Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Møde om svært overvægtige ældre
Møde om svært overvægtige ældre Videnscenter på Ældreområdet og EGV arrangerer gå-hjem-debatmøde om 'Svært overvægtige gamle' 11. maj 2009 kl. 15-17 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12 i København. Seniorforsker Merete Platz har for Videnscenter på Ældreområdet og EGV Fonden netop gennemført en analyse af levekårene for svært overvægtige ældre. Man kunne frygte, at der blandt gamle mennesker med betydelig overvægt var flere, som har problemer med mobilitet og førlighed, hvilket let kan lede til inaktivitet og begrænse deres udfoldelsesmuligheder og livskvalitet og marginalisere dem i forhold til et indholdsrigt socialt liv. Der har hidtil manglet viden herom, så derfor har Videnscenter på Ældreområdet og EGV Fonden ønsket denne analyse. Analyserne er baseret på nyeste data fra en stor interviewundersøgelse – kaldet Ældredatabasen. Som afslutning på og formidling af projektet arrangeres et gå-hjem-debatmøde. Merete Platz fremlægger sine resultater, og derefter kommer forskellige andre indlæg med andre indfaldsvinkler/opponentkarakter: Overlæge Jette Ingerslev, Glostrup Hospital med et geriatrisk perspektiv, formand for socialcheferne Ole Pass med et kommunalt perspektiv og endelig professor Thorkild I. A. Sørensen, Institut for sygdomsforebyggelse, med et fremtidsperspektiv. I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause. Der er gratis adgang til debatmødet, men tilmelding skal ske enten på tlf. 3940 1010 eller mail@aeldreviden.dk I forbindelse med debatmødet udgives en rapport med resultaterne af Merete Platz´analyse. Men småtspisere er også et problem Mere end halvdelen af de ældre patienter samt patienter med eksempelvis KOL og skrumpelever, der indlægges på Frederiksberg Hospitals akutafdeling, er voldsomt underernærede. Det viser en undersøgelse fra hospitalet. I undersøgelsen, der varede otte måneder, indgik 1.013 patienter. Heraf var 537 i en ernæringsmæssig risikogruppe og 319 fik en ernæringsplan med hjem, da de blev udskrevet. På landsplan har undersøgelser vist, at 60 pct. af de ældre i hjemmeplejen eller på plejecentre er undervægtige, 16 pct. endda meget undervægtige, mens kun 5-10 pct. er overvægtige. “Og de overvægtige har både bedre livskvalitet og lever længere end de undervægtige ældre”, siger seniorforsker, ph.d. Anne Marie Beck, Afdeling for Ernæring ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Folk over 65 år skal faktisk hellere være (lidt) overvægtige end det modsatte, idet det giver større modstandskraft. Underernæring medfører bl.a. forringet modstandskraft og muskelmasse, nedsat funktionsevne, øget træthed og risiko for depression og gør dermed patienterne endnu mere plejekrævende. Og faktisk får lidt sul på kroppen ældre til at se yngre ud, viser en undersøgelse, som kirurgen Bahman Guyuron, Case Western Reserve University i Cleveland i USA, har foretaget. Hans konklusion bygger på analyse af 186 par enæggede tvillinger. Ifølge et tidligere forsøg under Region Hovedstaden, der nu blevet permanentgjort, skal alle, der er indlagt, have deres ernæringstilstand undersøgt inden for det første døgn. Velfærdsministeriet er også opmærksom på problemet med de småtspisende og har bevilget 100 mio. kr. til at få de ældre til at spise mere. Småtspisende rådes til at spise mange fede mejeri-, fiske- og kødprodukter og til at drikke energirige drikke som sødmælk, drikkeyoghurt, juice, maltøl, kakao med flødeskum og koldskål samt spise mellemmåltider med chokolade, nødder, rosiner, kiks, chips, milkshake, kage med creme fraiche eller flødeskum, fuldfede oste og godt med smør samt at bruge æg i maden. Kilde: Berlingske Tidende 13.2. og Kristeligt Dagblad 21.2.2009.2009.
“Ældrepolitikken er brudt sammen” Under denne overskrift og med tilføjelsen “det ses på selvmordsraten” skriver oppositionens socialpolitiske ordførere – Astrid Krag, SF, Marianne Jelved, RV, Line Barfod, EL og Lise von Seelen, S – et opråb til regeringen. Indledningsvis hedder det, at hver tredje ældre oplever forringelser i ældreplejen, 12.000 plejeboliger er decideret utidssvarende, og hvert tredje selvmord begås af en person over 65 år. De fire ordførere peger videre på “den tvivlsomme plejeboliggaranti”, der skulle sikre ældre en plejebolig inden for to måneder. Ordningen skulle være trådt i kraft 1. januar i år, men et flertal af kommunerne ikke kan overholde garantien. Dertil kommer, at der i de næste 10 år skal bygges 1.000 nye plejeboliger årligt for at følge med den demografiske udvikling. Det er også bekymrende med de store besparelser på den offentlige trafik, der betyder isolation af mange ældre. Mange fattige ældre er også presset økonomisk af de stigende priser på ældremad og fødevarer. Endelig sander ældreplejen til i et minuttyrani, administration, stopure og kontrol i stedet for omsorg og pleje. “Så der er nok at tage fat på. Men når vi går til regeringen, svarer den tilbage med teknik. De nævner puljer, garantier og tilskud, men hvad hjælper det, hvis de ældre oplever forringelser? Et boligtilbud langt fra ens nærområde. En bus, der ikke længere kører. En stresset hjemmehjælper”, skriver de fire, der ser den høje selvmordsrate hos ældre som “et ulykkeligt symptom på en ældrepolitik, der ikke er god nok”. Kilde: Politiken 21.2.2009.
Minus på lønsedlen En sosu-assistent kan risikere at få udbetalt 5.000 kr. mindre – og hvis krisen for alvor begynder at stramme til, endnu mindre – om året, end resultatet af forårets forhandlinger lagde op til. Det skyldes, at hverken erhvervslivet eller KTO antager, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked kommer op på fire procent – tværtimod er det mest sandsynlige, at de private lønstigninger går i nul eller ligefrem bliver negative næste år. Og en fire pct.s lønstigning er forudsætningen for, at forårets tilkæmpede lønstigning på de offentlige arbejdsmarked på 13 pct. udløses, FOA-formanden Dennis Kristensen medgiver, at der er en “ubehagelig overraskelse i vente”, men afviser at man fra fagforeningens side ikke skulle have gjort opmærksom på betydningen af reguleringsmekanismen. Ifølge denne mekanisme skal de offentlige lønstigninger en gang om året reguleres i forhold til lønstigningerne i det private erhvervsliv. Det betyder, at for hver gang lønnen i de private stiger med 1 pct., stiger den i det offentlige med 0,8 pct. For de offentligt ansatte ville det være en fordel af gøre sig fri af reguleringsmekanismen, mener FOA-formanden. For der er jo mangel på deres arbejdskraft, og det burde på normale markedsvilkår føre til lønstigninger. Kilde: Information 10.2.2009.
Filtre mindsker dødsfald 5.000 årlige dødsfald herhjemme som følge af blodpropper kunne sandsynligvis undgås, hvis der blev opsat et simpelt filter i boligen. Forsøg med filtre reducerer de små partikler – der måler 0,0001-0,01 millimeter i diameter – fra dieseldrevne køretøjer, kraftværker, stearinlys og brændeovne. Partiklerne påvirker blodbanerne og elasticiteten i blodårerne. Efter blot to dage med filtreret luft i boligen var elasticiteten forbedret og risikoen for sydom dermed mindsket. Forsøgspersonerne var raske ikke-rygende københavnere over 60 år. Kilde: Politiken 18.2.2009.
Ældre for kræsne til ældreboliger Ca. 270 ældreboliger står tomme i de fem største danske byer. Står der Vollsmose, Kongens Enghave eller Bispebjerg på adressen, eller lyder rum-antallet på to, vil lejligheden stå nederst på mange ældres ønskeseddel. De tomme ældreboliger koster knap 20 mio. kr. om året, fordi kommunerne hænger på huslejen, selv om lejligheden er ubeboet. Nu vil kommunerne prøve at finde yngre lejere. Kilde: Ritzau 14.2.2009.
Gerontopsykologisk center nedlægges Center for Gerontopsykologi er blevet nedlagt 1. februar. Centeret, der holdt til i Risskov ved Århus, var et samarbejde mellem Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, men da centerleder Lars Larsen fratrådte 1. januar i år, valgte styregruppen at nedlægge den formaliserede centerkonstruktion. For denne fandt de ikke ville være leverings- og levedygtig i fremtiden, hvor tendensen i de senere år har været at lukke små forskningscentre. De eksisterende samarbejder fortsætter dog uhindret. Kilde: Pressemeddelelse 9.2.2009.
Ventepatienter på Fælledgården Københavns Kommune opretter nu 36 akutte plejehjemspladser, hvor ældre færdigbehandlede kan bo, efter de er udskrevet fa hospitalet og indtil der findes en permanent løsning på deres bolig-situation. Det sker på plejehjemmet Fælledgården, der i øjeblikket tømmes i forbindelse med en større ombygning, der dog først påbegyndes i 2010. Siden årsskiftet har der konstant ligget mellem 50 og 70 færdigbehandlede ældre fra kommunen rundt omkring på hospitalerne, til trods for at kommunen har en erklæret målsætning om, at der højest må ligge 20. I gennemsnit ligger de ældre og venter fra 13 til 28 dage. De 11 udskrivningskoordinatorer, der i fjor blev ansat, har kun hjulpet på situationen i en periode, og nu er problemerne atter vokset. Sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg oplyser, at det er planen at indrette to deciderede post-hospitalscentre til dårlige men færdigbehandlede ældre. De to centre skal ligge tæt på Bispebjerg og Hvidovre hospitaler, og borgmesteren regner med, at der kan foreligge en beslutning herom inden sommerferien. Kilde: Berlingske Tidende 17. og 18.2.2009.
80.000 demente Godt 80.000 danskere er i dag demente. Som følge af den stigende middellevetid og de kommende store ældreårgange vil antallet af demente stige til ca. 125.000 i år 2040. Udgifterne til udredning, behandling og pleje beløber sig i dag til 7-8 mia. kr. om året. I de kommende år vil udgifterne stige til mellem 16 og 18 mia. kr. I dag gennemgår ca. 35 pct. af alle demente i Danmark en nøjere diagnostisk udredning og får stillet en diagnose. Hvis 75 pct. skal igennem en sådan udredning, vil det koste 67 mio. kr. ekstra, fremgår det af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om demens. Kilde: Nordjyske Stiftstidende 11.2.2009.
Teleservice blokerer for nødkald Man kan sende folk til månen, men man kan ikke stole på sit nødkaldeapparat, hvis man samtidig tillader sig den luksus her i 2009 at have en telefonsvarer. Ulla Steenstrup fra Birkerød er rystet. Hendes mand faldt i deres hjem, men da hun trykkede på nødkaldet, virkede det ikke, fordi der lå en telefonbesked i det elektroniske system fra telefonselskabet. Kilde: Frederiksborg Amts Avis 11.2.2009.
Langt liv med korte ture Gør livet langt med en kort gåtur. En halv times rask gang kan forlænge livet med tre-fire år, selv hos ældre mennesker i 60’erne og 70’erne. Det viser resultater fra den store Østerbroundersøgelse, der siden 1970’erne har fulgt 20.000 danskeres sundhed, herunder motionsvaner. Kilde: Ritzau 10.2.2009.
Advarsel mod antipsykotisk medicin Institut for Rationel Farmakoterapi har netop anmeldt en undersøgelse, der viser, ”at længerevarende behandling med antipsykotika hos ældre med Alzheimers demens resulterer i en markant øget risiko for død.” Det understreges fra instituttet, at det er vanskeligt at finde belæg for den udbredte anvendelse, når man samtidig ved, at det er tvivlsomt om medikamentet har nogen effekt hos ældre med demens. Faktisk er der set ikke set bedring i kognitive funktioner eller på adfærdsforstyrrelser, hvorimod seponeringssstudier nærmere har vist bedring ved behandlingsophør. I undersøgelsen indgik 165 patienter, som i gennemsnit var 85 år, og som havde fået behandling med antipsykotika i mindst tre måneder ved forsøgets start. Deltagerne blev delt i to grupper, hvoraf den ene fik fortsat behandling med antipsykotika i et år, og den anden fik et placebopræparat. Undersøgelsen viste, at risikoen for dødelighed er væsentligt større, end det tidligere er set ved korttidsundersøgelser. Institut for Rationel Farmakoterapi understreger, at det som udgangspunkt bør undgås af bruge antipsykotika til ældre med demens. Læs anmeldelsen og referencer på instituttets hjemmeside. Her citeret fra DemensNyheder nr. 29.
Papir skal der til 59 pct. af medarbejderne på 55-64 år i små og mellemstore virksomheder over hele Europa støtter sig til papir, når de skal forberede sig til vigtige beslutninger. Alt i alt drejer det sig om 77 pct. af de adspurgte på tværs af aldersgrupperne, som altid eller ofte bruger pen, papir og printet materiale i den forbindelse. Der var dog flere blandt unge under 24 år – nemlig 84 pct. der ofte eller altid greb til papiret. Undersøgelsen er foretaget af printerfirmaet Hewlett-Packard, HP. Kilde: Ritzau 19.2.2009.
Postkassemærkat skaber frygt Hvis ældre i etagebyggeri vil have bragt posten helt til døren, skal det fremgå af en mærkat på deres postkasse. Det giver anledning til bekymring i Ældre Sagen: Her siger konsulent Mirjana Saabye, at det kan blive en vejviser for kriminelle, når man skilter med, at man er ældre. Kilde: DR P4 Radioavisen 19.2.2009.
Karneval, modne kvinder og kondomer Det brasilianske sundhedsministerium har valgt at gøre kvinder over 50 år til målgruppe for den årlige seksualoplysningskampagne i forbindelse med karnevallet i Rio. For i de seneste 10 år er antallet af hiv-smittede blandt modne kvinder steget 300 pct. Derfor lyder kampagnesloganet: “Ingen er for gammel til sex. Eller til at beskytte sig”. En undersøgelse, som myndighederne har foretaget, viser, at kun 14,7 pct. af de seksuelt aktive kvinder over 50 år brugte kondom ved deres seneste samleje, og at 72 pct. af kvinderne slet ikke beskyttede sig ved tilfældige seksuelle forbindelser. I forbindelse med karnevallet vil sundhedsministeriet uddele 55 mio. kondomer. Kilde: Politiken 23.2.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret