Videnscentret – VpÆ
|
På grund af et længere, planlagt sygefravær vil Aktuelle Noter ikke komme regelmæssigt i en periode. Redaktionen ønsker derfor allerede nu vore læsere en glædelig jul og et godt nytår.
INDHOLD: Debatmødet - det kan nås endnu Der er endnu ledige pladser til Videnscenter på Ældreområdets debatmøde om ‘Ældre og vold’ på torsdag den 27. november kl. 13-16 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12, København. Indlægsholdere er fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge og overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, som begge har lavet undersøgelser om overgreb mod ældre, forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard, der vil tale om hvorvidt ældre skal være bange for overfald og tyveri samt faglig konsulent Jens Folkersen, FOA, der vil fortælle om de overgreb, medarbejderne i ældresektoren er udsat for, fra de ældres side. I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause. Arrangementet er gratis og i forbindelse hermed udgives ligeledes et gratis temanummer af tidsskriftet Alderens nye sider om emnet. Tilmelding: Send en mail til mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer. Eller ring til os på 3940 1010 mellem kl. 9.30 - 15. Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet. Demonstrationspris De bedsteforældre, der søndag efter søndag står foran asylcentrene Sandholm og Avnstrup for at protestere mod forholdene for asylbørnene, modtager årets Red Barnet-pris. Denne pris gives til personer, som på forbilledlig vis har arbejdet for at realisere FNs Konvention om barnets rettigheder. De aktionerende bedsteforældre kræver, at børnene og deres forældre får lov til at leve ude i det danske samfund. Prisen er på 30.000 kr. og overrækkes på FNs børnerettighedsdag. Kilde: Ritzau 19.11.2008.
Kortlægning af demens For første gang nogensinde har man forsøgt at få et nøjagtigt overblik over, hvor mange demente danskere, der er i kontakt med det kommunale system, og som er blevet bevilget en eller flere ydelser efter serviceloven. Tallet er 42.427, fremgår det af en kortlægning foretaget af KL. Det anslås, at der er ca. 70.000 borgere med demens, og dem, kommunerne har kontakt med, udgør mere end 20 pct. af alle modtagere af hjemmepleje i eget hjem eller plejebolig. Blandt beboere på plejecentre vurderes mere end 60 pct. af have en demenssygdom. Notatet fra KL viser, at 70 pct. af de danske kommuner har en decideret demenspolitik. Hertil kommer, at 97 pct. af kommunerne har organiseret den faglige indsats omkring nøglepersoner i form af demenskoordinatorer og demenskonsulenter. Men formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen, efterlyser mere uddannet personale, men også flere aflastningspladser og mere afløsning i eget hjem, der tilbydes af 72 pct. af kommunerne. “Papir er jo taknemmeligt, og der er desværre stadig mange problemer”, siger formanden for Alzheimerforeningen Anne Arndal. “Vi hører f.eks. om hjemmeboende demente, der alt for ofte får besøg af social- og sundhedsassistenter, som simpelthen ikke er uddannet til at håndtere de demente. Desværre oplever mange demente også, at de konstant skal se nye ansigter blandt personalet, og det belaster disse svage mennesker meget”, siger hun og efterlyser også langt flere døgnaflastningspladser specielt for demente, som kun 55 pct. af kommunerne kan tilbyde. Kilde: Politiken 23.11.2008.
Hul på 4 mia. i regeringens 2015-plan Da VK-regeringen i fjor fremlagde sin kvalitetsreform, var der penge til både sygehuse, ældre, skoler og daginstitutioner. Finansieringen skulle bl.a. ske via en arbejdsmarkedsreform, som skulle få 20.000 flere i job. Da denne reform for kort tid siden røg på gulvet, betyder det et hul på ca. 4 mia. kr., svarende til manglende 15.000 ekstra par hænder i forhold til målsætningen, den såkaldte 2015-plan. Det fik Det Radikale Venstre til at bede regeringen tone rent flag: “Regeringen har svigtet sin opgave i forhold til at tilvejebringe arbejdskraften. Statsministeren skylder vælgerne svar på, hvilke løfter der ikke kan indfries”, siger arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard. Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg mener, at regeringen nok skal nå målet på den lange bane og henviser til, at Arbejdsmarkedskommissionens samlede række af anbefalinger først foreligger næste forår. Ifølge regeringens økonomiske plan for fremtidens velfærd, 2015-planen, forudsætter man ud over de 20.000, som skulle have ligget i arbejdsmarkedsreformen, at danskernes samlede arbejdstid skal være uændret. Men pga. den demografiske udvikling kræver det reelt, at man øger arbejdsstyrken svarende til 50.000 personer. Flere topøkonomer og tidligere vismænd er langt fra enig med Vibjerg. De mener reelt, at regeringens ambitiøse økonomiske plan for velfærdssamfundets fremtid er i fare. Tidl. overvismand, professor Torben M. Andersen mener, at hullet i 2015-planen næppe kan lukkes. “Det er alvorligt, for det betyder, at vi ikke kan få råd til centrale dele af vores velfærd”, siger han. Tidl. vismand og professor Nina Smith kalder forløbet med de sammenbrudte forhandlinger om en arbejdsmarkedsreform for en “farce” og mener, at der enten må slækkes på velfærden, eller skatterne bør hæves. Kilder: Information 7.11. og Politiken 15.11.2008.
Sundt for gamle hjerner at surfe på nettet En californisk hjerneforsker ved navn Gary Small præsenterede for nyligt argumenter for, at søgning på internettet og mail-skriverier ser ud til at udvikle måden, vores hjerner fungerer på. Det gør hjernen bedre i stand til at filtrere information og til at tage hurtige beslutninger. Gary Small har undersøgt hjerneaktiviteten hos 24 voksne personer og fandt dobbelt så stor aktivitet i de områder af hjernen, der kontrollerer beslutningstagen og problemløsning, blandt erfarne internetbrugere end blandt ikke erfarne. Sammenlignet med at læse, udfordrer internettet i højere grad evnen til beslutningstagen og giver øget hjerneaktivitet. Undersøgelsen demonstrerer, at mennesket kan blive ved med at lære uanset alder. Dette falder i godt tråd med, hvad den danske gerontolog dr.med. Henning Kirk er fortaler for, nemlig, at vi livet igennem skal blive ved med at bruge vores hjerner. Kilde: Reuters 27. 10.2008, her gengivet fra ForebyggelsesNyt nr. 60.
Gamle læger søges fastholdt Står det til Lægeforeningen skal de pensionerede speciallæger droppe deres otiumsysler og ekstrajob i bl.a. Norge og Sverige og i stedet vende tilbage til operationsstuerne for at hjælpe deres yngre kolleger med at fylde hullerne i vagtskemaet. Foreningen har netop åbnet den første jobportal, SeniorVikar, for pensionerede speciallæger. Allerede nu er der 20 læger tilmeldt. Der mangler ifølge Foreningen af Speciallæger mellem 400 og 500 speciallæger rundt om på de danske sygehuse. Der er i alt 14.605 speciallæger i Danmark, heraf er de 12.136 erhvervsaktive. Blandt de resterende små 2.500 læger forsøger Lægeforeningen at finde mulige kandidater til den nye seniorjobportal. Kilde: Berlingske Tidende 19.11.2008.
Livsstilssygdomme truer Livsstilsbetingede sygdomme som diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme koster hver dag 96.000 menneskeliv verden over. Det svarer til 60 pct. af samtlige dødsfald – 35 millioner om året. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at tallet vil stige til 41 millioner i år 2015, med mindre der sker en fundamental anderledes forebyggelsesindsats på globalt plan. Det vil sige, at de kroniske sygdomme vil kræve dobbelt så mange liv som alle andre dødsårsager tilsammen. Samtidig vokser de kroniske lidelser i især udviklingslandene med ekspresfart. De er nu ved at overhale de smitsomme sygdomme som malaria og tuberkulose som den dominerende dødsårsag. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM40, 17.11. 2008.
Ældre mænd er nogle skravl Mænd på +50 er nogle skravl, fremgår det af en ny dansk undersøgelse om mænds og kvinders risiko for at dø af et slagtilfælde, dvs. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. “Den store forskel i mænds og kvinders overlevelse skyldes egentlig ikke, at kvinderne fra naturens hånd er stærkere, men nok så meget, at de midaldrende og ældre mænd gradvist bliver mere og mere skrøbelige, hvad angår overlevelseskraft. Det er midaldrende og ældre mænds tiltagende skrøbelighed, der får kvinderne til at tage sig stærkere ud”, siger overlæge på Hvidovre Hospital, Tom Skyhøj Olsen, der er en af forfatterne til undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Neuroepidemiology. Undersøgelsen omfatter godt 25.000 danskere fra 18 år og opad, som i perioden 2001-2007 blev indlagt med slagtilfælde. Det viser sig, at risikoen for at dø inden for en uge efter slagtilfældet stort set fulgtes ad for de to køn frem til ca. 50 års-alderen, om end kvinderne hele tiden havde 15 pct. større chance for at overleve. Herefter steg kvindernes risiko for at dø jævnt med alderen, men pludseligt for mændene. Ved 60 års-alderen var mænds risiko for at dø 22 pct. større end kvindernes, ved 70 års-alderen 40 pct. større og ved 80 års-alderen 80 pct. større end kvindernes risiko – også når der var taget højde for forskelle i tilfældenes sværhedsgrad og komplicerede sygdomme. Man kender ikke grunden til denne forskel. Tidligere har der været teorier fremme om, at kvindernes østrogen-produktion kunne være med til at beskytte dem, men det afkræftes i den nye undersøgelse. I stedet er hypotesen, at det er mændenes faldende testosteron-produktion, der spiller en rolle. Testosteronet begynder at falde fra slutningen af 40 års-alderen, og i 75 års-alderen er det reduceret til to tredjedele af det, det er i 25 års-alderen. Kilde: Berlingske Tidende.
Stigende ledighed truer velfærden Med finansloven for 2009 har kommunerne overtaget jobindsatsen for alle ledige. Men da finansieringen endnu ikke er fastlagt, frygter borgmestrene, at de bliver nødt til at skære ned på servicen til kommunens børn og ældre, når ledigheden stiger næste år. Helt nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er stor forskel på, hvor hårdt kommunerne bliver ramt af et konjunkturtilbageslag. Da ledigheden sidst steg i slutningen af 2001 til slutningen af 2003, oplevede kommunerne Lejre, Glostrup og Hillerød eksempelvis en stigning i antallet af dagpengemodtagere, der var knapt tre gange så høj som for en gennemsnitskommune. Kilde: Berlingske Tidende 17.11.2008.
Piller der dræber Et meget brugt håndkøbspræparat fordobler risikoen for at få en blodprop i hjertet. En undersøgelse blandt en million raske danskere afslører, at personer som bruger Voltaren eller lignende kopimedicin med Diclofnac, har en overdødelighed på flere hundrede om året. Midlet bruges mod ondt i ryggen, hovedpine eller smerter i muskler og led. Mere end en million danskere blev undersøgt i tidsrummet 1997-2005, og ingen af disse havde været indlagt de seneste fem år eller indløst nogen recept på hjertemedicin, inden de begyndte at tage Diclofenac. Alligevel påviste undersøgelsen en markant forøget risiko for at dø eller få en blodprop i hjertet hos dem, der tog midlet. Lægemiddelstyrelsen tager undersøgelsens resultater meget alvorligt, og styrelsen vil nu undersøge, om Voltaren fortsat bør sælges som håndkøbsmedicin. Også i både Hjerteforeningen og Gigtforeningen har man længe været opmærksomme på problemet. “Det er en rystende stor del af befolkningen, som tager det her middel. Og det er altså folk, der ingen hjerteproblemer har, som får fordoblet deres risiko for at dø af hjertekomplikationer”, siger hjertelæge på Gentofte Hospital, Emil Loldrup Fosbøl, der står bag den danske undersøgelse. Han finder, at det mest problematiske ligger i, at der er tale om et godt, gammelt middel, der har været brugt af tusinder og atter tusinder af danskere gennem 20-30 år, og som kan købes i håndkøb. Kilde: Politiken 20.11.2008.
‘Love handles’= risiko for tidlig død Hvis man har en øget mængde fedt rundt om livet – de såkaldte ‘love handles’ - øges risikoen dramatisk for tidlig død, også selv om vægten ellers er normal, siger forskerne. En undersøgelse på næsten 360.000 mennesker fra ni forskellige europæiske lande fandt at livmålet var en “mægtig indikator” for risikoen. Hver ekstra 5 cm forøgede risikoen for tidlig død på mellem 13 og 17 pct. Undersøgelsen fulgte frivillige, som i gennemsnit var 51 år, gennem 10 år, og i dette tidsrum døde 14.753 af dem. Det viste sig, at mænd med livmål på 119 cm, havde en fordoblet dødsrisiko i forhold til dem under 80 cm. Et tilsvarende mønster viste sig for kvinder, der lå på over 99 cm mod dem under 64,7 cm. For hver gang livmålet steg med 5 cm, øgedes risikoen for at dø med 17 pct. for mænd og 13 pct. for kvinder. Kilde: BBC News 13.11.2008.
Sygeplejersker vil gerne på deltid Fire ud af ti sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og andre sundhedsansatte vil forlade arbejdsmarkedet enten før, eller når de fylder 62 år. Knap halvdelen forventer at arbejde videre, efter de er fyldt 62 år. Men i stedet for at stoppe helt på arbejdsmarkedet vil seks ud af ti af de adspurgte medlemmer af pensionskassen PKA helt sikkert eller kraftigt overveje at arbejde nogle ekstra år, hvis det var muligt at få suppleret indkomsten ved at få udbetalt pension samtidig. PKA har spurgt 1.000 medlemmer mellem 50 og 59 år om deres pensionsplaner. Kilde: Politiken 17.11.2008.
Ældremad – dyrere og dårligere? Det nye prisloft over maden på plejehjem giver besparelser i de dyre kommuner, men øger risikoen for prisstigninger i de billige. Nu må maden højest koste 3.000 kr. om måneden, og det betyder nedslag i prisen for plejehjemsbeboere i 40 kommuner. Samtidig forudser økonomaer og ernæringsassistenter i Kost og Ernæringsforbundet, at ældre vil få dårligere mad i kommunerne, der nu må sætte prisen ned. Det betvivler formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen, men hun kan ikke afvise, at det vil ske. Kilder: Ritzau 12.11. samt Morgenavisen Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad 14.11.2008.
Kun de ældre rejser fortsat Mens de største udbydere i rejsebranchen har skåret 10 pct. af sommerens rejser væk, rejser de ældre fortsat. “Det lidt ældre publikum, dem med friværdierne og lidt flere penge mellem hænderne, de mærker ikke krisen endnu. De rejser stadig”, siger salgschef i Folkeferie Martin Ebmark. Et par, der lige har mistet 15.000 kr., fordi Sterling krakkede, kommer alligevel ud at rejse. “Vi rejser mellem seks og syv gange om året”, siger Ole Lund Sørensen. Et andet par, Vita Philipsen og Peter Winsløw siger: “Vi tjener godt, så vi bliver ved med at rejse. Der behøver ikke være noget tilbage efter os, når vi er væk”. Kilde: Berlingske Tidende. 10.11.2008.
Rygerlunger dræber hver 10. 5.000 danskere dør årligt af lungesygdommen KOL, viser tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Dermed kan hvert 10. dødsfald relateres til sygdommen, der er kendt som rygerlunger og opleves som langsom kvælning. Pga. en ny registreringsmetode kan antallet af KOL-dødsfald ikke direkte sammenlignes med tidligere år, men seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, påviser, at antallet af dødsfald er steget i de senere år, og at kvinderne nu har indhentet mændene i statistikken. Antallet af KOL-ramte danskere er opgjort til 420.000. 85 pct. af tilfældene kan relateres til rygning, som er mest udbredt i de laveste sociale klasser. Således er der 2,5 gange flere KOL-syge i den lavest uddannede gruppe end i den højst uddannede, siger professor i folkesundhed, Finn Diderichsen, Københavns Universitet. Det har fået Socialdemokraterne til at kræve en større indsats mod sygdommen i form af 600 mio. kr. på helbredstjek, undervisning i sygdommen og tilskud til rygestopforløb i kommunerne. Planen støttes af Danmarks Lungeforening. Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener, at screeningsundersøgelser vil sygeliggøre hele befolkningen, og har afvist et forslag fra lungeforeningen om en national handlingsplan mod KOL. Det sker med henvisning til, at der på finansloven for 2009 og frem allerede er afsat 129 mio. kr. årligt til øget indsats mod en række kroniske sygdomme, herunder KOL. Kilde: Politiken 17.11.2008.
Pris til bæredygtig urne En biologisk nedbrydelig urne har netop vundet Teknisk Landsforbunds idépris 2008. Urnen er udformet af Pia Galschiøt, der er uddannet industriel designer fra Kolding Designskole, og den er specielt designet til skovbegravelser. Materialet er 100 pct. biologisk nedbrydeligt. Omkring urnen ligger et bærebånd af presset papir med blomsterfrø, som med tiden vil vokse op af graven. Kilde: Kristeligt Dagblad 1.11.2008.
Opsparing og efterløn Ca. 60.000 danskere i alderen 60-62 år er på efterløn. Dette tal er faldende. Ønsker man at gå på efterløn som 60-årig, beregnes efterlønnen én gang for alle ud fra værdien af ens pensionsdepot. Jo højere værdi, jo mindre efterløn. Kan værdien ikke fremskrives til det fyldte 60. år, fordi pensionen er investeret i værdipapirer, opgøres depotet med den aktuelle værdi ved 59 1/2 år. Der er ikke hjemmel i loven til at lave en ny værdiopgørelse som følge af kursfald – eller stigning – i aktiebeholdningen. Kun ved en ekstraordinær indbetaling til depotet reguleres efterlønnen. Kilde: Nordjyske Stiftstidende 14.11.2008.
Spis vindruer af et godt hjerte Vindruer er ifølge en ny undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Gerontology, særlig nyttige i forhold til andre former for frugt og grønt og virker som en slags hjertemedicin. Forskerne testede druerne på rotter, der kunne spise grådigt og jævnligt af vindruerne, og både blå, grønne og røde druer havde upåklagelig effekt. Blodtrykket faldt, betændelser og symptomer på alvorlige hjerteproblemer forsvandt. Kilde: Kristeligt Dagblad 7.11.2008.
Flere indvandrere på førtidspension 27 pct. af indvandrerne mellem 50 og 59 år er på førtidspension, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings integrationsrapport. For bare fem år siden var det kun 21 pct. Til sammenligning er kun 11 pct. af de jævnaldrende etniske danskere på førtidspension. Ifølge Mehmet Ümit Necef, der er lektor i mellemøststudier på SDU, er det paradoksalt, at der på trods af de seneste års gode konjunkturer og faldende ledighed, er en stigende andel ældre indvandrere på førtidspension. Kommunerne har ganske enkelt regnet sig frem til, at det er dyrere at efteruddanne indvandrerne end at sende dem på førtidspension, mener han. Kilde: 180grader.dk 14.11.2008.
Skattefald rammer kapitalpensioner Fordelen ved at spare penge op på kapitalpensioner svinder betydeligt ind til næste år, fordi op mod 600.0000 personer til den tid slipper for at betale mellemskat. Fra og med 2009 skal der således kun betales mellemskat af indkomster over 335.800 kr. Det er 56.000 kr. mere end i dag, og for alle, som ikke længere skal betale mellemskatten, vil indskud på kapitalpensioner kun kunne trækkes fra i skat med omkring 39 pct.’s værdi mod 45 pct. tidligere. Kilde: Berlingske Tidende 12.11.2008.
Fortsat overbelægning Trods intentioner om det modsatte presser overbelægning fortsat landets medicinske afdelinger, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tallene vækker bekymring hos Ældre Sagen, der mener, at det medicinske område er den sorteste plet i sundhedssektoren. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 21.11.2008.
Ældre døve isoleres Ældre døve, som er afhængige af tegnsprog, risikerer total isolation, når de fra 1. januar ikke længere kan få rådgivning fra ældrevejledere til mange praktiske gøremål. Ældrevejledningen har de seneste år været kørt af Danske Døves Landsforbund med støtte fra satspuljemidlerne. Men pengene forsvinder ved årsskiftet. Så er det op til kommunerne at løfte opgaven, og her ser det sort ud, især i Jylland, viser en opgørelse fra landsforbundet. Kilde: Fyens Stiftstidende 18.11.2008.
To nye bøger om at blive ældre Den 90-årige fhv. læge Tage Voss har udgivet en bog om alderdom - ‘At visne glad’ - der ikke er lige opmuntrende læsning hele tiden: “Selv på 90-årsdagen råbes: Han længe leve! Alligevel vil den, der lever længe, erfare, hvorledes man dør en smule hver dag. Så tier græshoppernes fidlen, så mister blomsterne deres duft. Så falmer trolddommen i den elskedes hår. Så mister man smagen. Så bliver samtalerne svære at følge. Så ser man kun de nære ting gennem brilleglas. Musikken mister sin klang, så dør erotikken, så dør vennerne. Så mister man interessen, så mister man hukommelsen...” Men bogen rummer også spark til politikerne, der nedlagde Den Sociale Pensionsfond, og til sundhedshysteriet, idet den forventede levetid kun er forøget nogle få år. Hvis det lykkes at afskaffe kræft, vil det, skriver Voss, blot forøge gennemsnitsalderen med 14 måneder. Ifølge ham har vi ca. 50 celle-fornyelser i os, det vil sige omkring 80 år, og det er så det. Dog er det ikke bevist, at muskelmassens svinden er en uundgåelig fysiologisk proces. Den anden bog - 'Uden Alder' - har journalisten Trine Sick skrevet. Det er en samling af 12 interview med mænd og kvinder, som alle har trodset omgivelsernes syn på, hvad man kan og bør, når man når en vis alder. Bl.a. Lise Nørgaard, Uffe Ellemann-Jensen og Rebecca Brüel. Kilder: Kristeligt Dagblad 14.11. og Weekendavisen 21.11.2008.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret