VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 2
26. JANUAR 2010

INDHOLD: 

Ældre aldersdiskrimineres
Efterløn, efterløn, efterløn...
Udlicitering i blinde
Flere vil dø på hospice
Inflationen dyr for pensionisterne
Hospitalsfyringer rammer de ældre
Robotter og etik
Længere liv med sygdom
Flere ældre trafikdræbes efter test
Kræftpatienter uden kontaktperson
Midlertidige plejeboliger en succes
Falsk positiv test ved prostatakræft
Ventetid på to år for høreapparater
Demens – ny stor dødsårsag
Svage ældre følges hjem fra hospital

Ældre aldersdiskrimineres

De ældre diskrimineres på arbejdsmarkedet, men det skyldes ikke efterlønnen, mener professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, der forsker i tilbagetrækning. Tværtimod er den lave tilbagetrækningsalder et udtryk for, at arbejdsgiverne i Danmark generelt er dårlige til at fastholde de ældre.

Tænketanken Cepos har på baggrund af EU-Kommissionens tal ‘Ageing Report 2009’ vist, at når danskere i gennemsnit er 60,5 år, når de kvitter jobbet, ligger nordmændene i snit på 64,5 år, og det samme gør sig gældende for f.eks. svenskere og islændinge. Danmark ligger i top tre i OECD, når det drejer sig om beskæftigelse generelt – lige med undtagelse af den ældre del af arbejdsstyrken. Her ligger vi langt fra verdensklassen.

“Ældre i Norge og Sverige er også særligt beskyttede mod afskedigelser. Der er den ordinære afskedigelsesbeskyttelse ligefrem skærpet i forhold til ældre”, siger Per H. Jensen, og han fortsætter:

“På det offentlige arbejdsmarked har man en halvhjertet seniorpolitik. På det private har man dels et vidensintensivt arbejdsmarked, hvor de har en højtudviklet seniorpolitik og så et manuelt arbejdsmarked, hvor man har en elendig eller slet ingen seniorpolitik”.

Dagbladet Information har flere gange beskrevet, hvordan en 58-årig mand søgte en mellemlederstilling i Arbejdstilsynet. Lige før jul fik han medhold fra Ligebehandlingsnævnet i, at han havde været udsat for aldersdiskrimination. For Arbejdstilsynet indkaldte kun yngre til samtale. Ligebehandlingsnævnet regner med, at der kommer flere klager på området. I FTF er alder den mest udbredte diskriminationsfaktor næstefter køn.

“Hvis 70 pct. af de 60-64-årige blev på arbejdsmarkedet og kunne finde beskæftigelse i samme grad som de 55-59-årige, ville beskæftigelsen stige med mere end 90.000 personer”, skriver Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kilde: Information 18.1.2010.

Efterløn, efterløn, efterløn...

De radikale gav bolden op om en afskaffelse eller udfasning af efterlønnen, de konservative og diverse økonomiske eksperter fulgte trop, mens DF og Socialdemokraterne samt Venstre nægter at røre ved efterlønnen. Men en afskaffelse af efterlønnen vil blot betyde, at størstedelen af de 130.000 personer, der i dag er på efterløn, ville få førtidspension eller sygedagpenge. Herom siger Per H. Jensen, Aalborg Universitet:

“Politikerne diskuterer det her, som om det var et frit valg. Men langt hovedparten af dem, som går på efterløn, gør det, fordi de har et dårligt helbred”. Han har beregnet at ca. 60 pct. af efterlønsmodtagerne har et dårligt helbred.

Hermed er han i modstrid med såvel Velfærds- som Arbejdsmarkedskommissionens konklusion om, at efterlønsmodtagere overvejende er raske danskere, der sagtens kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en undersøgelse påvist, at 37 pct. af efterlønsmodtagerne kun har folkeskoleeksamen, mens 44 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre pct. af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse.

“Det er 3F’ere, der har været på arbejdsmarkedet i mange, mange år, og det samme gælder for dem fra FOA, der kommer fra opslidende omsorgsjob”, siger AE-direktør Lars Andersen, der mener, at de nedslidte har ret til et otium, ligesom de arbejdsduelige har. AE har påpeget, at andelen af danskere, der går på efterløn, er faldet fra 20 pct. i 2006 til 14 pct. i dag. Det får dog det økonomiske ugebrev Mandag Morgen til i en leder at skrive, at af demografiske årsager er et procentvist fald ikke det samme som et absolut. “Tværtimod er antallet af efterlønsmodtagere steget med 6.000 siden 2005”.

Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard, fastholder, at gruppen med dårligt helbred er lille, og at “vi kan være relativt sikre på, at relativt mange vil komme i beskæftigelse”.

Næsten 50.000 af de 130.000 nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, de gik på efterløn. Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som Ældre Sagen har fået foretaget.

Men hvad mener danskerne så selv om efterlønnen? Rambøll/Analyse Danmark har for Morgenavisen Jyllands-Posten foretaget en undersøgelse der viser, at kun 16 pct. er klar til at hæve efterlønsalderen tidligere end planlagt. En anden undersøgelse fra Megafon for Politiken og TV2 siger, at 40 pct. af vælgerne i dag er enige i, at samfundets udgifter til efterlønnen de næste 10 år bør reduceres yderligere. Tilsvarende 40 pct. er uenige i, at ordningen bør ændres. 13 pct. siger hverken eller, og 6 pct. ved ikke, hvad de skal mene. Og selv om Venstre som regeringsparti går imod en ændring, vil 60 pct. af venstrevælgerne reducere udgifterne til efterløn.

Efterlønsordningen koster hvert år 18 mia. kr., fordi folk betaler mindre i skat og samtidig skal have delvis betaling af efterlønnen fra de offentlige kasser.

Kilder: Politiken 12. og 16.1., Information 13.1., Ritzau 17.1. samt Mandag Morgen 18.1.2010.

Udlicitering i blinde

Tre undersøgelser. Tre forskellige resultater. Dansk Industri har beregnet, at der kan spares 10 mia. kr., hvis alle kommuner udliciterede lige så flittigt, som de fem kommuner, der oftest benytter sig af private firmaer. FOA derimod mener, at det koster kommunerne flere penge at udlicitere end helt at lade være. Endelig er Udbudsrådet nået frem til, at der er potentiale for at spare 15-20 pct., hvis kommunernes plejeopgaver blev løst på konkurrencevilkår.

“Debatten om udlicitering foregår i blinde. Når man kigger på tallene i de forskellige undersøgelser, så er de ikke solide, og de baserer sig ikke på så meget”, siger Carsten Greve, der er professor ved International Center for Business and Politics ved CBS. Og han fortsætter:

“Der er klart behov for mere legitime tal i stedet for rapporter, der baserer sig på noget i stil med, ‘hvis alle kommuner gjorde som de fem bedste’, hvilket, man godt ved, er urealistisk”.

Ifølge Greve er kommunerne allerede meget tæt på at nå regeringens 2010-mål, hvor 26,5 pct. af opgaverne skal udliciteres. Lige nu ligger det på 25 pct. i snit på landsplan. Men der er store forskelle kommunerne imellem – fra 16 pct. i Norddjurs Kommune til 38,8 pct. i Gribskov Kommune. Alligevel kalder professoren det for “ren signalpolitik”, når økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen bebuder strengere sanktioner til kommunerne, der ikke følger udbudsreglerne. Endvidere mener han, at det er svært at foretage licitationer på det sociale område med én bestemt løsning over hele linjen. “Samtidig har man helt glemt at se på, hvor mange omkostninger, det muligvis har at administrere det at udbyde på konkurrencevilkår”, siger han.

Men i virkeligheden er firmaerne slet ikke interesserede i at byde på at overtage driften af bl.a. plejehjem. Sådan lyder det fra flere Venstre-borgmestre, som dermed punkterer forslag fra Venstre på Christiansborg om at øge udbuddet af kommunernes serviceopgaver på ikke mindst de bløde områder.

Kilder: Information og Berlingske Tidende 26.1.2010.

Flere vil dø på hospice

Siden det første danske hospice åbnede i 1992 er antallet af regionspladser på de særlige hospitaler nu tæt ved de 260. Alene i år udvider regionerne antallet fra 158 til 214. Alligevel afvises mere end halvdelen af dem, der søger og opfylder kriterierne, pga. pladsmangel. Antallet af medlemmer i lokale støtteforeninger er steget fra 14.000 i fjor til nu 15.500, viser tal fra foreningen Hospice Forum.

Kilde: Politiken 19.1.2010.

Inflationen dyr for pensionisterne

En pensionist skulle bruge 3.200 flere kr. i 2009 end 2006 for at få de samme varer. Hvor prisændringerne for en gennemsnitlig husstand betød en stigning på 1 procent, måtte den enlige ældre bruge 1,9 pct. mere for at fastholde sit forbrug, oplyser Danmarks Statistik. Merudgifterne til de ældre skyldes, at de typisk bruger relativt mange penge på varer, der er steget mere i pris end gennemsnittet. Det er f.eks. husleje, aviser og ugeblade.

Kilde: Politiken.dk 11.1.2010.

Hospitalsfyringer rammer de ældre

Når regionerne skal spare ca. en mia. kr. på sygehusene – hovedsageligt fordi de har udført for mange behandlinger og operationer -- vil det ramme det medicinske område, “hvor vi bliver nødt til at presse citronen, så ældre mennesker kommer hurtigere hjem”, siger regionsrådsformand Bent Hansen. Ligeledes ventes hospitalsfyringerne at belaste plejehjem og hjemmeplejen.

Det bliver privathospitalerne, der kommer til at score på de offentlige besparelser. Problemet er, at der bliver styret efter to uforenelige målsætninger: Budgetter og borgernes rettigheder:

“11 måneder om året skriger politikerne på, at sygehusene skal lave flere behandlinger. 1 måned om året vil de så have, at budgetterne skal holde”, siger direktøren for Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jens Søgaard. Han foreslår, at politikerne enten må betale, hvad det koster at give patienterne ret til udvidet frit sygehusvalg, eller indføre forskellige ventetidsgarantier.

For der er på den ene side loft over, hvor mange penge hospitalerne må bruge, men på den anden side ikke noget loft over, hvor mange syge, der har ret til hurtig behandling. Eller som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, udtrykker det:

“Kunne Christiansborg bare lade være med at love så meget”.

Kilder: dr.dk. 13.1., Information 21.1. samt Politiken 21. og 26.1.2010.

Robotter og etik

Etisk Råds 17 medlemmer har på robotområdet som sin vigtigste anbefaling fremført, at robotter aldrig bør indføres (f.eks. i hjemmeplejen) som erstatning for menneskelig kontakt. Rådet mener også, at der bør opsættes præcise og restriktive regler for hvilke fysiske evner, man må udstyre en robot med – ikke mindst for at undgå, at den gør skade på mennesker eller ting.

Samtidig lancerer Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut et nyt værktøj, der hedder VelfærdsTeknologiVurdering, VTV, for at forbedre velfærdsteknologien, som vil stå for megen af fremtidens ældrepleje.

VTV måler med en pointscore, hvor velegnet et bestemt stykke velfærdsteknologi er for en bruger eller et plejehjem. VTV giver brugere, kommuner og virksomheder et solidt udgangspunkt i deres søgen efter de rette velfærdsteknologiløsninger.

Kilder: Berlingske Tidende 16.1  og Helsingør Dagblad 22.1.2010

Længere liv med sygdom

Antallet af danskere, der rammes af kræft og hjertekarsygdomme stiger, men færre dør af sygdommen. Det viser tal fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort. Fra 2000 til 2008 er antallet af dødsfald pga. kræft faldet fra 290 til 269 for hver 100.000 danskere. Antallet af dødsfald pga. hjertekarsygdomme er faldet fra 253 til 176. Udviklingen skyldes i høj grad, at sygdommene opdages tidligere.

“Flere danskere vil nu og i fremtiden bære på flere sygdomme og samtidig kunne betegne sig selv som sunde og raske, selv når de er oppe i en meget høj alder”, siger professor dr.med. Kaare Christensen, som er leder af Dansk Center for Aldringsprocesser ved Syddansk Universitet.

Kilde: Politiken 17.1.2010.

Flere ældre trafikdræbes efter test

Demenstesten af ælde bilister har ikke betydet færre dødsulykker med ælde involveret, som ellers var målet. Tværtimod kan testen have virket stik modsat og kostet flere ældre livet, fremgår det af en evaluering fra DTU Transport. Årsagen skal søges i, at flere fhv. bilister bliver cyklister – og her er de langt mindre sikre i trafikken.

Det har fået både SF og de Konservative til at foreslå, at ikke alle ældre bilister nødvendigvis skal have deres helbred testet, blot fordi de fylder 70 år.

Kilde: Jydske Vestkysten 21.1.2010

Kræftpatienter uden kontaktperson

Selv om kræftpatienter har krav på i deres behandlingsforløb at få tilknyttet en kontaktperson, sker det i seks ud af ti tilfælde ikke. Kontaktpersonen skulle ellers have overblik over den enkelte patients behandling og kunne hjælpe vedkommende med at undgå unødig ventetid. Manglen på kontaktpersoner koster menneskeliv, lyder det fra flere eksperter og patientforeninger.

“Jeg har talrige eksempler på, at patienter ar fået alvorlige komplikationer og i mindst ti tilfælde er døde, fordi ingen har haft overblik over sygdomsforløbet”, siger formanden for Patientforeningen, Villy O. Christensen.

Kilde: Berlingske Tidende 10.1.2010.

Midlertidige plejeboliger en succes

Et forsøg på at lade københavnske ældre flytte i plejebolig i et par uger, når de er utrygge, er en succes. De ældre vender styrkede tilbage til deres eget hjem. Kommunen har tilbudt ældre et par uger i en plejebolig, hvis de har været syge eller f.eks. oplevet indbrud i nabolaget. Pladser, hvor ældre borgere selv kan indskrive sig, giver tryghed. Så ved de nemlig, at der er et sted, de kan henvende sig, hvis problemerne tårner sig op.

Kilde: Idag.dk 19.1.2010.

Falsk positiv test ved prostatakræft

En ud af otte, der er screenet for prostatacancer, vil blive testet falsk positive, selv om de ikke har lidelsen, fremgår det af en stor europæisk undersøgelse. Et falsk positivt testresultat kan føre til meget vidtgående undersøgelser og unødig behandling.

Tidligere har resultater fra European Randomised Study of Screening for Prostate Cancer, der omfatter syv lande, vist, at man kunne reducere dødsfaldene med 20 pct. Men nu stilles der spørgsmålstegn ved, om det ikke vil føre til overbehandling af en langsomt udviklende sygdom, der måske aldrig vil give problemer i mandens levetid. Nye data fra Finland viser netop, som nævnt i indledningen, at hver ottende mand blev testet falsk positiv.

Kilde: BBC News 11.1.2010.

Ventetid på to år for høreapparater

Ventetid på op til 22 måneder på et høreapparat Det er situationen i Århus. Andre steder i landet lyder ventetiden på godt et år. Konsekvenserne for dem, der venter, kan bl.a. være depression, demens og tab af arbejde og sociale kontakter.

Kilde: Kristeligt Dagblad 7.1.2010.

Demens – ny stor dødsårsag

Demens er nu placeret på femtepladsen over de mest udbredt dødsårsager blandt danskerne. Fra 2000 til 2008 er antallet af danskere, som dør af demenssygdomme, vokset med 114 pct. I 2008 var demenslidelser årsag til 2.730 dødsfald, mens tallet i 2000 blot var 1.275, viser den nye opgørelse  ‘Dødsårsagsregisteret for 2008’ fra Sundhedsstyrelsen.

“Demenssygdommene er steget voldsomt som dødsårsag, både når vi taler om Alzheimers og om de lidt mere uspecificerede demenssygdomme. Det er en typisk alderssygdom, så stigningen skyldes dels, at folk bliver ældre, dels at vi er blevet bedre til at diagnosticere disse lidelser”, siger Ole B. Larsen, der er afdelingslæge i styrelsen.

Det faktiske antal døde kan imidlertid vise sig at være langt større end det registrerede antal døde, mener demensekspert Steen Hasselbalch, forsker og overlæge på Neurobiologisk Forskningsenhed ved Rigshospitalet og ekspert i demenssygdomme.

“Sygdommen er underrapporteret, fordi den direkte årsag til døden kan være lungebetændelse, men i virkeligheden er det Alzheimers sygdom, der har svækket patienten”, forklarer han.

Kilde: Politiken 20.1.2010.

Svage ældre følges hjem fra hospital

Tusinder af de mest skrøbelige ældre medicinske patienter i hovedstaden vil fremover blive fulgt hjem af en sygeplejerske eller en ergoterapeut, når de udskrives efter endt hospitalsbehandling. Ordningen skal skabe tryghed og forhindre et stort antal genindlæggelser.

Flere hospitaler – bl.a. Gentofte, Frederiksberg og Glostrup – har haft en sådan ordning i et stykke tid med gode resultater til følge i form af bl.a. færre genindlæggelser. Hensigten er at udbrede en lignende ordning til hele regionen i løbet af det første halvår af i år. Der er afsat 10 mio. kr. til det i budgettet, og forventningerne er, at nogle tusinde patienter vil kunne få gavn af det nye tilbud.

Fra flere sider har der også været udtrykt ønske om ‘følge-op’-besøg fra patientens egen læge samt den kommunale hjemmepleje få dage efter udskrivelsen, hvor de fokuserer på f.eks. patientens medicinforbrug. Et pilotprojekt i Glostrup Kommune har vist, at antallet af genindlæggelser faldt med 23 pct., og at regionen sparede ca. 5.000 kr. pr. forløb, lige som både patienter og behandlere var meget begejstrede for projektet.

Sidstnævnte ordning blokeres imidlertid af den fastlåste konflikt mellem  de praktiserende læger og regionerne. Forhandlingerne brød sammen i sommer. De sammenbrudte forhandlinger har også fået effekt på anden vis: Det er efterlysning af informationer om praktiserende læger. En ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at otte ud af ti patienter finder det væsentligt at kende ventetiden mellem tidsbestilling og konsultation. Det samme antal vil før et lægevalg gerne vide, hvor lang tid der afsættes til hver konsultation. Syv ud af ti patienter efterspørger information om lægernes grad af efteruddannelse. Det er oplysninger, som i dag ikke kan opstøves. Af undersøgelsen fremgår det også, at mange ønsker indsigt i de praktiserende lægers bibeskæftigelse i særligt lægemiddelindustrien.

Kilder: Berlingske Tidende 5.1. og Politiken 23.1.2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden