Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Skattemæssigt minus for efterlønnere
Skattemæssigt minus for efterlønnere Er man efterlønsmodtager og lejer betyder skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti direkte et minus på 78 kr. årligt, viser beregninger fra LO og LO Faglige Seniorer. Folkepensionister, der er såvel lejere som ejere og har fuldt tillæg, får et plus på godt 1.500 kr. årligt. Den smalle aftale er socialt skæv, idet de højestlønnede får 15 gange så meget ud af ændringerne som de lavestlønnede. I tallene er indregnet såvel nye afgifter som grønne tilskud. Efter fire dages forhandlinger mellem forligsparterne blev aftalen indgået søndag den 1. marts. I alt er der tale om skattelettelser fra 2010 0g 2011 på arbejdsindkomst på godt 23 mia. kr. Først i 2019 vil disse være fuldt finansierede. Skatteaftalen, der har fået navnet ’Forårspakken 2.0’, betyder en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr. årligt fra 2010 for både enlige og par. Den indtægtsbestemte bortfaldsgrænse for pensionstillægget fastholdes. Ifølge Finansministeriet beregninger vil det forbedre vilkårene for de knap 90 pct. af pensionisterne, der modtager pensionstillæg. Det svarer til ca. 900.000 folke- og førtidspensionister på den gamle ordning. Den samlede forbedring skønnes at udgøre ca. 1 mia. kr. Modtagere af ældrechecken vil få den fulde forhøjelse, svarene til ca. 1.255 kr. efter skat og før boligstøtte. I øvrigt betyder skatteaftalen, at mellemskatten på 6 pct. bortfalder, hvilket dog er en lige stor fordel for såvel højtlønnede som lavtlønnede. Alt i alt vil 620.000 personer med en indkomst over 352.000 kr. slippe for mellemskat. Endvidere forhøjes indkomstgrænsen for topskat gradvist til 410.000 kr., hvorved antallet af topskatteydere reduceres med omkring 350.000 personer fra 940.000 til knap 590.000. For de resterende vil topskatteprocenten være uændret 15 pct. Endelig reduceres bundskatten med halvandet procentpoint, hvilket svarer til en skattenedsættelse på 14 mia. kr. Marginalskatten bliver sænket til 7,5 pct., hvilket betyder at over 70 pct. af de fuldtidsbeskæftigede højest skal betale en marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag på 42,3 pct., mens marginalskatten for de højeste indkomster sænkes til 56 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Finansminister Lars Løkke Rasmussen kalder det for ”den største marginalskattesænkning nogensinde”. Andre elementer er en reduktion af rentefradraget over otte år fra 2012 fra 33,5 til 25,5 pct. for fradrag over 50.000 kr. årlig for enlige (100.000 kr. for par) – det skønnes at af landets godt 2,8 mio. familier har 82 pct. renteudgifter under bundgrænsen. Beskæftigelsesfradraget hæves til 5,58 i 2011. Værdien af ligningsmæssige fradrag til eksempelvis befordring, a-kasse og fagforening nedsættes fra 2012 til 2019 fra 33 til 25 pct. Der indføres grønne afgiftsstigninger på el og varme i husholdningerne – disse aftrappes ved højere indtægter og fastholdes i lighed med personfradraget med samme krone-øre-beløb i alle år fremover. Dertil kommer andre, mindre afgifter på fedt, slik og tobak. Som kompensation bliver der indført en grøn check på 1.300 kr., pr. voksen og 300 kr. for de to første børn årligt. Der afsættes en pulje på 1,5 mia. kr. til renovering af private ejerboliger. De ligningsmæssige fradrag for gaver til velgørende foreninger på under 14.500 reduceres med 8 pct. Regeringen åbner forhandlinger med kommunerne om forøgelse af de kommunale anlægsudgifter i indeværende år. Regeringen og Dansk Folkeparti regner med at skattereformen vil øge beskæftigelsen svarende til ca. 19.000 fuldtidspersoner, og at der på sigt sker en forbedring af de offentlige finanser på 5,5 mia. kr. Kilder: Finansministeriet redegørelse, DR TV Avisen og TV2 Nyhederne 1.3., Politiken, Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten, og DR P1 2.3. samt Information 2.3. og 4.3.2009.
De rigestes pensionsopsparing: 675.000 kr. Af de 2,1 mio. danskere, der i løbet af året sparede op til pension, valgte den rigeste procent af befolkningen i gennemsnit at lægge 675.000 kr. til side til alderdommen, viser en ny ATP-analyse. Det er en hel del mere end de 99 pct. andre pensionsopsparere, der i gennemsnit indbetalte godt 38.000 kr. årligt. Den ene procent af befolkningen, der er mest opsparingsivrig, lægger således knap 18 gange så meget til side som resten. ”Jo større de samlede indbetalinger er, desto større andel anvendes på ratepensioner. I den ene procent, der sparer mest op, anvendes knap ni ud af ti pensionskroner til ratepension. Den gennemsnitlige ratepensionsindbetaling i denne gruppe var på 594.000 kr. i 2006”, siger analysechef i ATP, Ole Beier Sørensen. Med skatteforliget er der lagt et loft over indbetalingerne på ratepension på 100.000 kr. årligt. Det menes at ville ramme 82.000 personer. Et sådant loft eksisterer allerede i dag for kapitalpensioner, der først kan hæves 15 år efter pensionen. Der røres derimod ikke ved indbetalingerne til livrente, der har et kollektivt element i sig, der betyder, at man ikke kan være sikker på at få hele sin individuelle opsparing igen. Kilder: ATP’s nyhedsbrev faktum, nr. 65, februar 2009 og DR Radioavisen 2.3.2009.
SP-opsparing til udbetaling Som led i skatteforliget får de ca. 3 mio. danskere, der har indbetalt til Den Særlige Pensionsopsparing, SP, adgang til at hæve denne i perioden 1. juni til 31. december i år – også selv om de ikke er fyldt 65 år. Der skal betales 35 pct. i afgift af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten. Det fik forrige mandag ATP’s hjemmeside til at gå i sort, fordi mange ville vide, hvad der stod på deres SP-konto. Alt i alt står der 48,6 mia. kr., svarende til at den enkelte har mellem 15.000-30.000 kr. på deres konto. Men – SP-opsparingen kan være halveret, hvis man er en af de 8.000 danskere, der selv har investeret SP-pengene på Folkebørsen. De øvrige tre mio. kunder har tabt markant mindre, oplyser ATP, der ligeledes oplyser i perioden 1998-2008 at have forrentet SP-midlerne med ca. 3 pct. Der sker ingen modregning i efterlønnen, hvis SP-opsparingen hæves. SP blev indført i 1998. I et par år har den tvungne opsparing været suspenderet af den borgerlige regering. Der sker ingen ændring i de bundne midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kilder: Finansministeriets redegørelse, TV Avisen 2.3. og DR Radioavisen 2.3. og 4.3., Morgenavisen Jyllands-Posten 4.3., Politiken 6.3. og ATP’s nyhedsbrev faktum, nr.66, marts 2009.
Flere pensionister i job Flere end 8.000 ældre har valgt at udskyde pensionen for i stedet at blive længere på arbejdsmarkedet, fordi det er økonomisk attraktivt, skriver Dansk Industri. Samtidig kan pensionister nu også tjene 30.000 kr. ekstra, før de bliver trukket i deres pension. Kilde: Berlingske Tidende 25.2.2009.
Middellevetiden stiger fortsat Middellevetiden i Danmark udvikler sig fortsat positivt og er nu for mænd 76,3 år og for kvinder 80,7 år, beregnet på grundlag af dødelighedserfaringerne for 2007 og 2008. Siden 2006-2007 er der tale om en stigning på 0,31 år for mænd og 0,22 år for kvinder. Til sammenligning steg middellevetiden året før 0,07 år for mænd og 0,05 år for kvinder. Forskellen på kvinders og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier. I 1987-1988 var forskellen 5,9 år, mens den i dag er 4,4 år. Borgerne i Østjylland bliver ældre end resten af danskerne. Middellevetiden for en østjysk kvinde er 80,99 år, mens mændene når op på 76,66 år. Nordsjællænderne bliver næsten lige så gamle. De laveste middellevetider finder man i København, hvor middellevetiden for kvinder er 79,01 år og 73,77 år formænd. Kvinderne i København lever således næsten to år kortere end østjyderne, og mændene næsten tre år kortere. Tallene er gennemsnit for 2004-2008. Foruden København er det kun i Vest- og Sydsjælland, at levetiderne for både mænd og kvinder ligger under landsgennemsnittet. De vest- og sydsjællandske kvinder lever over et år kortere end østjyderne, mens forskellen hos mændene er to år. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 108, 9. marts 2009.
Betaler skatten med glæde Fire ud af ti danskere er ifølge Ugebrevet A4 tilfredse med at betale skat. ”Det er udtryk for, at danskerne godt ved, at hvis vi vil have en ordentlig folkeskole, ordentlig børnepasning og ordentlig ældrepleje, så koster det penge. Og det vil man gerne betale for”, siger Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup. Ifølge en anden undersøgelse fra centrum/venstre-tænketanken Cevea erklærer et flertal på 51 pct. af danskerne sig som tilhængere af, at skattereformen skal være med til at omfordele fra de højest- til de lavestlønnede. Hele 56 pct. er direkte uenige i, at topskattelettelser er det vigtigste i skattereformen. I øvrigt vil kun 8 pct. arbejde mere efter skattelettelserne. Kilder: Information 23.2., Newspaq 24.2. og DR Radioavisen 3.3.2009.
Alderdomsfrygt – på trods af tallenes tale Dansk Røde Kors har foretaget en ny undersøgelse, der omfatter 1.200 danskere fra 18 år og opefter. Heraf mener 60 pct., at ældre generelt lever i ensomhed uden nok social kontakt og omsorg, og 51 pct. synes, at de bruger for lidt tid sammen med deres ældre familiemedlemmer. Dette negative billede af alderdommen har heldigvis ikke bund i virkeligheden. Seniorforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet, har gang på gang i sine undersøgelser påvist, at kun 5 pct. af de ældre ofte er ensomme, dvs. de er uønskede alene, fordi de helst ville være sammen med andre. Merete Platz’ tal viser endvidere, at for de 57-82-årige, som har mistet en ægtefælle inden for de seneste fem år og er blevet alene, er 16 pct. ofte uønsket alene, mens 25 pct. er det af og til. Men over en fem-årig periode forlader en fjerdedel atter denne ensomhed. Platz’ undersøgelser viser også, at de fleste ældre har god kontakt til deres familie – især til deres børn. 80 pct. af de ældre har været sammen med deres børn inden for den seneste uge. I Røde Kors-undersøgelsen frygter 55 pct. for deres egen alderdom og tror ikke, at det offentlige vil være i stand til at dække deres behov for kontakt og omsorg, og 48 pct. tror ikke, at deres yngre slægtninge vil kunne hjælpe dem nok med omsorg og social kontakt, når de bliver gamle. Her viser en anden undersøgelse, af Colmorten m.fl. at hvis de +76-årige kommer i den situation, at de ofte bliver uønsket alene, vil 9 pct. prøve at få en besøgsven, og 4 pct. vil tage kontakt til en frivillig organisation. Her mener 76 pct. de adspurgte af Røde Kors, at socialt samvær udføres bedre af frivillige, mens rengøring og personlig pleje bør være det offentliges opgave. Men de ældre er langt hen selvhjulpne. Ifølge Merete Platz’ undersøgelser kan 82 pct. af de 77-årige stort uden nogen form for besvær klare almindelige opgaver som at klippe tånegle, gå på trapper, gå udendørs, gå omkring i hjemmet, vaske sig/bade og tage sko og tøj af og på. Kun 5 pct. har brug for hjælp til mindst en af tingene. Og ifølge undersøgelsen af Colmorten m.fl. synes 77 pct. af de +76-årige, der får hjemmehjælp, at denne er hjælp er helt eller delvist tilstrækkelig, mens 60 pct. af dem, der ikke får hjemmehjælp, finder kommunens tilbud tilstrækkeligt. Og hvis de får behov for hjælp eller mere hjælp regner 77 pct. i denne aldersgruppe med at få det fra kommunen. Af de adspurgte i Røde Kors-undersøgelsen udfører 11 pct. frivilligt socialt arbejde. Røde Kors bruger undersøgelsen til at påvise, at der er et stort behov for at rekruttere flere besøgsvenner, men det er en svaghed ved undersøgelsen, at alderen på interviewpersonerne ikke er knyttet til svarene. For tiden har organisationen 5.000 besøgsvenner, men har en venteliste med knap 1.000 mennesker, der gerne vil have en besøgsven. Kilder: Politiken 27.2.2009, Merete Platz: ’Ældres helbred og velbefindende – flere gode leveår?’, Videnscenter på Ældreområdet 2006, og ’Et ældreliv i ensomhed?’, Gerontologisk Institut 2005, Eva Bonde Nielsen og Merete Platz: ’Fra to til en - livet efter den andens død’, Videnscenter på Ældreområdet, 2008 samt E. Colmorten m.fl.: ’Den ældre har brug for hjælp. Hvem bør træde til?’. AKF forlaget, 2003.
Ældre medicinske patienter i klemme Ældre, syge danskere og andre patienter med medicinske sygdomme bliver i stigende grad kastet rundt mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger, uden at den rigtige behandling og hjælp blive sat i gang hurtigt nok. Det vurderer Medicinsk Tænketank, der bl.a. foreslår, at der skabes nye klinikker med speciallæger på større sygehuse i alle regioner, som den praktiserende læge kan henvise en borger til. Så i stedet for at blive indlagt i dagevis, kan den nødvendige behandling igangsættes efter blot et par timer. Tænketanken anbefaler også, at hver medicinsk patient skal have én bestemt person, der er forpligtet til at have ansvar for patienten. Ifølge regionerne og lægeforeningen skævvrider det udvidede frie sygehusvalg sundhedssektoren, fordi ordningen favoriserer de kirurgiske patienter på bekostning af f.eks. de mange ældre medicinske patienter. Ifølge Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, virker ordningen også skævt, selv om den formelt stiller den ufaglærte arbejder lige med direktøren, hvis de ellers fejler det samme: ”Men fra undersøgelser ved vi, at de med længere uddannelse er bedre til at gøre brug af tilbuddene”, siger han. Behandlingsgarantien og det udvidede frie sygehusvalg har endvidere favoriseret privathospitalerne økonomisk. Regionerne har i løbet af de seneste måneder forhandlet sig frem til aftaler, hvor prisen for operationer er betydelig mindre end den aftale, daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen indgik med privatsektoren. Den nye aftale har ført til priser der ligger 20-50 pct. under de tidligere takster, hvilket har givet en samlet besparelse på 300 mio. kr. på årsplan. 180.000 patienter har siden 2002 benyttet sig af, at blive behandlet privat, fordi de offentlige sygehuse langtfra altid kan overholde ventetidsgarantien. Disse udgør 40 pct. af privathospitalernes kunder. 30 pct. af kunderne er dækket af en sundhedsforsikring, som omkring en mio. danskere i dag har fået tegnet af deres arbejdsgiver. Regeringen og Dansk Folkeparti har med skatteforliget ikke villet beskatte de private sundhedsforsikringer, som arbejdsgiverne fortsat kan fratrække i skatten. Ifølge Skattekommissionen udgør sundhedsforsikringerne en værdi af 420 mio. kr. årligt. En ny undersøgelse fra Dansk Sygehusinstitut (DSI) viser, at 99,7 pct. af samtlige læger i hospitalssektoren har deres hovedbeskæftigelse på et offentligt sygehus. Det er altså en myte, at skyhøje lønninger på privathospitalerne dræner de offentlige sygehuse for læger. Når de bruger kniven på den private sektors patienter, sker det i fritiden. I løbet af en periode på seks år er antallet af læger med fuldtidsbeskæftigelse på privathospitalerne vokset med blot 13 personer til i alt 35 læger – og nu står den private sektor over for fyringer. I samme periode er antallet af fuldtidsansatte læger på de offentlige sygehuse steget med 1.603 personer til i alt 10.653 læger. Når den private sektor alligevel har vundet terræn, skyldes det dels rigide faggrænser i det offentlige system, dels at tilgangen af nye studerende på lægeuddannelsen faldt markant gennem 1980’erne efter intervention fra den daværende undervisningsminister Bertel Haarder, der frygtede en overproduktion af læger. Kilder: Weekendavisen 27.2. og 6.3. samt Morgenavisen Jyllands-Posten 7.32009.
Ældre bagerst i hospitalskøen Ældre, arbejdsløse og studerende sendes bagerst i køen på sygehusenes venteliste til operationer for knæ, hofte og ryg. For fire ud af fem speciallæger i ortopædkirurgi vælger nemlig at operere patienter i job først. Dette fremgår af en undersøgelse foretaget blandt 71 speciallæger i et speciale ved Københavns Universitet af nu cand. scient. pol. Jesper Risom. Det fremgår også af hans undersøgelse, at de, der kommer først i køen, endvidere er dem, der presser mest på for at blive behandlet. Dertil kommer, at patientens overvægt synes at være et lidt mere anvendt argument for at udsætte behandling, end rygning kan være. Forskelsbehandlingen af patienterne er imod lægeløftet ifølge hvilket lægerne har pligt at tilstræbe en retfærdig fordeling af behandlingen. Det har nu fået oppositionen i Folketinget til at kræve ændringer, lige som paraplyorganisationen Danske Patienter er stærkt fortørnede over lægernes praksis. Også medlem af Etisk Råd, fhv. medlem af Folketinget Birthe Skaarup, vil tage spørgsmålet op på næste rådsmøde. Sundhedsministeren vil ikke blande sig i, at lægerne lader patienter med job springe over i køen til operation. Han siger: ”De mest syge skal ganske enkelt til først. Prioriteringen overlader jeg trygt til lægerne, der jo er forpligtet på deres lægeløfte”. Kilder: Politiken 8. og 9.3., TV Avisen 8.3. og Information 9.3.2009.
Sosu-mænd er supermænd Mere teknologi og større faglige udfordringer får flere mænd til at søge ind i ældreplejen. Århus Kommune har inden for det seneste år ansat 100 mænd, så mændene nu udgør ni pct. af medarbejderne. I alt er 340 mænd ansat i den århusianske ældrepleje. Bl.a. har byggekrisen fået flere håndværkere til at møde på lokalcentrene og søge arbejde. Også på Social- og Sundhedsskolen mærker man større interesse for faget. Kilde: Aarhus Stiftstidende 25.2.2009.
Overdrevet offentligt sygefravær Der er mange gode forklaringer på det høje offentlige sygefravær, hvor social- og sundhedspersonale ligger tredje højest, kun overgået af pædagoger/dagpleje og rengøring, køkken mv. En af dem er således et mere rummeligt arbejdsmarked, men også køns- og aldersfordelingen, fremgår det af en artikel skrevet af seniorforskerne Merete Labriola og Thomas Lund, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. De offentlige chefer er gjort til målgruppe for en kampagne ’Fra stress til trivsel’ under ledelse af Videnscenteret for Arbejdsmiljø, der hører under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er de, fordi de ansatte landets kommuner i gennemsnit har 12,5 sygedage om året, mens de tilsvarende sygedage i private virksomheder og staten er henholdsvis 8,1 og 8,3 dage. Men – ifølge de to forskere er det for unuanceret at præsentere forskellen mellem sektorerne ud fra rå tal. De peger således på, at i kommunerne er 77 pct. af medarbejderne kvinder mod 41 pct. i staten og kun 35 pct. i private virksomheder. Fra forskning ved man, at kvinder har ca. 30 pct. større risiko for sygefravær i forbindelse med barsel, barnets første sygedag osv. Så af denne forskel kan kun ca. 20 pct. forklares ved forskelle i arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at gennemsnitsalderen er højere i den kommunale sektor end i den private, og at mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren – ofte et typisk kvindeområde – men kommunalt ansatte mænd er også oftere syge end andre mænd. Endelig har den offentlige sektor i højere grad end den private ansat personer i forbindelse med arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er således relativt flere skåne- og fleksjob i det offentlige. Samtidig har mange kommuner systematisk indsluset kontakthjælpsmodtagere i sosu-stillinger, hvor mange har haft nedsat helbred. ”Så når kommunerne har 12,5 sygedage om året i gennemsnit, kan det også ses som udtryk for rummelighed – altså ikke nødvendigvis elendighed i form af dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, dårlig ledelse osv.”, skriver de to forskere. Kilde: Politiken 10.3.2009.
Angels on wheels Politiet har anholdt en 34-årig chauffør for en Multitransvogn, der bragte mad ud til ældre på Nørrebro i København. Chaufføren, der tilhører Hells Angels støttegruppe AK81, var iklædt en skudsikker vest og havde en skarpladt pistol liggende i bilen. Dagen inden blev der skudt mod en Multitransvogn i kvarteret, og den aften måtte lidt over 30 ældre i området savne deres aftensmad. Unge med indvandrerbaggrund har flere gange truet chauffører, der bragte mad ud til ældre omkring Blågårds Plads. Siden er udbringningen sket med politieskorte. Kilder: Ritzau 2.3. og TV2 Nyhederne 3.3.2009.
Vi ender alle som blondiner Når man bliver gråhåret, skyldes det, at håret ophober for meget brintoverilte (H2O2). Det er et stof, der ellers findes naturligt i menneskekroppen, og som i samarbejde med pigmentstoffet melanin går ind og giver hår og hud farve. I takt med at kroppen bliver ældre, bliver brintoverilten ophobet i kroppen, så farvestoffet melanin ikke når ud og giver håret farve. Denne sammenhæng er netop blevet påvist af engelske forskere fra University of Bradford, der har analyseret hårsækkenes cellekulturer. I øvrigt har gråhårede også langt færre af de enzymer, der er med til at reparere håret, hvilket er med til at ødelægge produktionen af melanin. Kilde: NetDoktor 4.2.2009.
Byggeri af ældreboliger i stå Byggeriet af ældreboliger er stort set gået i stå fra 2008 til 2009, viser de Kommunale Nøgletal. Kilde: Politiken 5.3.2009.
Gør livet aktivt! Øget aktivitet, mens man er midaldrende, kan øge livslængden lige så meget som det at holde op med at ryge, viser en undersøgelse fra Uppsala Universitet, der har undersøgt 2.200 mænd i +50-årsalderen. Blot det at øge aktivitetsniveauet fra 50 til 60 medførte lige så lang levetid som de, der havde dyrket sport eller udført tungt havearbejde regelmæssigt, siden de blev midaldrende. Så det er aldrig for sent at begynde. Kilde: BBC News 6.3.2009.
Gebyrchok for postkunder En ekstraregning på op mod 100 mio. kr. venter hundredetusinder af danskere. Gebyrerne rammer især ældre, der ikke anvender netbank, når Post Danmark og Danske Bank hæver gebyret for giroindbetalinger med 33 pct. Det giver en ekstra indtægt på 100 mio. kr. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 3.3.2009.
Butik forkæler seniorer Den store købekraft hos befolkningen over 60 år har fået den østrigske supermarkedskæde Adeg til at forkæle seniorerne. Her er gulvene skridsikre, hylderne lave. Der er siddeområder i butikkerne. Skiltene skrives med store bogstaver. Der er et stort udvalg af indkøbsvogne til personer med fysiske handicap. Der er forstørrelsesglas ved hylderne. Fødevarer er i små emballager til en eller to personer. Og for at blive ansat i supermarkedskæden skal man være fyldt 50 år. Kilde: Samvirke, marts 2009.
Overfaldsforsikringer 7.000 husstande med ældre har siden efteråret tegnet en overfaldsforsikring gennem Ældre Sagen og forsikringsselskabet Codan. Seks ældre har allerede fået udbetalt forsikringen, der er på 5.000 kr. plus evt. krise- og psykologhjælp. Kilde: DR Radioavisen 4.3.2009.
Aktive forskere Alder er åbenbart ingen hindring for forskere, når det gælder publicering. En ny canadisk undersøgelse har kigget på publikationsfrekvensen og alderen hos akademiske medarbejdere. Resultaterne er bl.a., at aldersgruppen 50-70 år inden for naturvidenskab publicerer dobbelt så mange artikler i akademiske tidsskrifter som de 30-årige. Kilde: Aarhus universitetsavis Campus 9.3.2009.
Mindre sølv til gråt guld Så mange japanere bliver nu 100 år, at myndighederne har set sig nødsaget til at skære i størrelsen af de sølvbægre, som de giver folk, der runder det skarpe hjørne. I fjor fyldte næsten 20.000 japanere 100 år. Kilde: Information 4.3.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret