VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 22
11. NOVEMBER 2008

INDHOLD: 

HUSK debatmøde om ‘ældre og vold’!
Flere ældre ofre for tricktyve
Ældre kvinder får forkert medicin
Loft over pris på ældremad
No we can’t
Livslysten går tabt på plejehjem
Sundhedsforsikringer ikke fradragsberettigede?
Redningskrans til pensionsselskaber
Hit med rollatoren
Ældre dropper gratis influenzavaccination
Ældre isoleres med færre busser
Kirsten Avlund professor
Ældre risikerer fattigdom
Kirken drøfter dødshjælp
Gode råd om skimmelsvamp
Ældre flytter til Danmarks Florida
Længere liv som samvittighedsfuld
Gunstige seniorordninger måske på retur
Ældres ledighed rasler ned
Skadelig ventetid
Ældre bilisters helbred skal belyses
Tæt overvågning af demente efterlyses
Sygefravær i kommuner stiger
Ældre, tyske kvinder mishandles
 

HUSK debatmøde om ‘ældre og vold’!

Videnscenter på Ældreområdet arrangerer debatmøde om ‘ældre og vold’ torsdag 27. november kl. 13-16 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12 i København.

I forbindelse med debatmødet udgiver videnscentret et temanummer af bladet 'Alderens Nye Sider' om emnet.

Følgende indlægsholdere deltager:

fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge, Århus, og overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, som begge har lavet undersøgelser om overgreb mod ældre, forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard, der vil tale om hvorvidt ældre skal være bange for overfald og tyveri, forbundssekretær i FOA Inger Bolwinkel, der vil fortælle om de overgreb, medarbejderne i ældresektoren er udsat for, fra de ældres side.

I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause.

Arrangementet er gratis. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer. Eller ring til os på 39 40 10 10 mellem kl. 9.30 - 15.

Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet.

Flere ældre ofre for tricktyve

Ældre over 70 år er blevet tyvenes fortrukne ofre. I fjor anmeldte ældre i alderen 70-79 år på landsplan 2.991 tricktyverier af punge og taske, mens der i 2006 ‘kun’ var 1.736 anmeldelser.

I Ældre Sagen vil man opfordre Det kriminalpræventive Råd til at gennemføre en ny kampagne, de kan oplyse de ældre om, hvordan de kan undgå den nye type tricktyverier, som kriminelle bruger i dag, oplyser konsulent Olav Felbo.

Kilde: 24timer 28.10.2008.

Ældre kvinder får forkert medicin

Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at hver tredje kvinde over 80 år er på lykkepiller. Et tal, som får flere førende læger til at så tvivl om, hvorvidt de ældre kvinder i virkeligheden er deprimerede eller på fejlagtig vis bliver lokket ind i en kemisk blindgyde.

Kilde: B.T. 4.11.2008.

Loft over pris på ældremad

For de 40.0000 beboere på plejehjem er der med finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti lagt loft over prisen for maden. Den må højest koste 3.000 kr. om måneden. Dette gælder dog ikke for ældre, der får maden bragt ud til eget hjem, men Pia Kjærsgaard bebuder, at det kun er begyndelsen. Prisen for loftet er 62 mio. kr. i 2009 og 124 mio. kr. årligt i 2010 og 2011. Pengene tages fra kvalitetspuljen.

Derudover forhøjes ældrechecken, der oprettes en stilling som patientombudsmand, behandlingspuklen efter forårets konflikt på sygehusområdet nedbringes, der investeres i lægehelikopter og afsættes penge til sikring af lægehuse i udkantsområder. Endelig er genindførelsen af den tvungne pensionsopsparing, SP, droppet.

Kilder: Tv-avisen 10.11. og DR P1 11.11.2008.

No we can’t

De eneste grupper, John McCain, som jo tabte det amerikanske præsidentvalg, vandt var ældre, evangeliske kristne og konservative. For de ældre over 65 var republikanernes andel af stemmerne 53 pct. mod demokraternes 45. Det var nok til at sikre den republikanske kandidat et flertal blandt alle hvide vælgere, men eftersom hans støtte findes blandt de ældre, og de hvides andel af den amerikanske befolkning er dalende og forventes at ville være under 50 pct. i løbet af den kommende generation, er det er ringe trøst.

Omvendt fik Barack Obama flere stemmer end McCain blandt kvinder, moderate, latinoer, sorte, folk under 45 og højtuddannede. Blandt unge under 30 år fik Obama mere end dobbelt så mange stemmer som McCain – en større margin end nogensinde, siden man begyndte at måle det i 1976.

Flere end 125 mio. amerikanere afgav deres stemme ved valget den 4. november.

Kilde: Politiken 6.1.2008.

Livslysten går tabt på plejehjem

“Kroppen bliver et fængsel for dem, og livslysten går fuldstændig tabt”. Så kort udtrykker antropolog ved Danmarks Tekniske Universitet, Jens Kofod, resultaterne i sin ph.d.-afhandling. I gennem halvandet år fulgte han livet på fire plejehjem og foretog kvalitative interview med 16 ældre beboere om deres håb og drømme. Og han konkluderer, at der er lang vej fra de fine ord om, at ældrepleje i Danmark er en restgaranti for pleje og rehabilitering.

For selv om der er vægtig dokumentation for, at fysisk træning forbedrer ældres sundhedstilstand og livskraft, får de fleste plejehjemsbeboere langt fra,  hvad de har brug for. “De tror, de kan få genoptræning – og det kan de også læse om i brochurer – men de bliver skuffet”, siger Jens Kofod. Han peger på, at plejepersonalet, som han også har interviewet, har for lidt forståelse for kroppens forfald. “De har styr på omsorgen, men det er ikke tænkt ind, hvor meget det betyder for de ældre at forbedre deres fysiske tilstand”, siger han.

Konklusionen bakkes op af anden nyere forskning. Tidligere på året blev en undersøgelse blandt 441 beboere på 11 plejehjem offentliggjort. Den viste, at selv om ældre i dag er langt svagere end tidligere, når de kommer på plejehjem, er det lige som for 15 år siden kun hver syvende beboer, der får træning, og andelen, der får fysioterapi er uforandret siden 1992-93.

Seniorforsker ved DTU Anne Marie Beck har gennemført flere forsøgsprojekter på plejehjem. Et forløb over 11 uger, hvor en fysioterapeut trænede de ældre to gange om ugen i tre kvarter. “Nogle startede med at blive kørt til træning og endte med at kunne gå derned med deres rollator”, siger hun.

Kilde: Politiken 29.10.2008.

Sundhedsforsikringer ikke fradragsberettigede?

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen sætter spørgsmålstegn ved, om arbejdsgiverne fortsat skal have mulighed for at trække de populære sundhedsforsikringer fra i skat. Op mod 850.000 danskere skønnes nu at have en sådan forsikring. Men ministeren mener, at de kan være med til at skabe ulighed i sundhedsvæsenet. En afvikling af skattefradraget kan betyde en klækkelig nedgang i den samlede omsætning for privathospitalerne. Siden VK-regeringen indførte ordningen i 2003, er udbetalingerne fra sundhedsforsikringerne vokset fra stort set 0 til 750 mio. kr., hvoraf formentlig ca. halvdelen går til private hospitaler, mens resten går til fysioterapeuter, psykologer mv. Men ministeren betegner sig som pragmatisk:

“Med udsigt til mangel på læger og sygeplejersker, flere behandlingskrævende ældre og flere kroniske syge er mit højeste ønske som sundhedsminister at sikre så stor en kapacitet som muligt. Det kræver en fordomsfri debat om, hvordan vi bedst muligt udnytter både de offentlige og private sygehuse. For mig er der ingen modsætning mellem det offentlige og private. Det afgørende er ikke, hvor man behandles, men om sygehusbehandling fortsat er et offentligt skattefinansieret ydelse, der sikrer lige adgang for alle”.

Jakob Axel Nielsen bebuder også, at der skal stilles øgede krav om lige konkurrence og kvalitetskontrol de to sektorer i mellem.

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået delforlig på sundhedsområdet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Aftalen omfatter en bonuspulje på 100 mio. kr.,  der skal sikre genindførelsen af behandlingsgarantien.

Kilder: Ugebrevet Mandag Morgen, MM39, 10. november og DR P1 8.11.008.

Redningskrans til pensionsselskaber

Finanskrisen er grunden til, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har indgået en aftale med brancheorganisationen Forsikring  & Pension. Den nye aftale betyde, at pensionsselskaberne i fremtiden bliver risikovurderet mindre hårdt, hvorfor de ikke bliver tvunget til at sælge ud af aktier og obligationer i samme omfang som hidtil for at kunne dokumentere, at de kan leve op til deres pensionsforpligtigelser. Målet er, at selskaberne i stedet begynder at købe på markedet igen, hvilket vil være til fordel for både pensionsopsparer og boligejere.

For pensionsopsparerne vil det øge kurserne på aktier og obligationer og dermed værdien af deres pensionsopsparing. For boligejerne og især de, der i næste måned skal forny deres flekslån, er stigende kurser en økonomisk gevinst, fordi renten på realkreditobligationerne falder, når kursen stiger.  Samtidig indgår det i aftalen, at der er loft over, hvor meget pensionsselskaberne kan tilbyde kunderne i bonus.  Pakken udløber om 13 måneder, når alt er forventes at være normalt igen. Og aftalen er skruet sådan sammen, at skatteyderne ikke kommer til at betale for den.

Kilder: Information og Politiken 1.11.2008.

Hit med rollatoren

Hjælpemiddelinstituttet og Odense Kommune har spurgt de ældre borgere i byen, om det overhovedet gavner med en rollator Og det gør det. I undersøgelsen, der er den første af sin art,  har man spurgt 37 borgere om deres egen opfattelse af, hvad de kan klare før og efter livet med rollator. Første interview var inden, de fik udleveret rollatoren, og næste var fire måneder efter.

Resultatet er, at borgernes behov for hjælp til at komme omkring udendørs er blevet formindsket. Efter at have fået en rollator går de oftere ture, lige som de oftere deltager i kulturelle og sportslige arrangementer. Alt i alt er deltagernes høje forventninger til rollatoren blevet opfyldt og for manges vedkommende bedre end forventet.

“Det bekræfter vores fornemmelse, men det er rigtigt godt at få sat tal og procenter på området. Det vejer tungere i en drøftelse af, hvor de økonomiske ressourcer skal bruges”, siger Karin Theilgaard, som er souschef i Odense Kommunale Ældrepleje, Aktivitet og Træning.

Hos Hjælpemiddelinstituttet glæder forsker Åse Brandt sig over, at der omsider er kommet skred i dokumentationen på hjælpemiddelområdet: “Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at vi kan dokumentere, at de tiltag, der gøres, har en effekt, og at denne effekt harmonerer med de krav, lovgivningen stiller i forhold til borgerne. Jeg håber, at det her kan blive begyndelsen til en øget interesse for dokumentation på området. Jeg må også sige, at jeg undrer mig over, at det  ikke politisk er større fokus på dokumentationskrav, da der immervæk bruges 3 mia. kr. på hjælpemidler om året”.

Hele undersøgelsen ‘Borgeres mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator’ findes på instituttets hjemmeside.

Kilde: Pressemeddelelse fra Odense Kommune 27.10.2008.

Ældre dropper gratis influenzavaccination

Siden 2002, da det blev gratis for alle over 65 år at blive vaccineret mod influenza, har kun halvdelen af de ældre sagt ja tak til det lille prik.

“Det er et nedslående tal, og der er alt for mange, der ikke har fattet budskabet. Især fordi vi ved, at 3.000 mennesker dør af influenza, og det er de ældre og dem med et svækket immunforsvar, det går ud over”, siger Karsten Østergaard, formand for Danske Lægers Vaccinations Service.

Kilde: Jydske Vestkysten 27.10.2008.

Ældre isoleres med færre busser

Når ca. her 10. busrute i fremtiden nedlægges vil det ramme den ældste del af befolkningen hårdt. Nedskæringerne kommer som følge af bl.a. øgede brændstofpriser, og regionernes appel til Christiansborg om flere penge til at opretholde den kollektive trafik afvises.

En undersøgelse fra Institut for transport på DTU viste i 2006, at aldersgruppen 60-84 år benytter bus som transportmiddel i langt højere grad end den midaldrende aldersgruppe, og de førende busselskaber oplyser, at det naturligvis er de tyndest besatte afgange og ruter, som nedlæggelserne først rammer. Det er formiddage og eftermiddage, hvor netop mange pensionister benytter offentlig transport, oplyser Sydtrafik.

De har været forskellige overvejelser for alternativer til busser.  Et forslag er at indføre såkaldt behovsstyret trafik med taxaer som busser, men her vil egenbetalingen blive væsentligt højere end i den kollektive trafik. Også investering i mindre busser vil blive for dyrt.

Kilde: Kristeligt Dagblad 25.10.2008.

Kirsten Avlund professor

Dr.med. Kirsten Avlund er tiltrådt et professorat med særlige opgaver i gerontologi på Københavns Universitet, der hermed får sin første professor inden for dette felt.

Kirsten Avlund er oprindelig ergoterapeut og har især studeret træthed som et tidligt tegn på aldring. Hendes fremtidige forskning er støttet af to store bevillinger på i alt 19,5 mio. kr. fra Velux Fonden, og hun er nu i gang med at indsamle data til en ny, stor biobank, Copenhagen Aging and Midlifte Biobank, der skal indeholde oplysninger til brug for forskning om midaldrende personer, som har været fulgt siden barndommen.

Samtidig er Kirsten Avlund med i centerledelsen for Dansk Aldrings Forskningscenter, som blevet etableret i år med en bevilling på 22,5 mio. kr. ligeledes fra Velux Fonden. Støtten har gjort det muligt at skabe et samarbejde mellem aldersforskere på Syddansk, Aarhus og Københavns Universiteter, så eksperterne kan koordinere aldersforskningen herhjemme.

Kilde: Politiken 6.11.2008.

Ældre risikerer fattigdom

De livsvarige pensioner, hvor pengene udbetales hele ens levetid som pensionist, bliver stadig mere upopulære. Nye tal fra ATP viser, at livrentepensionerne i fjor udgjorde 35 pct. af pensionsindbetalingerne. For mindre end 10 år siden var det næsten halvdelen. Det får ATP til at advare om, at flere pensionister vil opleve relativ fattigdom, fordi en rate- eller  kapitalpension ofte ikke vil række frem til dødstidspunktet.

Kilde: ATPs blad faktum, nr. 61, oktober 2008.

Kirken drøfter dødshjælp

Europas protestantiske kirker, som er sluttet sammen i Leuenberg Kirkefællesskabet, arbejder på at finde en fælles holdning til dødshjælp. Således har en række af de 105 medlemskirker bedt sammenslutningens etiske udvalg om at aflevere et oplæg til deres rådsmøde i januar næste år i Oslo. Etikgruppen vil gennemgå de overvejelser, som medlemskirkerne evt. allerede har gjort sig om dødshjælp og forsøge at sammenfatte dem i en fælles udtalelse.

Den danske folkekirke er ikke bundet af fælles vedtagelser i Leuenberg Kirkefællesskabet, når det gælder læremæssige og kirkepolitiske spørgsmål. Derfor vil en fælles holdning til dødshjælp alene fungere som inspiration for den enkelte præst.

Kilde: Kristeligt Dagblad 25.10.2008

Gode råd om skimmelsvamp

Mange af de borgere, som er plaget af skimmelsvampe i hjemmet er ældre, handicappede, enlige og mennesker af anden etnisk herkomst end dansk, som ikke ved, hvad de skal gøre ved problemet. På den baggrund har Landsbyggefonden iværksat en oplysningskampagne, der bl.a. skal give gode råd om, hvordan man undgår skimmelsvampe.

Skimmelsvampe er et stigende problem i danske hjem, fordi vi er blevet dårligere til at lufte ud. For otte år siden luftede 91 pct. af danskerne ud hver dag. I dag åbner kun 76 pct. af os dagligt vinduerne og får frisk luft i rummene. Det viser tal fra Statens Byggeforskningsinstitut.

På www.skimmel.dk er der hjælp at hente for alle – også for de, der ikke taler eller læser dansk. Der er bl.a. korte informationsfilm  og vejledninger til at printe ud.

Kilde: Pressemeddelelse fra Advice A/S 7.11.2008.

Ældre flytter til Danmarks Florida

Danmarks Florida hedder Rørvig. Den lille sommerhusby i Nordvestsjælland er blevet det nye pensionistparadis, der sammen med en række danske sommerhuskommuner i øjeblikket oplever en stor tilgang af ældre borgere. Pensionisterne flokkes om Odsherred, Kerteminde og Rebild, viser en ny analyse, som Nykredit har foretaget. Ifølge denne undersøgelse er det i høj grad muligheden for at finde bolig og være tæt på vandet, der trækker. Først derefter kommer muligheden for adgang til apotek og indkøbsmuligheder.

En tilsvarende undersøgelse er lavet af Nybolig, der ligeledes peger på Odsherred, men også på Ærø og Læsø. Denne udvikling kan gøre ondt værre, forklarer konsulent i KL Flemming Hansen: “Danmarks Florida er yderkommunerne, som økonomisk ikke har det fantastisk. Det er et faktum, at flere ældre end unge har brug for hjælp”, siger han.

Kilder: Ritzau og business.dk 7.11.2008.

Længere liv som samvittighedsfuld

Succesfulde virksomhedsledere, olympiske topatleter og sågar nogle præsidenter kan forvente at leve længere end gennemsnittet. Simpelthen fordi de er mere samvittighedsfulde, indikerer ny forskning foretaget af Howard Friedman og Margaret Kern fra University of California.

De har klassificeret samvittighedsfuldhed på baggrund af en psykologisk standardvurdering hos tusindvis af forsøgspersoner og holdt denne viden op mod de undersøgtes levealder. På den baggrund kunne de konkludere, at mennesker, der fik lave karakterer i samvittighedsfuldhed, havde 50 pct. større sandsynlighed for at dø i enhver alder sammenlignet med dem, der fik en høj karakter.

Kilde: Politiken 2.11.2008.

Gunstige seniorordninger måske på retur

I flere danske virksomheder har man indført seniorordninger for at holde på de ældre og erfarne medarbejdere i en tid, hvor der er stadig større konkurrence om arbejdskraften. Ifølge en undersøgelse, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening har gennemført, har det da også medvirket til, at flere seniorer bliver længere i jobbet.

I DJØFs forhandlingsafdeling, hvor de har været med til at forhandle seniorordninger på flere arbejdspladser, frygter chefkonsulent Helen Rafn ikke, at ordningerne forsvinder, hvis efterspørgslen efter djøf-ere begynder at gå den gale vej: “Når rettigheder først er forhandlet på plads, skal der erfaringsmæssigt meget til, før de bliver fjernet igen. Men det kan alligevel godt påvirke negativt. For det kan måske betyde, at seniorerne ikke udnytter muligheden for ekstra ferie eller kortere arbejdstid, fordi det kan virke som en rød klud på nogle af kollegerne”.

Kilde: djøfbladet 7.11.2008.

Ældres ledighed rasler ned

For første gang i nyere tid er ældre mellem 55 og 59 år næsten lige så lidt ledige som resten af arbejdsstyrken, skriver Dansk Arbejdsgiverforening i sit nyhedsbrev Agenda. Ledigheden i denne aldersgruppe er på fire år raslet ned fra knap 8 pct. til blot 1,6 pct. i august, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er ledigheden hos ældre lavere end blandt de 30-39-årige. Endnu lavere er ledigheden blandt ældre over 60 år – her er tallet nede på 0,9 pct.

“Umiddelbart tror jeg ikke, forbedringen i de sidste par år har så meget med rekruttering at gøre – snarere at fyringsrisikoen indtil nu har været ekstrem lav. Selv om fyringsrisikoen eventuelt er mindre i denne gruppe, peger erfaringen på, at det varer længe, før man lander i et nyt job – eller eventuelt går man i venteposition til efterløn”, siger professor Peder J. Pedersen, der er medlem af regeringens arbejdsmarkedskommission, til Agenda.

Kilde: Politiken 30.10.2008.

Skadelig ventetid

Lang ventetid til plejeboliger går ud over de ældre. Det mener Eigil Boll Hansen, der er medlem af bestyrelsen for Videnscenter på Ældreområdet, efter at det er komme frem, at kommunerne ikke kan leve op til en ny ventetidsgaranti. “Kommunen har jo vurderet, at situationen i den ældres eget hjem er uholdbar, så den tid, vedkommende venter, er uholdbar. Det skaber usikkerhed hos den ældre”.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten kan halvdelen af kommunerne ikke leve op til garantien, der træder i kraft fra nytår. Den skulle ellers sikre, at de ældre maksimalt må vente to måneder, når de er blevet godkendt til en plads på et plejehjem.

Kommunerne giver regeringen skylden for problemerne. De kan simpelthen ikke bygge til de priser, som regeringen har sat som loft, lyder det. Egil Boll Hansen er enig, men velfærdsminister Karen Jespersen skyder tilbage og siger, at kommunerne har handlet alt for langsomt.

Kilde: Ritzau 1.11.2008.

Ældre bilisters helbred skal belyses

Hvor mange færdselsulykker skyldes svigtende helbred? Dette ønsker partiet Venstre at få belyst, efter at Rådet for Støre Færdselssikkerhed og Syd- og Sønderjyllands politi forleden kritiserede, at bilister først skal gennemføre en tvungen helbredstest for at beholde kørekortet, når de fylder 70 år.

“Hvis politiet mener, at det er et færdselssikkerhedsmæssigt problem, at man først bliver tjekket som 70-årig, er det oplagt at få undersøgt ulykkesstatikkerne for at afgøre, om systemet skal revurderes”, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Mirjana Saabye.

Kilde: Jydske Vestkysten 4.11.2008.

Tæt overvågning af demente efterlyses

Brug af elektronisk overvågning kan redde menneskeliv og skabe en langt tryggere hverdag for demente og deres pårørende, mener Ingeniørforeningen og Alzheimerforeningen. Ca. 80.000 danskere er i dag ramt af demens. Mange er i farezonen for at fare vild, når de bevæger sig væk fra hjemmet.

Kilde: Ritzau 8.11.2008.

Sygefravær i kommuner stiger

De ansatte i landes kommuner er den gruppe, der har mest sygefravær, og kurven er for opadgående. Ifølge tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor havde ansatte i kommunerne i fjor 13,5 sygedage i gennemsnit mod 13,3 i 2006. For at nedsætte sygefraværet indgik regeringen en aftale med arbejdsmarkedets parter om, at sygemeldte skal komme hurtigt tilbage i arbejde, bl.a. ved at afskaffe lægeerklæringen.

Formanden for KLs løn- og personaleudvalg, Mads Lebech, forsikrer, at kommunerne er i gang med at bringe fraværet ned. Han forklarer bl.a. det høje sygefravær med, at de kommunale medarbejdere havde et fortumlet år i fjor, da kommunalreformen lige var trådt i kraft.

I kommunerne tegner fem pct. af de ansatte sig for 43 pct. af sygefraværet. I alt er 150.000 danskere sygemeldte dagligt.

Kilde: Politiken 4.11.2008.

Ældre, tyske kvinder mishandles

En ny undersøgelse, der er udført at Robert Koch-instituttet, viser, at 40 pct. af samtlige tyske kvinder over 16 år har været udsat for fysiske overgreb, herunder seksuelle. Særlig slemt står det til blandt handicappede, ældre og andre kvinder, der er afhængige af pleje, siger den tyske sundhedsminister, Marion Caspers-Merk. “Voldssager bliver ofte betragtet som tabu. Sundhedsrisikoen er ofte undervurderet”, fastslår ministeren.

Undersøgelsen viser desuden, at en fjerdel af de tyske kvinder har været udsat for mishandling, mens de har været i et parforhold.

Kilde: Ritzau/dpa 30.10.2008.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden