Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Ældredemonstration
Ældredemonstration I morgen på FN's internationale ældredag den 1. oktober arrangerer Ældremobiliseringen, LO Faglige Seniorer, Pensionisternes Samvirke og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark i fællesskab ældredemonstration flere steder i landet. Demonstrationen er rettet mod de stigende priser, der går ud over de svageste i samfundet, idet prisstigningerne betyder, at de mest udsatte bliver fattigere. Demonstrationen starter kl. 13.15 og slutter kl. 14.30. Den finder sted på Christiansborg Slotsplads i København, på Gammel Torv i Aalborg, på Hestetorvet i Roskilde, på Rådhuspladsen i Århus og i Flakhaven i Odense. Der vil være taler og underholdning alle steder. KL og Velfærdsministeriet har foretaget en kortlægning af madservice til ældre, handicappede m.fl. og det viser sig, at størstedelen af kommunerne opkræver en egenbetaling for forplejning i plejebolig på mellem 2.700 til 3.300 kr. pr. måned - i gennemsnit ca. 3.000 kr. eller ca. 100 kr. om dagen. Egenbetalingen til madservice i eget hjem ligger i tre ud af fire kommuner mellem 1.300 og 1.700 kr. pr. måned - et gennemsnit på 1.540 kr. eller ca. 50 kr. om dagen. Samtidig viser undersøgelsen, at der i mange kommuner ikke er en sammenhæng mellem borgernes egenbetaling og kommunernes produktionsomkostninger. I 51 kommuner indgår der mere end en produktionsform i madservicetilbuddet. Køle/vakuum- og varmeholdt mad er i dag de primære produktionsformer og i mindre grad frostmad. En af de mest udskældte kommuner, Egedal, hvor plejehjemsbeboerne får Danmarks dyreste ældremad, har valgt at sende embedsmænd og politikere til Italien for bl.a. at besøge et vinslot, drikke rødvin og spise lokale delikatesser. Kommunens politikere skal spare 150 mio. kr. på driften i år og på budgettet for 2009, men alligevel valgte politikerne i maj at bruge 237.000 skattekroner på en studietur til Firenze, afslører den aktindsigt i kommunens rejser, Ekstra Bladet har foretaget. I dag fortryder kommunens borgmester, Svend Kjærgaard Jensen, turen til Italien. Danske Ældreråds bestyrelse er bekymret for budgetreduktionerne i mange af landets kommunerne. Især vender bestyrelsen sig mod de kraftige forringelser på bl.a. genoptræning, vedligeholdelsestræning, forebyggelse og sundhedsfremme. Men Danske Ældreråd står også for en række arrangementer sammen med de lokale ældreråd i anledning af FN’s internationale ældredag. I den anledning har organisationen udarbejdet en pjece om ældres rettigheder. Den kan sammen med listen over arrangementerne ses på http://www.danske-aeldreraad.dk Kilder: Flyer fra ældreorganisationerne, pressemeddelelser fra Velfærdsministeriet og Danske Ældreråd samt nyheder@pol.dk 22.9.2008.
Satspuljen står foran ændringer På en stor høring arrangeret af Ældremobiliseringen 23. september i København gav samtlige politiske partier - bortset fra V og K, der ikke deltog - tilsagn om væsentlige ændringer i Satspuljen, som mange organisationer og initiativer inden for ældreområdet er meget afhængige af. Konklusionen blev, at selv om satspuljen - der hvert år tilføres midler i form af 0,3 pct. fra overførselsindkomsterne - nok indtil videre vil bestå, bør finansieringen ændres, og løbende projekter må sikres finansiering ved at komme på finansloven. Ivar Nørgaard, der er tidligere formand for Pensionisternes Samvirke og fhv. økonomiminister, påpegede, at selv om folkepensionistområdet er den største bidragsyder til satspuljen, modtager ældreområdet kun 1 pct. af de samlede bevillinger fra puljen. Det må ændres, sagde han. Enten til at folkepensionisterne får fuld regulering eller ved at en større del af puljens midler allokeres til pensionisterne. Anden støtte skal finansieres over finansloven. Også Morten Østergaard, der er socialpolitisk ordfører for de Radikale, mente, at satspuljen måtte følges op af en klar prioritering på finansloven, men ved at nedlægge satspuljen, vil man få mindre socialt arbejde. "Pengene gør godt gavn". Det var dog vigtigt, at se på, hvor pengene gør bedst gavn og ikke på, hvilke grupper der bidrager til puljen. Politikerne efterlyser armslængdeprincippet, så de ikke skal varetage sagsbehandlingen og fuld gennemsigtighed i beslutningerne. Derved sker der også en tidsmæssig forrykning i forhold til tidligere år. Og derfor skal også vises "skyldigt hensyn til dem, der er afhængig af satspuljen i 2009". Han fandt, at der skal være penge i satspuljen til løbende finansiering af projekter Morten Bødskov fra Socialdemokraterne understregede flere gange, at satspuljen er det eneste socialpolitiske tiltag på finansloven, og han så gerne yderligere socialpolitiske tiltag finansieret herfra. Han var villig til at rykke store dele ud af puljen og drøfte en ny fordeling af midlerne. Enhedslisten er det eneste parti, der står uden for satspuljen, og partiets satspuljeforhandler Frank Aaen kaldte satspuljen for "en sukkerskål" og fandt, at det er "den mest asociale lov, der systematisk år efter år øger uligheden i samfundet". Det samlede beløb er i dag 9 mia. kr. Satspuljen indtager også en enestående stilling i Folketinget. Alle andre lovforslag skal fremsættes i salen, sendes til høring og behandles tre gange i tinget. For satspuljen sker forhandlingerne bag lukkede døre, der skal være konsensus og er udtryk for en bytte-bytte-købmand, hvor der efterfølgende ikke er nogen debat, og beslutningerne ikke kan laves om. I stedet bør alt komme på finansloven. Enhedslisten har foreslået suspension af satspuljen i et år, hvor overførselsindkomsterne får fuld kompensation. Det mente Franke Aaen, at der var flertal for med DF, SF, Enhedslisten - "lad os tage Dansk Folkeparti på ordet - og Socialdemokraterne tager jeg for givet efter kongresvedtagelsen!". Også Dansk Folkepartis René Christensen vil afskaffe satspuljen og sætte det hele på finansloven. Samtidig skal der gives tilsagn om, at man vil bibeholde de projekter, der har fået bevillinger gennem flere år. "Det er svært at drive en organisation uden at kende økonomien, og nogle ting skal der ikke tages stilling til år for år", sagde han. Astrid Kragh fra SF mente, at statspuljen tjente et formål som udviklingspulje, men at finansieringen er forkert. Folkepensionisterne skal ikke snydes, og det kan ske ved at energiafgifterne reguleres efter løn- og ikke prisudviklingen. Andre vedvarende, lovbundne udgifter skal på finansloven, og partiet er villig til at permanentgøre gode projekter. Fra salen blev der advaret om, at de projekter, der kommer på finansloven, ikke slettes "en mørk novembernat", og på spørgsmålet, hvornår en permanentgørelse kan komme i stand, lød svaret fra flere sider. "Når satspuljen ikke er mere!" Tidligere finansminister Karl Hjortnæs gennemgik forhistorien for satspuljen og Scarla Nielsen-sagen ved Højesteret. Han fandt det relevant at stille et spørgsmålstegn ved det rimelige i, at overførselsindkomsterne skal aflevere 0,3 pct. af den beregnede regulering til en række formål, som ikke direkte vedrører dem. Derfor stemte han i sin tid mod satsreguleringsloven. "Det er også en kendsgerning, at overførselsindkomstmodtagerne, herunder pensionisterne og efterlønnerne er sakket bagud i indkomst sammenlignet med grupper i beskæftigelse, og det er vel en situation, som folketingets partier bør forholde sig til", sagde han.
Faglig kritik af lønkommission “Der er brug for mere fokus på ligeløn og mindre fokus på fedterøvstillæg”, siger LO-formanden Harald Børsting om regeringens forslag til en lønkommission. “Vi vil have luget ud i emnerne om ledelse og arbejdstid, som er overenskomststof, og er kommet med konstruktive ændringsforslag. Hvis ikke vi får markante ændringer, så sætter vi os ikke i en kommission. Så må vi holde ligelønsdebatten i live på anden måde. Regeringen skal ikke tro, at debatten dør”, siger LO-formanden. Flere fagforbund som FOA, 3F og HK vender tommelfingeren nedad, og det følges op af formændene Bente Sorgenfrey, FTF, og Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, mens Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruchow, ser positive takter i forslaget. Men Venstres finanspolitiske ordfører Peter Christensen er ikke indstillet på at snævre fokus ind, og den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen siger, at det bliver svært at skrive kommissoriet om, finder Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, at det vigtigste ikke er, hvad der står i kommissoriet, men hvad der kommer frem. Og finansminister Lars Løkke Rasmussen finder det “lidt udansk”, at regeringens lønkommission ikke må diskutere andet end ligeløn. Kilder: Politiken 18. og 19.9 samt Information 19.9.2008.
Gamle bliver syge af sorg En del ældre over 65 år, som mister deres ægtefælle, kommer til at lide af den alvorlige sygdom posttraumatisk stress syndrom, PTSD, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. 16 pct. af de ældre lider stadig af PTSD halvandet år efter, at de har mistet deres mand eller kone. Især de ældre mænd har svært ved at takle tabet af en ægtefælle. Ifølge undersøgelsen får de fleste af kvinderne det lidt bedre i løbet af de første to måneder efter tabet, hvorimod mændene får det dårligere. Derudover lider en del af depression og sorg. De resterende 80 pct. går igennem sen sorg, som godt nok er hård, men ikke er noget, de bliver syge af. “Man har hidtil antaget, at ældre ikke bliver traumatiseret af oplevelsen, fordi det jo er forventeligt, at den ene ægtefælle dør først, når man bliver gammel. Men denne undersøgelse viser, at det gør de”, siger psykolog Maja O´Connor, Aarhus Universitet, der har lavet undersøgelsen. Kilde: Ritzau 16.9.2008. HUSK også Videnscenter på Ældreområdets konference ‘Fra to til en – livet efter den andens død’ 8. oktober i København samt den kommende bog om emnet. Læs mere her på siden. Feriefadæse giver alvorlig næse Forberedelserne til en ny lov om ferie var ikke grundige nok, og det koster nu en alvorlig påtale til beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens ministerium fra de seks statsrevisorer. Skatteborgerne må dog betale langt mere, for lovsjuskeriet har foreløbig givet ekstraregning til statskassen på 420 mio. kr. Sagen handler om et hul i ferieloven, der gav efterlønsmodtagere mulighed for at få efterløn og feriepenge samtidig. Det fik ministeren til at bede finansudvalget om en ekstra pose penge til landets a-kasser. Kilde: Ritzau 17.9.2008
Eftersyn af pensionskasserne Nogle af pensionsselskaberne er noget tyndslidte. De har bl.a. brugt af deres reserver, og det betyder, at mange invalide- og folkepensionister ikke længere får reguleret deres pensionsudbetalinger med den løbende prisudvikling og med inflationen. “Så de vil tabe penge på denne konto i mange år fremover”, siger Jørgen Svendsen, som er direktør og aktuar i selskabet Willis, der er landets største forsikringsmægler og –rådgiver. Men har kunderne pensionsaftaler, hvor de udtrykkeligt er blevet lovet en udbetaling, der også tager højde for udviklingen i priserne, skal løftet indfries, siger kontorchef i Finanstilsynet Per Bærtelsen. I brancheorganisationen Forsikring & Pension, regner man med, at evt. problemer bliver kortvarige. Endvidere er selskaberne blevet bedre til at risikodække deres investeringer, og andelen af pensionskunder med garanterede minimumsafkast er blevet reduceret, hvilket øger selskabernes økonomiske handlefrihed. Om kort tid kommer Finanstilsynet med sin vurdering af pensionsselskaberne. Spørgsmålet er, om krisen også har ramt dem. Kræfter i banksektoren har arbejdet for at få selskaberne til at skyde penge i redningen af de mindre danske banker. Det afviser pensionsselskaberne – de vil kun medvirke, hvis det er en god investering for kunderne. ATP, der er landets suverænt største pengetank med en formue på over 300 mia. kr., afviser at deltage, hvis en sådan løsning ikke giver et fornuftigt afkast til pensionsgiganten. Kilder: Politiken og Ritzau 24.9.2008.
114.000 flere hænder Kun et indgreb i efterlønnen kan sikre, at der er personale nok til kernevelfærdsområderne, fastslår regeringens arbejdsmarkedskommission. Blandt de 26 forslag, kommissionen er kommet med, er der også et om at forhøje efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Den proces skal ifl. kommissionen påbegyndes allerede fra næste år og ikke først 10 år senere, dvs. fra 2019, som forudsat i velfærdsforliget. Arbejdsmarkedskommissionen vurderer, at dens forslag i løbet af fem-ti år vil forøge arbejdsstyrken med 114.000 personer. På kort sigt - dvs. et-to år - vil forslagene give 33-36.000 flere hænder på arbejdsmarkedet - heraf vil 25.000 komme fra stramninger i efterlønnen. På lang sigt vil hovedparten af de flere hænder komme fra højere efterlønsalder, der sammen med skrappere modregningsregler vil give 84.000 hænder. I sin rapport til regeringen skriver kommissionen, at mangelsituationen på arbejdskraft ikke kan afhjælpes gennem dagpengereform (der kun vil give ca. 20.000 flere hænder) eller på sigt gennem reformer på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet eller initiativer i uddannelsespolitikken. Fra politisk og fagligt hold får kommissionen bl.a. disse hilsner med på vejen: "Politisk tonedøv" og "et festfyrværkeri af uspiselige forslag". Ligeledes melder både Venstre og de konservative ud med, at efterlønnen er fredet. Derimod har regeringen indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter med 39 nye tiltag for i alt 170 mio. kr. til at nedbringe sygefraværet, der samlet skal skaffe 4.000 ekstra hænder. Hver dag bliver 150.000 hjemme, fordi de er syge. Det koster årligt 37 mia. kr. til bl.a. sygedagpenge. Ifølge forliget skal bl.a. lægeerklæringer ved sygemelding skiftes ud med en mulighedserklæring for, hvordan den syge kan vende tilbage til arbejdet. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 30.9.2008.
Ældre på EU’s dagsorden Når Tjekkiet overtager EU’s formandskab til januar, vil det sætte aldringsproblematikken på dagsordenen hos både finansministeren og social- og sundhedsministeren i løbet af foråret, mens EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender, Joaquín Almunia, mener, at folk bliver nødt til at arbejde længere for at forhindre social ulighed. Heri følges han op af andre: “Generelt kan man sige, at pensionsalderen i gennemsnit skal op på 65 år, og set med ekspertøjne ville det have været en kolossal fordel, hvis der var blevet sat en justeringsproces i gang i Europa for længe siden. Vi har talt om problemet siden midten af 1980’erne. Men politikere har svært ved at handle på basis af prognoser. De handler på basis af kriser”, siger Jørgen Mortensen, seniorforsker ved den europæiske tænketank Center for European Policy Studies i Bruxelles. Gösta Esping-Andersen, der er professor på Pompeu Fabra Universitetet i Barcelona og rådgiver for internationale organisationer som OECD og EU’s formandskab, når det gælder demografispørgsmål, siger, at det kan gå meget galt, hvis ens rettigheder som ældre, især på plejeområdet, afhænger af forsikringsordninger, som bliver mere og mere almindelige på europæisk plan: “Forsikringsordninger skaber store gab i befolkningen med hensyn til dækningsgrad, når man bliver gammel. De, der har været mindst aktive på arbejdsmarkedet, vil let komme til at mangle dækning, samtidig med at de udgør en gruppe, som har en høj risiko for plejebehov”, siger han. Kilde: Information 29.9.2008.
Danskerne mere sunde Det danske sundhedsvæsen er i bedring, selv om danskerne stadig dør før andre. Når det drejer sig om de samlede sundhedsudgifter pr. indbygger overgås vi kun af Tyskland, Holland og Norge, vi har langt de fleste læger pr. 100.000 indbyggere, og dødelighedsraten for en blodprop i hjertet ligger lavere end lande, vi normalt sammenligner os med (alle tal er fra 2006). Ved fem-års overlevelsesrater for brystkræft overgås vi kun af Sverige og Finland. "Vi er utroligt glade for det løft, der er sket på nogle af de spektakulære sygdomme som kræft og hjerter, og det er reelle fremskridt. Men til gengæld hænger vi meget bagud, når det gælder brede og ufestlige folkesygdomme som gigt, astma og medicinske sygdomme. Der er desværre ikke meget prestige i kroniske patienter eller de gamle, svækkede mennesker, som bare cykler og cykler rundt i systemet", siger direktør Morten Freil, Danske Patienter. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 30.9.2008.
Ombudsmand kulegraver psykiatrisvigt Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen er gået ind i sagen, hvor 17 patienter, indlagt på det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde, har ventet i årevis på en egnet bolig. Fire patienter har været indlagt på Sct. Hans i seks år, efter at lægerne var færdige med at behandle dem. Langt de fleste patienter er skizofrene eller i en grænsepsykotisk tilstand. Der er flest mænd – den yngste er i slutningen af 20’erne, den ældste omkring 70 år. Efter behandling på et halvt til et helt års varighed skal deres hjemkommune – København – skaffe dem plads på et socialpsykiatrisk bosted, men denne forpligtelse har kommunen ikke levet op til, selv om den fremgår af serviceloven. “Vi taler om nogle af de allersvageste borgere i samfundet”, siger overlæge og klinikchef Hans Peter Løppenthin. Hver patient bor på en mindre stue med en hospitalsseng, et skab og en kommode, men uden privatliv. Og pengene til at bygge 172 boliger for sindslidende i København er bevilget, men kun 92 er blevet bygget. Nu skændes overborgmester Ritt Bjerregaard og socialborgmester Mikkel Warming om, hvorfor der ikke er fremskaffet de fornødne byggegrunde til resten. Ombudsmanden har omgående genåbnet en sag, som han lukkede for snart fire år siden. Den gang redegjorde Københavns Kommunen for sine omfattende planer, og det stillede ombudsmanden tilfreds. Men nu reagerer han på, at de fire patienter har været indlagt på Sct. Hans seks år efter, at behandlingen var overstået. Kilde: Politiken 24., 25., 27. og 28.9.2008.
Forskning i nær-dødsoplevelser Læger fra 125 britiske og amerikanske hospitaler vil undersøge 1.500 overlevere for at se, hvorvidt patienter uden bankende hjerte og hjerneaktivitet kan have ude-af-kroppen-oplevelser. Nogle har tidligere oplyst, at de har set en tunnel eller et klart lys, andre erindrer, at de fra loftet så ned på sundhedspersonalet. Undersøgelsen vil vare tre år, og heri vil indgå opsætning af billeder på de hospitalsafdelinger, der tager sig af genoplivning. Billederne vil kun kunne ses fra oven, dvs. fra loftet. “Hvis vi kan vise, at bevidstheden fortsætter, efter at hjernen er slukket, er muligheden åben for, at bevidsthed er en adskilt enhed. Det er næppe sandsynligt, at vi vil finde mange tilfælde, hvor det sker, men vi har et åbent sind. Og hvis ingen ser billederne, viser det, at disse erfaringer er illusioner eller falske erindringer”, siger dr. Sam Parnia, og han fortsætter: “Modsat hvad der er den almindelige opfattelse, er døden intet bestemt tidspunkt. Det er en proces, der begynder med, at hjertet ikke slår længere, og at lungerne og hjernen holder op med at fungere – en tilstand der kaldes hjertestop. Ved et sådant hjertestop er alle tre kriterier til stede samtidig. Derefter følger en periode fra få sekunder til en time eller mere, hvor hospitalspersonalet kan lykkes med at få genstartet hjertet og stoppe dødsprocessen. Hvad mennesker oplever under denne periode med hjertestop giver en unik forståelse af, hvad vi sandsynligvis vil opleve under dødsprocessen”. Undersøgelsen omfatter hospitaler i Addenbrookes i Cambridge, University Hospital i Birmingham og Morriston i Swansea samt ni hospitaler i USA. Kilde: BBC News 18.9.2008
Efterløn på deltid populær Mere end otte ud af ti kommende efterlønnere er indstillet på at bevare kontakten til arbejdslivet ved siden af efterlønnen, viser en kortlægning fra hovedorganisationen FTF, der repræsenterer bl.a. sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter. Undersøgelsen er foretaget af Catinét, der har spurgt 405 lønmodtagere i alderen 56-59 år som planlægger at bruge efterlønnen. Der indgår altså ikke personer, der ikke vil på efterløn. Ifl. FTF’s regnestykker vil 27 pct. af de kommende efterlønsmodtagere helt sikkert arbejde ved siden af efterlønnen. 57 pct. vil sandsynligvis gøre det og angiver, at de i gennemsnit vil arbejde 15 timer om ugen. I 2013 er de nuværende 55-59-årige netop i efterlønsalderen. FTF har på baggrund af Finansministeriets tal skønnet, at omkring 122.000 vil være på efterløn. Det vil sige, at omkring 100.000 er positivt indstillet på at arbejde et par dage om ugen ved siden af efterlønnen. Omregnet vil det give ca. 34.000 fuldtidsstillinger, hvis det lykkes at få samtlige til at arbejde, og når man frarækker de ca. 25 pct., der i dag arbejder ved siden af efterlønnen. I dag arbejder mellem hver fjerde og femte ved siden af efterlønnen og har en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer. FTF har sammen med LO og AC lavet et forslag om at gøre deltidsefterløn mindre regeltung og sætte en markedsføring af ordningen i gang. Initiativet kan ikke ses løsrevet fra regeringens Arbejdsmarkedskommission, der om få dage afleverer sin første delrapport. Kommissionens formand Søren Søndergaard afviser, at man kan lade være med at røre ved efterløn og dagpengeperioden. “Vi har så mange arbejdspladser, hvor det kan være svært at dele jobbene” siger han. Kilde: Politiken 29.9.2008
Etnisk ældreboom på vej På landsplan forventes stigningen i antallet af ældre med anden etnisk baggrund end dansk at blive ca. 75 pct. i de næste 10 år, og i Odense og Århus helt op til 90 pct. mod en generel stigning i antallet af ælde over 65 år på ca. 30 pct. De etniske ældre er særligt sårbare, fordi de traditionelle familiemønstre er under opbrud. Kilde: Berlingske Tidende 16.9.2008.
Fejlbehandling pga. uvidenhed Mange ældre bliver fejlbehandlet, fordi læger, sygeplejersker og plejepersonale ikke kender tilstanden delir, der er udbredt blandt ældre mennesker, og kan være en forbigående følgevirkning af eksempelvis en lungebetændelse. Søren Gustavsen, som er sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen, kritiserer kommunerne for ikke at efteruddanne sundhedspersonalet godt nok. På plejehjemmene bliver delir i de fleste tilfælde behandlet med nervemedicin, og det er dybt kritisabelt, siger han. Kilde: Frederiksborg Amts Avis 20.9.2008.
Robotsælen undersøges Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi indleder den hidtil største undersøgelse af den terapeutiske virkning af robotsælen Paro. Det er den første systematiske erfaringsopsamling uden for Japan, og 50-100 sæler skal indgå i projektet. Kilde: Berlingske Tidende 16.9.2008.
Pensionen undervurderes 59 pct. af danskerne sidder med et større checkhæfte, når de bliver ældre, end de selv forestiller sig, viser en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. En af grundene er, at folk ikke har særligt godt overblik over deres pensioner. En anden grund er, at folk glemmer at tælle deres boligformue med, og derfor er det da også især de højtuddannede og boligejere, der undervurderer deres pengetank. Systemet er uigennemskueligt, mener rådgivere og politikere. Kilde: Fyens Stiftstidende 18.9.2008.
Følg-hjem-ordning en succes Region Hovedstaden sætter 10 mio. kr. af til følg-hjem-projekter, som man på Gentofte Hospital har et lille års erfaring med. Først følger en sygeplejerske patienten hjem, og tre-otte dage senere vender sygeplejersken tilbage eller ringer for at høre, hvordan det går. Det gør patienten rolig ved forløbet. “Følg hjem og følg op er rettet mod de ældste og svageste patienter, hvor vi meget ofte oplever, at de bliver indlagt igen inden for et par uger efter udskrivelsen. Det kan være praktiske omstændigheder i hjemmet, der giver et nyt fald. Det kan være dehydrering, forkert eller slet ingen kost eller forkert kombination af medicin fra sygehuset og egen læge”, siger Finn Rønholt, ledende overlæge på medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital, der også medgiver, at der er en økonomisk fidus i at følge patienterne hjem. For det har vist sig, at ordningen har fået antallet af genindlæggelser til at falde med 25 pct. Derfor vil ordningen nu blive udbredt til Glostrup, Aalborg, Holstebro og Roskilde. Kilde: Politiken 22.9.2008.
Hjernetræning hjælper Blot 20 minutters daglig træning kan styrke ældre menneskers hjerner i en sådan grad, at de bliver bedre til at huske f.eks. navne, fødselsdage og indkøbslister, viser en undersøgelse fra University of Melbourne i Australien. Alle 170 deltagere i undersøgelsen, der var 50 år eller ældre, havde efter et 24 ugers hjemmebaseret aktivitetsprogram moderate forbedringer i de kognitive funktioner. Forskerne vurderer, at fortsat træning blot vil forbedre resultaterne. Kilde: Kristeligt Dagblad 22.9.2008.
Ældre i kulturens lys To teaterstykker og en spillefilm om gamle viser, at kulturlivet sætter den ældre generation mere i fokus. Det nye teater Tidens Tand med skuespillere, som alle er over 63 år, opfører forestillingen ‘Skyggen’, Teateret Mungo Park i Allerød uden for København genopfører ‘Den allersidste dans’ om ældre på et plejehjem, og en ny spillefilm - ‘De overflødige’ - om et pensionsramt ægtepar kommer i biograferne om et års tid. Der er god logik i at lave kulturtilbud, som sigter på de ældre generationer, mener direktør i filmproduktionsselskabet Zeitgeist, Søren Juul Petersen. Dels fordi der eksisterer så mange fordomme om ældre, som fortjener at blive behandlet i kunstneriske sammenhænge. Dels fordi det er godt købmandskab at lave noget, der omhandler en stadig voksende befolkningsgruppe. Kilde: Berlingske Tidende 19.9.2008.
Ny formand for demenskoordinatorerne Ane Eckermann er blevet ny formand for Foreningen af DemensKoordinatorer i Danmark, hvor hun afløser Inge Carlskov, der takkede af efter 12 år i formandsstolen. Ane Eckermann blev i 2007 master i sundhedspædagogik og er ansat i Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Her arbejder hun som kursusleder og er endvidere tilknyttet den videnskabelige undersøgelse DAISY, Danish Alzheimer Intervention Study, som projektkoordinator. Kilde: Pressemeddelelse 18.9.2008.
Vega-netværkets seminar 'Er der gang i de gamle?', 'Go' aften! En vej til velvære, hvile og søvn', 'Er mad noget gamle laver?', 'Hvad er der at snakke om?' og 'Hvordan flytter man livet udendørs' er emnerne for Vega-netværkets seminar, der finder sted 18. november 9.30-15.00 på Social- og Sundhedsskolen i Herning. Prisen er 700 kr. og tilmelding kan ske elektronisk på www.geroinst.dk eller tlf. 3940 1010.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret