Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Slut med “socialt bingo” Der er bred politisk enighed om at ændre på satspuljen. De syv partier bag puljen har netop uddelt knap 1 mia. kr. til diverse primært sociale formål, men de vil ikke længere være sagsbehandlere for de 150 ansøgninger om støtte. Derfor har de bedt regeringen komme med forslag til en reform senest til juni i år. Socialdemokraternes ordfører Mette Frederiksen kalder det et “socialt bingo”. Hun hæfter sig ved, at satspuljen i stadig større grad bliver brugt til at betale humanitære og almennyttige organisationers drift. Det var ikke tanken, da puljen blev indført i 1991. Dengang var ideen tværtimod, at pengene skulle gives til forsøgs- og udviklingsprojekter, som kunne gavne samfundets svageste. Succesfulde projekter skulle så hovedsageligt videreføres med støtte fra kommuner og/eller amter og senere regioner. Det sidste kniber det med. “Det gælder for mange af projekterne, at de faktisk lige så godt kunne sættes direkte på finansloven. Selve måden at fordele pengene på er problematisk. På den ene side har vi nogle organisationer, der er dybt afhængige af at få satspuljemidler til både drift og forsøgsprojekter. Det er på den anden side lagt i hænderne på os som politikere, og vi kan have svært ved at vurdere de enkelte formål. Vi burde nok have et armslængdeprincip, ligesom man har for støtten til kulturelle formål”, siger Mette Frederiksen. Hun mener desuden, at tildelingerne er afhængige af, hvorvidt organisationerne og foreningerne har været i stand til at lobby over for folketingspolitikerne. “I mange tilfælde går pengene til de rigtige formål, men der er for meget tilfældighed i det”. Mette Frederiksen siger, at hun godt kan leve med, at satspuljen fortsætter, idet den har haft den positive effekt, at overførselsindkomsterne hvert år forhøjes. SF’s gruppeformand Ole Sohn peger også på, at faren for lobbyarbejde er stor, eller at politikerne tilgodeser projekter i egen valgkreds. Derfor efterlyser han en højere grad af faglig vurdering i fordelingen. Morten Østergaard, RV, kalder satspuljeprocessen for “uigennemtænkt” og med et “demokratisk og fagligt underskud”. Formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti, er også åben for at ændre systemet grundlæggende – selv om partiet for blot få år siden fik genåbnet satsforliget for at komme med i kredsen. Han vil ikke afvise, at man helt afskaffer satspuljen, blot man på anden måde sikrer, at pengene kommer de svageste til gavn. Kun Enhedslisten står uden for satsforliget. Partiet har i mange år kritiseret ordningen for, at man “fodrer hunden med dens egen hale”, fordi puljepengene skaffes ved at skære i overførselsindkomsterne. Sker der ingen ændringer, kommer der i de kommende år færre penge i puljen, hvis den økonomiske fremgang fortsætter. Satspulje-ordningen indebærer, at overførselsindkomster som bl.a. pensionerne stiger lidt mindre end lønningerne i resten af samfundet. De sparede penge bliver lagt over i puljen. Velfærdsminister Karen Jespersen afviser at ændre på finansieringen af puljen: “Jeg synes ikke, at man skal tale om en reform. Men jeg er helt med på, at vi kan se på, om vi kan bruge pengene mere målrettet. Uden satspuljen ville det have været meget svært at hive de sociale forbedringer hjem”. Videnscenter på Ældreområdet har for indeværende år fået 1,4 mio. kr., Ældre Mobiliseringen 0,6, Ældre Sagen 0,7 og 2,0 mio. er gået til ikke nærmere definerede udviklingsinitiativer på pensionsområdet. 0,5 mio. er gået til ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg og 7,5 mio. kr. til diæter mv. til medlemmer af ældreråd. Kilder: Kristeligt Dagblad og Ritzau 25.2, Politiken 26.2. og P1 Morgen 27.2.2008. Forhandlingssammenbrud Uenighed om strejkekrav fik tirsdag FOA til at bryde ud af forhandlingsfællesskabet med KTO. Det betyder, at FOA nu selv forhandler såvel generelle som FOA’s egne krav ved overenskomstforhandlingerne. “Vi skal have et klart mål om, hvad vi skal opnå, inden vi havner i forligsinstitutionen. Det er for sent, når vi sidder der”, siger FOA’s formand Dennis Kristensen, som vurderer det som nærmest sikkert, at forhandlingerne om nye overenskomster blive overtaget af forligsinstitutionen i næste uge. FOA er utilfreds med det lønløft over tre år på 12,8 pct., som er resultatet af forliget mellem 170.000 statsansatte og finansminister Lars Løkke Rasmussen. Forliget, der betegnes som det bedste i 20 år, skulle have været murbrækker for de kommunale overenskomstforhandlinger. De kommunalt ansatte har med FOA i spidsen slået på, at de pga. en datafejl i Danmarks Statistik tilbage i 1997 og 1998 har et lønefterslæb på 1,5 pct. i forhold til de privatansatte. Derfor har Dennis Kristensen krævet en ramme på 14,3 pct. Men det vil arbejdsgiveren i KL under ingen omstændigheder gå med til. KL’s topforhandler, borgmester Mads Lebech, siger, at hvis kommunerne skal give halvanden procent ekstra, vil det betyde, at kommunerne skal fyre 6.000 medarbejdere for at kunne give andre en ekstra lønstigning. Kommunerne har tilbudt de ansatte at holde fri også ved barns anden sygedag, og har stillet ekstra lønstigninger i udsigt til de personalegrupper – eksempelvis sosu-erne – som det er svært for kommunerne at rekruttere. En fuldtidsansat sosu-assistent ville med den lønpakke stige 3.000 kr. om måneden på tre år. FOA har krævet 5.000 kr. Hvorvidt det hele ender med konflikt er endnu uvist. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, er der andre fordele ved konflikt end at hive ekstra løn hjem. Dette uddyber han således: “Man får et kanon sammenhold og flere medlemmer, fordi man har vist, at man kæmper. Man signalerer, at man er til for medlemmernes skyld, og det er en meget stor gevinst. Sidste år fik FOA da også flere medlemmer som et af de eneste LO-forbund”. Kilder: Information 19.2., Politiken 20. og 27.2. og Ritzau 26.2.2008.
Offentlige sektor ved at knække af detailstyring “Der er brug for et opgør om styringen af den offentlige sektor. Brugen af resultatkontrakter, managementprogrammer og rationaliseringsmetoder er ved at løbe løbsk, og imens stiger sygefraværet, nedslidningen og frustrationerne over stadigt voksende bunker af papir. Rækken af store reformer efterlader en offentlig sektor, hvor synlig og nærværende ledelse i stigende omfang fortrænges af abstrakte styringsværktøjer”. Dette skriver Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af det første møde i Tænketanken for ledelse. Professor i ledelse ved Aarhus School of Business Steen Hildebrandt advarer om, at de seneste års store reformer er gennemført ekstremt kortsigtet: “Vi er i færd med en omfattende nedslidning af mennesker i den offentlige sektor. Ledelsestænkningen og den vidtgående centralisering tager lysten fra stadig flere medarbejdere. Samfundsmæssigt er vi på forkert kurs”. Lektor Niels Thyge Thygesen fra Copenhagen Business School advarer mod et voldsomt eskaleret papirarbejde og peger på et, hvad han betegner som kolossalt tab af tillid i takt med at kontrolsystemer og resultatmål erstatter menneskelig kontakt. “Jeg ser tilliden sive ud af deres system. Den enkelte medarbejder møder mistillid og kontrol”. Direktør Wenche Strømsnes fra Center for Ledelse siger, at for mange styringsredskaber forhindrer lederne i at være ledere, og “det er tydeligt, at mange offentlige ledere ikke har tid til at være ledere”. Opgøret med overdreven central styring kom sent ind i arbejdet med kvalitetsreformen, hvis formuleringer om afbureaukratisering er “lidt påklistret”, som forvaltningseksperten Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, formulerer det. Direktør for Danmarks Forvaltningshøjskole, Nikolaj Lubanski, mener, at væksten i bl.a. resultatmål skaber en slags nødværgereaktion blandt institutionslederne: “Institutionslederne oplever, at styringen fra staten er steget voldsomt. Det har skabt et klima, hvor mange af dem tvinges ud i ledelsesmæssigt hykleri. Mange ledere må lade som om, de lever op til nogle mål, som det ikke giver mening at leve op til. De lader som om, de gør det, der bliver forlangt, og må skjule, hvad de faktisk gør, selvom de i praksis gør det rigtige og nødvendige”, siger han. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM08, 25. februar 2008.
100.000 arbejder i ældreomsorgen Kun 2.000 af knap 100.000 fuldtidsbeskæftigede i ældreomsorgen sidste forår var ansat hos private leverandører af hjemmehjælp, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den største personalegruppe er hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, der udgør 44.300 ansatte. Derefter kommer social- og sundhedsassistenter, der udgør 26.300. Antallet af sygeplejersker er 8.300, mens fysio- og ergoterapeuter omfatter 3.000, og 2.100 er beskæftiget med pædagogisk arbejde og omsorg. 86 pct. af personalet i den kommende ældreomsorg arbejder med omsorg og pleje, fire procent med ledelse og administration, mens de sidste 10 pct. står for andre hjælpefunktioner så som køkken, rengøring og viceværtsfunktioner. Ifølge en undersøgelse fra LO’s nyhedsbrev A4 vil 44 pct. af de offentligt ansatte gerne tage ekstra arbejde, hvis de får en “betydelig stigning i lønnen”. Det fælleskommunale løndatakontor m.fl. opgør offentligt ansatte på deltid. Der er ikke en speciel gruppe for ældreområdet, men for de grupper, der omhandler social- og sundhedspersonale samt syge- og sundhedspersonale, der har henholdsvis 87.552 og 50.519 ansatte, er henholdsvis 67,3 og 51,8 pct. på deltid. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 18.2. og Ritzau 25.2.2008.
Skub i nye ældreboliger Det går for langsom med at skaffe moderne plejeboliger til de svageste ældre. Kommunerne skal derfor kunne sælge byggegrunde under markedsprisen for at opføre flere billige plejeboliger, og samtidig er der brug for en stor investeringsplan, som skal sikre plejekrævende ældre en ordentlig bolig. Dette fremgår af en ny rapport fra regeringens egne eksperter i Ældreboligrådet. Rapporten kritiserer,, at der er 13.000 utidssvarende plejehjemspladser herhjemme, selv om der i 1995 blev opstillet en målsætning om, at samtlige utidssvarende plejehjem skulle være væk i 2005. “Det er ikke tilfredsstillende, at der er så mange utidssvarende boliger. Der er nogle kommuner, som har smølet på dette felt”, siger formanden for rådet, den tidligere konservative finans- og socialminister Palle Simonsen. Ældreboligrådet foreslår, at kvalitetsreformens kommende milliardpuljer til bl.a. nye hospitaler også bruges til moderne plejeboliger. Rådet ønsker også at afskaffe de såkaldte maksimumbeløb for, hvad det må koste at bygge plejeboliger. Ifølge velfærdsminister Karen Jespersen har vi i dag over 72.000 almene ældre- og plejeboliger. Siden 1987 er næsten 43.000 utidssvarende plejehjemspladser og beskyttede boliger blevet nedlagt eller ombygget. Ministeren er skeptisk over for forslaget om at give kommunerne adgang til at sælge billigere byggegrunde, som ifølge ministeren vil være “konkurrenceforvridende i forhold til andre sælgere af grunde”. Hun fremhæver dog, at regeringen er på vej med et lovforslag, der reducerer kommunernes andel af finansieringen, og som derfor forventes at øge deres lyst til at bygge. Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokraterne støtter forslaget fra Ældreboligrådet om at give kommunerne mulighed for at sælge billige byggegrunde. Forslagene støttes også helhjertet af både KL og Ældre Sagen, der begge er repræsenteret i rådet. Kilde: Berlingske Tidende 21.2.2008.
OECD: Stop gratisydelser Danskerne bør i langt større grad betale for både lægebesøg og hjemmehjælp, og på den måde være med til at dæmpe udgifterne i sundhedsvæsnet, som står til at vokse eksplosivt i de kommende årtier, understreger OECD. OECD forudser, at sundhedsudgifternes andel af bruttonationalproduktet vil blive væsentligt højere end i dag. Stigningen kan blive på fire-seks pct., vurderes det. I modsætning til borgere i de øvrige nordiske lande har danskerne gratis adgang til praktiserende læge, og danskerne frekventerer deres familielæge dobbelt så hyppigt som borgerne i Norge, Sverige og Finland. OECD foreslår derfor indført brugerbetaling på dette område. Samtidig anbefaler OECD at begrænse den offentligt finansierede ældrepleje til de borgere med det største behov og foreslår, at det kan ske ved at lade de ældre, som kun modtager praktisk hjælp til rengøring og indkøb i mindre end to timer pr. uge, betale for hjælpen. Andelen af ældre over 65, der herhjemme modtager offentlig finansieret hjemmehjælp og hjemmepleje, er den suverænt største blandt OECD-landene, nemlig over 20 pct. Mens mere end hver fjerde dansker over 65 år får hjælp, gælder det samme kun for hver tiende tysker i samme alder. Hvis der indføres brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp, vil det ifølge OECD kunne reducere andelen af ældre danskere, som modtager offentligt finansieret hjemmehjælp fra 21,6 til 13 pct., hvilket stadig ville være en betragtelig større andel end i Sverige. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen slår fast, at regeringen ikke har planer om at fravige princippet om fri og lige adgang til sundhedsvæsnet. Kilder: Berlingske Tidende og Nyhedsavisen 2.
RV vil målrette skatterabat Mod at regeringen udelukker den mere velstående del af befolkningen fra ordningen, er de Radikale klar til at acceptere 64-års-skatterabatten til seniorer, der vil blive på arbejdsmarkedet, til de er mindst 64 år. Grænsen skal gå ved indtægt på 500.000 kr. ‘Rabatten’ skal ifølge regeringen være på 100.000 kr. Argumentet fra de Radikale lyder, at arbejdsdygtige danskere, der tjener mere end 500.000 kr. om året, alligevel vil arbejde, til de fylder 64 år. Kristian Thulesen Dahl, der er finansordfører for Dansk Folkeparti, er parat til at indgå en usædvanlig alliance med de Radikale, hvis beregninger viser, at de der tjener en høj løn har en tilbøjelighed til alligevel at blive hængende på arbejdsmarkedet. “Skal vi støtte et indtægtsloft, så forudsætter det, at man lige præcis skærer ‘dødvægten’ fra i forhold til at skaffe flere hænder”, siger han. Selv om de Radikales forslag betragtes som et lille fremskridt, er LO fortsat imod at give skatterabat til de 64-årige. “Det er jo alle andre, som må betale for gildet”, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard. Kilde: Berlingske Tidende 26.2.2008.
SF vil stramme finansloven SF vil bruge 6,2 mia. til ekstra udgifter. De skal gå til især ældreplejen, folkeskole, sundhedsvæsnet samt klimapolitikken, som skal begrænse CO2-udslippet. Til gengæld skal finanspolitikken strammes i år for at undgå økonomisk overophedning efter advarsler fra Nationalbanken, vismændene og den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD, siger SF’s gruppeformand Ole Sohn. Derfor vil SF sløjfe regeringens skattelettelser på 9,5 mia. kr. Det rammer skattepakken, de lavere selskabsskatter og landbrugets rabat på ejendomsskatter. Samtidig vil SF ophæve afgiften på friværdilån og passagerafgiften på fly. Kilde: Ritzau 20.2.2008.
Flerårige kommuneaftaler? Det Radikale Venstre foreslår fire-årige økonomiaftaler med kommunerne – mod et-årige i dag. Men samtidig er partiet parat til at indføre hårdere sanktioner, hvis kommunerne overskrider budgetterne. Regeringen vil i forbindelse med de kommende ugers finanslovsforhandlinger søge opbakning til et ønske om at straffe kommunerne individuelt, hvis den kollektive kommuneaftale ikke overholdes. Det har de radikale hidtil blankt afvist. I stedet mener partiet, at flerårige aftaler vil gøre det nemmere for kommunerne at overholde udgiftstallene. Mens forslaget modtages med kyshånd af KL, er kommunalordføreren hos de konservative, Mike Legarth, umiddelbart modstander af ideen. I Venstres folketingsgruppe modtages den radikale udmelding positivt, selv om kommunalordfører Erling Bonnesen vi se forslaget beskrevet i detaljer, før han tager endelig stilling. Kilde: Berlingske Tidende 23.2.2008.
Flere dør på små sygehuse Trods en massiv indsats for at forebygge dødsfald på sygehusene, mister stadig flere patienter livet på hospitalerne. Særligt på små sygehuse dør flere end ventet. Det er infektioner, overdoser af medicin eller forkert håndtering af hjertestop, der er skyld i, at hundrede patienter hvert år mister livet på hospitalerne, viser en undersøgelse af patientdødeligheden i 2006 og frem til andet halvår af 2007 fra fagbladet 3F. Det er især landets små sygehuse, der er ramt af overdødeligheden. På sygehusene i Brædstrup og Odder var antallet af døde næsten 40 pct. højere end ventet, og på Sygehus Fyn, som bl.a. tæller Svendborg Sygehus, er dødeligheden 20 pct. højere end forventet, svarende til 200 patienter. De mange dødsfald sker, selv om regionerne har iværksat en omfattende kampagne – Operation Life – som hvert år skal redde 3.000 patienters liv. Men især tre regioner er langt fra målet. I Region Nordjylland er der 116 flere end forventet døde. Tilsvarende tal for Region Syd er 118. Værst står det til i Region Sjælland, hvor hele 521 patienter mere end forventet har ladet livet. Operation Life lader dog til at have hjulpet nogle steder i landet. I Region Hovedstaden har sygehusene i hvert fald reddet 755 liv mere end forventet. Kilde: Nyhedsavisen 23.2.2008.
Tidlig behandling redder liv Forskere på Steno Diabetes Center har som de første i verden påvist, at en tidlig, intensiv og flerstrenget behandling af mennesker med en særlig risikobetonet form for type 2-diabetes kan nedsætte antallet af dødsfald i denne gruppe med ca. det halve. Studiet var en fem-årig opfølgning af det tidligere, otte-årige Steno-2-studie blandt personer med type 2-diabetes og såkaldt microalbuminuria. Microalbuminuria er en biomarkør, der forbindes med højere risiko for blandt andet hjerteanfald, blodpropper og andre alvorlige hjertekarsygdomme. Ca. en tredjedel af alle med type 2-diabetes har denne højrisikoprofil. Otte års-undersøgelsen påviste dobbelt så mange komplikationer hos den kontrolgruppe, der blev behandlet efter gældende danske retningslinjer for type 2-diabetes sammenlignet med en gruppe, der blev behandlet langt mere intensivt. ‘Intensiv-gruppen’ fik en kombination af lægemidler rettet mod regulering af blodsukkeret, sænkning af blodtrykket og en reduktion af fedt og kolesterol i blodet. De fik derudover medicin til forhindring af blodpropper til beskyttelse af kredsløbet i hjerte og hjerne. Studiet blev forlænget med yderligere fem år, hvor begge grupper fik intensiv behandling. Kontrolgruppen, der ikke tidligere havde modtaget intensiv behandling, kunne notere sig forbedringer af blodsukkerregulering, blodtryk og kolesterol. Alligevel var der knapt dobbelt så mange dødsfald i denne gruppe sammenlignet med gruppen, der havde fået intensiv behandling siden starten af den 13-årige undersøgelsesperiode. Forskningsleder Oluf Borbye Pedersen forventer, at undersøgelsens resultater vil understrege behovet for at flytte nogle af diabetespatienterne væk fra sygehusene og ud til de praktiserende læger. “Alene i Danmark er der op mod 60.000 mennesker med højrisiko-type-2-diabetes. Der er ganske enkelt ikke plads til dem på sygehusenes ambulatorier”. Men det betyder et stort behov for at uddanne og motivere lægerne i den primære sektor til at foretage denne behandling. Kilde: www.steno.dk 7.2.2008
Statens arv Er man ikke gift eller har oprettet gensidigt testamente og uden nær familie, arver staten hver en krone. Det bliver hvert år til ca. 60 mio. kr. Er der intet testamente, arver først børnene, så børnebørnene, derefter forældre, søskende samt nevøer og niecer. Bagefter går pengene til bedsteforældre, onkler og tanter. Og til sidst til staten. Men altså ikke til kæresten. 300.000 danskere lever i papirløse forhold. I dag har 350.000 danskere skrevet testamente, men helt op til 1,5 millioner danskere ville sandsynligvis skrive testamente, hvis de vidste, hvilke fordele de ville få ud af det, viser tal fra Københavns Universitet. Hvert år dør 15.000 danskere uden at have skrevet testamente. Kilde: Nyhedsavisen 19.2.2008.
Rørt i gryden for sidste gang Hjemmehjælper Lizzi Theodorsen og hendes 23 kolleger skal snart holde op med at lave mad til de ældre i hjemmene på Sydlangeland. Kommunen kan ikke rekruttere medarbejdere nok til hjemmeplejen, og madlavning i hjemmet tager for lang tid. De ældre skal for fremtiden have maden leveret fra plejecentret i Tullebølle. Lizzi Theodorsen er 68 år og arbejder i 32 timer om ugen. I over 25 år har hun været hjemmehjælper. Det er ikke, fordi maden er sundere eller smager og dufter bedre end den, de ældre kan få fra et storkøkken. Det er stemningen og forventningen til måltidet, der er noget særligt. Hun siger: “Jeg kan lave maden præcis, som de gerne vil have den og samtidig bringe noget liv ind i deres køkken”. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 17.2.2008
Fagbevægelse-kritik af ATP-investeringer LO og FTF er parat til at revidere ATP’s retningslinjer for social ansvarlighed, når det gælder investeringer i atomvåben. ATP har investeret flere hundrede mio. kr. i fem virksomheder, der er med til at producere, udvikle eller teste a-våben. De to organisationer repræsenterer henholdsvis 1,2 mio. medlemmer og 450.000 offentligt ansatte. Aktiechef i ATP Claus Winblad ser ikke noget problem i, at ATP investerer i atomvåben, så længe investeringerne ikke forbryder sig mod dansk lov. Kilde: Information 15.2.2008
Usikkerhed om pension Ganske mange ved ikke, hvilke pensionsordninger de selv har. 11 pct. ved f.eks. ikke, om de har en arbejdsmarkeds- eller privatpension, og 7 pct. ved ikke, om de har en tjenestemandspension, fremgår det af en ny undersøgelse fra SFI. I undersøgelsen, der er bestilt af Velfærdsministeriet, indgår 9.500 personer født med fem års intervaller mellem 1920 og 1955. Ca. en tredjedel af de kommende pensionister har overdrevne forventninger til pensionstilværelsens forbrugsmuligheder. Det gælder især fraskilte kvinder, lejere og lavt uddannede. Omvendt viser beregninger i undersøgelsen, at mange mænd, højtudannede, tjenestemænd og boligejere vil få mere til forbrug, end de selv er klar over. Lidt over en fjerdedel af fremtidens pensionister forventer at forøge deres forbrug på fritidsaktiviteter, over en tredjedel forventer at spendere mere på ferierejser – de skal finansieres ved at bruge færre penge på mad og bolig. 75 pct. af de interviewede pensionister er tilfredse med deres økonomiske situation. Kun 2 pct. angiver, at den er dårlig eller meget dårlig. Det gælder især fraskilte kvinder, lavt uddannede og personer, som har trukket sig fra arbejdsmarkedet pga. dårligt helbred. Rapporten, der er udarbejdet af Anna Amilon og hedder ‘Danskernes forventninger til pension’, koster 150 kr. Den kan også downloades på instituttets hjemmeside www.sfi.dk
Jo længere uddannelse, jo flere tænder I 2005 havde 82 pct. af voksne danskere 20 eller flere egne tænder, og 7 pct. var tandløse. Generelt er tandstatus forbedret markant siden 1987, hvor 67 pct. angav at have 20 eller flere egne tænder, og hvor 17 var tandløse. Praktisk talt alle 16-24-årige har et funktionelt tandsæt, mens det kun drejer sig om 41 pct., blandt de 65 årige og ældre. Sammenhængen mellem tandstatus og socioøkonomiske forhold er klar og tydelig. I korthed kan det siges: Jo længere uddannelse, jo flere tænder. Kilde: Ugens tal for folkesundhed
København betaler 21 mio. tilbage til ældre 13.000 københavnske plejehjemsbeboere eller efterladte efter dem kan få en check fra Københavns Kommune de kommende måneder for for meget betaling for tøjvask. Alt i alt drejer det sig ifølge revisionsfirmaet Deloitte om ca. 21 mio. kr., som de ældre har betalt for meget siden 2000. Pengene skal de ældre eller efterladte selv gøre krav på for at få dem udbetalt, når kommunen fra næste måned annoncerer efter dem i dagpressen og Statstidende. Sagen begyndte i 2004, da en gruppe beboere på plejehjemmet Sølund brokkede sig over prisen for tøjvask, som var 366 kr., om måneden pr. person. Formanden for pårørenderådet klagede til Statsforvaltningen, som erklærede udregningen ulovlig. Københavns Kommune ankede sagen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der afviste sagen, men sidste efterår underkendte daværende socialminister Eva Kjer Hansen kommunens beregninger og pålagde kommunen at betale pengene tilbage med tilbagevirkende kraft fra 2000. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 25.2.2008.
Verdens ældste kvinde er 120 år Verdens ældste kvinde er fundet i Israel. Mariam Amash er 120 år. Hendes øje alder blev afsløret, da hun for nylig søgte om nyt israelsk identitetskort. Til myndighederne gav hun en fødselsattest udstedt af myndighederne i Osmannerriget. Mariam Amash, der har 10 børn, 120 børnebørn, 250 oldebørn og 30 tipoldebørn, er i fin form og spiser mange grøntsager. Hun står op hver morgen kl. 5 for at bede, derefter går hun en tur og er sammen med familien resten af dagen. “Jeg spiser, drikker og tager brusebade. Jeg håber at kunne være kørende 10 år endnu”, siger hun, der altså er født i 1888. Kilde: Politiken 19.2.2008.
Seniorpraksis Prisen Tre virksomheder har fået Beskæftigelsesministeriets Seniorpraksis Pris, der uddeles for andet år. Det er HTH Køkkener, DFI-Gruppen, der projekterer ventilationsanlæg, og Serviceafdelingen på Hillerød Hospital. HTH Køkkener, der ligger i Varde, har 855 medarbejdere og heraf er de 250 over 50 år. På virksomheden er der gode muligheder for fleksible arbejdstider og man har også oprettet en seniorklub. Kilde: Nyhedsavisen 27.2.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret