Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Konference om ældres pasning Flygtninges pensionsret forringes Overvågning Uligheden i sundhed vokser Fedtskat rammer svage ældre Ligelønskrav splitter LO Medicinkort kan krænke privatlivet Privathospitaler kræver flere opgaver ”Når jeg bliver gammel” – ny bog Flere ældre på nettet Ringere velfærd Familien er det vigtigste for døende Vanetækning gør velfærd dyr og dårlig Dårlige lunger er en kvindesygdom Læger kritiserer hospice-millioner Nyt håb for diabetespatienter Mest snak om seniorbofællesskaber Ældre føler sig diskrimineret Video-omsorg Konference om ældres pasningVidenscenter på Ældreområdet – Gerontologisk Institut arrangerer 19. januar konferencen Hvem passer de gamle i fremtiden – og hvordan? på Professionshøjskolen Metropol i København. Konferencen henvender sig til alle – professionelle som frivillige – der arbejder med ældre, kommunale myndigheder og institutioner, politikere, ældreorganisationer, undervisere og studerende fra social- og sundhedsprofessionerne, pårørende og de ældre selv. Der vil være oplæg om demografi, de ældres egne ønsker, familie og generationer, erfaringerne fra udlandet, velfærdsteknologi, uddannelse, rekruttering og fastholdelse samt om kommunernes rolle. Endeligt program udsendes snarest. I forbindelse med konferencen udsendes et temanummer af tidsskriftet Alderens nye sider med indlæg af oplægsholderne. Flygtninges pensionsret forringes Med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingeaftale, der er støttet af det enlige medlem af Kristendemokraterne, gøres der op med de regler, der har været gældende siden 1984, om at flygtninge ikke skal have boet 40 år her i landet for at have ret til fuld folkepension. Nu skal de fremover have boet i Danmark i 40 år for at have denne ret. Det kalder Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, for ”en mere solidarisk måde at fordele pensionspengene på”. Hans socialdemokratiske kollega, Henrik Dam Kristensen, finder derimod velfærden alvorligt truet og finder aftalen usolidarisk, idet folkepensionen i fremtiden kun skal være for nogen og ikke for andre: ”Den danske velfærdsmodel er ved at blive en optjeningsmodel i stedet for en model, der hjælper andre”, siger han. Han mener, at flygtningene hermed bliver dobbeltstraffede, idet de først tvinges til at flygte fra et samfund, de har bidraget til, og hvor evt. optjent pension er spildt. Samme tanker er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen inde på, idet hun pointerer, at som flygtning vælger man ikke at komme til landet, og hun ser det som udtryk for, at man ikke vil have andre ind. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, mener ikke der er tale om et integrationstiltag, men at aftalen har til formål at skræmme folk væk. Disse familier får et liv i fattigdom, siger hun. Ole Pass, der er formand for Socialchefforeningen, mener, at de nye stramninger signalerer en ny kurs over for flygtninge: ”Når man gør forsørgelsen lavere for flygtninge, skærer man ned på en integreret del af deres budget. Det får konsekvenser for dem. Det er et meget andet princip, end vi normalt har brugt, så hvis vi skal leve op til den måde, vi betragter vores samfund på, synes jeg, det her giver os et forklaringsproblem”. Ikke blot betyder aftalen, at flygtninge som pensionister skal leve af halvdelen af, hvad andre folkepensionister får – de bliver såkaldt ’brøkpensionister’ – og ikke har ret til supplerende ydelser, men professor, dr. jur. Jens Vedsted Hansen mener, at aftalen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at Danmark kan dømmes ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Flygtninge er ikke de eneste, der rammes af brøkpensionen. Således lever 27,4 pct. af ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande i fattigdom mod 1,1 pct. af de etnisk danske pensionister, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kilder: Information 10.11, DR P1 Orientering 16.11. og Politiken 22.11.2010. Overvågning Gribskov Kommune har under dække af at ville sikre borgerne hurtigere hjælp i nødstilfælde installeret GPS-tracking i hjemmeplejernes biler. Da det blev påtalt, at en ansat havde kørt for stærkt, gik det op for personalet, hvor tæt de blev overvåget, og sagen blev taget op af deres fagforening. Kilde: Weekendavisen 19.11.2010. Uligheden i sundhed vokser ”Det danske sundhedsvæsen er skabt af socialgruppe 1 til socialgruppe 1. Det er dyrt for os alle sammen. Der er meget stor forskel i levealder og gode levekår. For at behandle folk lige skal man behandle dem forskelligt, så vi sikrer, at de følger behandlingen. Det lægger systemet ikke op til”, siger viceadministrende direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, der er en af bidragyderne til en rapport udarbejdet af Sundhedsmedierne for fagforbundet FOA. For uligheden i danskernes sundhed er steget markant og er forsat stigende. Kortuddannede danskere har de laveste chancer for at overleve i Norden. De bliver mere syge, langsommere raske og dør tidligere. Det er typisk den bedrestillede del af befolkningen, der høster gevinsten ved forlænget levetid. I forvejen har højtuddannede mænd fem gode leveår mere end lavtuddannede. For kvinder er forskellen tre år. Kortuddannede kvinder har samtidig haft den mindste forlængelse af levealderen de seneste 10 år. Derfor kræves i rapporten en hidtil uset satsning på forebyggelse, der målrettes samfundets svageste grupper, hvor den har størst effekt. For ud af samfundets sundhedsindsats på 150 mia. kr. årligt bruges højest fem pct. på forebyggelse. Så mens behandlingen for hjerte-kar-sygdomme og kræft fremmes for den bedre stillede del af befolkningen, behandles folkesygdomme, der især rammer de svageste, som KOL og diabetes først, når de er akutte og for sent. ”Vi kalder det et sundhedsvæsen, men burde kalde det sygevæsen. Vi tager os først af mennesker, når de er blevet syge”, siger Claus Hyldahl, speciallæge og medicinsk direktør i Lægernes Testcenter. Rapporten anbefaler ud over forebyggelse bl.a. et helbredstjek til alle over 40 år. Kilde: Kristeligt Dagblad 15.11.2010. Fedtskat rammer svage ældre Svage patienter, ældre og Danske Regioner bliver ramt på pengepungen af den nye fedtafgift. Præparater til underernærede bliver nemlig dyrere af regeringens nye afgift på mættet fedt, fremgår det af Sundhedsministeriets høringssvar til Skatteministeriet. ”Syge, underernærede, ældre og spædbørn har brug for de pågældende ernæringsprodukter, fordi de indeholder mættet fedt. Når de ikke kan erstatte det med andre produkter, bliver konsekvensen, at det offentliges og patienternes udgifter stiger”, siger Annemarie Knigge, centerchef i Sundhedsstyrelsen. Ifølge beregninger fra Brancheværket for Fødevarer til Medicinske Formål får 3.400 patienter og underernærede personer hver dag energidrikke og sondeernæring, og Danske Regioner betaler 60 pct. af udgiften til lægeordinerede ernæringspræparater. EU-kommissionen har krævet, at afgiften skal omfatte både ernæringspræparater og kød for at være i tråd med reglerne om statsstøtte, men nu lover skatteminister Troels Lund Poulsen, at regeringen vil fjerne skævhederne i fedtafgiften og dermed frede de udsatte grupper og regionerne. Der har også været massiv kritik af, at den varslede afgift vil gøre sunde fødevarer som rugbrød og magert kød dyrere. Nu siger skatteministeren, at der vil ske ændringer i fedtafgiften, så den i højere grad afspejler, at de mest fedtholdige produkter bliver hårdest ramt. Det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget om to-tre uger. Kilde: Politiken 18.11.2010. Ligelønskrav splitter LO Op til forårets forhandlinger om en ny lønaftale for de 700.000 offentligt ansatte er kravet om ligeløn helt forvundet på listen over krav. Det er formand for FOA Dennis Kristensen mildt sagt rasende over: ”Det er en katastrofe, at vi ikke kan blive enige om at rejse krav om ligeløn. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er splittede i fagbevægelsen, og selv om ligeløn optager medlemmerne, så står vi ret alene med kravet. Vi ville gerne have sat et projekt i gang, som i løbet af de kommende år kunne udjævne forskellene mellem kvinde- og mandefag, men så langt rakte solidariteten altså ikke”, siger han. Kravet faldt væk, da forhandlingsfællesskabet KTO (som Dennis Kristensen tidligere var formand for) skulle blive enige om krav til næste års forhandlinger. Den nuværende formand for KTO, Anders Bondo Christensen, forklarer, at der var stor usikkerhed om, hvad ligelønsprojektet gik ud på. Og da man ifølge formanden står med en meget smal ramme, var der bred enighed om at prioritere mest muligt til reallønnen. Dennis Kristensen forestiller sig, at overenskomstforhandlingerne munder ud i en generel tryghedsaftale. Det kan f.eks. være hjælp til omskoling og videreuddannelse samt jobbanker med tidligere medarbejdere, som er først i køen, når der kommer ledige stillinger. Kommunerne bebuder, at de vil have deres ansatte til at arbejde mere, og at der ikke er udsigt til lønforhøjelser. Forhandlingerne er startet i dag. Kilder: Information 16.11., Politiken 17.11. og DR P1 Radioavisen 19.11.2010. Medicinkort kan krænke privatlivet Et flertal i Det Etiske Råd har udtrykt skepsis over for det nye registreringssystem, der er en national database, som fra årsskiftet vil give læger og andet sundhedspersonale betydelig nemmere adgang til informationer om danskerne brug af medicin, når det såkaldte fælles medicinkort bliver en realitet. De vil fremover kunne hente informationer om deres patienters brug af medicin, føje nye ordinationer til og trække andre fra direkte fra deres computere på hospitaler og i praksisser frem for at hente data i Lægemiddelstyrelsens database. I en redegørelse gør Det Etiske Råd opmærksom på, at det fælles medicinkort i sin nuværende form rummer så store problemer og usikkerheder, at systemet bør evalueres. Det bør således undersøges, om hensynet til patientens ret til privatliv og fortrolighed nedprioriteres i forhold til ønsket om en smidig kommunikation i sundhedsvæsenet. Det er først og fremmest det store antal medicineringsfejl, der i sin tid gav anledning til at indføre det fælles medicinkort. Godt en tredjedel af samtlige fejl i sundhedssektoren sker i forbindelse med medicinering, og Sundhedsstyrelsen modtager hvert år 700-800 rapporter om fejlmedicinering. Kilde: Kristeligt Dagblad 12.11.2010. Privathospitaler kræver flere opgaver Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) foreslår nu indførelsen af pakkeforløb, der kan reducere ventetiden for patienter med smerter i ryg, mave, knæ, hofte, skulder, problemer med vandladning og hjerte og lunger, knogleskørhed og diabetes. Desuden vil de private sygehuse overtage genoptræningen af en del af de patienter, de selv har behandlet, behandle komplikationer, der opstår hos patienter, de selv har opereret og i samarbejde med regionerne oprette en fond, der skal finansiere uddannelse og forskning i, hvordan patienterne kan få en bedre behandling. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, afviser tilbuddet fra privathospitalerne med, at det skal være slut med, at privathospitalerne ”trykker deres egne penge”. Og han fortsætter: ”Det er altså ikke ligefrem min kerneinteresse at give dem endnu flere opgaver. Jeg har til opgave at få det maksimale ud af de midler, jeg har fået stillet til rådighed. Jeg vil ikke lade ræven vogte gæs ved at lade de private hospitaler selv definere, om patienten skal have den og den behandling. Altså de skal ikke selv bestemme, hvornår de tjener penge, og hvor stor indtægten bliver”. Kilde: Politiken 16. og 19.11.2010. ”Når jeg bliver gammel” – ny bog Ovenstående er titlen på en bog af Videnscenter på Ældreområdet – Gerontologisk Instituts medarbejder Annette Johannesen. Hun har skrevet bogen, der er fuld af vejledninger og ideer til, hvordan man som gammel bedst værner om sin egen helt personlige livsstil, og hvordan man til stadighed kan anvende sine talenter og sit netværk. På den måde kan læseren bedre planlægge sit liv som gammel. Bogen, der er udkommet på Nyt Juridisk Forlag, er på 144 sider og koster 198 kr. Flere ældre på nettet Når stadig flere danskere er på internettet skyldes udviklingen, at flere ældre – 65 pct. mod 54 pct. for to år siden – nu benytter nettet, viser tal fra Videnskabsministeriet. Andre tal fra Danmarks Statistik viser dog, at kun hver tredje dansker over 65 år klarer bankforretninger via netbank, og således er der en stor gruppe ældre, for hvem en e-boks er udelukket. Det er et problem, da man fremover skal modtage langt flere personlige informationer fra banken – bl.a. om hver eneste rente- eller gebyrændring. Den procedure er bestemt af et nyt forbrugerdirektiv fra EU, der trådte i kraft 1. november. Kilder: Fyens Stiftstidende 10.11., Sjællandske 13.11. og Ritzau 15.11.2010. Ringere velfærd Danskerne føler, at velfærden forringes. Og det er over en bred kam, på ældreområdet, skoler og hospitaler. 75 pct. af danskerne mener således, at velfærden er blevet forringet, viser en Gallup-undersøgelse lavet for FOA. En anden analyse fra A&A Analyse, foretaget for Altinget.dk, viser, at behandling på hospitaler og sygehuse er det politiske emne, der optager flest danskere. Over 1.000 repræsentativt udvalgte danskere er blevet spurgt, og 50 pct. har sundhed blandt de højest udvalgte områder af otte mulige. Økonomisk politik og arbejdsløshed følger efter. I bunden med kun godt 30 pct. ligger klima/miljø og folkeskole. Kilde: Ritzau 15.11.2010. Familien er det vigtigste for døende Ifølge en ny undersøgelse blandt 50 canadiske og australske uhelbredeligt syge kræftpatienter er det de nærmeste, man skal bruge tiden sammen med for at undgå ærgrelser, når livets afslutning nærmer sig. 92 pct. af de døende nævner familien som en kerneværdi. På 2. og 3. pladsen over det vigtigste ligger fornøjelser og omsorgsfuldhed, men de værdier nævnes kun af en tredjedel af de døende. Kilde: 24timer 11.11.2010. Vanetækning gør velfærd dyr og dårlig Forstenet vanetænkning i samarbejdet med private firmaer betyder, at offentlige myndigheder løser velfærdsopgaverne dyrere og dårligere end nødvendigt, lyder konklusionen fra regeringens udbudsråd: ”Offentlige udbydere fokuserer alt for meget på at specificere i mindste detalje, hvordan leverandøren skal udføre opgaven. Det afholder i høj grad private firmaer fra at løse opgaven mere effektivt, end det offentlige selv kunne have gjort”, siger rådets formand Jens Lindegaard. Hvis det f.eks. handler om rengøring, kræver man ikke blot, at der skal være rent, og lader leverandøren selv tilrettelægge arbejdet. Man kræver i stedet, at der skal gøres rent i bestemte rum på bestemte måder på bestemte tidspunkter af et bestemt antal mennesker. Det giver ikke leverandøren nogen frihed til at gøre tingene anderledes og mere effektivt. ”Der er blevet lavet opgaver, som har været for dyre. Når man fokuserer på detaljerne i processen i stedet for resultatet, er der en tendens til, at leverandøren udelukkende gør det, der står i opgavebeskrivelsen. Men udbyderen har ofte glemt noget i beskrivelsen, og det må så købes som dyre tilkøbsydelser”, siger Lindegaard. Udbudsrådet har nu udarbejdet en ’værktøjskasse’ med vejledning til myndighederne i, hvordan de laver mere effektive funktionsudbud. Kilde: Politiken 12.11.2010. Dårlige lunger er en kvindesygdom Danske kvinder har rekord i KOL (rygerlunger). Både hos kvinder og mænd opdages sygdommen alt for sent. Et af de store problemer er, at KOL kommer snigende. Derfor opdager mange ikke, at de gradvis får sværere ved at overkomme selv små ting i hverdagen. Hvert år indlægges ca. 25.000 KOL-patienter med akutte vejrtrækningsproblemer, og der dør årligt 5.900 af sygdommen. Kilder: 24timer 16.11. og Lokalavisen Nordsjælland 2010. Læger kritiserer hospice-millioner Ifølge lægerne er investeringen i 42 nye hospicepladser til et to-cifret millionbeløb en helt forkert prioritering. For kun tre pct. af danskerne ender deres liv på et hospice. Resten dør enten på hospitaler eller i hjemmet. Derfor bør man i stedet og i langt højere grad prioritere plejen af døende på hospitalerne. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne afsat 21 mio. kr. til etablering af flere hospicepladser fra 2011 til 2014 samt herefter bevilget tilskud til driften med 29 mio. kr. årligt. I samme plan er der kun afsat 8 mio. kr. årligt til udbygningen af de palliative team på hospitalerne. Kilde: Kristeligt Dagblad 10.11.2010. Nyt håb for diabetespatienter Et omfattende forskningsprojekt om diabetes er skudt i gang på Aarhus Sygehus. Med tiden skal forskningen resultere i, at lægerne hurtigere kan behandle type 2-diabetespatienter optimalt. Diabetikere lever i gennemsnit 12 år kortere end ikke-diabetikere, og med den nye viden vil diabetespatienter være sikret et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 11.11.2010. Mest snak om seniorbofællesskaber I 2006 boede ca. 10.000 danskere over 60 år i bofællesskaber. Det er en beskeden andel af den million danskere i denne aldersgruppe. Til sammenligning bor tre gange så mange i sommerhus og fem gange så mange i udlandet. Ifølge forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut, tales der meget om seniorbofællesskaber, men de færreste gør noget ved det. Dog er tendensen langsomt stigende. Hos Ældre Sagen har man registreret 300 seniorbofællesskaber, og man regner med, at der findes omkring 350 i alt. Kilde: Kristeligt Dagblad 16.11.2010. Ældre føler sig diskrimineret Mere end en tredjedel af dem, der føler sig diskrimineret på arbejdspladsen, mener, at deres alder har været den direkte årsag til diskriminationen. Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort i Nyhedsmagasinet HK. Ifølge undersøgelsen føler 14 pct. sig diskrimineret. Heraf siger 38 pct., at de føler sig diskrimineret netop pga. alder. En gruppe ældre har stiftet foreningen 50+vikar, hvor virksomheder kan finde rutinerede medarbejdere over 50 år til vikariater over hele landet. Alle seniorer fra 50 år kan gratis tilmelde sig foreningen på www.50plusvikar.dk, og foreningen drives via sponsorater og annonceindtægter. Kilder: Lokalavisen Nordsjælland 16.11. og Politiken 20.11.2010. Video-omsorg Frivillige ældre deltager i en forsøgsordning i Aalborg, Greve, Kerteminde og Aabenraa med online-omsorg. I de ældres hjem opsættes et videokamera med kontakt til hjemmeplejen, der herfra kan kontrollere bl.a. medicin, foretage forebyggende 'besøg', komme med råd og vejledning. Kilde: DR P1 Radioavisen 21.11.2010.
OM AKTUELLE NOTER Ved problemer med til- og afmelding - kontakt Charlotte Svendsen chsv@phmetropol.dk
Tidligere udsendte numre af Aktuelle Noter kan læses her. Tlf. 72 48 94 49 / 35 26 33 62 OM VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET – GERONTOLOGISK INSTITUT Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut er en del af Professionshøjskolen Metropol og er placeret i afdelingen Forskning og Udvikling inden for Sundhed, Pleje og Rehabiliteringsområdet. Centret har som sit primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Centerets mål er således ligestilling, ligebehandling og ligeværd for alle ældre.
samt et-to årlige temanumre af tidsskriftet 'Alderens nye sider', afholder konferencer og møder samt udgiver fagbøger.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret