Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Grønlandske patienter har brug for tolke Grønlandske patienter har brug for tolke Sproget er en langt større barriere, end man hidtil har antaget, når det drejer sig om de grønlandske patienter på de danske sygehuse. Fa dansk side forventes det ofte, at disse patienter taler godt dansk, men det gør langt de færreste efter indførelse af hjemmestyret i 1979, hvorefter dansk ikke længere er det officielle førstesprog i Grønland. Det rammer især den ældste og den helt unge generation af grønlændere. Socialrådgivere fra Det Grønlandske Hus vurderer, at mindst 25-30 pct. af de herboende grønlændere har brug for hjælp til tolkning, når de skal tale med sundhedspersonalet om diagnose og behandling. Der bor godt 12.000 grønlændere i Danmark, og hvert år bliver mellem 800 og 1.000 patienter fløjet ind fra Grønland for at blive behandlet på primært Rigshospitalet. For mange af dem føles det nedværdigende at bede om hjælp, og de ældre grønlændere vil nødigt bede om en tolk. De fortæller ikke, hvad der er galt med dem, og vil ofte hellere have smerterne, siger Katrine Kleist, der er socialrådgiver i Det Grønlandske Hus. Og man skal også passe på med, hvad man byder grønlænderne at spise. For rejer er f.eks. noget, grønlænderne ikke selv spiser – dem fodrer de deres hunde med. På Sygeplejerskeuddannelsen i København er der et nyt valgfag med fokus på grønlandske patienter, og Rigshospitalet har udarbejdet en dansk/grønlandsk hospitalsparlør. Læs mere på CVU Øresunds hjemmeside om det nye valgfag.
Seksdobling af indvandrer-sosu’er Siden 1996 er antallet af unge med indvandrerbaggrund på sosu-uddannelsen seksdoblet – fra færre end 200 til næsten 1.200. Og for de udenlandske elever udgør mændene en stor andel. Ikke blot er faget og uddannelsen blevet mere kendt og anerkendt i indvandrerkredse, jobbet er ikke længere så tabubelagt. Ifølge opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er indvandrerne gladere for hjemmehjælpsjobbet end danskerne. Mens kun 54 pct. af danskerne forventer at blive på den samme arbejdsplads i de næste fem år, udgør andelen 63 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ser man på oplevelsen af højt arbejdstempo, er procenterne 56 og 39, og for oplevelsen af almindeligt arbejdstempo er den henholdsvis 44 og 61. Kilde: Politiken 10.2.2008.
Lidt om efterløn Mens flere ældre generelt vælger at tage et år mere på arbejdsmarkedet frem for at gå på efterløn, er efterlønnen voldsomt populær i hele omsorgs- og plejesektoren. I de første ni måneder af 2007 gik 500 sygeplejersker og 1.000 pædagoger på efterløn, hvilket svarer til næsten halvdelen af de ledige stillinger på daginstitutioner og sygehuse. Ifølge a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, er antallet af de ældre medlemmer på efterløn faldet fra 72 pct. i 2000 til 57 pct. i 2007. Tendensen gælder for alle aldersgrupper. 92 pct. af de 64-66-årige var overgået til efterløn i 2000, syv år senere var det reduceret til 79 pct. I samme periode mindskedes andelen af 61-årige på efterløn fra 59 til 43 pct. Omvendt mærker både Akademikernes og Magistrenes A-kasser et markant fald til henholdsvis 35 og 48 pct. af de unge, der er tilmeldt efterlønsordningen. Kilder: 24timer 31.1. og 1.2. samt ritzau 3.2.2008.
S og DF vil ikke skære i medicintilskud Det vil ramme de svageste, at regeringen vil skære i medicintilskuddet for at finansiere kræftvaccinen, mener S og DF. Der er tale om den såkaldte HPV-vaccine, der skal tilbydes alle unge piger gratis. “Ministeren og den foregående sundhedsminister har, siden vaccinen kom på markedet i foråret 2006, vidst, at der formentlig ville komme en anbefaling af, at den kom ind i børnevaccinationsprogrammet. Derfor er det uforståeligt, når vi står her i 2008 med en forsinket finanslov, at de ikke har fundet på bedre finansiering“, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen. I øvrigt har bl.a. en svensk undersøgelse stillet spørgsmålstegn ved effekten af HPV-vaccinen, idet den – højest – dækker to af adskillige kræftvarianter og selve immuniseringsgraden inden for disse to varianter stadig er til diskussion. Umiddelbart skulle der heller ikke være meget at spare ved vaccinen, idet den skal suppleres med gynækologiske undersøgelser og typebestemmelser i tilfælde af celleforandringer. Kilder: Orientering, DRs P1 og Politiken 7.2.2008.
Bedsteforældre ret til samvær Siden oktober i fjor har det været muligt for bedsteforældre at søge om samvær med deres børnebørn, hvis den ene af forældrene er omkommet eller på anden vis - ved f.eks. at være i fængsel eller bosat i udlandet - ikke er til stede i barnets liv. Ældre Sagen mener, at disse kriterier er for snævre. Organisationen arbejder for, at alle bedsteforældre skal have mulighed for at søge om samvær med deres børnebørn, også selv om begge forældre er til stede. Heri er Anja Cordes, der er formand for Danske Familieadvokater, ikke enig: “Principielt er der god mening i at sørge for et bredt netværk til børn. Men i praksis må vi passe på med at presse for mange forpligtelser ind i barnets verden”, siger hun. Kilde: Kristeligt Dagblad, 2.2.2008.
Lønhåb siver De offentligt ansatte har markant sænket forventningerne til store lønløft ved de kommende overenskomstforhandlinger, fremgår det af en meningsmåling i LO’s nyhedsbrev A4. For mindre end fire måneder siden forventede et flertal af sosu-assistenterne næsten 7.449 kr. mere i månedsløn i løbet af tre år. Denne forventning er i den seneste A4-måling sænket med 2.400 kr. Faldet i sosu’ernes lønforventninger er det mest markante, men også folkeskolelærere og sygeplejersker har nedjusteret deres forventninger med henholdsvis 20 og 12 pct. Samtidig tror tre ud af fire offentligt ansatte, at overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt, og der er ikke mindre end 10 mia. kr. sammenlagt i strejkekasserne. Af A4-undersøgelsen fremgår det også, at 59 pct. af sosu’erne og 50 pct. af sygeplejerskerne er parat til at kvitte jobbet, hvis de ikke opnår markante lønfremgange ved overenskomstforhandlingerne. Denne model, der med succes blev brugt af de finske sygeplejersker er imidlertid ikke tilladt på det danske arbejdsmarked. Men måske er der håb forude. For ifølge en rundspørge foretaget af Capacent Epinion for FOA mener 42 pct. af borgmestrene, at de lavtlønnede offentligt ansatte inden for pasning, pleje og omsorg skal have en ekstra lønstigning – men 51 pct. mener dog også, at Folketinget skal finde pengene hertil. En tredjedel af borgmestrene har ikke svaret. Lønforhandlingerne for de 800.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked indledes på fredag, men allerede i august gav mere end fire ud af fem kommuner udtryk for, at de havde problemer med at skaffe medarbejdere til ældreområdet. Og så tidligt som efteråret 2006 åbnede KL for, at nogle personalegrupper steg mere i løn end andre. Nu siger KL’s forhandler, borgmester Mads Lebech: “Det er rigtigt, at der er nogle særlige områder, hvor vi har problemer med at rekruttere personale. Derfor er vi villige til en form for skævdeling til fordel for blandt andet social- og sundhedsassistenterne”. Kilder: Politiken 11. og 12.2. samt Nyhedsavisen 12.2.2008.
Pensionister ramt af prishop Mens folkepensionister og andre på overførselsindkomst kun får løftet deres ydelser med tæt ved tre procent, er prisen på fødevarer tordnet i vejret og lå i januar hele 7,1 pct. højere end for et år siden, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det mest voldsomme prishop, der er set på dette område i mands minde. Det er især brød, der er blevet dyrere pga. fejlslagen høst forskellige steder i verden, et øget forbrug i Kina og Indien, og det forhold, at der sker øget brug af korn til biobrændsel. Prisstigningen på brød er tæt på 20 pct., hvilket har fået Konkurrencestyrelsen til at undersøge, hvorvidt brødfabrikkerne har indgået aftaler om at tage en øget avance ud over, hvad de stigende kornpriser betinger. Men også smør er blevet dyrere – 18 pct. - mens kød og især svinekød er blevet lidt billigere. Også varme og transport steg i januar. I samme måned kom inflationen op på 2,9 pct., hvilket er den højeste siden foråret 2003. Mens en typisk, dansk familie skal regne med at skulle bruge næsten 3.200 kr. mere til mælk, kød, grønt og gryn, skal en enlig pensionist måske af med 1.000 kr. mere årligt. Kilde: Berlingske Tidende 12.2.2008.
Hvor ender din pensionsinvestering? Selv om mange pensionsselskaber har såvel etiske retningslinjer for, hvor de må investere deres penge, og mange har tilsluttet sig FN’s Principper for Ansvarlig Investering, er der ingen garanti for, at ens pensionsopsparing ikke ender de forkerte steder. Og hvis man finder ud af, at selskabet ikke lever op til sin egen etik, er det besværligt og dyrt at skifte pensionsselskab. I den seneste tid er det blevet afsløret, at først Danica investere kundernes penge i selskaber, der producerer klyngebomber – disse aktier har selskabet nu lovet at sælge – ødelægger regnskoven og støtter korrupte militærdiktaturer. Senest er det kommet frem at LO-forbundenes store pensionskasser, Industriens Pension og Pension Danmark, investerer i selskaber, der ligeledes producerer klyngebomber. Lektor på Copenhagen Business School, Steen Valentin, der har speciale i virksomheders sociale ansvar, siger: “Pensionsselskaberne er ikke særlig gode til at leve op til de her etiske retningslinjer. Det bliver lidt overfladisk, lidt politisk korrekt spil for galleriet”. Problemet er, at det danske pensionsmarked ikke er frit. Så hvis opsparerne vil stemme med fødderne og ønsker at flytte selskab, vil det koste en del af pensionen. Kilde: Information 12.2.2008.
Øget pensionsforspring Mens borgere i de mest velhavende kommuner i 2002 sparede tre gange mere op til pension end andre steder i landet, var denne forskel fem år efter vokset til, at de rigeste sparede fire gange mere op end andre steder, viser tal fra ATP. Undersøgelsen omfatter de 30-59-årige og viser, at opsparingsiveren pr. borger i Hørsholm Kommune i 2005 var 82.000 kr., mens den på Langeland og Lolland rakte til 21.000 kr. Tre år tidligere var opsparingen de tre steder henholdsvis 50.000, 17.000 og 16.000 kr. En anden undersøgelse fra ATP viser ikke overraskende, at flere ejere sparer op, og beløbene er højere end hos lejere. Det nye er, at afstanden mellem de to grupper vokser markant år for år. Mens situationen i 2002 var den, at når lejeren satte en krone ind på pensionsopsparingen, lagde boligejeren 1.50 kr. til side. I 2007 var tallene henholdsvis 1,75 for hver krone – altså var boligejernes opsparing vokset fra 50 ekstra til 75 pct. ekstra i forhold til lejerne. Kilde: faktum, ATPs nyhedsbrev nr. 51 og 52.
Ludomani pga. pille Ludomani har vist sig at være den overraskende bivirkning ved en ny, populær medicin imod Parkinson. Mirapex hedder pillen, der modarbejder Parkinson ved at ændre på hjernens dopamin-system – det er dette system, der bl.a. har at gøre med at belønne og motivere os. En undersøgelse foretaget af den anerkendte Mayo-Clinic i 2003 viste, at 8 ud af 529 patienter, som blev behandlet med Mirapex, udviklede ludomani. Andre eksempler på mærkelige bivirkninger af medicin er: Sovepillen Zolpidem, der kan give søvngængeri, Champix mod rygestop, der kan føre til selvmord, Propecia mod hårtab, der kan give brystvækst hos mænd, Requip mod Parkinson, der kan føre til nymfomani, Oftaquix et antibiotikum, der kan føre til lysallergi, og Accutin mod svær akne, der kan medfører blødninger fra endetarmen. Kilde: Nyhedsavisen 7.1.2008.
Skal ældre have hjælp til købesex? Det nyeste nummer af fagtidsskriftet Sygeplejersken tager emnet om plejehjemsbeboere og prostituerede op. Ifølge det Sygeplejeetiske Råd opfordres sygeplejersker til at gå i dialog med de ældre om deres seksualitet, men det er ikke deres opgave at formidle kontakt mellem ældre og prostituerede. En rundspørge som bladet har foretaget på fem forskellige plejehjem viser, at der ikke er ensartede regler for, hvilken hjælp der kan ydes til de ældre. Helt kontant er Københavns Kommune, der siden 2006 har forbudt de ansatte at hjælpe beboerne med at få kontakt til prostituerede. Velfærdsminister Karen Jespersen siger: “Der er ikke noget fordækt i, at en ældre på et plejehjem måtte ønske kontakt med en prostitueret. Hvis plejepersonalet vil hjælpe med det, er det ikke noget, jeg vil blande mig i. Men det skal være på frivillig basis”, siger ministeren. I 2001 udarbejdede det daværende Socialministerium en vejledning for plejepersonalet. Det hedder heri: “Der er personer, der har brug for mere konkret og handlingsrettet hjælp end mundtlig vejledning, men ikke en så omfattende hjælp som seksualoplæring. Det kan f.eks. være (...) kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for sammen med personen at formidle ønsker, sørge for, at der er afsat tid nok etc.” Læs mere i Sygeplejersken nr. 3, 2008.
Rødbedesaft mod forhøjet blodtryk Indtagelse af 500 ml rødbedesaft dagligt kan bevirke et markant fald i blodtrykket, fastslår britiske forskere. Det er nitrat, der har den gode effekt – nitrat kan også findes i grønne, bladagtige grøntsager som salat og spinat Og effekten viser sig inden for en time efter indtagelsen og varer op til 24 timer, viser forskningsresultater fra Barts og London School of Medicine samt Peninsula Medical School. Nitrat i saften bliver af spyttet ændret til nitrit. Det er vigtigt for resultatet, at spyttet også synkes. For der var intet fald i blodtryk for de frivillige deltagere, der ikke sank spyttet. Så kan man spørge sig selv, hvordan man kan drikke noget uden at synke spyttet... For højt blodtryk forårsager ca. 50 pct. af alle hjertelidelser og omtrent 75 pct. af alle apopleksitilfælde. Kilde: BBC News 6.2.2008. Deltidsansatte op i tid i Århus De konservative i Århus byråd vil foreslå en kampagne for at få deltidsansatte op i tid. Sygefraværet skal reduceres, en større del af lønsummen, svarende til 110 mio. kr., skal gå til de fastansatte i stedet for vikarer, og godt 100 ubesatte stillinger kan dækkes ind, hvis deltidsansatte går op i tid. I dag arbejder næsten fire ud af fem ansatte på ældreområdet deltids. Kampagnen skal gå på at motivere en del til at arbejde blot to timer mere om ugen. Gjorde alle deltidsansatte det, ville det kunne dække 117 stillinger, som det er umuligt at få besat. Magistraten for Sundhed og Omsorg har allerede fået hævet procenten af fuldtidsansatte fra 12 til 23, og fuldtidsansatte får et årligt tillæg på 7.000 kr. Fra 1. september 2007 har uddannet social- og sundhedspersonale haft ret til fuldtidsansættelse. Kilde: jp.dk 31.1.2008.
Kvalitetsreformen – en fuser Regeringens forslag til afbureaukratisering går den forkerte vej, mener oppositionen: “Regeringen har konkret lagt op til mere papirarbejde og mere styring. Ministrene er glade for at tale om mindre bureaukrati, men der skal langt hårdere metoder til, hvis vi skal gøre de ansatte fri af papirvældet”, siger de radikales leder Margrethe Vestager. SF’s finansordfører Ole Sohn siger, at man har indset, at det er begrænset, “hvor længe man kan foregøgle sig selv og borgerne, at det her er århundredets reform”, og at langt størstedelen af regeringens tiltag er nye krav om kontrol og administration. Lektor Johannes Andersen, Aalborg Universitet, mener, at der med kvalitetsreformen skal laves endnu mere bureaukratisk registrering. Professor Tage Søndergård Kristensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mener, at hjemmehjælperne vil pege på, at der er kommet flere administrative folk til, der har gjort livet endnu mere surt for dem. Regeringen har også begået den kæmpefejl at gøre reformen til et spørgsmål om løn - “et selvmål”, som Søndergård Kristensen kalder det. Kilde: Information 5.2.2008.
Skatterabat giver flere jobs Ifølge nye beregninger fra Dansk Industri kan regeringens skatterabat få endnu flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet end først antaget. Regeringen regnede med at få 4.000 ekstra hænder ud af forslaget, men ifølge DI er der tale om et langt større antal, nemlig 16.000. Mette Rose Skaksen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, siger: “Vi står uforstående over for, at regeringen har vurderet effekten så lavt”. Skatteminister Kristian Jensen vil nu se nærmere på tallene. Men mange folkepensionister bliver væk fra arbejdsmarkedet, da det ofte er besværligt og bøvlet at sætte sig ind i reglerne om modregning af folkepension. Derfor foreslår Ældre Sagen, at man laver nye regler for folkepensionen: “Regeringen vil gerne have flere pensionister ud på arbejdsmarkedet, fordi der mangler hænder. Men pensionisterne oplever et virvar af snubletråde i form af regler. Mange ender med at føle sig snydt, fordi reglerne er uforståelige”, siger økonom Peter Halkjær, Ældre Sagen. Organisationen skal i den kommende tid mødes med beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og velfærdsminister Karen Jespersen for at drøfte problemet. Kilder: Børsen 1.2. og Morgenavisen Jyllands-Posten 4.2.2008.
Simple mobiltelefoner Mange ældre er interesserede i simple mobiltelefoner, der har stort display og knapper, og som kan bruges til opkald og måske at sende sms’er. Dem findes der flere af på markedet. En enkelt kan kun bruges til opkald, og på en anden kan man indkode telefonnumre på fem af tasterne. Bag på flere af mobiltelefonerne for ældre er der en alarmknap, hvor man med et tryk kan ringe op til en liste på højest fem personer. Ældre Sagen, der har testet alarmen, advarer mod funktionen, idet det kan give falsk tryghed. For det er ikke sikkert, at man kan få fat i nogen, hvis uheldet er ude, der kan være batterisvigt, og man kan ikke spore, hvor den ældre befinder sig. Markedskonsulent i organisationen, Søren Høyer, fraråder derfor, at knappen overhovedet bliver brugt: “Jeg kender ikke til noget, der er bedre, men det her er i hvert fald ikke godt”, siger han. Kilde: Nyhedsavisen 13.2.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret