Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Ny udsendelsesprocedure for e-nyhedsbreve
Ny udsendelsesprocedure for e-nyhedsbreve Efter en del teknisk koks bl.a. på grund af mere effektive spamfiltre hos brugerne, har Videnscenter på Ældreområdet oplevet, at mange e-mailadresser forsvandt fra vort system. Bedre blev det ikke af, at mange offentligt ansatte skiftede mailadresser i forbindelse med kommunalreformen. Alt i alt har det betydet, at vi har måttet indhente mange adresser på ny. Disse er i første omgang lagt i en fælles database for samtlige vore e-nyhedsbreve. Det betyder, at eksempelvis Aktuelle Noter også sendes til modtagere af DemensNyheder, ForebyggelsesNyt og ForskningsNyt og vice versa. Såfremt modtagere af disse tre e-nyhedsbreve ikke ønsker at modtage Aktuelle Noter, kan de afmeldes her: Næste nummer af ForebyggelsesNyt, DemensNyheder og ForskningsNyt bliver også sendt til ‘fællesmængden’, og samme fremgangsmåde kommer til at gælde her.
HUSK debatmøde Videnscenter på Ældreområdet arrangerer 27. november kl. 13-16 et debatmøde om ‘Ældre og vold’. Det foregår i Nationalmuseets biografsal, og der er gratis adgang. Den nye satspuljeaftale Folketingets partier minus Enhedslisten indgik mandag aftale om udmøntning af satspuljen. Der er udpeget en række overordnede temaer, hvor ældreområdet ikke er med. Derimod er der over fire år afsat 75 mio. kr. til to temaer til udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer mv. Et af disse temaer er ‘et aktivt ældreliv’. Puljerne hertil bliver udmeldt i november med ansøgningsfrist i januar, og satspuljepartierne mødes i februar om indstillingen. Som noget nyt vil frivillige organisationer kunne komme med forslag til temaer for satspuljen for 2010 og vil blive inddraget i vurderingen af ordningen Der er desuden afsat årligt 11 mio. kr. til driftsstøtte til frivillige organisationers sociale arbejde mv., som ikke kan finde anden finansiering. Endelig er der afsat 23,5 mio. kr. til overgangsstøtte til de organisationer og projekter, “der udløber i 2008 og som skal have tid til at tilpasse sig den nye proces”. Satspuljepartierne er enige om, at der i forbindelse med den nye proces for private ansøgninger skal sikres, at der på et tidligt tidspunkt tages stilling til projekternes fremtidige forankring. Partierne vil således følge den nye ordning tæt, og mødes i juni med henblik på en status for udmøntningen af aftalen for 2009. Kilde: Pressemeddelelse fra Velfærdsministeriet 27.10.2008.
Satspulje-reform Satspuljen, der finansieres af en sats af overførselsindkomsterne, har fået en ny model, som pengene er blevet uddelt efter. Der bliver tale om en opsplitning i en udviklingsstøtte og en driftsstøtte samt en særlig overgangsordning for de projekter, hvor bevillingen udløber i år. Langt størstedelen af midlerne skal gå til udviklingsprojekter. Her vil udmøntningen ske ved at partierne i fællesskab fastsætter særligt prioriterede temaer, hvortil der kan søges og vel at mærke kun søges til dem. På baggrund af ansøgningerne indstiller Velfærdsministeriet til partierne, hvordan pengene kan fordeles med vægt på nyhedselementet. Der skal foreligge en projektplan fra ansøgeren, og der skal når projektet er afsluttet ske en erfaringsopsamling. Driftsstøtten af mere permanent karakter, som ventes at blive markant vanskeligere at opnå, er henvendt til enkelte brugerorganisationer, rådgivninger og særligt specialiserede servicetilbud, som det ikke er muligt at finansiere på anden vis end via penge fra Satspuljen. For at komme i betragtning skal der være tale om et formål, der ligger uden for den såkaldte kommunale forsyningspligt, altså det kommunale ansvarsområde, som ikke varetages af andre og samtidig må der ikke ydes støtte til parallelle frivillige organisationer “medmindre støtten kan begrundes fagligt”, som det hedder i ministerens udspil. “Hvis man laver en hård fortolkning af det nye forslag og ikke længere vil give driftsstøtte på de områder, hvor kommunerne har forsyningsansvaret, risikerer man at fjerne stort set hele NGO-grundlaget i Danmark”, udtaler direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen ”Organisationerne frygter en centralisering, hvor temaerne fastlægges i en lukket politisk proces, uden at de frivillige aktører bliver taget med på råd”, som Ugebrevet Mandag Morgen skriver, og fortsætter: “Den nye model kan også flytte en stor del af magten fra de politiske partier til Velfærdsministeriet og dets politiske chef”. Men – det er hvad politikerne har ønsket, idet de ikke vil sidde som sagsbehandlere, men vil have armslængde-pricippet indført. Spørgsmålet er imidlertid om ikke diverse ministerier og især politikerne vil blive overrendt af lobbyister, fordi systemet nu er blevet langt mindre gennemskueligt. Politikerne har også klaget over de mange ansøgninger til Satspuljen – 120 – men det er færre end til en hvilken som helst nyopslået stilling... Kilder: Ugebrevet Mandag Morgen, MM36 og ‘Orientering’ på DR’s P1 20.10. samt Information 22.10.2008.
Minister vil indføre bonusordning for kommuner Velfærdsminister Karen Jespersen har foreslået, at staten belønner de kommuner, der gør det godt. Det gør hun som led i det, hun kalder en redningsplan for det kommunale selvstyre. For ministeren frygter, at selvstyret vil afgå ved døden inden for 10 år, fordi samarbejdet mellem kommunal- og landspolitikere er i en negativ spiral. Regeringen har ikke tillid til, at kommunerne selv kan løse problemerne, og derfor lovgives der så specifikt, at kommunernes ansvar forsvinder. Folketinget griber til detaillovgivning og dermed frygter hun, at der sker en glidende centralisering ind ad bagdøren. Inden vi går videre skal det dog lige tilføjes, at det da ikke står så galt til med den manglende tillid. Finansministeren har stort set samtidig med velfærdsministerens udtalelser bebudet, at han vil belønne kommunerne med en mia. kr., fordi de stort set har holdt sig inden for rammerne af budgetaftalen. Han kalder det en sejr for det kommunale selvstyre, at landets 98 kommuner kun vil indkræve 88,6 mio. kr. mere i skat, end de egentlig må. Hvilket Lars Løkke Rasmussen kalder ”rigtig flot” og kun “en minimal overskridelse”. Og han fortsætter: “Det er dejligt at kunne konstatere, at aftalesystemet er komme for at blive”. Men tilbage til velfærdsministeren: Karen Jespersen vil gerne sikre, at kommunerne hele tiden udvikler metoder til og benytter sig af ‘best practice’, idet hun har regnet sig frem til, at der heri ligger en besparelse på syv mia. kr. om året i 2013. Hun ønsker også mere gennemsigtige regnskaber i kommunerne, så de kan sammenligne sig med hinanden. Endelig vil hun som nævnt belønne de kommuner, som opfylder en række målsætninger, der udstukket af regering og Folketinget i lighed med den bonusordning, der kendes fra sygehusvæsenet. Alternativt vil kommunerne få frataget mere af deres ansvar. “Vi har jo set, at regionerne har mistet retten til at udskrive skatter. Jeg ønsker ikke at true dem, men det er min analyse, at får vi ikke vendt den udvikling, vi er inde i, så ender det med, at vi har underløbet det kommunale selvstyre, og derfor skal vi gøre noget ved det”, siger hun. På Christiansborg kalder S forslaget om bonus for en “vanvidsmodel”, og partiets kommunalordfører Rasmus Prehn mener, at det er forkert, at tvinge kommunerne til at gå i en bestemt regning. Det vil bare være endnu mere centralisering. KL’s formand Erik Fabrin mener, det er for tidligt at sige, hvad der er kommet ud af sygehusvæsenets bonusordninger, mens KL’s næstformand Anker Boye finder forslaget for “både tåbeligt og ødelæggende”. Kilder: Politiken 16.10. og Information 17.10.
Sammenlagte storkommuner er dyre Fordelene ved at slå små kommuner sammen til større er indtil videre udeblevet. Det er især udgiftsposten til administrative medarbejdere, der vejer tungest i budgetterne. Anslået 840 mio. kr. mere på lønudgifterne til administration. “I forhold til at spare penge og få økonomiske stordriftsfordele har kommunalreformen været en dårlig forretning”, siger Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Kommuner med en befolkning over 35.000 indbyggere oplever ligefrem ‘stordrifts-ulemper’, vurderer han. Efter reformen tæller en gennemsnitskommune 55.000 borgere. “Man sparer topchefer væk, men får til gengæld en masse mellemledere, for tingene bliver mere overskuelige i en stor organisation, og så får de øverste chefer brug for afdelingsledere og håndlangere”, siger Roger Buch. Rådgivningsfirmaet Deloitte har analyseret sig frem til, at kommunerne under ét er vokset med 1.650 administrative fuldtidsstillinger, siden reformen trådte i kraft. Kilde: Ritzau 21.10.2008.
Den tvungne opsparing droppet Finansminister Lars Løkke Rasmussen har fremlagt en ny og gennemregnet udgave af regeringens finansforslag i lyset af den internationale finanskrise. Det har betydet, at regeringen har droppet den tvungne særlige pensionsopsparing. En del af forklaringen er dog, at Venstre ville have svært ved at komme i gennem med forslaget, der hverken støttes af de konservative eller Dansk Folkeparti. Det er dog ikke finansministerens begrundelse, men at det i krisetider ikke er en god idé at dæmpe det private forbrug. Socialdemokraterne jubler og oplever det som en sejr, idet partiet hele tiden har fastholdt, at det private forbrug ikke skulle dæmpes lige nu. Kilder: En lang række medier 21.10.2008.
Syg hjem fra hospitalet Regionerne og kommunerne er langt fra enige om, hvornår hospitalsindlagte kan udskrives. I en enkelt weekend har hjemmesygeplejerskerne i Rødovre Kommune således måtte genindlægge fire svagelige ældre, der var blevet udskrevet om fredagen. Hertil siger koordinerende sygeplejerske i Rødovre Karin Jansen: "Alt for mange ældre blive sendt hjem for tidligt. Mange af dem er væsentligt dårligere, end da de blev indlagt. De kan ikke selv gå på toilettet eller komme ud af sengen, og nogle af dem skal have intravenøs behandling med drop og slange. Hjemmeplejen er slet ikke forberedt på, at patienterne er så dårlige, når de kommer fra hospitalet". Lederen af Hjemmepleje Syd i kommunen, Hanne Hoel, er enig og siger, at man må konstatere, at for de udskrevne patienter er behandlingen blot lige påbegyndt. Det er ledende overlæge på medicinsk afdeling J på Herlev Hospital, Jens Faber, ikke enig i. Tværtimod var den lægefaglige beslutning om udskrivning "helt korrekt". Og han fortsætter: "De nye lidelser er slået igennem mellem de to indlæggelser, så jeg mener ikke, at man kan klandre hospitalet i denne konkrete sag". Hidtil har alle - både politikere, administratorer og læger - været enige om, at udviklingen på landets hospitaler skulle gå i retning af færre sengepladser, kortere indlæggelsesperioder, hurtigere behandling og flere ambulante behandlinger. Patienterne skulle hjem hurtigst muligt, for det var udsigtsløst og dyrt at beholde dem for længe en hospitalsseng. Men nu er hospitalerne gået for vidt, siger formanden for landets socialchefer, Ole Pass, fra Rødovre: "Det er gået over gevind med den hurtige hjemsendelse af patienter, og det går ud over de svage ældre. Balancen er skredet, så behandling og pleje bliver skubbet over til kommunerne". Formanden for speciallægerne, Poul Jaszczak, mener, at sagen handler om, "at kommunerne burde kunne yde en bedre behandling af de udskrevne patienter", og at give dem drop "burde ikke være en uoverstigelig opgave for en kommunal hjemmesygeplejerske". Regionsformanden Bent Hansen taler om "abeflytning", mens KL's formand Erik Fabrin stadig efterlyser de 500 mio. kr. fra regeringen for at løse den voksende opgave. Og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ser heller ingen grund til at ændr på noget. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 26.10.2008.
Nej til at opgive efterlønnen Kun 18 pct. af danskerne mener, at det er en god ide at fjerne efterlønsordningen, mens 58 pct. mener, det er en dårligt idé for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet, fremgår det af en meningsmåling i Ugebrevet A4. Tidligere økonomisk overvismand og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen beklager, at man ikke i forbindelse med velfærdsforliget i 2006 gik ind og løftede aldersgrænserne for efterløn meget lidt hvert år, så grænsen for den enkelte hvert år rykkede op med en måned eller to. “Så kunne ingen komme og sige, at deres forhold blev ændret voldsomt og drastisk fra den ene dag til den anden – hvilket også ville være urimeligt”, siger han. Men et stigende antal lønmodtagere udsætter efterlønnen. Hvis tilstrømningen til efterlønnen fortsat var som i 2000, ville der i dag være 45.000 flere efterlønnere, fastslår a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke. Kilde: Ritzau 20. og 22.10.2008.
For få demensboliger Ældre Sagen har lavet en undersøgelse, der viser, at kun ganske få kommuner kan tilbyde demente særlige plejeboliger med uddannet personale, der har indsigt i demenssygdomme. Der er kun knap 6.000 demensboliger i Danmark. Mindst 19.000 mennesker med demenssygdomme kan i dag ikke få den behandling og bolig, de har brug for. Kilde: Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor 24.10.2008.
Ny version af borgerportal Den netbaserede borgerportal, borger.dk, udvides nu. Ud over første version af ‘Min Side’, der giver et personligt overblik over borgerens engagementer med det offentlige – f.eks. oplysninger om bolig og skat, lanceres en version 2 med fælles log-in-løsning, hvor borgerne kan modtage information og få adgang til løsninger fra flere forskellige myndigheder uden at skule logge på flere gange. Som noget nyt er informationen og løsningerne på siden bl.a. opdelt i borgertemaer. I løbet af næste år fortsætter udviklingen af siden. Borgerne vil bl.a. få mulighed for at tilvælge sms-påmindelser og modtage e-post fra det offentlige på ‘Min Side’. Der vil løbende blive tilsluttet flere selvbetjeningsløsninger, og der sættes gang i forberedelse af nye borgertemaer. Kilde: Pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen, 20.10.,2008.
Pleje-forsikring for ældre Mere hjemmehjælp, oftere i bad, mere genoptræning? Så kan svaret i fremtiden være forsikring. Brancheforeningen Forsikring & Pension forudser både pleje- og genoptræningsforsikringer som nye produkter ved siden af det voksende antal sundhedsforsikringer. Disse forsikringer kan med fordel indbygges i det nuværende system, hvor medarbejderne via deres arbejdsplads indbetaler til deres alderdom og efterhånden også til deres sundhed. “Vi er ikke i tvivl om, at der er et marked både for ældrepleje, genoptræning og inden for psykiatri. Hvor efterspørgslen er større end den service, det offentlige tilbyder, kan forsikringen spille en rolle”, siger administrerende direktør Per Bremer Rasmussen. I Danica Pension oplyser cheføkonom, at kunderne allerede nu efterspørger sådanne forsikringer. KL’s formand Erik Fabrin er ikke principielt mod disse forsikringer men betinger sig, at den ekstra ydelse kan købes af kommunen, så de ikke kommer (endnu) en ny leverandør ind, og at der åbnes for brugerbetaling. Et af de steder, hvor en forsikring kunne have ændret noget er i Nyborg Kommune, hvor nattevagterne bliver sparet væk på et kommunalt plejecenter. I stedet skal hele kommunen fremover betjenes af otte nattevagter i et såkaldt udekørende team, der får base på et andet kommunalt plejecenter. Per Bremer Rasmussen er også ude med et forslag om, at staten bør tage hånd om de ledige og pensionisterne, der ikke får en skattefordel af en privat sundhedsforsikring, fordi de ikke er i job. Eller simpelthen at staten skal betale forsikringen for dem, for derved at undgå et A- og B-hold. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bryder sig ikke om “amerikaniseringen”, men vil ikke afvise ideen totalt, idet han mener, at det er “da et logisk spørgsmål, om ikke den lighed skal udbredes til hele befolkningen. Så jeg kan ikke sige, at det kommer aldrig til at ske, jeg bryder mig bare ikke om det, for jeg mener ikke, det skal være nødvendigt at have en forsikring i det hele taget”, siger ministeren. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 12.10., Fyens Stiftstidende 15.10. og Politiken 18.10.2008.
Advarsel mod ny tvang i ældrepolitikken Der lurer en ny forstærket tendens mod, at flere kommuner vil sende flere ældre på plejehjem frem for at fastholde politikken om, at ældre skal være længst muligt i eget hjem. Ældre Sagen og flere kommuner ser et skift i den politik, som Ældrekommissionen anbefalede for over 20 år siden om, at ældre skal tilskyndes til og politikken indrettes på, at de ældre bliver længst muligt i eget hjem. Nu skal flere ældre på plejehjem, fordi det kan betale sig i forhold til den dyre hjemmepleje i ekstreme tilfælde. Ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler, Ældre Sagen, advarer mod den nye tendens: “Hvis folk kan klare sig i eget hjem, så er det vigtigt, at de kan blive der. De kan let få rødderne revet over, når de kommer på plejehjem”. Kilde: Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor 24.10.2008.
Flere opereres på privathospital I de første syv måneder af 2007 stod privathospitalerne for 6,7 pct. af landets ortopædkirurgiske operationer. I år er det steget til mere end det dobbelt, nemlig 14,8 pct., så private aktører nu har fået en markant markedsandel på en helt central del af sundhedssektoren. Danske Regioner mener, at det på længere sigt bliver patienternes problem, fordi privathospitalerne betales for godt for især ortopædkirurgi. Eksempelvis betaler regionerne 52.516 kr. for et kunstigt knæled på et privathospital. Udføres samme operation på Aarhus Sygehus, betales afdelingen kun 32.450,50 kr. Danmarks største privathospital for ortopædkirurgiske operationer ligger i Ishøj ved København. Det blev åbnet i 1997, og har i dag en stab på 20 læger, sygeplejersker og sekretærer. Omsætningen er ca. 20 mio. kr. omåret, og om et års tid er der udbygget med mammografiscreening, røntgenfotografering og otte stuer, hvor patienter kan indlægges og overnatte, når man begynder med hofteoperationer. Kilde: Politiken 23.10.2008.
Pensionistlån i søgelyset To ministre skal nu redegøre for de såkaldte pensionistlån, hvilket er det samme som indefrysning af ejendomsskatterne, efter at det er kommet frem, at ældre velbeslåede husejere misbruger ordningen. Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) vil rejse sagen over for såvel skatteministeren som velfærdsministeren: “Det er da et problem, hvis flere begynder at låne til to pct. for at sætte pengene i banken til fem eller seks pct.”, siger han. Lånene har eksisteret siden 1965, og var oprindeligt tænkt som hjælp til ældre boligejere med svag økonomi. Men i flere kommuner oplever man en stigende interesse fra folk, som har penge nok. Den radikale rådmand i Århus, Peter Thyssen, har foreslået, at den kommunale låneordning bringes til ophør. Kilde: Danske Kommuner Online 24.10.2008.
Pensionister kan komme i klemme Pensionister, der modtager supplerende pensioner har grund til at tjekke selvangivelsen en ekstra gang. For Skat forhøjer det forventede pensionsbeløb med en bestemt procentsats, men mange pensioner udbetales med et fast beløb. Derfor risikerer nogle at betale for meget i skat i 2009, hvis de ikke ændrer forskudsregistrering. “De penge får de tilbage i 2010, men de risikerer at miste en række pensionstillæg, hvis deres forventede indtægt sættes for højt. De tillæg bliver ikke udbetalt senere”, siger økonom i Ældre Sagen Jens Højgaard. Selv om danskerne lever længere, fravælger de i højere grad de livsvarige pensioner, hvor pensionen udbetales hele ens levetid som pensionist. Nye tal fra ATP viser, at livrentepensionerne i fjor udgjorde 35 pct. af de samlede pensionsindbetalinger på 109 mia. kr. I 1999 udgjorde livrentepensionerne næsten halvdelen. Kilder: 24timer 23.10.og ATP’s blad faktum nr. 61, oktober 2008.
Danskerne mangler D-vitamin Overlæge Lars Hyldstrup, Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, mener, at Sundhedsstyrelsen burde anbefale danskerne at få mere D-vitamin. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er 7,5 mikrogram D-vitamin for folk under 65 år. “Med så mangfoldige beviser på, at D-vitamin nedsætter risikoen for en lang række sygdomme, kan man ikke forsvare ikke at gøre noget ved det. Efter min mening er Sundhedsstyrelsen alt for forsigtig”, siger han. Antallet af kræfttilfælde i verden kunne halveres, hvis vi alle fik sol nok. “Risikoen for især brystkræft, tarmkræft og prostatakræft samt kræft i bugspytkirtlen falder beviseligt med voksende D-vitaminindhold i blodet”, siger professor Michael Holick, Boston School of Medicine. Kilde: NetDoktor 20.10.2008.
Deltidsansatte vil ikke arbejde mere Under en pct. af sygeplejerskerne i Region Midtjylland har valgt at skifte til fuldtidsarbejde. Men her er det vigtigt at understrege, at sygeplejerskerne ikke var garanteret, at de ekstra timer, de tog, ville ligge på samme afdeling eller hospital. I regionen har det siden nytår været muligt for de 800 deltidsansatte sygeplejersker at gå på fuld tid. Kun fem - svarende til mindre end en pct. - har benyttet sig af tilbuddet. Næsten hver anden medarbejder i kommuner og regioner arbejder på nedsat tid. Men hvis flere var klar til at gå op i tid, ville det være med til at løse manglen på hænder i det offentlige, hvilket både regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er enige om. Men viljen fattes hos medarbejderne. En undtagelse udgør dog medarbejdere i ældreplejen. De har fået smag for fuld tid. En bonus på 7.000 kr. årligt er en medvirkende årsag til, at 28 pct. af de ansatte inden for FOAs område i dag arbejder 37 timer om ugen mod blot 12 pct. på samme tidspunkt i fjor. Kilder: 24timer 15.10. og Politiken 16.10.2008.
Svigtende brandsikkerhed Brandsikkerheden på plejehjem halter i en grad, så brandmyndighederne 720 gange i fjor måtte bede institutioner få bedre styr på flugtveje, nødbelysning og brandalarmer. Netop på plejehjem kan det være helt afgørende, at brandsikkerheden er i orden, da mange af de ældre ikke selv kan komme ud i tilfælde af brand. Kilde: Jydske Vestkysten 13.10.2008.
Blodprop-advarsler overses Ca. 12.500 danskere rammes hvert år af en blodprop i hjertet. I dag dør omkring 4.300 af dem, men sådan behøver det ikke være ifølge overlæge Lars Hvilsted Rasmussen, der er næstformand i Hjerteforeningen. Kommer man i behandling inden for den første times tid, er der gode chancer. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signalerne, siger han. Kilde: 24timer 13.10.2008.
Ældre medarbejdere frasorteres Flere ældre medarbejdere blive udsat for aldersdiskrimination. Også offentlige arbejdspladser fravælger ældre medarbejdere. HK Danmarks juridiske kompetencecenter har for tiden 32 retssager om aldersdiskrimination under forberedelse. Reglerne om alder blev indsat i diskriminationsloven i 2005, og det er resultatet af den, der nu er ved at blive udmøntet i retssager. Kilde: Ekstra Bladet 23.10.2008.
Manual til døden Ansatte på sygehuse og plejehjem skal forholde sig til patienters religion, når døden nærmer sig. En ny manual skal derfor vejlede personalet om, hvordan forskellige religioner har det med eksempelvis at stoppe udsigtsløs behandling. Manualen beskriver, at protestanter har lettest ved at acceptere den praksis, som intensivafdelingerne følger, hvor man stopper behandlingen, når den er udsigtsløs, mens katolikker og muslimer er mere betænkelige ved enkelte elementer. Mest kritiske er de ortodokse jøder og de græsk-ortodokse, som vil fortsætte behandlingen til det sidste, uanset om den er nytteløs. Manualen kommer i forbindelse med en vejledning om etik i forbindelse med ophør af livsforlængende behandling. Kilde: Kristeligt Dagblad 18.10.2008.
Pensionister i (finans)knibe Faldet i aktiekurserne har bragt en del 69-årige i knibe. Når de bliver 70 år, er de efter loven tvunget til at hæve deres kapitalpension. Det betyder en økonomisk lussing for mange ældre pga. aktiernes styrtdyk. Derfor foreslår økonom i Ældre Sagen, Jens Højgaard, at staten opgiver 70-årskravet. Det vil også gavne statskassen, mener han. Det forudses blandt økonomer og pensionsselskaber, at tusinder af danskere, der er tæt på pensionsalderen, vil bede deres arbejdsgiver om at blive lidt længere i jobbet. Selv om man dårligt skulle tro det, kan tiden være ideel til at skifte den gamle pensionsordning ud, mens aktiemarkedet er i bund. Sådan lyder anbefalingen fra Danmarks største pensionsrådgiver. Andre anbefaler ro. Alle er dog enige om, at eftervirkningerne af den nuværende krise vil kunne mærkes i mange år frem. Kilder: Berlingske Tidende 11.10, Økonomisk Ugebrev 13.10., TV2 Nyheder 14.10. og Newspac MSN 15.10.2008.
Ivar Nørgaard forlader post Som nu 86-årig er den tidligere socialdemokratiske minister Ivar Nørgaard trådt tilbage som landsformand for Pensionisternes Samvirke. “Vi har etableret Ældremobiliseringen, vi har fået pensionistorganisationerne skrevet ind i tipsloven, og vi har presset politikerne til at se nærmere på satspuljen”, siger den nu fhv. formand. Ivar Nørgaard fortsætter arbejdet i Boligselskabernes Ældrekommission og er formand for det ældrekollektiv, hvor han bor med sin kone. Kilde: Kristeligt Dagblad 13.10.2008.
Undgå sex! En britisk kvinde i Cornwall er i anledning af sin 105-års fødselsdag blevet spurgt om, hvordan hun har båret sig ad med at blive så gammel. Hendes var lyder, at hun har dyrket seksuel afholdenhed: “Jeg har bare aldrig været interesseret i sex. Jeg forestiller mig, at det blot er en masse besvær og bøvl”, siger hun og tilføjer, at hun til gengæld altid har sat pris på et godt glas vin. Kilde: Berlingske Tidende 14.10.2008.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret