Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Manddom og alderdom Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde har ovenstående tema med vægt på det særlige ved mænds aldring og alderdom. Årsmødet finder sted den 13. april i Fredericia Messecenter. Efterfølgende er der generalforsamling. Tilmelding kan ske på DGS' hjemmeside www.gerodan.dk eller pr. mail til dgs@geroinst.dk. Se programmet for årsmødet her.
Ikke et ord om efterlønnen Mens SU og førtidspension står for skud, er der forventeligt ikke et ord om efterløn i Løkke Rasmussen-regeringens nye regeringsgrundlag på 10 punkter. Efterlønsspørgsmålet har tidligere splittet de to regeringspartier, hvor de konservative sammen med Liberalt Centrum og de radikale er for en forringelse. Det store regeringsparti Venstre er nervøs for, at en forringelse af efterløn og dagpenge vil skræmme de såkaldte ‘blå socialdemokrater’ væk, dvs. vælgere, der kan springe over til rød blok efter et valg. Hermed tabte de konservative kampen mellem V og K. Socialdemokraternes formand vil gerne se på SU og førtidspension, så længe der ikke pilles ved efterløn eller sker forkortelse i dagpengeperioden: “Der er ingen grund til at gå i gang med efterløn og dagpenge. Hvorfor er det helt almindelige lønmodtagere, der skal betale for regeringens fejldispositioner”, siger hun. Ifølge regeringen må sundhedsudgifterne gerne stige. Det vil gå ud over kommunerne, der bruger over halvdelen af landets skattekroner og leverer den mest borgernære, offentlige service. Regeringens plan vil blot bringe udgifterne tilbage til deres ‘normale’ niveau på 26,5 pct. af BNP. Hvilke besparelser, der vil komme på tale i kommunerne, vil blive afgjort til sommer i forhandlingerne mellem regering og kommuner. Der kan blive tale om rigtig mange penge, der skal spares, viser en fremskrivning, som analyseinstitutionen DREAM har lavet for dagbladet Information: Vokser sundhedsudgifterne fortsat, som de har gjort i 1993-2008, lyder regningen på 3,2 mia. kr. Og holder VK-regeringen samme stigningstakt som hidtil i sin periode ved magten, lyder regningen på hele 4 mia. kr. Ifølge Det økonomiske Råds sekretariat er de reale sundhedsudgifter i årene 1999-2008 steget med 2,8 pct. om året – vel at mærke ud over den stigning, der følger af, at der er blevet flere ældre. Det seneste 10års udvikling i sundhedsudgifterne med mervækstrater på 1 1/2-2 pct.point i forhold til produktivitetsstigningen er fuldstændig uholdbar, hvis vækstraterne fastholdes over bare lidt længere periode, mener sekretariatet. En vælgerundersøgelse, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, viser, at der er en voksende mistillid til regeringens krisestyring – dog er Danmark et af de lande, hvor regeringen har fået mindst ansvar for krisen. Samtidig lader danskernes krisebevidsthed en del tilbage at ønske. Mens der i 2008 var 20 pct., der mente at regeringen håndterede de økonomiske udfordringer dårligt, er det her i 2010 steget til 46 pct. For at få råd til efterlønnen peger 41 pct. af danskerne på ophævelse af skattestoppet, mens 24 vil sætte skatten i vejret. Goul Andersen betegner i dagbladet Information situationen som den værste krise i 200 år. Nedgangen i bruttonationalproduktet er mere end tre gange så stort som under de to oliekriser i 1974-75 og 1980-81. Det slår ikke kun alle recessioner efer 1945, men også krisen i 1930'erne. S og SF har foreslået at udskyde de planlagte topskattelettelser for at tackle det offentlige underskud, og det bakker et flertal af danskene (51 pct.) op bag, viser en måling, som Megafon har foretaget for TV2 og Politiken. En udskydelse vil give halvanden mia. kr., der kunne reserveres til bedre velfærd. Kilder: Weekendavisen 19.2., Information 25.2. og 2.3.,Politiken 25.2., Mandag Morgen 1.3. og Ritzau 2.3.2010.
Liggesår hos hver tredje patient Ca. hver tredje patient har liggesår, viser en undersøgelse af forekomsten på seks danske hospitaler. De pågældende er primært ældre, svage, overvægtige og tynde patienter. Typisk opstår sårene på hælen eller bagdelen, men også på hofter, albuer og ryg. Sårene opstår, fordi blodkarrene bliver klemt sammen, og vævet dør. Sårene kan tage op til et år at hele, og forinden kan patienten faktisk dø af det, hvis der går infektion i såret, og patienten i forvejen er svækket. Forskning har vist, at ni ud af ti liggesår kan forebygges ved bl.a. aflastningsmadrasser og siddepuder. Samtidig skal patienten vendes og drejes mere. I gennemsnit koster et liggesår samfundet mellem 50.000 og 100.000 kr. Kilde: Kristeligt Dagblad 16.2.2010.
Livsstil ikke årsag til kortere levetid Frankrig har det højeste alkoholforbrug og den længste levetid i Europa. Og til med ryger de mere end danskerne. Så det kan ikke være danskernes druk og rygning, der er skyld i, at vi i gennemsnit lever to-tre år kortere end franskmænd, svenskere og spaniere, skriver praktiserende læge Henrik Keller, økonom Carsten West og researcher Klaus Kjellerup i en kronik. Danskernes tobaksforbrug ligger pænt under gennemsnittet. Højere ligger Grækenland, Japan, Spanien, Østrig, Frakrig, Israel, Holland og Belgien, hvor borgerne lever længere, end vi gør. Vores alkoholforbrug ligger over gennemsnittet, men det er svært at se nogen virkning på levetiden. Både i Frankrig og Luxembourg drikker man meget mere end herhjemme og lever længere. Dertil kommer, at 33 pct. af overdødeligheden finder sted blandt danskere i alderen 0-34 år, men der forekommer ikke rygerelaterede dødsfald før 35-årsalderen. De tre kronikører mener derfor, at man i stedet skal søge forklaringen i behandlingskvaliteten i det danske sundhedsvæsen. I så fald “forekommer overdødeligheden i alle aldersklasser, og gennemsnittet trækkes langt ned, når dødsfald sker blandt de yngre. Hvis årsagen derimod var livsstil, ville overdødeligheden findes i højere aldersgrupper og dermed ikke påvirke gennemsnittet”. En EU-undersøgelse, offentliggjort i The Lancet i 2008 konkluderer, at danskerne er det folk, der suverænt har flest raske leveår i Europa - 24 danske år mod i snit 18 ‘europæiske’ år. “Men når vi først bliver syge og møder sundhedsvæsenet, så klarer vi os dårligere og dør tidligere end andre europæere”. De tre kronikører har beregnet, at Danmark i perioden 1997-2001 oplevede 10.961 utidige dødsfald pr. år i forhold til svenskerne. Hvis man beregner, at behandlingen herhjemme er 33 pct. dårligere, vil vi kunne undgå 14.584 utidige dødsfald. “Med andre ord: Forskellen mellem dansk og svensk levetid vil udlignes helt, og mere til, hvis alle danskere blev behandlet i Sverige”, slås det fast i kronikken. Ondets rod er ikke livsstil, men lav behandlingskvalitet. Der er også en anden forklaring på, at Danmark fortsat ligger på en 28.-30. plads i verden vurderet på vor forventede middellevetid, mener professor, dr.med. og overlæge Niels Høiby: Djøfiseringen (der primært udgøres af økonomer, red.). “Vi har desværre fortsat en socialt skæv årlig overdødelighed på flere tusinde mennesker sammenlignet med Frankrig og Sverige. Den tiltagende djøfisering og centralisering har en del af skylden. Høiby skriver i en analyse om den “nye djøf-adel” og det “svimlende bureaukrati", hvor “varme hænder forsvinder med fyringssedlerne, mens kolde hænder ansættes i nye økonomiafdelinger, som skal måle, rapportere og dokumentere”. Er det blevet bedre? Nej. Er det blevet dyrere end tidligere? Ja, skriver han. Kilder: Weekendavisen 19.2. og Politiken 27.2.2010.
Pres på ældre medarbejdere Hver sjette 55-59-årige på arbejdsmarkedet oplever, at fyringer og manglen på job har skabt et pres på ældre medarbejdere for at trække sig tidligt tilbage på efterløn, fremgår det af en ny undersøgelse foretaget af Capacent Epinion. Økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær understreger, at det er helt uholdbart at tage andre hensyn end til kvalifikationer, når fyresedlerne skal uddeles. Kilde: Ugebrevet A4, 1.3.2010.
Virksomhederne mangler evnen til at skabe job til ældre Danske virksomheder råber på afskaffelse af efterlønnen. Men erhvervslivet mangler at demonstrere evnen til at skaffe job til ældre lønmodtagere, skriver erhvervsredaktør Steen Rosenbak. I forhold til de lande vi konkurrer med, er arbejdsduelige danskere i alderen 55-64 år nemlig blandt de højest uddannede. “Vi har altså råstoffet. Men vi bruger det ikke”. For det bliver “på evnen til at suge den arbejdskraft til sig, at de virksomheder, der har hetzet efterlønnen i årevis, skal vise sig at være deres del af samfundsansvaret bevidst. Det er der ikke meget, der tyder på, at de er”. For kun et år siden konkluderede en undersøgelse fra Adecco Institute, at dansk erhvervsliv er blandt Nordeuropas dårligst forberedte til at håndtere fremtiden med en aldrende arbejdsstyrke. For at ændre dette billede skal der “intet mindre end en holdningsrevolution” til. “Den disciplin har et navn: Den hedder ledelse”, skriver han. Allerede med den eksisterende velfærdsaftale vil Danmark i 2060 have EU’s tredje højeste tilbagetrækningsalder. Afskaffes efterlønnen, vil vi få det mest restriktive pensionssystem i EU, siger chefanalytiker Martin Madsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 22.2.2010.
Kommuner truer med totalkonflikt Landets kommuner lægger op til en totalkonflikt i form af en lockout af de ansatte, når der skal forhandles ny overenskomst i 2011. Det betyder, at samtlige 520.000 ansatte i bl.a. hjemmeplejen vil blive kastet ud i konflikt, hvis parterne ikke bliver enige om en lønaftale. Det er svaret på fagforbundenes traditionelle nålestiksstrejker. “Det er vores holdning, at det ikke er rimeligt, at borgerne i nogle få kommuner kommer til at bære byrden ved en konflikt. I kommunerne må vi stå sammen solidarisk og søge at få en konflikt til at stoppe så hurtigt som muligt”, siger KL’s formand Erik Fabrin, som oplyser, at kommunerne først vil sende lockoutvarsel, når fagbevægelsen har sendt strejkevarsel. Fagbevægelsen er rystet over udsigten. Kilde: Politiken 26.2.2010.
Modstand mod sundhedsforsikringer Danskerne er skeptiske over for sundhedsforsikringer. 52 pct. er enten meget negative eller negative over, at antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er stærkt stigende. 50 pct. er imod, at arbejdsgiverne kan trække disse sundhedsforsikringer fra i skat. Det fremgår af en Capacent-undersøgelse blandt ca. 1.600 borgere. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 24.2.2010.
Tusinder lever på brøkpension Mange tusinde borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension – også kaldet brøkpension, og det betyder at de udsættes for urimelig forskelsbehandling. Ifølge Indenrigs- og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension. Kilde: Socialrådgiveren 25.2.2010.
Skræddersyet ældrehjælp En ny måde at yde hjælp til ældre er blevet en stor succes i Odense Kommune. I stedet for besøg af adskillige personer gennem flere dage, før det besluttes, hvilken hjælp den enkelte har brug for, mødes alle involverede parter hjemme hos den ældre borger – evt. sammen med familien. Ideen er at give den ældre mere medbestemmelse i processen med at finde ud af, hvilken pleje og hjælp vedkommende har brug for. Projektet bliver nu udvidet til at omfatte flere hjemmehjælpsgrupper, da SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, vil undersøge effekten for både borgere, pårørende og hjemmeplejen. Kilde: Fyens Stiftstidende 22.2.2010.
Senior-forbrugere Forholdsvis mange seniorer vil bruge skattelettelser og rentefaldet til forbrug og rejser (henholdsvis 35 og 30 pct.), viser en undersøgelse som ATP har foretaget blandt de 55-64-årige. Det skyldes, at de har relativt store friværdier, en forholdsvis høj anciennitet og dermed højere løn samt færre faste udgifter, fordi deres børn er flyttet hjemmefra. Næstefter rejser og dagligt forbrug følger forbedring af bolig og at øge anden opsparing. Først på 7. pladsen ligger øget pensionsopsparing. Ved årets udgang havde danskerne uanset alder til sammen et rekordstort beløb på små 750 mia. kr. stående på bankkonti. Kilder: ATP’s nyhedsbrev faktum nr. 77, februar 2010 og Morgenavisen Jyllands-Posten 23.2.2010.
Ældre underrepræsenterede i forsøg Megen af den medicin, ældre bruger, er sjældent afprøvet ordentligt på netop de ældre. Nye lægemidler afprøves i stedet på noget yngre forsøgspersoner. Det vil et EU-finansieret forskningsprojekt have ændret. I Orientering på P1 fortalte overlæge og lektor Carsten Hendriksen, hvorfor man ikke umiddelbart kan overføre resultater fra yngre til ældre.
Rige pensionister slipper ikke Et hul i skattereformen sikrer de rigeste pensionister 200 mio. kr. ekstra om året. Men det skal kun være i år. Dansk Folkeparti insisterer på, at det bliver en udligningsskat og ikke andre ordninger, der kommer til at dække hullet i finansieringen af skattereformen. Partiet vender sig mod det, der ikke blot er et økonomisk men også et politisk hul. Det vil være urimeligt, hvis de store pensionsopsparinger slipper for den ekstra beskatning, siger skatteordføreren Mikkel Dencker. Kilde: Ritzau 15.2.2010.
Ja tak, til differentieret behandlingsgaranti Behandlingsgarantien på en måned skal kun omfatte de alvorligst syge, men garantien for de mindre alvorlige sygdomme bør udvides til tre måneder. Det mener et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling, som Sundhedkartellet og Overlægeforeningen har fået lavet. Kilde: DR P3 Nyhederne 23.2.2010.
Enhedslisten foreslår omlægning af pensionsbeskatning Enhedslisten foreslår ændringer i pensionsbeskatningen, så der sker beskatning ved indbetalingen og skattefrihed ved udbetalingen. Det vil give 60 mia. kr. i statskassen. Men hos Danske Bank afviser cheføkonom Steen Bocian, at forslaget om at ændre beskatningen er en god idé. For med beskatning ved indbetalingen går staten glip af en skatteindtægt på et senere tidspunkt. I dag ligger der en skjult reserve i statskassen, når pensionerne skal udbetales. “Og den får vi voldsomt brug for, når de store efterkrigsårsgange bliver rigtig gamle om 10-20 år. For når de først bliver 80, så kommer de til at være rigtig dyre i medicin og sygehusbehandling, og derfor får vi brug for pengene senere”, siger han. Enhedslistens finansordfører Frank Aaen opfordrer dog fortsat S og SF til at samle sig om forslaget, der ifølge ham bl.a. skal sikre velfærdsstaten. Men S afviser, at der skal pilles ved fradragsreglerne for pensionsindbetalinger. Kilde: Politiken 23.2.2010.
Morfarhygge gør børnebørn tykke Børns risiko for at blive overvægtige stiger markant, hvis de ofte blive passet af deres bedsteforældre, viser en ny, britisk undersøgelse. De britiske forskere mener, at bedsteforældrenes indflydelse på vægten hænger sammen med deres ønske om at forkæle børnebørnene, og så kommer de traditionelle – og usunde – hyggeting på bordet. Kilde: 24timer 10.2.2010.
Afprøvninger af velfærdsteknologi Servicestyrelsen har sat sig i spidsen for flere afprøvninger af velfærdsteknologi. Det drejer sig om støvsugerrobotter i plejecentre og personløftere samt en mobil elektrisk højdeindstilling til bade-/toiletstol, der skal afprøves i en række kommuner. Projekterne har fået støtte fra Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi. Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside.
Regler for værdig afsked med livet Niels I. Meyer efterlyser i en kronik lovmæssig åbenhed og klarhed vedr. hospitalslægers medvirken ved afslutningen af terminalt syge patienters liv og lovmæssig tilladelse til lægers deltagelse i selvmord på begæring (Physician-Assisted-Suicide, PAS). Det sker bl.a. på baggrund af, at psykologen Niels Peder Agger har vurderet, at ca. 25 pct. af danske læger har medvirket til selvdrab, selv om denne humanitært begrundede hjælp truer deres professionelle position. Meyer mener, at såfremt tilbuddet ikke misbruges af eksempelvis pårørende, der gerne vil arve, og der ikke lægges pres på patienten for at spare samfundet for store udgifter, vil modstanden være et uacceptabelt formynderi. “Det afgørende er, at man ikke fortsætter et system, hvor en enkelt læge i smug kommer til at stå med ansvaret for at afslutte livet for en patient med en håbløs sygdom og ubærlige smerter. Oven i købet med en vis risiko for at blive anklaget for at have overtrådt gældende lov. En mulig løsning kunne være at lovfæste en pligt for ethvert hospital til at oprette en ekspertgruppe bestående af f.eks. to læger og en sygeplejerske med særlig indsigt i disse forhold”. Omkostningerne vil være beskedne. Lidt uforståeligt foreslår Meyer også en nedre aldersgrænse for patienten på f.eks. 65 år. Men yngre mennesker kan også have “behov for støtte til at gennemføre sin modne beslutning. Derfor må dette danske forbud ophæves”. Det religiøse argument går heller ikke, for han fortsætter: “Det er min erfaring, at religiøst troende forventer (kræver) en tolerant og respektfuld indstilling til deres tro fra ateister og agnostikere. Men det er vel ikke rimeligt, at denne tolerance og respekt kun skal gælde den ene vej og føre til formynderi over for mennesker, som ønsker at kunne tage en selvstædig beslutning om den sidste fase af deres liv”. Kilde: Politiken 24.2.2010.
Hellere højere skat end nul efterløn I valget mellem flere onder foretrækker et relativt flertal af danskerne skatteforhøjelser – og til nød offentlige besparelser. Det viser en meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget. Når det gælder om at vælge en metode til at lukke det gigantiske hul i kassen, er vælgerne i usædvanlig høj grad på linje med de partier, de stemmer på. Kun hver femte er parat til at afskaffe efterlønnen og erstatte den med førtidspension for de nedslidte. Kilde: Altinget.dk 22.2.2010.
Flere ældre bruger mobil Brugen af mobiltelefoner er stigende blandt folk over 65 år. Men selv om at 71 pct. af seniorerne har i dag adgang til en mobiltelefon, er 42 pct. af de ældre stadig skræmte af – og tøvende ovre for – ny teknologi, viser en undersøgelse af ældres mobilvaner foretaget af mobiltelefonproducenten Doro. Kilde: Pressemeddelelse fra Doro.
Ældre mishandles i Indien 13 pct. af de ældre i Delhi følte sig fanget i deres eget hjem, og over halvdelen af byens ældre fortalte, at de selv eller nogen de kendte blev plaget – især af deres voksne børn, viser tal fra organisationen HelpAge India. Kilde: Ageway, nr. 74/Janurary 2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret