Videnscentret – VpÆ
|
Dette er årets sidste Aktuelle Noter. Redaktionen ønsker glædelig jul og godt nytår.
INDHOLD:
Da fem høns blev til en lille fjer... “Prokuratorkneb”, “hokuspokus”, “voodoo-økonomi”, “spil for galleriet”, “kreativ bogføring” og “talmagi” er blot nogle af de udtryk, der har fulgt fremrykningen af de offentligt ansattes lønstigninger. I smuk samdrægtighed med det såkaldt AOF-flertal, dvs. Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, har regeringen besluttet, at der ikke bliver tale om nye penge, som de to oppositionspartier havde krævet i en størrelsesorden på 5 mia. kr., men blot en tidligere udbetaling af den forventede efterregulering, der ellers ville følge i slutningen af den kommende overenskomstperiode. Det betyder ganske vist et større lønhop nu, men mere beskedne stigninger i 2009 og 2010. Det er dog alt sammen penge, som de offentligt ansatte alligevel skulle have haft. “Hvis de faglige organisationer indgår forlig på det her niveau, så bliver det stemt ned”, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. En storkonflikt til foråret er derfor i vente – fulgt af et regeringsindgreb. Nu med S’ , SF’s og DF’s indirekte velsignelse. Alt i alt er der tale om en fire pct.s lønforhøjelse, men ikke det lønløft af især de dårligst betalte kvindefag, som oppositionen havde lagt op til. FOA’s formand Dennis Kristensen, der har holdt flere møder med de to partier, undrer sig da også over enigheden på Christiansborg. Han mener ikke, at det er blevet lettere at indgå forlig. Og hvis pengene fordeles ligeligt mellem alle offentligt ansatte bliver det til ekstra 100 kr. om måneden efter skat. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, kalder aftalen en “kattelem: Alle har mulighed for at komme ud af den her lem med skindet i behold – måske lige bortset fra FOA’s formand, Dennis Kristensen”, siger han. Som led i al blændværket omkring de offentligt ansattes fremtidige lønforhold hævder Pia Kjærsgaard, at regeringen “har givet jo sig”, og Helle Thorning-Schmidt mener, “at regeringen har lyttet til, at Socialdemokraterne, DF og SF nu alle har bedt om, at rammen bliver løftet med fem milliarder. Det har de så omregnet til procentbeløb, men det er regulært, at rammen bliver løftet med fem milliarder”. SF’s formand Villy Søvndal mener, at man nu har gjort de igangværende overenskomster lidt lettere. Kilder: Information, Politiken og Nyhedsavisen 19.12.2007.
Hver fjerde sendes hjem fra hospice Normalt forbinder man et hospice med endestationen i livet. Men helt op til 25 pct. af beboerne på landets hospicer bliver sendt hjem eller på plejehjem, fordi de får det bedre under opholdet. Det viser en rundringning, 24timer har foretaget til 11 ud af de 13 hospicer, der findes i Danmark. “Vi kan være med til at bryde den cirkel, så livsmodet kommer tilbage, og nogle kan klare at leve lidt længere”, siger Dorit Simonsen, chef på Hospice Djursland til avisen. Kilde: 24timer 12.12.2007.
Plejehjem på kontrakt Plejehjem skal sættes på kontrakt. Det vil ifølge velfærdsminister Karen Jespersen give mere kvalitet i den offentlige service. De lokale politikere skal rundt omkring i kommunerne opstille klare mål for servicen, så borgerne ved, hvad de kan regne med at få i ældrepleje. Dernæst skal kommunen indgå kontrakt med plejehjemmet som leverandør. Det er så tanken, at institutionen får en pose penge, og hvis tilfredshedsmålingerne, der skal laves hvert andet år, viser, at flertallet af beboere og pårørende er tilfredse “er der jo sådan set ingen grund til at lave detaljeret styring eller detaljerede regler. Og hvis de klokker i det, skal borgmesteren stå side om side med borgeren og sige til institutionen: ‘Vi har stillet bestemte krav på borgernes vegne, som du ikke har levet op til som leverandør i kontrakten. Så enten bliver du fyret, eller også tager du dig gevaldigt sammen’. Det giver uklarhed og tåge, at vi ikke har tradition for at adskille kommunens rolle som myndighed og leverandør”, siger ministeren. Enkeltsager som omsorgssvigt på plejehjemmet Fælledgården driver landspolitikerne til at kræve mere tilsyn, kontrol og overvågning. Karen Jespersen er ret sikker på, at en kontraktmodel vil give mere afbureaukratisering og færre regler – selv om pressen er de første til at efterlyse flere regler i enkeltsager: “Men den model, jeg taler for, skal gøre, at vi får færre enkeltsager, der hele tiden udløser nye regler og krav”, siger ministeren. Kilde: Weekendavisen 14.12.2007.
Ledere drukner i papirarbejde Holdningen blandt et udvalg af ledere i det offentlige er, at der bliver brugt alt for lang tid på at udfylde diverse skemaer og evaluere frem for arbejde med de egentlige kerneydelser. Det viser en undersøgelse foretaget af Kommunalbladet. Al papirnusseriet undrer man sig noget over i Ældre Sagen. “Vi ønsker, at sygeplejersker, læger og sosu-assistenter kan blive lettet for mange af deres administrative opgaver, så de kan få mere tid til de syge og gamle”, siger Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen. Kilde: DanskeKommuner.dk 13.12.2007.
Frit valg smuldrer Den største private aktør for personlig pleje har med omgående virkning trukket sig ud af markedet. Det er selskabet Forenede Service, der gennem datterselskabet Forenede Care omsætter for 100 mio. kr. og skønnes at stå for 30-40 pct. af det private marked. For et halvt år siden opgav virksomheden Århus. Nu følger de øvrige 20 kommuner, hvor samtlige kontrakter siges op med udløb om senest tre måneder. Samtidig vil også selskabets 300 medarbejdere blive sagt op. Virksomheden begrunder skridtet med, at den ikke kan få økonomi i arbejdet og heller ikke har hørt om andre, der har kunnet. Koncernchef Peer Krogh mener, at kommunerne dels sætter prisen på ydelserne for lavt ved ikke at indregne eksempelvis egen administration, dels at hele fritvalgssystemet er for bureaukratisk. Men samtidig visiteres der besøg hos ældre på ned til fire minutter, og da private udbydere ofte får yderdistrikterne, får man langt at køre for næsten ingenting, siger koncernchefen. Selskabet driver en lignende virksomhed i Sverige, hvor omsætningen er på en mia. kr. Her er der både økonomi og fremtid i forretningen, fordi der på den anden side af Øresund udbydes hele distrikter. Afdelingschef Henrik Friis, arbejdsgiverorganisationen HTS, frygter en lemminge-effekt, idet mange private aktører har accepteret underskud i de første år i håb om, at det ville vende. Formanden for KL, Erik Fabrin, beklager udviklingen og understreger, at kommunerne ønsker en fair prissætning. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 5.12.2007.
Respekt og rengøring, tak De ældre vægter rengøring højere, end plejepersonalet og visitatorer gør. Samtidig er der generel enighed om, at det vigtigste for kvalitet i ældreplejen er, at plejepersonalet udviser respekt for de ældre, viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen bygger på 1.380 telefon- og besøgsinterview med ældre over 65 år, der modtager pleje samt med visitatorer og plejepersonale fra hjemmepleje og plejebolig i 16 kommuner. Kvalitet i ældreplejen handler først og fremmest om de ældres møde med plejepersonalet. De ældre, plejepersonalet og visitatorerne er f.eks. enige om, at det er vigtigt, at plejepersonalet udviser respekt over for de ældre. Der er desuden enighed om, at den personlige pleje skal være i orden. At det er det samme personale, der hjælper den ældre, spiller også en stor rolle for både de ældre og plejepersonalet i hjemmeplejen. Der hvor ‘vandene skiller’ er
Tine Rostgaard og Camilla H. Thorgaard: God kvalitet i ældreplejen. Sådan vægter ældre, plejepersonale og visitatorer, 130 sider, pris 130 kr. inkl. moms.
Løb fra din alder! Det betaler sig at være lidt selvglad. For når man er tilfreds med sig selv og sit liv, tyder forskningen på, at man også vil ældes langsommere. Det siger Milena Penkowa, der er en af Danmarks førende hjerneforskere. Hun har netop fået N’age-prisen på 25.000 kr. for at sætte fokus på forebyggelse af hjernens aldring. Man kan nemt optimere sig selv, så den biologiske alder bliver yngre end den faktiske kronologiske alder. Ved at spise grønt og fedtfattigt, dyrke motion og stimulere hjernen ved at udfordre sine mentale evner. Eller ved at farve håret, lægge en smart make-up eller få reduceret rynkerne. “Man ved, at der er en sammenhæng mellem graden af selvværd, og hvor hurtigt man ældes. Når man måler på folk, der er over 100 år gamle, har de som regel den ene ting tilfælles, at de alle har en stor livsglæde”, siger Milena Penkowa, der ser på hjernen som menneskekroppens uudforskede kontinent, der stadig er fuld af gåder. At udseendet har en betydning, viser også en anden undersøgelse: 40 mennesker blev bedt om at se billeder af en række tvillinger, som alle var over 70 år, og vurdere deres alder. Hvis den ene af tvillingerne var død, siden billedet blev taget, var det i 71 pct. af tilfældene ham eller hende, der så ældst ud, der døde først. “Der er en signifikant forskel”, siger ph.d. i sundhedsvidenskab Helle Rexbye, som står bag undersøgelsen. Hun har set på, hvilken livsstil, der får folk til at se ældre ud, og der er stor forskel på, hvilke farer der lurer for mænd og kvinder. Mænd, der ryger, har fået for meget sol eller har haft en hjerneblødning, ser ældre ud. Mens mænd ser yngre ud, hvis de har lidt sul på kroppen, er gift og har mellem et og tre børn. Deres hårpragt eller mangel på samme har ingen betydning. For kvinder gælder det, at de ser yngre ud, hvis de har penge på lommen, er gift eller har været gift. Også lidt sul på kroppen får dem til at virke yngre. Kvinder ser ældre ud, hvis de er deprimerede. De personer, der har bedømt tvillingerne, var en blanding af sygeplejersker, mandlige pædagogstuderende og ældre kvinder, og der var ikke de store forskelle i de tre gruppers vurdering af tvillingernes alder. Alle tre grupper så mest på, hvor aktive de ældre så ud og vurderede det biologiske som hud, øjne og hår, dernæst tøjstil og velplejethed. De ældre, der blev bedømt til at være aktive, blev også bedømt til at have en god moral og succes. Kilde: Nyhedsavisen 13. og 14.12.2007.
Biobank om tidlig aldring Lektor, dr.med. Kirsten Avlund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, har modtaget en donation fra Velux Fonden på knap 10,7 mio. kr. til at opbygge en biobank med data til forskning i tidlig aldring hos mennesker. Den nye biobank skal anvendes i en række forskningsprojekter, der har fokus på kroniske inflammationstilstande som et tidligt aldringstegn. Biobankens data knyttes til de tre eksisterende databaser, der rummer helt enestående oplysninger om bl.a. intelligens og socioøkonomiske forhold tidligt i livet. Opbygningen af den nye biobank vil foregå via et samarbejde mellem Institut for Folkesundhedsvidenskab og en lang række andre institutioner. Kilde: Politiken 13.12.2007.
Hver syvende sosu’er har forladt jobbet Hver syvende pleje- og omsorgsmedarbejder i alderen 25-60 år har på et år forladt sit job i den kommunale eller regionale pleje. I tiden fra juli 2006 og til året efter sagde 12.832 ud af 91.585 sosu-assistenter og –hjælpere deres job op uden at dukke op i et tilsvarende job i en anden kommune eller region. Det viser en særkørsel fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Det vil sige, at de enten er skiftet til et job i et privat firma – f.eks. et vikarbureau – eller har forladt arbejdsmarkedet. En sosu-assistent tjener 1.247 kr. mindre end en ufaglært fabriksarbejder med samlebåndsarbejde og 1.640 kr. mindre end en slagteriarbejder. “Det er bekymrende, men ikke dramatisk”, siger Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, der er formand for KLs løn- og forhandlingsudvalg, om afgangen. Det er FOA’s formand, Dennis Kristensen, ikke enig i: “Når så mange i deres bedste arbejdsår siger deres job op i det offentlige, sender det et markant signal. Der er stadig flere, som finder det attraktivt at gå over til det private arbejdsmarked. Det er mere tillokkende at få et job på en fabrik end at pleje vore ældre medborgere”, siger han. Ikke blot forlader de offentligt ansatte skuden i stor stil, det kniber også for de tilbageblevne deltidsansatte at komme op på fuld tid. Ifølge en undersøgelse som LO’s ugebrev A4 har fået lavet blandt 1.277 offentligt ansatte, hvoraf 294 var deltidsansatte, er hver fjerde deltidsansatte interesseret i et fuldtidsjob i det offentlige. LO har beregnet, at det vil koste 2,3 mia. kr. at gøre de 50.000 deltidsansatte til fuldtidsansatte. SF vil derfor kræve, at staten afsætter ekstra penge til kommunerne, som skal båndlægges til at sikre deltidsansattes mulighed for flere timer. Men det skal Ole Sohn ikke regne med. For finansminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at (yderligere) lønspørgsmål ikke bliver en del af forhandlingerne om kvalitetsreformen, hvis økonomiske ramme ligger fast med 50 mia. kr. til anlæg og 10 mia. kr. til drift. Og sygefraværet blandt FOA-medlemmer stiger og stiger. På to år alene 20 pct. - svarende til tre dage om året. Nu er medlemmerne i gennemsnit syge 18 dage om året, viser en ny undersøgelse fra forbundet. 33 pct. af medlemmerne mener, de fysiske arbejdsforhold kan mindske sygefraværet. 71 pct. mener, at der skal forbedringer til i det psykiske arbejdsmiljø. Hvis sygefraværet nedsættes med tre dage årligt, vil det give en offentlig besparelse på 700 mio. kr. Og i denne søde juletid skal det blot fastslås, at kun en ud af tre offentlige arbejdsgivere giver julegaver til deres ansatte. I den private sektor gælder det ni ud af ti. Kilder: Information 10.12., Politiken 10. og 18.12 samt Nyhedsavisen 11.12.2007.
Norsk deltidsret for alle 62-årige Norge har netop gennemført en arbejdsmarkedsreform, hvorefter alle over 62 år får ret til at gå på deltid. Det skulle gerne sikre, at seniorerne forblev erhvervsaktive i længere tid. Kilde: DR.dk 11.12.2007.
Snyd med ældrechecken Skat vil afsløre pensionister, der snyder for at få den årlige ældrecheck på 7.600 kr. Det er første skridt i en større indsats mod socialt bedrageri. Snyderiet foregår ved, at bankkontoen før årsskiftet tømmes for penge ud over de 58.200 kr., der er grænsen for at få den attraktive ældrecheck. Efter nytår sættes pengene ind på bankkontoen igen. Men Skat vil bl.a. sammenholde det beløb, som folkepensionister har stående på bankkonti ved årsskiftet, med oplysninger på selvangivelsen om renteindtægter på de samme konti. Hvor udbredt Skat mener, det sociale bedrageri med ældrechecken er, er ikke oplyst. Kilde: Ritzau 10.12.2007.
Døve varsles ved ulykke Hvis politiet i dag anvender sirener ved en ulykke, sidder de døve og hørehæmmede tilbage uden at vide besked. Men fra årsskiftet bliver det anderledes. I Beredskabsstyrelsen oplyser man, at døve og hørehæmmede fremover kan lade sig registrere hos politiet. “Når politiet vælger at bruge sirenevarslingen og udsender en beredskabsmeddelelse, så bliver der automatisk udsendt en sms til de personer, der er registreret”, siger chefkonsulent Jimmy Thomsen fra styrelsen. Kilde: Politiken 15.12.2007.
Trombolysebehandling i Århus Neurologisk Afdeling på Aarhus Sygehus må forvente at få tilgang af langt flere patienter med en blodprop i hjernen i de kommende år. For regionsrådet har vedtaget, at alle patienter i regionen med akut opstået blodprop i hjernen fremover skal have et tilbud om såkaldt trombolysebehandling, hvor man ved blodpropper i hjernen behandler med blodfortyndende medicin. Behandlingstilbuddet var tidligere kun etableret i Århus og Ringkøbing Amter, men med udbredelsen af behandlingstilbuddet til hele regionen skal kapaciteten øges på de to trombolyseafdelinger i henholdsvis Holstebro og Århus. Det såkaldte tidsvindue for, hvornår en trombolysebehandling har effekt, er i øjeblikket tre timer fra blodproppen er opstået til en behandling skal iværksættes. Kilde: JP Århus 13.12.2007.
Pensionstal fortsat uigennemskuelige Nye retningslinjer, der skal få pensionsselskaberne til at offentliggøre deres omkostninger, er mere forvirrende end gavnende. Det var meningen, at forbrugerne med de nye regler skulle få klar besked om, hvad de egentlig betaler for at spare op til alderdommen, men i stedet får de en bunke tal. For når selskaberne beregner omkostningerne sker det i forhold til det indbetalte, men det afgørende for forbrugeren er bruttoafkastet. Når de ikke får det tal, er det ifølge Kim Valentin, der er finansiel rådgiver og direktør i Finanshuset, fordi tallet er “skræmmende”. “Hvis folk fandt ud af, hvor mange penge der bliver tjent på deres penge, ville de blive skræmte”, siger han, der ikke forstår, at det overhovedet kan betale sig for forbrugerne at have deres pensionsopsparing stående i pensionsselskaberne. I stedet råder han opsparerne til at sætte pengene i banken, der har langt lavere omkostningerne end pensionsselskaberne. Kilde: Politiken 12.12.2007
Flere i sommerhus En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at langt flere ældre vælger at flytte permanent ind i deres sommerhus. Den udvikling har Margrete Kähler, boligekspert i Ældre Sagen, følgende forklaring på: “Folk vil gene tilbage til naturen – der er det harmoniske liv, de søger”. Kilde: Borsen.dk 11.12.2007.
Flere og flere på lykkepiller Danskerne indtager antidepressive piller som aldrig før. Hvor danskerne i 2000 brugte 35 dagsdoser antidepressive piller pr. 1.000 voksne, var tallet i 2005 vokset til 60. Altså tæt på en fordobling. Dermed er Danmark det OECD-land, der har opnået den største vækst i forbruget af lykkepiller på de fem år. Det viser nye tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som Ugebrevet A4 har analyseret. På anden-, tredje- og fjerdepladsen kommer Island, Australien og Sverige, hvor forbruget af lykkepiller er vokset med henholdsvis 24, 21 of 18 dagsdoser. Og danskernes forbrug stiger fortsat efter 2005. Kilder: Information og Kristeligt Dagblad 10.12.2007.
Pensionsreform lammer Grækenland Turister, trafikanter og pendlere over hele Grækenland måtte i sidste uge væbne sig med tålmodighed, da en generalstrejke lammede landet i protest mod den borgerlige regerings planer om en pensionsreform. Regeringen vil blandt andet øge pensionsindbetalingen med to år, fordi pensionskasserne er tomme. Kilder: Ritzau/DPA 12.12.2007.
‘Spøgelsespatienter’ Læger er blevet en mangelvare. Også i almen praksis. På landsplan mangler der således 90 praktiserende læger. Det betyder, at der opstår de såkaldte ‘spøgelsespatienter’, dvs. patienter, som ikke har egen læge. Det frygtes, at dette især vil gå ud over ældre med kroniske lidelser. Kilde: Tv-avisen, DR 13.12.2007.
Flere ældre cyklister trafikdræbes Hver anden dræbt cyklist i 2007 var over 61 år. Skal antallet af trafikdræbte ældre cyklister ned, skal bilerne køre langsommere, mener Claus S. Hansen, landsformand i Dansk Cyklist Forbund. I de seneste par år er antallet af trafikdræbte cyklister ellers faldet, men i år gik det den forkerte vej igen. Kilde: Ritzau 13.12.2007.
1. præmie til årsrapport For andet år i træk vinder Ældre Sagens årsrapport en pris for bedste årsrapport i kategorien mindre og mellemstore virksomheder. De øvrige priser gik til Danfoss, Danske Bank og Novo Nordisk. Det er Dagbladet Børsen, der sammen med foreningen af Statsautoriserede Revisorer, står for prisen. Kilde: ældre sagen, december 2007.
Nyt ‘hukommelsescenter’ fundet Svenske forskere mener, at de har lokaliseret et nyt hjerneområde, der er af afgørende betydning for god hukommelse - ‘filteret for det uvedkommende’. For det viser sig, at personer med god hukommelse, selv om de distraheres, har mere aktivitet i de basale ganglioner (hobe af nerveceller). Det skulle ifølge en artikel i Nature Neuroscience være med til at forklare, hvorfor nogen husker bedre end andre. Evnen til at bevare informationer, så der er umiddelbar adgang til dem, er i arbejdshukommelsen. Den bruger vi hele tiden. Og vi kan bevare informationerne i den, selv om vi er optaget af andre ting. Men arbejdshukommelsens kapacitet varierer fra person til person. I undersøgelsen blev frivillige bedt om at udføre en computerbaseret opgave, hvor de skulle reagere på nogle billeder med og uden forstyrrelse. En lyd gav besked, når et billede indeholdt uvedkommende forstyrrelser. Når lyden kom, øgedes den neurale aktivitet i de basale hobe af nerveceller og i den prefrontale cortex, før det egentlige billede kom frem på skærmen. Dette kan muligvis skyldes, at hjernen så at sige forberedte sig på at ‘filtrere’ de kommende forstyrrelser. Kilde: BBC News 10.12.2007.
OM AKTUELLE NOTER Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret