Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Uddannelse i humanistisk palliation Aalborg Universitet har begyndt en ny toårig masteruddannelse i humanistisk palliation, der skal fokusere på omsorg for uhelbredeligt syge. Uddannelsen, der typisk retter sig mod sygeplejersker, præster eller socialrådgivere, er den første af sin art i Skandinavien. Professor Michael Hviid Jacobsen er studieleder på den nye uddannelse. Der vil ikke være tale om undervisning i behandling af symptomer eller smerter. Derimod vil fokus være sociologi, gerontologi, psykologi og filosofi og komme ind på emner som “sorgbearbejdning, omsorg, kommunikation, tab, den gode død, hospicetanken, hjemmedød, medikalisering”, skriver universitetet på sin hjemmeside. Andre emner er dødens psykologi og døden i kultur- og religionshistorisk sammenhæng. Chefen for det nyoprettede Palliativt Videnscenter, Helle Timm, forudser, at den nye uddannelse vil give det ellers meget oversete felt et løft: “Oprettelsen af uddannelsen er en anerkendelse af faget. Det er meget vigtigt, for at vi kan få ressourcer og lave anerkendt forskning”. Kilder: Kristeligt Dagblad 30.1. og Politiken 1.2.2010.
Selv rige danskere dør før svenskere Seks kommuner fra Nordsjælland – Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Furesø – samt Dragør Kommune på Amager ligger blandt de syv øverste på Statens Institut for Folkesundheds netop offentliggjorte liste over levealderen i perioden 1998-2007. I Hørsholm, der ligger helt i top, bliver man eksempelvis i gennemsnit 79,8, mens man i København kun bliver 75,1 år. Helt i bunden ligger Lolland med 75 år. Mens Danmark siden 1960’erne er røget ned ad listen over levealder og nu med 78 år i gennemsnit indtager sidstepladsen blandt de 15 vesteuropæiske lande, bliver den gennemsnitlige svensker 81 år. Kilde: Politiken 27.1.2010.
Manglende opmærksomhed om velfærdsuddannelserne “Velfærdsuddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut etc. er hengemt stof i den offentlige debat. Undtagen når en sygeplejerske eller to kommer til at læse Foucault (hvad fanden skal de med den)”, skriver rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg i en kronik i Politiken. Det er så meget desto mere overraskende, som at der i 2008 trådte en af de største reformer i 50 år i kraft på Undervisningsministeriets område. For 10 år siden var en række uddannelser organiseret på knap 200 institutioner. Professionshøjskolerne blev skabt som samling af disse mange uddannelser plus en lang række tekniske og merkantile videregående uddannelser. I dag er der syv af den slags højskoler, “som uddanner lige så mange mennesker som universiteterne” og uden sammenligning er ”den institutionstype, der uddanner flest ansatte i den offentlige sektor”. Kronikørerne pointerer, at der i den offentlige debat og blandt mange politikere eksisterer den opfattelse, at der ikke kræves megen kompetence til at kunne yde sygepleje, passe børn mv., men blot praktiske hænder. “Hermed forfladiges og undervurderes kompetenceniveauet. Der er brug for en professionalisering ved at styrke det vidensgrundlag, hvorpå lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre opererer og fornyer sig selv”. Disse professioner skal ikke være akademikere eller halvstuderede røvere men have adgang til forskning, og deres uddannelse og profession skal baseres på forskning, der er orienteret mod praksis. Altså ikke blot varme hænder, men også kloge hoveder. “Strategien er altså hverken en back to basics med forlæg i uddannelsernes tradition og håndværk eller en tyendementalitet, der angler efter gammeldags akademisk anerkendelse”. Men “midlerne går stort set ikke til at knytte forskning til velfærdsuddannelserne og praksis; den såkaldte videnstrekant”. Professionshøjskolerne har en udviklingsøkonomi på ca. 350 mio. kr. Pengene udgør knap 5 pct. af landbrugsstøtten. “Resten af skolernes økonomi er hovedsagelig benhård taxameter- og markedsstyring, hvor pengene følger de studerende. Med andre ord en meget behersket uddannelses- og forskningspolitisk investering i velfærd”. Kilde: Politiken 27.1.2010.
Svage ældre skal ud af sygesengen Regeringen vil med en ny plan sørge for bedre og hurtigere behandlingsforløb af de 200.000 ældre medicinske patienter, der hvert år indlægges på sygehusene. Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener, at det endnu er for tidligt at udtale sig om, hvad det vil koste. De ældre ligger helt unødvendigt dag efter dag i en seng på hospitalet og venter på at blive undersøgt og behandlet for diagnoser som lungebetændelse, maveinfektion, hjertesvigt og væskemangel. Imens svækkes musklerne, leddene bliver stive, ligesom blodtrykket og balanceevnen påvirkes. “Pludselig har en patient været indlagt to-tre-fire dage uden at have brug for det”, siger overlæge, dr. med. Thomas Gjørup, der er formand for lægerne på de medicinske afdelinger. På de kirurgiske afdelinger har man været bedre til at få reduceret det antal dage, patienter er indlagt efter en operation. Professor og kirurg Henrik Kehlet har stået bag projektet, hvor man arbejder med en kombination af bedre smertebehandling og korrekt ernæring. Det er regeringens plan, at de medicinske patienter skal nyde godt af de erfaringer. Eksperter skal nu analysere, hvad indholdet i de tilsvarende tiltag over for de medicinske patienter skal være. Retningslinjerne ventes at ligge klar om et års tid. Selv om en rapport fra Sundhedsministeriet har fastslået, at en ældre patient i gennemsnit er indlagt et par dage kortere end for ti år siden, så er der langt igen. En indlæggelse for selv mere banale lidelser tager i snit lidt over syv dage. Men i virkeligheden er en tredjedel af alle sengedage ventetid og dermed spild af tid. Af de ældre, der årligt indlægges på medicinske afdelinger, er ca. en tredjedel indlagt i under et døgn. Men generelt styrtdykker ventetiderne på de danske hospitaler. Patienterne venter nu i gennemsnit 67 dage på en operation mod 80 dage for et år siden. Ventetiderne er dermed kommet ned på niveauet fra før sundhedskonflikten i foråret 2008, viser en opgørelse fra Danske Regioner. Kilder: Ritzau 28.1. og Politiken 14.2.2010.
Kommuner kan snyde de ældre Reglerne for boligydelse og pension er sådan, at man kun får de penge, som man evt. har til gode, hvis man selv henvender sig til kommunen. Det er dog de færreste ældre, som tjekker de papirer, de får fra kommunen. Kilde: DR P4 Østjyllands Nyheder 3.2.2010.
Løkke prioriterer forkert Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort folkeskolen til noget af det vigtigste på regeringens dagsorden, viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV2, at det er knap så vigtigt. Faktisk ligger folkeskolen på en delt 8. plads sammen med skattepolitikken. Danskerne er langt mere optaget af hospitaler og sundhed, den økonomiske krise og ældreområdet. Henholdsvis 64, 50 og 23 pct. peger på disse emner. Kilde: Politiken 30.1.2010.
Ældre ægtefolk dør kort efter hinanden I Danmark eksisterer der ingen tal for det, men ifølge Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning, er det veldokumenteret og i den vestlige verden almindeligt kendt, at der er en overdødelighed for ægtefæller i årene efter den andens død. “Når man i forvejen bruger næsten alle sine ressourcer på at holde sig kørende i hverdagen, skal der ikke så meget til, før boblen brister. Og det kan det nemt gøre, når partneren dør, så man bliver revet ud af sin trygge, vante hverdag”, siger han. Mange ældre har f.eks. ikke overskud til at lave mad, tage medicin, gøre rent og have kontakt med andre mennesker, når de sørger over tabet af en ægtefælle. “Og alle de faktorer kan være med til at svække et i forvejen skrøbeligt, ældre menneske”, siger Kaare Christensen. I Ældre Sagen kender man også til problematikken: “Nogle gamle mennesker bakker ud af livet, når de, der står dem nær, går bort. De føler, at tæppet bliver revet væk under fødderne på dem, og deres førhen så trygge tilværelse med partneren krakelerer”, siger ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler. Og det rammer ikke kønnene lige hårdt: “Der er ingen tvivl om, at det er hårdere for ældre mænd end kvinder at komme ovenpå igen, efter at partneren er gået bort”, siger mag.scient.soc. og seniorforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet. Hun henviser bl.a. til, at ældre mænd er den gruppe danskere, hvor flest begår selvmord, og at det ofte sker, efter at konen er død. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik fra 2006 står mænd over 60 år for næsten en tredjedel af samtlige selvmord herhjemme. Kilde: Berlingske Tidende 5. og 7.2.2010.
Urealistisk med hurtig stigning i levealder Danskerne skal leve fire et halvt år længere i 2020, hvis vi skal nå statsministerens erklærede mål om, at vor levealder skal op blandt de 10 højeste i verden. I så fald skal levealderen stige dobbelt så hurtigt, som den hidtil har gjort, viser en endnu ikke offentliggjort analyse, som direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, har lavet. For 50 år siden lå vi på en femteplads blandt OECD-landene. Nu ligger vi på en 23. plads. Søgaards regnestykke viser, at danske kvinder skal hæve deres levetid med 4 år, mens mændene skal hæve deres med 4,7 år. I snit skal vi op på ca. 83 år i 2020. Men det vil ikke ske, siger formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, idet hun henviser til, at andre lande rykker fra Danmark, fordi de er langt mere ambitiøse i deres forsøg på at forebygge, at befolkningen får dødelige sygdomme. Eksempelvis bliver prisen sat ned på sunde fødevarer og sat op for usunde, ligesom cigaretpriserne stiger. Kilde: Politiken 30.1.2010.
Flere i administrationen i det offentlige Kommunerne ansætter flere akademikere, flere chefer og flere it-folk, viser en opgørelse fra den liberale tænketank CEPOS. I forbindelse med kommunalreformen lovede både kommunerne og regionerne ellers rationaliseringsgevinster, så der kunne blive råd til at ansætte flere hjemmehjælpere, pædagoger, lærere og sygeplejersker. Og det er bl.a. god tid til kerneopgaverne de offentligt ansatte føler giver størst arbejdsglæde. Ifølge en undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunalforskning, er det velfungerende psykiske arbejdsmiljø med gode, stabile kolleger, lavt sygefravær og få konflikter det, der gør arbejdspladsen attraktiv. Sosu’erne, sygeplejersker, pædagoger og lærere pointerer, at det er vigtigt, at de har tid til kerneopgaverne, og at arbejdet er godt organiseret, så travlhed ikke udvikler sig til stress. Undersøgelsen viser, at 92 pct. af medarbejderne er tilfredse, meget tilfredse eller overordentligt tilfredse med deres arbejde. I alt deltog 3.0222 personer i undersøgelsen fordelt på kommuner og regioner. Læs mere på akf's hjemmeside Kilder: TV2 Nyhederne 8.2. og pressemeddelelse fra AKF 15.2.2010.
Mænd trives bedst med hjemmehjælp Mænds velbefindende stiger betragteligt, når opgaverne i hjemmet helt eller delvist overtages af det offentlige, mens det for kvinderne daler markant, fremgår det af en undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunalforskning. Kilde: Kristeligt Dagblad 4.2.2010.
Det skal være billigere at begraves i København Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af S, SF og DF støtter Enhedslistens forslag om at undersøge, om det er muligt at danne en kommunal begravelsesforening eller på anden måde gøre det billigere at sørge for kiste, urne og transport af afdøde. Det er bedemændenes profitter på 200-400 pct. på bl.a. kister og urner, der har skabt politisk uvilje. Selv en skrabet begravelse løber let op i 20.000 kr. Årligt bruger kommunen 15 mio. kr. på begravelsesstøtte til borgere, der ikke selv har råd til at betale. Hvis det viser sig umuligt at oprette en kommunal begravelsesforening, vil kommunen søge andre muligheder for at gøre begravelserne billigere – eksempelvis ved at kommunen indgår fælles indkøbsaftaler med begravelsesforretningerne for at spare penge. Kilde: Politiken 13.2.2010.
Antropologer i ældreplejen Som nogle af de første har Gladsaxe og Gentofte Kommuner sendt antropologer ud for at hente viden og inspiration til nytænkning i ældreplejen hos de ældre selv. Initiativet skal resultere i udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler, der skal sikre et godt arbejdsmiljø og arbejde, for at den ældre forbliver selvhjulpen. Når teknologi har indgået i løsninger i ældreplejen, har det ofte været løsninger, som virksomheder og ingeniører har udtænkt bag et skrivebord. Og det har ikke altid virket i praksis. “Med den her metode får vi en hel konkret viden om borgernes behov, og hvordan samarbejdet mellem hjemmehjælpere og borgere foregår i det daglige. Vi kan dermed lettere hjælpe de ældre fremover, så de kan klare sig selv bedre”, siger socialudvalgsformanden i Gentofte, Kirsten Kierkegaard. Projektet forventes at være færdigt i august 2010. Kilde: Villabyerne 28.1.2010.
Pris på pensionen Med en ny kontooversigt får kunderne i pensionsselskabet Danica fuldt overblik over afkast, omkostninger og udvikling af deres pensionsopsparing. Det er dog kun første skridt på et felt, der hidtil har været for uigennemsigtigt, siger Carsten Holdum, der er cheføkonom i Forbrugerrådet, og han fortsætter: “Nu skal vi bare have løftet det derhen, hvor oplysningerne bliver tilgængelige, inden danskerne vælger, hvor de vil have oprettet deres pensionsopsparing”. Kilde: 24timer 9.2.2010.
FOA betalte mindst for at strejke Mens FOAs strejke i foråret 2008 kostede 220 mio. kr. og vil tage to år at tjene hjem, kostede den BUPL samt sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsnet henholdsvis 315 mio. kr. og 650 mio. kr. For pædagogerne vil det tage 15 år, før pengene er tjent ind, mens det for de sundhedsfaglige vil tage 10 år. Dette fremgår af et regnestykke som arbejdsmarkedsforskerne Jørgen Stamhus og Steen Scheuer har lavet. Pædagogerne strejkede i godt tre uger og fik en ekstra lønstigning på 30 mio. kr. om året til landets 60.000 pædagoger. Omvendt har strejken kostet pædagogerne 300 kr. hver i konfliktkontingent hver måned i et halvt år. De sundhedsfaglige fik 82 mio. yderligere om året, hvilket betød at deres løn efter en totalstrejke i næsten to måneder steg med 13,3 pct. over tre år i stedet for 12,8 pct. FOAs strejke var selektiv i bølger. Første bølge var på 23.000 sosu’ere, pædagogmedhjælpere, parkeringsvagter m.fl., mens anden bølge var på yderligere 12.000. Efter 21 dages strejke fik en sosu-assistent en lønstigning på 14,1 pct. over tre år i stedet for 12,8 pct., svarende til 2.500-3.000 kr., mere om måneden i snit. Det lykkedes således efter tre ugers strejke FOA at klemme 117 mio. kr. mere ud af de offentlige arbejdsgivere til deling mellem 200.000 medlemmer. Kilde: Politiken 4.2.2010.
Hospitalspriser for retten Det bliver en voldgiftsret med fhv. minister Carsten Koch som formand, der skal afgøre, hvad regionerne skal betale for 12 udvalgte behandlingstyper på privathospitalerne. Forhandlingerne mellem Danske Regioner og privathospitalerne om taksten for bl.a. fedmeoperationer og diskusprolaps er brudt sammen. Danske Regioner vil have sat prisen ned med 11 pct., mens de private sygehuse vil have dem hævet med to-tre pct. Kilde: Ritzau 4.2.2010.
FOA-boss: Jeg burde aflønnes som en portør Sagen om den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenbergers store pensionskroner har fået FOAs formand, Dennis Kristensen, til at kalde det for “svineri” med LO-medlemmernes penge og “pamperi af værste skuffe”. Selv mener han, at han faktisk skulle være aflønnet som portør og så have tillæg for at være formand, men det har han ikke kunnet skaffe flertal for. “Hvis der ikke er noget idealisme i de folk, vi vælger ind, så går det helt galt. Hvis det hele kommer til at handle om cool cash og personlig vinding, så mister vi vores eksistensberettigelse”. Selv får han omkring en mio. kr. om året med pension. Kilde: Politiken 30.1.2010.
Færre mister hørelsen I gennemsnit mister efterkrigsgenerationerne hørelsen 31 pct. langsommere end førkrigsgenerationerne, viser en stor amerikansk befolkningsundersøgelse. Siden 1993 har man med jævne mellemrum målt hørelsen på 5.1000 voksne frivillige i byen Beaver Dam i Wisconsin. De ældste deltagere er født i 1902, de yngste i 1962, og høretabet har vist sig markant lavere i den yngre gruppe. På en halv generation er antallet af høretab blandt de 60-årige næsten halveret. Der er både tale om arv og miljø, men der synes i mindre grad at være genetik og mere ydre påvirkninger involveret i høretab. Undersøgelsen siger ikke noget om årsagerne til forbedringerne. Der gættes dog på mere effektiv behandling af infektionssygdomme – ikke mindst af mellemørebetændelse - generelt bedre helbred, færre støjgener på arbejdspladsen og øget brug af høreværn. Og mere om hørelse: Landets kommuner kræver nu en omstridt tilskudsordning til høreapparater ændret. Ordningen, der har fungeret i 10 år, dræner simpelthen de kommunale kasser. Tilskudsordningen blev indført af Nyrup-regeringen i 2000, og tilskuddet udgjorde oprindeligt 3.000 kr. I dag er tilskuddet vokset til 6.230 kr. Tilsvarende er de private høreklinikker øget fra 41 i 2001 til 145 i dag. Men der er stadig ventelister til de offentlige klinikker. I Århus er ventetiden eksempelvis på 62 uger. Omkring 300.000 danskere bruger høreapparater. Kilder: Berlingske Tidende 7.2. og Politiken 9.2.2010.
Flere indvandrere på plejehjem Ifølge Ældre Sagen stiger tallet af ældre og plejehjemskrævende indvandrere fra 1.650 i 2007 til anslået 23.000 i 2050. “Det er et forhold, kommunerne må indrette sig på”, siger Lis Vidkjær Hjorth, udviklingskonsulent i organisationen. Hun opfordrer kommunerne til at samle de ældre plejehjemsbeboere med anden etnisk baggrund end dansk efter sprog: “Det nytter ikke, at man laver en etnisk afdeling, hvor somaliere, arabere og bosniere skal være sammen. Men det er god mening i at samle beboerne efter sprog, så de har nogen at tale med”, siger Lis Vidjkjær Hjorth. Kilde: Fyens Stiftstidende 7.2.2010.
Ældrevelfærdsmanagere På fremtidens jobsbørs – og vi taler vel at mærke om år 2030 - kan man blive ældrevelfærdsmanager, der servicerer den voksende befolkning over 60 år i alle ender og kanter, fastslår en ny rapport, udarbejdet af det britiske videnskabsministerium. Den erhvervsgruppe, der suverænt kan regne med den største fremgang på fremtidens jobmarked, er den, der beskæftiger sig med at servicere klodens voksende ældrebefolkning, konkluderer konsulentfirmaet Fast Forward, der har skrevet rapporten. Heri henvises til såvel tal fra FN, der viser, at 22 pct. af jordens befolkning i 2050 vil være over 60 år, og estimater fra Den internationale Valutafond, der slår fast, at udgifterne til det stigende antal ældre vil få væsentlig større indflydelse på verdensøkonomien end den nuværende økonomiske krise. Kilde: Politiken 3.2.2010.
Ældre bedre beslutningstagere Ældre mennesker kan takke naturen for at være bedre beslutningstagere end deres yngre konkurrenter, har canadiske forskere fra University of Toronto påvist. For ikke nok med at de ældre har mere erfaring, de gemmer også på mere information i deres hjerner, simpelthen fordi de ikke er i stand til at frasortere det uvæsentlige fra det væsentligste. Resultatet af en større undersøgelse var, at ældre hjerner er i stand til at koble tilsyneladende irrelevant viden sammen med relevante oplysninger og bruge det til at løse problemstillinger med. Lægen og gerontologen Henning Kirk er ikke enig i, at ældre har sværere ved at frasortere ikke-væsentlige informationer: “Hvis det er noget, de beskæftiger sig med, er de faktisk bedre til at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige”. For der er store forskelle på, hvordan jævnaldrende hjerner fungerer, afhængig af om “de er på pension og kun sidder hjemme og ser fjernsyn, eller om de stadig er i arbejde”. Kilde: Weekendavisen 29.1.2010.
Eneste stilling af sin art, nu nedlagt Danmarks eneste psykologstilling på et plejehjem er nedlagt. Det drejer sig om stillingen på plejehjemmet Sølund i København, hvor psykologen gennem 10 år har ydet psykologfaglig bistand til beboere, pårørende og medarbejdere.
Ældre snydes for ældrecheck Fordi Folketinget forhøjede formuegrænsen i december i fjor hersker der forvirring i kommunerne om, hvem der er berettiget til helbredstillæg og ældrecheck. Ældre Sagen har fået en del henvendelser fra medlemmer, som har været forvirrede over de tal, de får oplyst af kommunerne. “Men vi er faktisk mere bekymrede for alle dem, som ikke har henvendt sig. De har slet ikke opdaget, at formuegrænsen er blevet sat op, og en hel del kan være blevet snydt. Det er ikke i orden”, siger socialrådgiver Elisabeth Poulsen fra Ældre Sagen. Kilde: Kristeligt Dagblad 27.1.2010.
Hjælp til ældre med alkoholproblemer Ældre i Holstebro, som drikker for meget, får sandsynligvis bedre hjælp i fremtiden. 80 medarbejdere i hjemmeplejen har været på en temadag om ‘Ældre og alkohol’. Sundhedsstyrelsen har udpeget Holstebro som modelkommune i indsatsen for at forebygge misbrug af alkohol. Kilde: Dr.dk 8.2.2010.
Spanien skal på hestekur Spanien, der har en arbejdsløshed på 19 pct., en statsgæld på 74,3 pct. af bruttonationalproduktet og et offentligt underskud på 9,8 pct. skal på en hestekur. Genopretningen af landet skal ske gennem offentlige besparelser, højere skatter, reformer på arbejdsmarkedet og hævelse af pensionsalderen fra 65 til 67 år, hvilket sammen med hollænderne vil give spanierne den højeste pensionsalder i Vesteuropa. Pensionsalderen ventes også at blive hævet i Grækenland og evt. også Portugal. Hvordan Irland vil tackle sine økonomiske problemer er stadig uvist. Kilde: (delvist) Politiken 4.2.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret