Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Debatmøde om ældre og vold
Debatmøde om ældre og vold Videnscenter på Ældreområdet arrangerer debatmøde om 'Ældre og vold' 27. november kl. 13-16 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12 i København. Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men vi har indtil nu fået tilsagn fra følgende paneldeltagere: Fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge og overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, som begge har lavet undersøgelser om overgreb mod ældre, forskningschef i Justitsministeriets forskningsenhed Britta Kyvsgaard, der vil se på kriminalstatistikkens tal for om ældre er særligt udsatte for vold, og forbudssekretær i FOA Inger Bolwinkel, der vil fortælle om de overgreb medarbejderne i ældresektoren er udsat for fra de ældres side. I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause. Der er gratis adgang til debatmødet, men tilmelding skal ske enten på tlf. 3940 1010 eller mail@aeldreviden.dk I forbindelse med debatmødet udgiver videnscenteret et temanummer og emnet.
Fra to til en For flertallet af enker og enkemænd medfører tab af ægtefælle ikke væsentlige ændringer i den daglige tilværelse. Det konkluderede seniorforsker Merete Platz den 8. oktober på Videnscenter på Ældreområdets konference ’Fra to til en – livet efter den andens død’, der fandt sted i København. Hun har sammen med seniorforsker Eva Bonde Nielsen foretaget en udredning med samme titel. Konferencen var velbesøgt og spørgelysten var stor. Undersøgelsen er baseret på den såkaldte ældredatabase med 4.600 interviewede i 1997 og 2002, hvor alle mellem de to årstal havde mistet en ægtefælle, og alle var i alderen 57-82 år, men flest var over 72 år. Resultaterne herfra er fulgt op af kvalitative interview med 12 enker og 5 enkemænd i alderen 71-82 år, der boede i såvel trekantsområdet i Jylland som i Storkøbenhavn. Af undersøgelsen fremgår det, at hver 5. enkemand og hver 20. enke har fundet sig en ny partner. Og mens 15 pct. ældre flytter til en mindre bolig for at slippe for trapper og havearbejde, er det tilfældet for 30 pct. af enker og enkemænd. Kontakt med børn og børnebørn er ens for mænd og kvinder og lig situationen, da partneren levede, mens kontakten til ’anden familie’ øges efter partnerens død. Dem, der har levet i isoleret og ”lykkelig tosomhed” bliver ret ulykkelige, når de bliver ene. Dog har 40 pct. af de 82-årige fået nye venner. For de aleneblevne stiger kontakten med vennerne, men enkemænd skaber i modsætning til enkerne ikke nye kontakter. De fleste ældre, der er blevet alene, har kulturelle interesser. Der er ikke større risiko for at få somatiske sygdomme, fordi man bliver enke eller enkemand. De går heller ikke hyppigere til læge eller synes, at de selv har fået det dårligere. Dog kan man ofte spore depression hos de aleneblevne mænd, og flere føler sig nedtrykte (25 pct.), mens enkerne bekymrer sig mere. Halvdelen af enkemænd er uønsket alene – en procentdel der kun er på 37 for enkerne. Det er dog ingen fastlåst situation, selv om stadig flere mænd føler sig ensomme – ”måske fordi de mangler en fortrolig”, som Merete Platz sagde. Powerpoints fra eftermiddagen ligger på hjemmesiden. Bogen, der koster 165 kr. inkl. forsendelse, kan bestilles på tlf. 3940 1010 eller på mail@aeldreviden.dk
Lidt fra finansloven Forud for Folketingets åbning ønskede 35 pct. af vælgerne, at statsminister Anders Fogh Rasmussen og resten af folkestyret vil koncentrere sig om at forbedre velfærden. Det fremgik af en meningsmåling foretaget af Zapera for Ugebrevet A4. Øverst står altså velfærd, derefter er vælgerne mest optaget af klimaproblemer, og at flere unge skal have en uddannelse. Først på femtepladsen kommer sommerens store politiske emne om udlændingepolitikken. Den økonomiske situation nævnes slet ikke. Ifølge meningsmålingen mener danskerne ikke, at regeringen håndterer velfærdspolitikken tilfredsstillende. Og lidt var der da også til de ældre i statsministerens åbningstale: En seniorbonus var ifølge Anders Fogh Rasmussen en mulig løsning på den manglende arbejdskraft. Statsministeren mener, at ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet, skal have en bonus. Arbejdsmarkedskommissionen afviser dog i deres beregninger, at det vil skabe større arbejdsudbud. Endvidere vil regeringen afsætte en halv mia. kr. indtil 2011 til ældre medicinske patienter og kronisk syge. Kilder: Ritzau 5.10. og åbningstalen 7.10.2008.
Arbejdsglæde smitter Jo mere tilfredse de ansatte på landets plejehjem og daginstitutioner er for deres arbejde, jo gladere bliver også plejehjemmenes beboere og de forældre, der har børn i vuggestuer og børnehaver. Det viser en stor interviewundersøgelse med deltagelse af 650 medarbejdere og brugere på udvalgte plejehjem og daginstitutioner, som Gallup har gennemført for fagforbundet FOA. Men samtidig kan FOA melder om faldende medlemstal. Og det på trods af at forårets strejker har været en succes, der gav ekstraordinære lønstigninger. Men medlemmerne vælger at skifte til en billigere fagforening. Fagforbundet har således tabt 1.500 medlemmer, hvoraf 400 er gået over til de kristelige eller såkaldte gule fagforeninger. Kilder: Ritzau 7.10. og Berlingske Tidende 10.10.2008.
K skærper modstand mod SP SP-opsparingen har aldrig været populær hos de konservative. Men med den finansielle krises tiltagende styrke er partiets ønske om at finde et alternativ til den tvungne opsparing i næste års finanslov blevet yderligere forstærket. Derfor siger finansordfører Mike Legarth, at partiet hellere vil bremse det offentlige forbrug og give plads til det private forbrug. Regeringen derimod vil i forbindelse med finansloven genindføre SP-ordningen, der betyder, at folk i arbejde skal betale en procent af bruttoindkomsten til pension. Kilde: Ritzau 30.9.2008.
Nyt slagsmål om efterlønnen Regeringen er under beskydning fra flere sider over, at den ikke vil røre ved efterlønnen. En række Venstrefolk opfordrer nu statsministeren til at skære igennem og helt fjerne adgangen til efterløn. De kalder bl.a. manglen på handling for ”særdeles uhensigtsmæssigt” og ”Christiansborg-taktik, når det er værst”. Og den radikale Niels Helveg Petersen siger, at selv om politikerne vil være udsat for kritik ved at afskaffe efterlønnen, må der handles: ”Regeringen må tage politisk lederskab og gøre det nødvendige. Den skal indkalde forligspartierne og sige, at velfærdsaftalen er utilstrækkelig, og at den bør genforhandles”, siger han. Omvendt har Helle Thorning-Schmidt garanteret, at der ikke bliver pillet ved efterlønnen, så længe hun er formand for Socialdemokraterne. Til trods for at både de økonomiske vismænd, Velfærdskommissionen og senest Arbejdsmarkedskommissionen samstemmende peger på, at efterlønnen må afvikles, hvis den fornødne arbejdskraft skal sikres, så afviser statsministeren. Anders Fogh Rasmussen redegjorde over for arbejdsmarkedets parter ’for de faktiske forhold i den politiske jernindustri’: ”Nemlig, at når man har et forlig på Christiansborg, så overholder man selvfølgelig det forlig. Ellers smuldrer tilliden fuldstændig til de aftaler, man har”. I stedet lyder regeringens mantra, at vi alle skal arbejde flere timer om ugen og holde mindre ferie. Formanden for LO, Harald Børsting, medgiver, at det er korrekt, at der ikke ville være mangel på arbejdskraft, hvis alle danskere arbejdede en time mere om ugen. Men ifølge ham er trepartsmødet ikke det rette forum at drøfte disse ting i. På det private arbejdsmarked er den årlige arbejdstid øget med 100 timer pr. person i de seneste 10 år. Og på familiebasis bruges der mere tid på jobbet i og med kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Så samlet lægger den enkelte familie flere arbejdstimer nu end for 40 år siden. Arbejdsmarkedskommissionen har beregnet, at 60-årige efterlønnere stort set har de samme udgifter til medicin og får stort set det samme i sygesikringstilskud som 60-årige i arbejde, hvilket tages som bevis på, at efterlønnerne ikke er mere syge end den arbejdende del af befolkningen. Regeringens sundhedsrådgiver, professor Kjeld Møller Pedersen, gør i en ny rapport klart, at der om seks-syv år vil mangle op mod 15.000 læger, sygeplejersker og andet plejepersonale til at behandle det stigende antal ældre i sundhedsvæsenet. Det svarer til en mangel på personale på mindst 20 pct. Kilder: Information 2.10. og Weekendavisen 3.10. 2008.
Flere lærere og magistre på efterløn Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at lærere og magistre er blandt de relativt få grupper, der oplever en stigning i andelen af efterlønnere. Magistrenes a-kasse har det seneste år sendt 1,4 pct. flere af deres medlemmer på efterløn, mens stigningen hos Danmarks Lærerforening er på 1 pct. Tallene fra Danmarks Statistik viser i øvrigt, at det er de 60-61-årige, der trækker sig senere tilbage. Her er faldet nemlig på hele 7 pct. I gruppen af 63-64-årige efterlønsmodtagere er der en stigning på 4,9 pct. Den generelle tendens er dog, at stadig flere 60-62-årige bliver på arbejdsmarkedet. Hos FOA og 3F, der ellers har været de klart største grupper af efterlønnere, har man oplevet et fald på omkring 2 pct. i løbet af det seneste år. Fratrædelsesalderen for FOA-medlemmer er således steget fra 60,5 til 60,7 år. En undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen viser, at kun 5 pct. af danskerne ville arbejde mere, også selv om de fik mere af deres løn udbetalt ved lavere skat på arbejde. Kilde: Information 2. og 3.10.2008.
Manglede støtte til frivilligt socialt arbejde Hovedparten af landets kommuner bruger ikke nok penge på det frivillige sociale arbejde. De har anvendt færre penge end det statstilskud, de modtager. Det får velfærdsminister Karen Jespersen til at opfordre kommunerne til igen at se på, hvordan de kan hjælpe de lokale organisationer. Mens hovedparten af landets kommuner ikke får brugt alle pengene til det frivillige sociale arbejde, er der også de kommuner, som rent faktisk udbetaler flere penge end bloktilskuddet. Ankestyrelsens undersøgelse viser, at det frivillige arbejde rettet mod ældre modtager mest støtte. Kilde: Kristeligt Dagblad 6.10.2008.
Veluddannede overlever hjertesygdom Der er en betydelig social skævhed, hvad angår overlevelse af hjerte-kar-sygdomme, viser ny rapport. Dødstallet for hjerte-kar-patienter styrtdykker som helhed, men den positive udvikling er f.eks. styret uden om gruppen af kvinder med lav uddannelse, hvor dødeligheden næsten er den samme i 2005 som i 1998. Men ellers er danskerne blevet bedre til at passe på sig selv, og lægerne er blevet dygtigere til at behandle blodpropper, viser Hjerteforeningens årlige statistik. Her fremgår det, at antallet af årlige hjerte-kar-dødsfald er faldet fra 22.542 i 1996 til 17.851 i 2005. Kilde: Berlingske Tidende 2.10.2008.
RV: DF bruger ’mafiametoder’ Den radikale kommunalordfører Johs. Pulsen beskylder nu dansk Folkeparti for tykt hykleri og mafiametoder efter at DF’s finanspolitiske ordfører Kristian Thulesen Dahl kræver, at staten næste år skal tilføre kommunerne et større beløb øremærket til renovering af skoler, børnehaver og plejehjem. R-ordføreren vender sig mod, at DF tidligere på året gav fuld opbakning til det anlægsloft over kommunernes investeringer, som regeringen aftalte med kommunerne: ”Det er et hykleri så tykt og fedt, at man har svært ved ikke at få kvalme af at høre på det. Ved hjælp af deres magt har Dansk Folkeparti været med til at gennemføre en meget stram økonomi i kommunerne – og nu kan man så stå som redningsmand og den gode afsender af øremærkede checks. Det er rene mafiametoder”. Den socialdemokratiske finansordfører Morten Bødskov tolker DF-udmeldingen som et eklatant brud med anlægsloftet, og udtrykker håb om at landets kommuner kan få lov til at foretage de helt nødvendige renoveringer af skoler og institutioner (se næste note, red.) Kristian Thulesen Dahl siger, at han står ved anlægsloftet, men vil til gengæld tilføre kommunerne en ekstra pose penge, der er målrettet renoveringer. Han henviser til, at lavkonjunkturen giver mere luft for offentlige investeringer. DF’s krav vil nu indgå i finanslovsforhandlingerne, der for alvor går i gang i ugen efter efterårsferien. Både V og K har erklæret sig uenige i forslaget om ekstra penge til renovering i kommunerne. Kilde: Information 10.10.2008.
Mia.-udspil fra S og SF S og SF vil uddele en mia. kr. ekstra til kommunerne for at komme børn, busser og ældre til undsætning. ”Villy og jeg har bemærket, at de sidder i meget store sparerunder i kommunerne i øjeblikket. Og det, de har brug for, er simpelthen en ekstra mia. til at løse nogle akutte problemer”, siger Helle Thorning-Schmidt. 300 mio. kr. skal gå til den kollektive trafik – specielt til busserne. 500 mio. kr. til bl.a. udsatte børn, og endelig 200 mio. kr., som skal gå til de ældre. Kilde: Berlingske Tidende 5.10.2008.
Ferie må bruges til at pleje døende Pårørende til døende kan kun få plejeorlov, hvis deres kære ligger derhjemme. Er den døende på plejehjem, hospice eller måske indlagt på hospital, må man derimod bruge fridage, ferie eller melde sig syg, hvis man ønsker at tilbringe den sidste tid sammen med den pårørende. De er lidt af et paradoks, mener kultursociolog, ph.d. Helle Timm, som tidligere har evalueret plejeorloven: ”Det særlige ved plejeorloven er, at man skal have mulighed for at være hos den døende til sidst og blot være til rådighed. Der ligger ikke en plejeforpligtelse på den måde, og den døende får fortsat besøg af hjemmesygepleje, hjemmehjælp og lægen. Men behovet for bare at være til stede, bliver jo ikke mindre af, at den døende er på plejehjem eller hospice”, siger Helle Timm. Hun påpeger, at man på ingen måde kan være sikker på, at der er personale hos den døende på et plejehjem eller hospice, og dertil kommer, at de fleste døende foretrækker at være omgivet af deres nærmeste til sidst frem for professionelle plejepersonale. Det er hvert år 1.800-1.900 pårørende – primært kvinder – der tager orlov for at passe en døende forældre, svigerforældre eller ægtefælle i eget hjem. Kilde: Kristeligt Dagblad 20.9.2008.
Tyskland på skrump Europas største land bliver ældre og ældre. Fødselstallet er ekstremt lavt, og folk lever stadig længere. I 1964 blev der født 1.34 mio. børn i Tyskland. I fjor bare det halve, nemlig 685.000. Fødselstallet i Tyskland ligger på 1,37 barn per kvinde, hvilket kun er lidt højere end Spanien, der skraber bunden med 1,14, mens det i Danmark er helt oppe på 1,85. Allerede for et par år siden overhalede andelen af tyskere over 65 år andelen af tyskere under 20 år. Dertil kommer, at andelen af de unge, der forlader skolen stort set uden kvalifikationer, ligger på 20 pct. Så stadigt færre unge skal altså ikke blot forsørge stadigt flere gamle, men også mange ukvalificerede jævnaldrende. I Tyskland har man ikke et skattefinansieret pensionssystem, men man optjener retten til offentlig pension, mens man er på arbejdsmarkedet. Pensionen er således afhængig af, hvor længe man har været beskæftiget og til hvilken løn. Dette kan frivilligt suppleres med den såkaldte Riester-Pension – opkaldt efter den daværende socialdemokratiske arbejdsminister Walter Riester – hvor staten også bidrager til. Kommer man under 660 euro om måneden i pension, har man ret til den såkaldte grundsikring (socialhjælp til ældre). Men har man samtidig også indbetalt til Riester-Pensionen, bliver disse penge modregnet i socialhjælpen. For to år siden blev det besluttet gradvist at sætte pensionsalderen op, så den i 2029 er på 67 år. Kilde: Information 6.10.2008.
Ny trafikkampagne Det seneste år er antallet af ældre, der kommer galt af sted i trafikken, steget markant. I Østjylland er det særlig galt, viser tal fra Vejdirektoratet. Nu skal en kampagne, der laves i samarbejde med Ældre Sagen, rette op på de kedelige tal. ”Vi ved godt, at mange ældre ikke vil indse, at de bør droppe kørekortet”, siger Arnold Krogh, næstformand for Ældre Sagen i Århus. Samtidig dræbes flere ældre cyklister i trafikken. I fjor blev 27 cyklister over 65 år dræbt, hvilket var dobbelt så mange som året før. Og halvdelen af samtlige cyklistulykker endte med dødelig udgang. Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler de ældre at bruge cykelhjelm, men kun fem pct. af de ældre cykler med hjelm. Halvdelen af de dødelige hovedskader kunne ifølge rådet have været undgået, hvis cyklisten havde haft hjelm på. Kilder: DR Tv-avisen 2.10.2008 og Pensionist Tidende, nr. 8, oktober 2008.
Flere aktive ældre kommer til skade Antallet af ulykker bland ældre gør-det-selv-folk stiger kraftigt, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. I fjor måtte 4.710 ældre på skadestuen efter uheld med maskiner og redskaber, en stigning på 56 pct. siden 1998. Samme tendens ses ikke for gør-det-selv-folk under 60 år. Men selv om de ældre nok bør passe bedre på, er den store stigning også et sundhedstegn, som viser, at ældre er meget aktive, siger ergoterapeut Annette Johannesen, Videnscenter på Ældreområdet. Kilde: Pensionist Tidende, nr. 8, oktober 2008
Minitema om sex ”Vi kommer let til at fokusere på problemer, når vi taler ældre og seksualitet – du er nærmest syg, fordi du ikke har lyst, mens du måske kan være optaget af noget helt andet, f.eks. hvordan du som enlig kvinde over 60 kommer i kontakt med mænd. Hvorfor sygeliggøre noget, der måske har helt andre årsager?”, spørger overlæge Lene Falgaard Eplov, der har lavet en ph.d.-afhandling om aldrig og seksualitet. Siden Viagra til mænds rejsning i marts 1998 blev frigivet af den amerikanske lægemiddelmyndighed og senest med sexplastre og den såkaldte lystpille til kvinder er det kommet til at handle om, om vi kan – eller vi ikke kan: ”Ældre menneskers seksualitet får let en skævvridning, hvis der er tale om medicinalsponsorerede undersøgelser. I virkeligheden ved vi forskere ikke ret meget og har derfor heller ikke ret meget viden, vi kan give videre”, konstatere Lene Falgaard Eplov. Ældre Sagen, der tidligere på året blev kritiseret for ikke at beskæftige sig med ældre seksualitet, har i det seneste nummer af deres blad et minitema om emnet. Kilde: Ældre Sagen nu, oktober 2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret