VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 19
8. NOVEMBER 2010

INDHOLD:

Flere penge til kræft og hospices
Stress kan give kvinder demens
Rekordlang pension
Ældre undgår regning
Uenighed om sundhedsforsikringer
Pensionsalderen hæves i Europa
Pensionsgaranti ophæves
Deltidsefterløn har ingen interesse
Bedre økonomi og mere fryns
Minister bremser besøgsforbud
Sindslidende sendes hjem før tid
Hvor går grænsen for fattigdom?
Blodpropper i hjernen bør behandles ens
Udhul folkepensionen!
Trusler og vold i psykiatrien
Stressede bedsteforældre
Tilskud til høreapparater undersøges
500 mia. kr. samler støv
Kommunale begravelser
Oprør i EGV
Uligeløn
Nye hjemmesider for ældre

Kilder: DR, P1 Radioavisen og Politiken 8.11.2010.


Stress kan give kvinder demens
Hvis kvinder oplever perioder med stress af en måneds varighed eller længere, er de mere udsatte for at få demens end kvinder, der ikke har haft tilsvarende stresspåvirkninger. Det viser en forløbsundersøgelse, der omfatter 1.400 kvinder og strækker sig over årene 1968, 1974 og 1980. Hvis kvinderne i et af disse tre år har oplevet stressperioder, er deres risiko for at få demens øget med 10 pct. Har de i to af årene haft stresspåvirkninger, er risikoen steget med 73 pct. Og har de haft stress i alle tre år, er deres risiko mere end fordoblet. Mænd deltog ikke i undersøgelsen, hvorfor der ikke kan siges noget om deres udsathed.

Forskere har tidligere påvist en sammenhæng mellem stress og hjerte-kar-sygdomme men ikke demens. Dog har forskere før ment, at langvarige høje niveauer af f.eks. stresshormoner kunne påvirke hjerne skadeligt.

Kilde: dagensmedicin.dk 1.11.2010.


Rekordlang pension
Danske ældre på nu mellem 55 og 65 år får i gennemsnit et otium på 19-20 år, og det er langt mere, end kommende generationer vil få, viser en fremskrivning, som ATP har foretaget for Politiken. For velfærdsforliget fra 2006 betyder, at pensionsalderen først fra år 2025 skal følge levetidens udvikling. Herom siger Velfærdskommissionens tidl. formand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen:

"Man har gjort nogle rigtige ting med velfærdsforliget, men man har sat det til at virke for sent. Når så store generationer går fri, har det store konsekvenser for de offentlige finanser. Man skubber regningen foran sig. Det er som at smide regningen ind i børneværelset".

Kilde: Politiken 22.10.2010.


Ældre undgår regning
Flere tusinde pensionister slipper nu for at betale for den hjemmehjælp, som de får, når de kommer hjem fra hospitalet og i en periode har brug for støtte til at komme sig oven på en operation. Københavns Kommune har besluttet at afskaffe den egenbetaling for midlertidig hjemmehjælp, som har eksisteret i årtier, og flere kommuner er inde i lignende overvejelser, vurderer KL. Kommunernes begrundelse er, at de forholdsvis beskedne indtægter, som de får ind på den konto, ikke står mål med de ressourcer, der bruges på at administrere ordningen.

Kilde: Berlingske Tidende 27.10.2010.


Uenighed om sundhedsforsikringer
Der er opstået uenighed om fordelene ved private, skattebegunstigede sundhedsforsikringer. Som det fremgik af seneste udsendelse af Aktuelle Noter er brancheorganisationen Forsikring & Pension nået frem til, at samfundet årligt sparer godt 800 mio. kr. på de private ordninger. Det tal er stærkt overvurderet, mener den liberale tænketank Cepos, der anslår, at staten derfor kun sparer 300 mio. kr. i sygedagpenge.

Andre når frem til endnu lavere tal. Direktør og professor Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, mener, at brancheforeningen har gjort sig skyldig i en regnefejl, hvorfor gevinsten er endnu mindre. Heri støttes han af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. Han har spurgt 5.000 mennesker om deres sundhedsforsikring og sygefravær. Og han har svært ved at se markante forskelle på sygefraværet for folk med og uden sundhedsforsikring.

Cepos påpeger, at brancheorganisationen har været for optimistisk og antaget, at alle får et eskalerende sygdomsforløb, hvis de ikke kommer i behandling. Men det gælder ikke for de lidelser, som forsikringen hovedsageligt dækker. Brancheforeningen vil på baggrund af Cepos analyse nu sammenkalde eksperter, tænketanke og myndigheder for at nå til bunds i, om samfundet vinder eller taber penge på de arbejdergiverbetalte sundhedsforsikringer.

Skatterabatten koster statskassen 760 mio. kr. årligt i tabte skatteindtægter, der kun kommer de sundhedsforsikrede til gode, mens alle skatteborgere betaler herfor.

Kilde: Politiken 4.11.2010.


Pensionsalderen hæves i Europa
Efter uger med omfattende demonstrationer og strejker har Frankrigs parlament vedtaget den kontroversielle pensionsreform, der sætter pensionsalderen op fra 60 til 62 år. For at få fuld pension skal franskmændene i dag have arbejdet i 40 år, men det stiger til 41,25 år. Pensionen er her afhængig af den tidligere løn. Frankrig bruger allerede i dag 13 pct. af sit BNP på pensioner.

Også den britiske pensionsalder stiger fra 2020 - fire år tidligere end planlagt - fra 65 til 66 år. Dertil kommer en stigning i pensionsindbetalingerne for alle offentligt ansatte, der vil indbringe 1,8 mia. pund.

Grækerne skal nu være 65 år og have arbejdet i 40 år for at få fuld pension. Ungarerne skal ligeledes være 65 år. Der tales også om at hæve pensionsalderen i Spanien og Irland. Uden yderligere reformer vil Spaniens pensionsudgifter blive næsten fordoblet frem mod 2060, så de til den tid vil udgøre 16 pct. af samfundsøkonomien.

Kilder: Information 21.10. og Ritzau 27.10.2010.


Pensionsgaranti ophæves
Danskere i alle aldre risikerer at miste deres garanti for, at de penge, de skyder ind til pension, også står der, når de trækker sig tilbage. En af landets største pensionskasser, Sampension, har netop fået grønt lys fra Finanstilsynet til at ophæve garantien, der i stedet erstattes af en hensigtserklæring om, at Sampension vil prøve at skabe et afkast på linje med garantierne. Men heri ligger altså ikke noget løfte om et positivt afkast af opsparingen. Dermed risikerer kunder i pensionskasser med en uheldig eller dårlig investeringsstrategi at miste dele eller hele deres pensionsopsparing.

Kilde: Børsen 2.11.2010.


Deltidsefterløn har ingen interesse
Kun ni pct. af efterlønnerne vælger delefterløn, hvor efterlønnen suppleres med lønindkomst. Det viser en undersøgelse blandt 1.700 efterlønnere, som professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet, har gennemført. Men over halvdelen siger, når de bliver spurgt, at de gerne vil benytte en fleksibel tilbagetrækningsordning. Trods det forlader stort set alle arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden. Med delefterløn kan man arbejde 29,6 timer om ugen og få udbetalt efterløn for de resterende timer.

Hovedorganisationen FTF har tidligere skønnet, at der vil være mindst 37.000 heltidsjob, hvis alle ældre, der ønsker at arbejde deltid ved siden af efterlønnen, fik muligheden og udnyttede den. Ifølge Pensionsstyrelsen svarer det nuværende antal personer på fleksibel efterløn til ca. 4.900 heltidsjob.

Ifølge beregninger fra ATP er andelen af ældre, der har erhvervsindkomst i løbet af året, faldet fra 2002 til 2008 for alle årgange, der er over 65 år. Størst er faldet for de 67-årige, hvor andelen med erhvervsindtægt er faldet med 4 procentpoint, mens faldet for de fleste andre aldersgrupper ligger på knap 2 procentpoint. Det sker på trods af, at regeringen igennem de seneste år har ført massive kampagner for, at de ældre skal blive længere i arbejde. Eksempelvis er det nu tilladt for pensionister at tjene 30.000 kr. om året ved siden af deres pension, de har mulighed for at udskyde udbetalingen af ATP og folkepension, og tjenestemænd skal ikke længere stoppe ved de 70 år.

I Dansk Arbejdsgiverforening afviser chefkonsulent Erik E. Simonsen, at virksomhederne presser de ældre ud. Han henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af Politiken og HK, der viser, at en tredjedel af de 3.388 adspurgte HK-medlemmer over 60 år, der havde forladt arbejdsmarkedet, angav grunden til at være "gentagne omorganiseringer". Men sådanne omorganiseringer kan ikke forhindres - "det handler om markedsvilkår", siger chefkonsulenten.  Han tilføjer, at når det gælder om at beholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, kan virksomhederne ikke konkurrere med de 20 mia. kr., der bruges på efterlønnen.

Kilder: Information 27.10., Politiken 30.10. samt ATP's nyhedsbrev faktum, oktober 2010.


Bedre økonomi og mere fryns
Danske pensionister har i snit en formue på knap 1 mio. kr., når friværdi i ejerbolig og sommerhus regnes med. Omsættes det i lån, har den danske gennemsnitspensionist ca. 50.000 kr. flere penge mellem hænderne end en erhvervsaktiv i alderen 25-59 år, fremgår det af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Chefanalytiker i AE, Jonas Schytz Juul peger på, at de store formuer i fast ejendom ikke regnes med, når de ældre får en række offentlige tilskud og ydelser. "Det er helt sort", siger han. Ifølge de seneste beregninger fra Ældre Sagen får 13 pct. af pensionisterne i ejerbolig ældrecheck, og heraf havde 5 pct. af modtagerne en formue på over 1 mio. kr.

AE-tallene viser endvidere, at der er en voksende økonomisk ulighed mellem pensionister. Formuen for de rigeste 10 pct. er over 20 gange så stor som blandt de mindst velstående. Således har 10 pct. ældre med færrest penge i snit en formue på 154.000 kr., mens de 10 pct. rigeste har 3,5 mio. kr. hver.

Det har fået en række topøkonomer til at kræve, at rabatter og tilskud fjernes fra velhavende pensionister. Det drejer sig om rabat til alle ældre i tog og busser, hjemmehjælp til de over 65-årige samt skattefordele på fast ejendom. Et panel på 24 økonomer i Politikens Økonompanel peger på, at særydelser som ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg og boligydelser skal reserveres de dårligst stillede pensionister og ikke deles ud til ældre med millioner i friværdi. Det er borgerne dog uenige i. En Megafonmåling foretaget af samme dagblad og TV2 viser, at kun 20 pct. vil afskaffe de ældres ret til rabat i offentlige transportmidler, på museer etc. KL har tidligere foreslået, at praktisk hjemmehjælp (dvs. rengøring), kun gives dem med en presset økonomi.

Kilde: Politiken: 25. og 28.10.2010.


Minister bremser besøgsforbud
Socialminister Benedikte Kiær vil have sat en stopper for plejehjemmenes besøgsrestriktioner, der forhindrer pårørende i at se deres ældre familiemedlemmer. Fremover må lokalpolitikerne - og ikke længere plejehjemmene - kun undtagelsesvis udstede de omstridte restriktioner. Udspillet har opbakning fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Kilde: Berlingske Tidende 2.11.2010.


Sindslidende sendes hjem før tid
Manglen på almenpsykiatriske sengepladser medfører hver uge, at patienter, hvoraf en del er ældre, udskrives for tidligt, og bliver såkaldte 'svingdørspatienter', der indlægges igen og igen. I det nye satsreguleringspuljeforlig er der heller ingen udsigt til nye sengepladser i almenpsykiatrien, viser en rundspørge, som Information har foretaget til de 30 afdelinger i Danmark. 19 af disse afdelinger oplyser, at antallet af ledige sengepladser ligefrem har betydning for, hvor tidligt patienten udskrives. Også selv om de ikke er færdigbehandlede.

I 2003 blev psykiatrien tildelt 185 mio. kr. ekstra, og beløbet er hvert år steget, så det i 2010 udgør 740 mio. kr. På trods heraf  er de almenpsykiatriske afdelinger blevet 739 senge fattigere. Det er et fald på 21 pct. Langt størstedelen af de øgede bevillinger er derimod gået til retspsykiatrien, der har været i fokus de seneste år. Her har de fået 119 nye senge at gøre godt med.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, er problemet, at psykiatrien er blevet gjort til genstand for en lidt speciel finansiering, fordi det sker via satsreguleringspuljen. Det er yderst usikre penge, siger han og efterlyser et mere sikkert økonomisk fundament. Mens udgifterne til somatikken er steget markant - f.eks. som følge af meget dyre behandlingsformer for kræft og hjerter - er almenpsykiatrien blevet stedmoderligt behandlet. Kjeld Møller Pedersen vil ikke afvise, at der er tale om en bevidst politisk prioritering.

Kilde: Information 4.11.2010.


Hvor går grænsen for fattigdom?
10 eksperter og organisationer mener, at det er vigtigt at definere, hvor fattigdomsgrænsen går i Danmark. Derfor lancerer de et fælles bud på en fattigdomsdefinition. Organisationerne tæller Ældre Sagen, Red Barnet, Frelsens Hær og Rådet for Socialt Udsatte. Socialminister Benedikte Kiær forholder sig positivt til initiativet.

Men når man betragter de enlige danske ældre, er der færre fattige end i de øvrige nordiske lande, konkluderer dette års udgave af Nordisk Statistisk Årbog. De ældre i Norden er blevet sammenlignet på baggrund af EU's fattigdomsgrænse, der definerer personer med en disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten som fattige. I Danmark lever 21 pct. af de enlige ældre af en disponibel indkomst, der ligger under denne grænse. De tilsvarende tal i Finland, Island, Norge og Sverige er henholdsvis 40, 36, 33 og 28 pct. Ældre Sagen pointerer dog, at EU's grænse på 60 pct. alene måler indkomsten, men ikke ser på udgifter og derfor ikke giver et reelt billede af den enkelte ældres økonomi.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven krævet, at der nedsættes en ældrekommission, som skal ledes af Thyra Frank, lederen af plejehjemmet Lotte i København. Kommissionen skal fjerne regler, bureaukrati og mistillid, forklarer partileder Anders Samuelsen.

Kilder: DR P4 Radioavisen 30.10., TV2 Nyhederne 31.10. og Kristeligt Dagblad 1.11.2010.


Blodpropper i hjernen bør behandles ens
Sundhedsminister Bertel Haarder mener, at alle regioner bør kunne tilbyde den samme behandling mod blodpropper i hjernen. Indtil videre slår Region Hovedstaden sig i tøjret med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har sagt god for behandlingen, der defineres som en udviklingsfunktion, man mangler viden om, og Rigshospitalet vil ikke stille med en døgnbemanding, før der kommer flere penge.

Patienter, der får en blodprop i hjernen, behandles i første omgang med trombolyse - en medicin, der sprøjtes ind i blodårerne, og som kan opløse blodproppen. Men hvis det ikke virker, eller patienten ikke kan tåle behandlingen, er trombektomi sidste udvej. Denne behandling sker ved at et kateter opløser blodproppen, der trækkes ud med en slags proptrækker eller lasso. Denne behandling er indført i Region Syddanmark og Region Midtjylland, men mange borgere i hovedstaden og Sjælland får ikke behandlingen. På Aarhus Universitetshospital har behandlingen været et tilbud til alle patienter fra januar i år. 78 patienter er behandlet og mellem en fjerdedel og en tredjedel blev helt eller delvist raske. Odense Universitetshospital har siden foråret i fjor haft et beredskab, der sikrede alle behandlingen.

Ligeledes i Sverige har man gode erfaringer med behandlingen. Hver anden patient kunne efterfølgende klare sig selv i dagligdagen, viser en opgørelse fra sygehuset i Lund, hvor behandlingen har været brugt siden 2007. I alt er det blevet til 80 behandlede patienter - heraf to fra Rigshospitalet i København. Behandlingen udføres nu også på hospitalerne i Göteborg og Stockholm.

Når en borger i Region Hovedstaden får en blodprop i hjernen, skal redderne tænke sig nøje om, da de to eneste hospitaler, der tilbyder trombolysebehandling, Bispebjerg og Glostrup, skiftevis tilbyder behandlingen på lige og ulige datoer. Det giver grund til unødvendig forvirring og spild af tid, der er helt afgørende ved blodprop.

Kilder: Politiken 21.10. og 4.11. samt NetDoktor 26.10.2010.


Udhul folkepensionen!
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at man bør gøre op med satsreguleringsloven, som hæver folkepensioner og andre overførselsindkomster i takt med årslønningerne - og dermed også hæver det offentlige forbrug. Men det er bare ikke specielt realistisk, siger han. For det vil indebære, at f.eks. folkepensionen langsomt udhules i forhold til  gennemsnitsindkomsterne, og det ønsker politikerne næppe:

"Jeg er skeptisk over for, hvor meget der er at hente på satsreguleringsloven, for så vil de reguleringer bare komme på en anden måde", siger han.

Kilde: Information 27.10.2010.

Trusler og vold i psykiatrien
Trusler og vold er en potentiel risiko for sygeplejersker og andre ansatte i psykiatrien, og tidsskriftet Sygeplejersken bringer en række råd til hvordan det tackles. Her skal blot beskrives de mest almindelige triggerfaktorer:

Afslag, f.eks. et nej til ønsket medicin, et nej til udskrivning (tvangstilbageholdelse), et nej til en cigaret, udgang eller andet. Krav til patienterne om aktivitet, f.eks. at rydde op på deres stuer, at bede patienten gøre noget, han ikke har lyst til, f.eks. med det formål at vedligeholde et funktionsniveau eller en færdighed. Og oplevelsen af fysisk påtrængende personale, f.eks. når personalet bevæger sig ind på patientens enemærker.

Kilde: Sygeplejersken nr. 18, 2010.


Stressede bedsteforældre
Flere end tre ud af fire bedsteforældre kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen, da de i høj grad skal tage vare på alle generationerne i familien - forældre, ægtefæller, børn og børnebørn, fremgår det af en ny engelsk undersøgelse The Helping Hands Study. Problemet er også kendt i Danmark, oplyser Ældre Sagen. Her hører man ofte fra bedsteforældre, at deres børn lægger et urimeligt pres på dem og forventer, at bedsteforældrene skal stille op, når det passer de voksne børn.

Kilde: Kristeligt Dagblad 19.10.2010.


Tilskud til høreapparater undersøges
Forud for fastlæggelsen af størrelse på tilskud til høreapparater blev der aldrig foretaget en grundig beregning. Derfor steg tilskuddet på 3.000 kr. i 2000 med 66 pct. til 5.000 to år senere. Sundhedsminister Bertel Haarder har erkendt, at der er sket en overbetaling, men professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, mener, at det burde man have kunnet forudse.

Det var et enigt Folketing (minus Enhedslisten), der i 2002 besluttede at hæve tilskuddet til det, der i dag udgør 6.239 kr. Næste år bliver det sænket med 10 pct. for at spare, som en del af regeringens genopretningsplan. Argumentet for at hæve tilskuddet i 2002 var lange ventetider på hele og halve år til de offentlige høreklinikker. Men det fik som resultat, at antallet af private høreklinikker steg fra 47 i 2003 til 145 i år, mens antallet af danskere med høreapparat steg med 80 pct.

Bertel Haarder og socialminister Benedikte Kiær er blevet enige om at sætte en gruppe embedsmænd fra de to ministerier i gang med "en tilbundsgående undersøgelse af høreapparatområdet", som Sundhedsministeriet oplyser på sin hjemmeside.

Kilde: Politiken 21.10.2010.


500 mia. kr. samler støv
500 mia. pensionskroner ligger og samler støv rundt om hos pensionsselskaberne, og ifølge pensionseksperter spekulerer hovedparten af ejerne hverken på, hvordan pengene er investeret, hvor høje renter de giver, og hvor store gebyrer de må betale for ulejligheden.

Tallene fremgår af et notat fra PFA, der anslår, at danskerne nu har ikke færre end 3 millioner pensionsdepoter stående i diverse selskaber, som de hverken betaler penge ind på eller får udbetalinger fra.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 26.10.2010.


Kommunale begravelser
Det sker stadig oftere, at kommunerne står med ansvaret for at begrave en afdød, hvis en pårørende ikke kan eller vil betale. I Aalborg Kommune er der med mellem 60 og 70 kommunefinansierede begravelser om året sket en fordobling inden for de seneste 10 år. Det koster kommunen mellem 12.000 og 15.000 kr. per begravelse, medmindre den afdøde har efterladt sig penge til dækning af omkostningerne.

Kilde: Kristeligt Dagblad 26.10.2010.


Oprør i EGV
Mens EGV, det tidligere Ensomme Gamles Værn, i år fejrer sit 100-års jubilæum, er der ikke feststemning blandt samtlige medlemmer af repræsentantskabet. Således har socialrådgiver Hanne Reintoft og forfatteren Peter Olesen begge forladt repræsentantskabet.

"Der kommer ikke nok ud af formuen. Man er fuldstændig konfliktsky over for de problemer, vores ensomme ældre har. Den elendige mad, bleregimet og alt det. De vil ikke høre tale om det. Man rammer ikke de svage og ensomme ældre. Dem, der lugter. For man opsøger de andre. EGV er sødt og pænt og rart. Det er 'hattedamet' i overmål", siger Hanne Reintoft.

Peter Olesen har forladt repræsentantskabet, "fordi EGV mangler fokus på hovedsagen, nemlig svage og ensomme ældre". Det er faldet ham for brystet, at EGV i sommer lavede et cruise til Oslo for ældre. "Men det var jo ikke ensomme og udsatte ældre, der var med. Det er bare et eksempel på, at EGV forfejler sit mål. Det er da fint at forske i eksempelvis ældre og overvægt, men jeg tror ikke, at de forskningsrapporter batter ret meget", siger han.

Direktør Christine E. Swane afviser kritikken: "Vi skal ikke være dem, der råber op om, at det er for dårligt. Det har vi Hanne Reintoft og Ældre Sagen til. De skaber opmærksomhed om steder, hvor det lugter af tis, hvor ældre ikke får mad, og hvor der ikke bliver gjort rent. EGV's rolle er at skabe fokus og viden".

EGV var oprindeligt en organisation, der byggede og drev ældreboliger og alderdomshjem. Nu er EGV en fond på 60 mio. kr., der bruger 3 mio. kr. om året til forskning og legater.

Kilde: Politiken 27.10.2010.


Uligeløn
FOA, Fag og Arbejde, har sammen med Socialpædagogerne, Fagligt Fælles Forbund, HK og Det nationale ligelønsnetværk iværksat en landsdækkende aviskampagne om uligeløn, som de kalder 'Kvinderne sidste arbejdsdag'. Kampagnen går på, at når kvinderne får 18 pct. mindre i løn end mænd, er det også rimeligt, at de arbejder 18 pct. mindre. I så fald skulle kvinderne have haft sidste arbejdsdag 1. november i år.


Nye hjemmesider for ældre
En ny dansk hjemmeside, www.seniorfryd.dk vil gøre op med myterne om generationerne, der har rundet det halve århundrede. Folkene bag peger på, at denne befolkningsgruppe har den største mængde viden, erfaring og kompetencer, men at det samtidig er en alt for overset gruppe, der ofte bliver karakteriseret som svage mennesker, der kun har brug for offentlig hjælp og ikke længere kan gøre nytte på arbejdsmarkedet. I stedet vil man fokusere på den ældre generation som sunde, aktive, veluddannede, nysgerrige og ressourcestærke. Hjemmesiden byder bl.a. på artikler om sundhed, parforhold, seksualitet og velvære, oplyser om fritidsaktiviteter og rejser, tilbyder mødesteder i form af en datingportal, et elektronisk samtalerum, en basar og masser af gode råd.

I forbindelse med udgivelsen af bogen 'Seniorfolk - der er brug for os' er der oprettet en hjemmeside www.seniorfolk.dk. Hjemmesiden skal betragtes som et mødested for seniorer, som ønsker at komme i forbindelse med andre seniorer - et sted, hvor man kan udveksle erfaringer om frivilligt arbejde, eller hvor kommuner kan indrykke en annonce om frivilligt arbejde.

Bogen er skrevet af Ebba Berg, udgivet på Bergs Forlag, er på 153 sider og koster 229 kr.

Kilder: Kristeligt Dagblad 19.10. og Pensionisten november 2010.

Framelding og tilmelding

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside – www.aeldreviden.dk – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vor hjemmeside www.aeldreviden.dk

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes IKKE til denne mail-adresse, men til: lage@phmetropol.dk

Redaktion:
Journalist, socionom og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut
E-mail: anbs@phmetropol.dk

Videnscenter på Ældreområdet er placeret under Professionshøjskolen Metropol, i afdelingen Forskning og Udvikling inden for Sundhed, Pleje og Rehabilitering.

Centret har som sit  primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Centerets mål er således ligestilling, ligebehandling og ligeværd for alle ældre.

Videnscenteret udsender tre nyhedsbreve, Aktuelle Noter, DemensNyheder og ForebyggelsesNyt, samt et-to årlige temanumre af tidsskriftet 'Alderens nye sider', afholder konferencer og møder samt udgiver fagbøger. Læs mere på vor store og opdaterede hjemmeside www.aeldreviden.dk

Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsgade 26
2200 København N

Tlf. 72 48 75 00
Mail info@phmetropol.dk
Web www.phmetropol.dk