aftalt at nedsætte taksterne for de private sygehuse og samtidig at genindføre det frie sygehusvalg, som blev suspenderet i forbindelse med strejkerne i fjor. Samtidig arbejder S, SF og R på at færdiggøre et fælles udspil på sundhedsområdet, som formentlig er klar efter påske. De tre partier foreslog allerede i efteråret, at skattefradragsretten for de private sundhedsordninger skal afskaffes, og at privatsygehusenes overpris skal nedsættes. Forår er lig med travlhed på de medicinske afdelinger, hvor antallet af indlæggelser er det højeste i hele året, viser tal fra Region Hovedstaden. Der er tale om en landsdækkende tendens, og det er for det meste ældre og mennesker med kroniske sygdomme, der ligger i sengene. Forklaringen er, at influenza, maveinfektioner, lungebetændelse og andre infektioner rammer disse grupper hårdt og er mest udbredt i årets første måneder. Og nu vi er ved Region Hovedstaden, så har man her vedtaget en plan for den ældre medicinske patient. Planen skal sikre de ældre medicinske patienter trygge, sammenhængende behandlingsforløb. Ældreplanen er udarbejdet med baggrund i en række dialogmøder i fjor, hvor ældre borgere, pårørende, politikere, fagfolk og andre interesserede fra regionen bidrog med deres erfaringer og oplevelser. Kilder: 24timer 18.3., Sydkysten Nord 25.3., Politiken 30.3. samt Information 2. og 3.4.2009.
Troende kæmper mere mod døden Stik mod forventning var troende patienter – hvoraf hovedparten var kristne – i deres sidste leveuge tre gange så tilbøjelige som ikke-troende patienter til at lade sig tilslutte en maskine, som hjalp dem med at trække vejret, viser en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Journal of the American Medical Association. De var også mindre tilbøjelige til at underskrive papirer, der ville forhindre forsøg på genoplivning, ligesom de også oftere undlod at skrive et livstestamente og at udpege en stedfortræder til at træffe valg om lægebehandling på deres vegne. “Folk tror, at spirituelle patienter er mere tilbøjelige til at sige, at deres liv er i Guds hænder - ‘lad os se, hvad der sker’ - men baseret på fakta ved vi, at de ønsker mere aggressiv behandling. For religiøse mennesker er livet helligt og ukrænkeligt, og de føler, at det er deres forpligtelse at være i live så længe som muligt”, siger Holly G. Prigerson, der er rapportens hovedforfatter og direktør på Dana-Faber Cancer Institute i Boston, til avisen New York Times. Men det koster. USA’s offentlige sundhedsydelse til ældre borgere, Medicaid, bruger eksempelvis ca. en tredjedel af sit budget på mennesker i deres sidste leveår, og en stor del af pengene går til patienter i livets allersidste fase (det er ikke så meget anderledes end i Danmark, red.). Samtidig viser forskning fra det medicinske fakultet på University of Pittsburgh,,at aggressiv livsforlængende behandling kan gøre døden mere smertefuld samt gøre afskeden mere chokerende og voldsom for de efterladte og mindske muligheden for at udånde et sted, som patienten foretrækker. På baggrund af undersøgelsen opfordrer eksperter nu til, at religiøse fællesskaber i højere grad tager spørgsmålet om grænserne for livsforlængende behandling op til debat, ligesom de også foreslår, at de, der behandler dødssyge patienter, er mere opmærksomme på patienternes religiøse ståsted. Kilde: Kristeligt Dagblad 24.3.2009.
Tvangsvask om natten Den nu afgåede velfærds- o.m.m-minister Karen Jespersen nåede lige at bebude, at hun ville indføre et anonymt ‘indberetningsværktøj’ for borgere og ansatte i otte forsøgskommuner for bl.a. at undgå, at ældre og demente på enkelte af landets plejehjem vækkes om natten for at blive vasket. For det fandt ministeren “fuldstændigt horribelt” og “hyleulovligt”. Hvad der nu sker med ‘indberetningsværktøjet’ efter det kommende ministerskift er uvist. Kilde: Ritzau 29.3.2009.
53 kommuner har for dyr ældremad Ældre på plejehjem betaler for meget for maden i over halvdelen af landets kommuner – eller i hvert fad mere end, hvad politikerne på Christiansborg finder rimeligt. Selv om der 1. juli indføres et loft på 3.000 kr. for den månedlige betaling for ældremaden, har langt størstedelen af landets kommuner hævet prisen i år, og 53 af landes 98 kommuner overskrider prisgrænsen. Det viser nye tal fra Kommunale Nøgletal. De 53 kommuner bliver til sommer tvunget til at sænke priserne. KL begrunder de stigende priser med at maden, og udbringningen er blevet dyrere. Kilde: Ritzau 29.3.2009.
Færre 60-62-årige på efterløn Der er nu 139.600 (fuldtids) efterlønsmodtagere. Men antallet af efterlønsmodtagere i alderen 60-62 år er siden fjerde kvartal 2007 faldet med 6.200, svarende til 10 pct. Modsat er antallet af efterlønsmodtagere i alderen 63-64 år steget med 2.000, svarende til 3 pct. Der er relativt færre mænd end kvinder på efterløn. I fjerde kvartal 2008 var der 58.800 mandlige efterlønsmodtagere, svarende til 42 pct. af det samlede antal. Denne andel er uændret både i forhold til tredje kvartal 2008 og til fjerde kvartal 2007. I fjerde kvartal 2008 var 271.000 forsikrede over 60 år. Heraf var 51,5 pct. efterlønsmodtagere. Til sammenligning var tallet 53,2 pct. i fjerde kvartal 2008. Blandt de forsikrede kvinder over 60 år finder den højeste anvendelse sted i a-kasserne Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere, 3F og Træ-Industri-Byg, hvor ca. fire ud af fem er på efterløn. Modsat findes den laveste anvendelse for mandlige akademikere (AAK), hvor kun en ud af fem er på efterløn. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 141, 30.3. 2009.
Ældre mister informationer Sætningen “gå på internettet, hvis du vil vide mere” bliver oftere og oftere brugt. Men det er ikke alle, som er sprunget på den digitale karrusel og er online døgnet rundt. Den ældre generation halter nemlig bagefter. 38 pct. af de 60- til 74-årige har aldrig brugt internettet, hvilket svarer til ca. 330.000 mennesker. Det viser tal fra 2008 fra Danmarks Statistik. Derfor advarer Ældre Sagen og Ældremobiliseringen mod, at SKAT, kommuner og andre organisationer kun lægger informationer ud på deres hjemmesider. “Der er en tendens til, at den digitale udvikling går lidt for stærkt, og flere og flere ting havner på nettet. Internettet har fået en central rolle i folks liv, og det er problematisk for de ældre at komme med på vognen”, siger Jens Højgaard, der er souschef i Ældre Sagen. Samtidig har Movia droppet de trykte køreplaner for A- og S-busserne, og nu begynder DSB at skære ned på køreplanerne til togene. I stedet kan man printe en køreplan ud fra nettet eller få togtiderne på sms. Også dette opfatter Ældre Sagen som et svigt mod borgerne, der ikke har it-kundskaber. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 30.3. og 24timer 2.4.2009.
"Sænk kravene eller slip papirerne”. Under denne overskrift omtaler Information en ny undersøgelse, der viser, at de offentligt ansatte oplever, at de konstant må gå på kompromis med kvaliteten. Men der kommer ikke flere penge til varme hænder, så sænk i stedet kravene til kvaliteten – eller blæs på papirarbejdet – lyder rådene til de stressede medarbejdere. Undersøgelsen er udført af professor Kurt Klaudi Klausen ved Syddansk Universitet for FTF. Den viser, at 35 pct. af de ansatte i kommunerne og 26 pct. i regioner og stat føler, at de altid eller ofte må gå på kompromis med kvaliteten i deres arbejde. Det oplever kun 17 pct. af de ansatte i den private sektor. Og det er problematisk at gå på kompromis siger Helle Hedegaard Hein, der er forsker i kaldsbaserede professioner ved Copenhagen Business School: “Det får man meget demotiverede medarbejdere ud af, som mister tilliden til deres ledelse, fordi de kommer til at tvivle på, om lederen har samme kald som de selv – om de er der af samme årsag”. Hun mener, at et af de største problemer i det offentlige er, at det er folk uden indsigt i det faglige, der sætter målene. Klaus Klaudi Klausen mener, at den eneste farbare vej er, at “gøre det, medarbejderne faktisk gør, til det, der forventes.” For “ved at have urealistisk høje forventninger til en omnipotent velfærdsstat, har man skabt en fiasko; i en lang årrække har politikerne på administrationens vegne simpelthen lovet, at det offentlige kan tage sig af borgerne fra vugge til grav, og det kan det offentlige naturligvis ikke”. Klaudi Klausen giver heller ikke meget for Lars Løkke Rasmussens ønsker om at give borgerne mere valgfrihed, øge kommunernes frihed og slippe de offentlige ledere løs. “Det er jo ikke det, Lars Løkke har gjort i sin tid som indenrigsminister. Strukturreformen er i den grad præget af en forestilling om top down, og ikke at man kan bruge lokale prioriteringer til noget som helst”. Kilde: Information 27.3.2009.
...og set fra den anden side “Plejepersonalet er så forjagede og få, at de ofte – som nødhjælpsarbejdere i en krigszone – tvinges til at forhærde sig og indtage en holdning, der ligner kynisme for at kunne udholde det daglige svigt af de før så levende, men nu hjælpeløse, demente mennesker, de er ansat til at hjælpe, trøste og forstå”, skriver journalisten Karen Vind i en kronik. “I deres oprigtige forsøg på at være venlige og rare, mens minutterne flyver, havner begge hjælpere (sosu-assistent eller sygeplejerske, red.) ofte pr. automatik i et overdrevent mildt omsorgssprog, der kan virke stærkt ydmygende på gamle, som nok er syge, men ikke infantile eller demente”, skriver hun. Kilde: Information 27.3.2009.
Mænd er lettere at overtale end kvinder Når det drejer sig om at blive i arbejde er mænd lettere at overtale end kvinder. Men tilfredshed med arbejdstiden og muligheden for at bruge sine evner kan få både mænd og kvinder til at blive længere i jobbet. Til gengæld synes forholdet til kolleger ikke at gøre den store forskel, viser en undersøgelse af Mads Andersen Hæg for SFI. Det der tæller imod at blive i arbejdet er at leve op til nye krav om f.eks. videreuddannelse, brug af ny teknologi eller omstilling til nye opgaver, der kan medføre, at såvel mænd som kvinder går tidligere på pension. Dog er der også andre ældre, for hvem mere arbejde og mere ansvar kan være et incitament til at blive i jobbet. Omvendt viser en undersøgelse af seniorforsker Mona Larsen, ligeledes fra SFI, at en lønstigning på 10 pct. vil få mænd til at blive i gennemsnit fire måneder længere i jobbet. For kvinder betyder 10 pct. mere i løn kun, at de bliver i jobbet en halv måned længere end gennemsnittet. Det er en ganske markant forskel. Kontrol over jobbet er også mere vigtigt for mænd og påvirker beslutningen om, hvornår de vil gå på pension. Det gør det ikke for kvinder. Ifølge Mona Larsen kan forskellen skyldes, at arbejdslivet ikke er helt så vigtigt for kvinder, som det er for mænd. Og generelt gælder, at højt arbejdstempo, stramme tidsplaner og fysisk krævende arbejde betyder, at såvel kvinder som mænd går tidligere på pension. Kilde: Pressemeddelelse fra SFI 2.4.2009.
Risiko for pensionist-proletariat Forskellen mellem store og små pensionsopsparere er fra 2001 til 2006 vokset yderilgere. Pensionsopsparingen blandt de 30-59-årige er vokset med 30 mia. kr. fra 50 mia. kr. i 2001 til 80 mia. kr. i 2006, og halvdelen af den stigning kan tilskrives den tiendedel, som indbetalte mest, skriver ATP. I øvrigt er danskernes tillid til, at folkepensionen er den samme eller bedre end i dag, når de selv bliver pensionister, lav. Kun 42 pct. af danskerne tror, at folkepensionen vil være på samme niveau som i dag elle bedre, når de selv skal på pension. Men 47 pct. forventer, at folkepensionen helt er afskaffet eller blevet forringet, fremgår det af en ny undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Heri støttes de sidstnævnte af politikerne på Christiansborg. De seks største partier er enige om, at folkepensionen vil blive ændret, og at efterlønnen hænger i en tynd tråd. Den enkelte dansker skal tage større ansvar for sin egen alderdom. Der vil derfor ske kraftige ændringer af muligheder for at få efterløn og folkepension. Mulighederne bliver helt afhængige af ens øvrige økonomi og formue. Det er konklusionen på en rundspørge blandt de pensionsansvarlige politikere fra de seks største partier i Folketinget, som indgår i Berlingske-journalist Povl Dengsøes nye håndbog ‘Pension’. Kilder: ATP's nyhedsbrev faktum, nr. 67, marts 2009, Berlingske Tidende 18.3. og Politiken 30.3.2009.
Sygemeldte sikres dagpenge Sygemeldte, der endnu ikke er visiterede til fleksjob eller førtidspension, mister ikke retten til dagpenge i afklaringsperioden. Det sikrer en aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen betyder, at der indføres mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden i 26 uger, så de ikke blive frataget sygedagpengene efter de normale 52 uger. Kilde: Ritzau 1.4.2009.
Færre bor på landet Antallet af indbyggere på landet falder hvert år. I begyndelsen af 1900-tallet boede over halvdelen af Danmarks befolkning på landet, viser tal fra Danmarks Statistik. I dag bor kun hver syvende dansker på landet. Det er typisk de unge, der flytter fra landet, mens det er børnefamilierne og ældre par på pension, der flytter til. Kilde: LokalAvisen uge-nyt 24.3.2009.
Frihed – alene en økonomisk værdi Under den nuværende regering har netop den enkeltes frihed været i fokus. Vi har fået fritvalgsordninger, men hvad vi i stedet fik var en pseudoliberalisering, hvor det frie valg er indkorporeret i en fast tilrettelagt profitorientering. Det skriver filosoffen Finn Janning i sin nye bog ‘Modstand’. Han er inspireret af den franske filosof Gilles Deleuze, der ser frihed som en konstant skabelsesproces, der netop består af den vedvarende modstandstænkning. For den frihed, mange tror sig i besiddelse af, er i virkeligheden en illusion. “Den gængse forståelse af frihed er, at vi har en masse forskellige valgmuligheder. Problemet er, at de valgmuligheder allerede er definerede. De valg, vi har, optræder stadig inden for stringente rammer, som i sidste ende er dikteret af økonomiske forhold”, siger Janning og fortsætter: “Frihed og ansvarlighed forstås kun som økonomiske værdier. Frihed er økonomisk frihed, og ansvar er noget som udelukkende ses i forhold til økonomi. Vi er så normstyrede, at vi ikke gennemskuer, at de valg, vi foretager, hviler på falske løfter om valgfrihed”, siger han. Kilde: Information 4.4.2009.
Ældres usikre sex 40 pct. af de over 55-årige i en britisk undersøgelse tror, at deres risiko for at få kønssygdomme ved udenomsægteskabelig sex er ‘next to nothing’ sammenlignet med de 18-24-åriges risiko, selv om de ældre dyrker sex uden at beskytte sig. Hver fjerde 45-54-årige oplyste i undersøgelsen, at de ikke anvendte prævention, idet de regnede med at den person, de havde sex med, ikke var smittet. Men det betyder, at kønssygdomme er fordoblet på mindre end et ti-år for midaldrende og ældre og hermed mere end for de unge aldersgrupper. Undersøgelsen er foretaget af The Royal Pharmaceutical Society of Great Britain og har omfattet over 2.000 voksne. Når ældre ikke i større grad anvender prævention, kan det skyldes, at risikoen for graviditet ikke længere er til stede. Kilde: BBC News 1.4.2009.
Stokken på pension Fremtidens ældre kan måske sende stokken på pension. Ny forskning i musklernes aldring kan formentlig bane vejen for et lægemiddel, der kan bremse nedbrydning af muskelceller, fortæller laboratorieleder Jesper Løvind Andersen ved Institut for Idrætsmedicin. “Stoffet myostasin er kroppens naturlige bremse på muskelopbygningen. Hvis man kan hæmme myostasin med et lægemiddel, vil man formentlig få et øget muskelmasse”, forklarer han. Det er meget usikkert, hvornår lægemidlet kan være udviklet, understreger han. Samfundsøkonomisk kan der være store gevinster f.eks. i sparet hjemmehjælp, ligesom sundhedsvæsnet vil spare penge til ældre, der skal indlægges efter faldulykker o.lign. Kilde: MetroXpress 3.4.2009.
Oplysning om kosttilskud Fødevareministeriet har åbnet et nyt forum for forbrugeroplysning om kosttilskud på websitet www.altomkost.dk På de nye sider vil man kunne finde generel forbrugerinformation om kosttilskud, herunder vil der ligge advarsler mod ulovlige og farlige kosttilskud, information om forskel på kosttilskud og lægemidler, videnskabelige vurderinger af indholdsstoffer og information om mulige bivirkninger. Seks ud af ti danskere tager kosttilskud. Kilde: Folkesundhed.dk 12. marts 2009.
Asken spredes i havet På 10 år er antallet af askespredninger over havet ifølge Kirkeministeriet vokset fra godt 360 til knap 1.800 i fjor – det svarer til, at asken efter hver 30. afdøde i Danmark ender i havet. Samtidig er mindre rederier og færgeruter begyndt at reklamere med, at de lægger færge til askespredning, ligesom flere har pakker med faste ritualer. Også de større rutefærger som Scanlines, Mols-Linien og Stena Line har haft askespredninger – hovedsageligt af asken fra tidligere ansatte eller folk med tilknytning til farvandet. Kilde: Kristeligt Dagblad 1.4.2009.
130 år - aldersrekord? Alt tyder på, at kvinden Sakhan Dosova fra Kasakhstan er fyldt 130 år. I så fald er hun ikke blot dem ældste nulevende person, men den ældste person i live nogensinde. Hidtil har den titel tilhørt den franske kvinde Jeanne Calment, der var 122 år og 164 dage ved sin død i 1997. Sakhan Dosova har et gammelt pas og dokumenter, der er ægte, som viser, at kvinden har nået den høje alder. Endvidere optræder hun i en folketælling i 1926, hvor hendes alder da er opgivet til at være 47 år. Som årsag til at hun er blevet så gammel, siger Sakhan Dosova, at hun aldrig har taget piller, når hun var syg, eller spist søde sager, som hun ikke kan lide. Kilde: MetroXpress 26.3.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret