Videnscentret – VpÆ
|
Efter en pause pga. Videnscenter på Ældreområdets fusion med og flytning til Professionshøjskolen Metropol er vi atter tilbage med vore elektroniske nyhedsbreve, ligesom vor hjemmeside igen er oppe at køre. Det følgende er derfor en opsamling over en længere periode:
INDHOLD: Nyt nyhedsbrev
Nyhedsbrev om sundhed Efter efterårsferien udkommer det helt nye Sundhedsnyhedsbrev fra Professionshøjskolen Metropol, som Videnscenter på Ældreområdet nu er en del af. Nyhedsbrevet der udsendes fra området Sundhed, Pleje og Rehabilitering, vil bringe omtaler af kurser og nyheder. EU-dom med tilbagevirkende kraft? Der skal muligvis en retssag til for at afgøre, hvorvidt en EU-dom, der sikrer ældre som 60- eller 65-årige en afskedigelsesgodtgørelse, selv om de er berettiget til efterløn eller pension, har tilbagevirkende kraft. FOA har allerede bebudet erstatningskrav fra flere tusinde medlemmer, og LO er parat til at gå rettens vej. Men i KL mener man ikke, at EU-dommen har tilbagevirkende kraft. I EU-domstolens afgørelse fra 12. ds. fik en ældre dansk ingeniør og hans fagforening, Ingeniørforeningen IDA, efter fem års juridisk tovtrækkeri medhold i, at han efter mange års ansættelse var berettiget til en godtgørelse, da han blev fyret, selv om han aldersmæssigt var berettiget til at få pension. EU-domstolen fandt, at der var tale om diskrimination af ældre ansatte. Nu kommer sagen tilbage til Vestre Landsret, som ventes at fælde dom inden sommerferien 2011, men en ekspert i EU-ret vurderer allerede nu, at ingeniøren står til at vinde sagen.
Kilder: P1, Radioavisen 12. og 15.10. og Politiken 13.10.2010. Overbetalingssagaen Hvis vi for en stund glemmer Lene Espersens rolle i den såkaldte mailsag, der er nok så alvorlig, så er udviklingen om Rigsrevisionens rapport om overbetaling til privathospitalerne endnu mere alvorlig. Det er længe siden, der er ofret så mange spaltemillimeter og elektroniske minutter på en sag, men denne rummer tilsyneladende det hele og ser ikke ud til at dø foreløbig: Indtil nu er den resulteret i undskyldninger fra en vicestatsminister, en fhv. og en nuværende sundhedsminister, adskillige samråd i Folketinget, og endnu et bebudet samråd, brud på Rigsrevisionsloven, fortielser, en spindoktor på fast arbejde, forkerte oplysninger, fejlbehandlinger i departementet, forsøg på at tørre ansvaret af på embedsmænd for blot at nævne nogle af ingredienserne. Det store spørgsmål er, hvorvidt der er tale om et cover up, der skal dække over den nuværende statsministers gøren og laden i hans tid som sundhedsminister. For der er intet forgjort i at ville fremme et privat initiativ som privathospitalerne, er vurderingen. Det skal blot ikke forties. Gentagne gange fra september 2008 rykker Rigsrevisionen om sagens dokumenter, da det bliver oplyst, at Sundhedsministeriet er i gang med en intern undersøgelse af, hvorvidt privathospitalerne har fået overbetaling. 27. april 2009 kan daværende sundhedsminister Jacob Axel Nielsen bekræfte, ”at ministeriet har afsluttet et internt udredningsarbejde”. Senere oplyser han dog, at arbejdet aldrig blev gjort færdigt. På ny rykker rigsrevisor Henrik Otbo – uden resultat, selv om ministeriet ifølge loven er forpligtet til at udlevere alt, hvad rigsrevisor beder om. 17. juni samme år udkommer rigsrevisors rapport, hvor det slås fast, at privathospitalerne har fået en unødig stor betaling. Efterfølgende, vi er nu nået til juli 2009, rykker han igen og modtager materialet, som til hans overraskelse er en 95 siders grundig redegørelse. Heraf fremgår det, at et nyt betalingssystem kan reducere udgifterne med 30-35 pct., og Otbo konkluderer, at Lars Løkke Rasmussen, som på daværende tidspunkt var sundhedsminister, var vidende om, at ydelserne til privathospitalerne kunne fås billigere. Alligevel hævder Lars Løkke Rasmussen, nu som statsminister, i oktober samme år, at Rigsrevisionen har haft alt materialet til rådighed, og ”der ikke er mere at komme efter”. Det er rigsrevisoren ikke enig i, idet ministeriets tal ville have underbygget hans konklusioner. Dem er der nemlig helt usædvanligt blevet sat spørgsmålstegn ved af de af statsrevisorerne, der tilhører regeringspartierne. Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, der først senere selv blev statsrevisor, kaldte ligefrem rigsrevisors rapport ”den dårligste rapport, Rigsrevisionen nogensinde har lavet”. Med den fornyede debat og rigsrevisor ligeledes fornyede kritik, har samtlige statsrevisorer dog givet rigsrevisor medhold i hans alvorlige kritik af hele forløbet. Sagen er imidlertid ikke alene resulteret i dette rod, men har også haft betydning for regionernes fastlæggelse af den pris, de skulle betale til de private hospitaler. Politikerne og eksperterne er uenige om, hvad overkompensationen har kostet. Løkke Rasmussen mener, at der højest kan være tale om 100 mio. kr. Eksperter mener snarere, at beløbet ligger på 500 mio. kr. eller derover, når man tager højde for, at privathospitalerne ikke har akut beredskab, har lettere patienter samt ikke har forsknings- og uddannelsesforpligtelser. Alene fra 2006 til det udvidede sygehusvalg blev suspenderet i november 2008, brugte det offentlige mere end to mia. kr. på at sende patienter til de private sygehuse for at overholde regeringens behandlingsgaranti. Det giver en overbetaling på mere end en halv mia. kr. Oppositionen har allerede bebudet, at når/hvis den får regeringsmagten efter næste valg, vil den lade sagen undersøge af en dommer.
Arbejde holder hjernen frisk Folk husker dårligere, når de har forladt arbejdsmarkedet, viser en ny international undersøgelse, der omfatter Danmark og 12 andre lande. Her klarer Danmark sig rigtig godt i sammenligning med flere af de øvrige lande, hvilket tilskrives, at danskernes pensionsalder ligger senere i livet end mange andre landes borgere.
Kilde: P1, Radioavisen 18.10.2010. Privathospitaler og regionerne på kollisionskurs Forhandlingerne mellem privathospitalerne og regionerne om betalingen for 2011, der indledes i næste måned, styrer mod direkte sammenbrud. Privathospitalerne beskylder regionerne for at øde med skatteborgernes penge ved at beholde patienterne på dyre og ineffektive offentlige hospitaler i stedet for at henvise dem til privathospitalerne for at spare penge. Regionerne på deres side hævder, at taksterne til privathospitalerne er alt for høje, selv om de allerede er blevet sat ned med 17 pct., og de vil have dem yderligere otte pct. ned, svarende til et tocifret millionbeløb. Bliver parterne ikke enige, skal en voldgift fastsætte taksterne for at undgå, at behandlingsgarantien bliver sat ud af kraft. Årene 2007 og 2008 var en fest for privathospitalerne. Men i fjor, hvor priserne blev presset ned, var overskuddet vendt til et underskud på seks mio. kr. Det dækker dog over, at kun fire ud af ti privathospitaler havde underskud, hvilket især skyldtes overekspansion, mens resten havde pæne overskud. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, har beregnet, at de ti største privathospitaler samlet fik forringet deres resultat med næsten 100 mio. kr. fra 2008 til 2009. Det er dog ikke gået ud over lægelønningerne. Ugebrevet A4 har tidligere opgjort, at 20 ledende læger på en række privathospitaler i gennemsnit tjente fire mio. kr. i 2008, mens en læge i en tilsvarende offentlig stilling tjente 1,1 mio. kr. Ifølge branchens egne oplysninger tjener en fastansat læge på et privathospital i gennemsnit 120.000 kr. om måneden. Det er mere end dobbelt så meget som en afdelingslæge på et offentligt hospital tjener. Siden den nuværende regering indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002, er privathospitalernes antal steget fra 43 i 2001 til 221 i 2009. Der er tre kundegrupper: Patienter, der får betalt behandlingen af et forsikringsselskab, fordi de har en privat forsikring eller en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, dem der betaler af egen lomme, og endelig dem, som de offentlige sygehuse ikke kan behandle. Den sidste gruppe bliver stadig større og udgør i dag ca. halvdelen af kunderne. Og selv om prisen er faldet, er der dog ikke tegn på, at betalingen fra regionerne til privathospitalerne er på vej ned. Regionerne får blot behandlet flere patienter for de samme penge. Fra 2005 til 2008 blev regionernes betaling til privathospitalerne næsten tredoblet fra godt 400 mio. kr. til 1,2 mia. kr.
Kilder: Politiken 4. og 9.10. og Information 15.10.2010. Ingen ro til frokosten Hvert tredje FOA-medlem bliver altid eller som regel afbrudt, når de spiser frokost, selv om de har ret til en betalt spisepause på 29 minutter. Det viser en undersøgelse, som Fagbladet FOA har lavet.
Kilde: Politiken 1.10.2010. Aldringens mysterium ”Aldringen er en kompleks proces, som vi ikke helt forstår”, sagde professor Lene Juel Rasmussen, Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, forud for et internationalt forskertopmøde om sund aldring. Gennemgående var også, at forskerne efterlyste mere forskning. Andre bud var, at vi får aldersrelaterede sygdomme som kræft, at klimaeffekten har større betydning end den genetiske disposition, at en af grundene til aldring er manglende næring af ilt til hjernen, og at det hele begynder, når vi fødes og ikke først som midaldrende. Eller som professor Albert Gjedde, Københavns Universitet, udtrykte det: ”Nogle af vore celler er udødelige, men vi ved ikke, hvorfor der er aldring, og hvorfor nogle kan leve til de er 100 år. Der kan være sociale, kulturelle eller medicinske årsager. Men selv når vi har helbredt alle sygdomme, lever vi alligevel ikke evigt”. Professor Carlos Mendes de Leon, Rush University Medical Center, Chicago i USA, sagde, at et af problemerne er, at eksperterne taler sammen fra forskellige discipliner, og at de medicinske fremskridt er gået på behandling snarere end forebyggelse. Gjedde ville gerne vide, hvordan man måler biologisk alder. Hertil svarede professor Vilhelm Bohr, National Institute On Aging, NIH, Baltimore, USA, at alle funktionsmålinger – eksempelvis af muskelstyrke – viser frem til en biologisk alder, der kan være meget forskellig fra den kronologiske alder. Der er en lang række mål, men ikke én simpel måde at forstå aldring på. Professor Julia Twigg, University of Kent, Canterbury i Storbritannien, gjorde sig til talsmand for, at vi skal ændre vort syn på aldring. Vi skal ikke betragte de gamle udefra og opfatte dem som skrøbelige og afhængige, ikke behandle dem som ’de andre’, men fremme deres subjektivitet og stemme. ”Vi er nødt til at understrege ældre menneskers subjektive oplevelser. Det gælder om i højere grad at erkende, hvordan det liv, de lever – fra deres perspektiv – har masser af fylde og interessante ting at byde på”. Og hun fortsatte: ”En masse af de negative ting, som vi forbinder med at blive ældre, har faktisk ikke så meget at gøre med alderdommen, men med fattigdom. Og det påvirker de ældres liv i høj grad. Hvis du som ældre er nødt til at vende hver en tiøre, og hvis du ikke har pænt tøj at tage på, så kommer du sandsynligvis heller ikke ud. Og så bliver dit liv mere trist”.
Kilder: Pressemøde 4.10. og Information 6.10.2010. Efterløn står for fald Det er blot et spørgsmål om tid, før efterlønnen er væk. Politikerne bliver nemlig mødt af et stadig stigende folkekrav om at afskaffe den tidligere tilbagetrækning, som over 120.000 danskere i dag gør brug af, vurderer nationalbankdirektør Nils Bernstein. ”Den dag, hvor vi oplever, at vores ældre ikke kan blive passet anstændigt, at vores børn ikke kan blive passet ordentligt i institutionerne, at der mangler lærere i folkeskolen og personale på sygehusene, så vil der simpelthen rejse sig et krav i befolkningen om, at vi ikke længere skal betale fuldt arbejdsførlige danskere for at gå på pension som 60-årige eller 62-årige”, siger han. De samme tanker fremsatte de konservatives leder, Lene Espersen, på partiets landsrådsmøde, ligesom de radikale og Liberal Alliance længe har villet afskaffe efterlønnen. Det er dog hverken Venstres, Socialdemokraternes eller SF’s kop te, hvorfor et flertal for afskaffelse ikke kan øjnes. Dog er der blandt Venstres lokalformænd bred opbakning til at afskaffe efterlønnen. Den danske befolkning er af samme mening. Hele 74 pct. regner med, at ordningen forsvinder inden for 10 år, viser en meningsmåling, Megafon har lavet for TV2 og Politiken. Og billedet er det samme, uanset hvilket parti vælgerne stemmer på. Lavest ligger Kristendemokraterne og Enhedslisten med henholdsvis 58 og 67 pct.Kilder: Berlingske Tidende 7.10. og Politiken 11.10. Besparelser rammer ældre Ældreomsorgen er næst efter administration den del af den kommunale service, som flest kommuner vil spare penge på til næste år, viser en rundspørge, som Politiken Research har foretaget. "Det kan ikke undgås, at store serviceområder skal holde for, og et af de store områder er ældreområdet", siger Anny Winther, der er borgmester i Rebild Kommune og formand for social- og sundhedsudvalget i KL. Det er især den praktiske bistand, dvs. rengøringen, kommunerne retter deres opmærksomhed mod, frem for at skære på den personlige pleje. Anny Winther begrunder det med, at rengøring er noget, man kan købe sig til, og at man i stedet kan give en ekstra hjælp til de ældre, så de kan optræne funktioner og måske klare sig selv efter den såkaldte Fredericia-model. Ældre Sagen er ikke enig i disse sparemanøvrer, som foreningen finder ulovlige, og har derfor indbragt tre sager for Statsforvaltningen. For nogle kommuner vælger kun at give hjælp til ældre, der ikke kan klare sig selv, men fratager de borgere, der kun vanskeligt kan klare sig selv, hjælpen. Andre stopper hjælpen i ferier. Og så er der kommuner, der sparer penge ved at bevilge midlertidig hjælp, hvor borgerne selv skal betale, i stedet for at bevilge varig hjælp, hvor kommunen betaler det hele. Samlet overskrider kommunerne den budgetramme, som KL har aftalt med regeringen, med 30 mio. kr., men det finder indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder er "inden for skiven", hvorfor regeringen ikke vil straffe kommunerne.
Kilder: P1, Radioavisen og Politiken 15.10.2010. Velfærdsteknologi i voldsom vækst Velfærdsteknologien har en vækst, der ligger tre-fire gange over gennemsnittet for danske virksomheder, fremgår det af Mandag Morgen og en ny rapport fra Region Syddanmark. Ifølge økonomiprofessor på RUC, Bent Greve, har denne teknologi store fremtids- og eksportmuligheder – vel at mærke hvis det offentlige herhjemme efterspørger den tilstrækkeligt. I Socialdemokraternes og SF's fælles økonomioplæg, 'En fair løsning', er der også et helt afsnit, der handler om, at statslig prioritering og målrettede investeringer skal være velfærdsteknologiens løftestang. Men udfordringen med velfærdsteknologien, der er blevet lidt af et buzzword for både politikere og erhvervsledere, er, at det ikke er nok at komme på ideen til eksempelvis en robot eller blot at kunne se behovet for den. Det handler om at kunne kombinere både idé, produkt og behov på en måde, der bliver værdifuld for borgerne. Robotter og andre hjælpemidler kan potentielt erstatte nogle af de hænder i plejesektoren, som Danmark kommer til at mangle i fremtiden. Men i FOA advarer man mod, at teknologien kan erstatte menneskelig omsorg og nærvær. Et menneske kan hverken erstattes af sæler eller toiletrobotter, lyder meldingen fra FOA. I KL forsikrer konsulent Poul Erik Kristensen, at teknologien ikke er et quick fix, men en del af løsningen. Det er ikke et alternativ mellem varme hænder og teknologi. Det er et valg mellem teknologi og ingenting, siger han. I bedste fald kan det måske løse 10 pct. af den arbejdskraftudfordring, kommunerne står overfor. Kommunerne efterlyser derfor, at velfærdsteknologien på ældreområdet laves som storskalaforsøg, så effekten kan dokumenteres på bundlinjen.
Kilde: Information 23.9.2010. Gamle smides ud af gruppelivsordning Unipension, der betjener magistre, arkitekter, psykologer og jordbrugsakademikere, skiller sig med kun tre måneders varsel og fra nytår af med et par 'tunge' medlemsgrupper under gruppelivsforsikringen. Det går ud over kronisk syge unge og 1.900 ældre mellem 60 og 67 år. Årsagen er, at der skal være flere penge til gruppelivsordningen for de unge og raske medlemmer. Mange af medlemmerne har betalt for ordningen i hele deres arbejdsliv, og Finanstilsynet vil nu se på, hvorvidt Unipensions behandling af kunderne er rimelig. Unipension har fået tre uger til at svare tilsynet.
Kilder: P1, Radioavisen og Politiken 2.10.2010. Manglende uddannelse i palliation I Norge, Sverige og Storbritannien kan læger specialisere sig i at lindre døendes smerter. De samme lande har også professorater på området, hvilket betyder penge til forskning og mere viden om, hvordan man kan gøre den såkaldte palliative behandling bedre. Men i Danmark findes der hverken specialeoverbygning eller fungerende professorater i palliativ medicin. De medicinstuderende bliver heller ikke undervist i, hvordan man skaber lindring til terminalt syge patienter. Danske læger har dog mulighed for at tage Den Nordiske Diplom-uddannelse i palliativ medicin på to år, men det er alene en teoretisk uddannelse, som kun seks læger kan blive uddannet i hvert andet år. "Det er langt fra nok. At lindre smerter og andre symptomer er i høj grad en klinisk disciplin, som man skal lære under praktisk supervision", siger Per Sjøgren, der er overlæge ved Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation på Rigshospitalet. Han efterlyser en specialistuddannelse, samt at alle læger i studietiden bør lære lindring for døende mennesker. Også sygeplejerskerne må nøjes med en diplomuddannelse, men det betyder ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steengaard, at sygeplejerskerne ofte må uddanne sig selv, og at niveauet på diplomuddannelserne er meget lavt. Kræftens Bekæmpelse har besluttet at finansiere Danmarks første professorat på området, men kun fire har søgt stillingen. Og i Lægeforeningen mener formanden Mads Koch Hansen, at en specialistuddannelse langt fra løser alle problemer, men snarere bliver en sovepude. Først og fremmest skal man sætte ind i selve lægeuddannelsen, mener han.
Store stigninger i pensionsformuer Under krisen tabte hver dansk familie 370.000 kr. Nu er 240.000 genvundet, viser tal for finansielle formuer, som Nationsbanken netop har offentliggjort. Tallene er en samling af, hvad danskerne har i kontanter, pensionsopsparinger, indestående på bankkonti samt aktier og obligationer, men ikke friværdi. Her er det især pensionsopsparingerne, der trækker op, hvilket igen skyldes, at obligationerne er steget meget. En del af stigningen skyldes også, at vi sætter flere penge i banken, i stedet for at bruge dem, så snart vi tjener dem. Mens opsparingen stiger, trækker det i den modsatte retning, at danskerne samtidig låner flere penge - især i form af boliglån.
Friske ældre skal passe svage ældre Antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker i den kommunale ældreomsorg er faldet med 16 pct. fra 2000 til 2008. Mange af dem er blevet erstattet af social- og sundhedspersonale med kortere uddannelse. Dette er en problematisk udvikling, når kommunerne i samme periode har overtaget flere tunge sundhedsopgaver som forebyggelse og genoptræning, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Dette har fået Helle Timm, der er leder af Palliativt Videnscenter, til at pege på, at en voksende gruppe ældre selv må løse problemet ved at yde mere frivilligt arbejde. Eksempelvis er frivillige – ofte ældre – i dag helt afgørende på landets hospicer. I 2009 var der 425 almindeligt ansatte, mens hele 517 frivillige tog sig af beboerne. "Vi er nødt til at tænke de frivillige ind flere steder, for eksempel på plejehjem eller almindelige hospitalsafdelinger, hvor de kan klare nogle af de omsorgsopgaver, som personalet ikke altid kan nå. Det kan være at rette en pude, at snakke med folk eller at læse højt fra avisen", siger hun.
Pårørende uvidende om begravelse Huller i de centrale personregistre kan føre til groteske situationer, hvor pårørende ikke får besked om, at ældre familiemedlemmer dør og begraves. Selv om en 83-årig mand, der døde i januar, i sit testamente både nævnte pårørende og venner, blev ingen af dem kontaktet. Han blev begravet uden familiens viden i de ukendtes grav. Sagen er ikke enestående. I et andet tilfælde undersøgte politiet end ikke et ret udsædvanligt navn i Krak, hvorfor pårørende i dette tilfælde heller ikke blev underrettet.
Ældre stormer frem på nettet Hele 78 pct. af aldersgruppen 60-69 år er aktive på nettet, hvilket er en stigning på 26 pct. i forhold til i fjor. Målingen, der er foretaget af Foreningen af Danske Internetmedier for Kristeligt Dagblad, viser desuden, at tidsforbruget i den samme aldersgruppe er steget med 45 pct. på et år, så de 60-69-årige nu i gennemsnit bruger 27 timer om måneden på nettet. Det er især sociale medier som Facebook og spilleklubber som ugebladet Hjemmets, der mærker fremgangen, og det øgede tidsforbrug blandt ældre internetbrugere. I 2009 havde 9 pct. af befolkningen over 55 år en profil på Facebook, og det tal er vokset til 15 pct. i år. Ældre flytter i sommerhus I de seneste tre år har 5.000 flere danskere over 60 år fået fast bopæl i sommerhuset. I dag udgør deres antal 19.000 - hvilket er en stigning på knap 35 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.
Fritid frem for penge En undersøgelse fra Ældre Sagen, foretaget blandt 1.100 55-70-årige danskere, viser, at over 50 pct. vil overveje at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis de kan få en ugentlig fridag eller en ekstra ferieuge. Kun syv pct. vil gøre det samme mod en lønforhøjelse på 10 pct. Sundhedsforsikringer uden dokumentation Som om Sundhedsministeriets behandling af sagen om privathospitalernes overbetaling ikke var nok, er ministeriet atter på kollisionskurs med Rigsrevisionen. Denne gang for manglende dokumentation for at skattefrie sundhedsforsikringer kommer samfundet til gode. Og atter er det Rigsrevisionen, der fører kniven. Allerede rigsrevisors beretning, der udkom i forsommeren 2009, viste, at det i bedste fald er højest usikkert, om skattefritagelsen har haft positive konsekvenser for alle dem uden forsikring, hvilket typisk er lavtlønnede og dem uden for arbejdsmarkedet. For ventetiden har de seneste fem år været nogenlunde konstant på omkring to måneder. Ministeriet har været mere end et år om at svare Rigsrevisionen. Allerede i juni i fjor lovede ministeriet at analysere, om sundhedsforsikringerne giver kortere ventelister for alle. Det er nemlig et krav i lovgrundlaget for skattefriheden, der koster samfundet 700 mio. kr. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: "Ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling". Det følger rigsrevisor Henrik Otbo op med følgende: "Jeg finder ikke fremdriften i sagen tilfredsstillende. Ministeriet bør nu sikre et målrettet forløb, så spørgsmålet snarest kan belyses. Jeg vil fortsat følge ministeriets arbejde...". I et notat fra november 2009 refererer Rigsrevisionen daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for at udtale, at det "ikke umiddelbart" kan lade sig gøre at levere den ønskede dokumentation, men det afviser eksperter. Departementschefen i Sundhedsministeriet kan ikke forklare, hvorfor der er gået så lang tid, ligesom ministeriet heller ikke har svaret på, hvilke forsøg man har gjort for at dokumentere sammenhængen. Men nu vil ministeriet have en ekstern forsker til at gøre arbejdet. I dag har knap 900.000 danskere en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, og ifølge Skatteministeriet koster det statskassen 700 mio. kr. om året i tabte indtægter. De offentlige udgifter til ordningen er på få år mere end fordoblet. Uanset a Rigsrevisionen savner dokumentation, hævder en rapport, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har udarbejdet, at sundhedsforsikringer hvert år sparer samfundet for hundredetusinder af sygedage og millioner af kroner i sygedagpenge. For en medarbejder med en sundhedsforsikring kommer i snit en uge tidligere tilbage på arbejdet. På et år betyder det 213.000 færre uger med sygefravær, hvilket sparer samfundet for ca. 820 mio. kr. i sygedagpenge. Dette tal skal sammenholdes med, at sundhedsforsikringerne i fjor kostede 700 mio. kr. i tabte skatteindtægter. Den hurtigere arbejdsgang kan skyldes, at vi har en behandlingsgaranti, men ikke en udredningsgaranti. Og det offentlige sygehusvæsen mangler især speciallæger til at foretage udredningerne. Men med en sundhedsforsikring kommer man hurtigere gennem udredningen og kan dermed hurtigere komme i behandling.
Hver tiende dør alene Hvert år dør omkring 55.000 danskere – heraf bliver hver tiende fundet døde, og døden er indtrådt, uden at de har været omgivet af familie eller venner. ”Lever man alene, vokser risikoen for, at man dør alene”, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet. ”Hvis man er fysisk og psykisk svækket eller har en dårlig økonomi, så er det mindre sandsynligt, at man har et socialt aktivt liv og et godt netværk. Det gør i sidste ende risikoen for, at man kommer til at dø ensom og alene større”. Og han fortsætter: ”Vi skal selvfølgelig acceptere, at nogle vil dø alene, men der skal være mekanismer, f.eks. hjemmeplejeordninger, der griber dem uden netværk. Men det er også vigtigt med en stor frivillig sektor, og at hver enkelt borger føler et ansvar”. Michael Hviid Jacobsen har sammen med cand.merc. og blogger Ida Holst skrevet et kapitel i en ny antologi ’Velfærdsfortællinger’ om netop denne gruppe døende. Det bygger på fortællinger om 11 danskere, hvis død blev annonceret i Politiken med en efterlysning af evt. pårørende. Ida Holst har brugt fire år på at finde ud af, hvem de egentlig var. Michael Hviid Jacobsen kalder denne form for død for ”den sociale død”. En rundringning til landets kommuner viser, at kun fem kommuner har en nedskrevet politik i forhold til døende. Leder af Palliativt Videnscenter, Helle Timm, mener, at en nedskrevet politik kan være en god løsning for mange kommuner, men det kan også blive en sovepude. Hun ser også en mulighed for vågetjenesten, som eksempelvis Røde Kors kan tilbyde, men mener, at man ved at implementere den palliative del i sundhedsaftalerne på tværs af kommunerne og regionerne får større og mere holdbar fokus på området. Samme holdning deler KL.
Søvn og diabetes Forskere har opdaget, at det protein, der styrer vores indre ur, også regulerer kroppens glukoseproduktion. Denne opdagelse kan muligvis give os forklaringen på, hvorfor mennesker med meget skiftende arbejdstider har større risiko for både at blive overvægtige og for at udvikle type 2-diabetes. Det er forskere på bl.a. The Salk Institute i USA, der fastslår, at et specifikt protein, kryptokrom, spiller en nøglerolle både i styringen af kroppens indre ur og reguleringen af det hormon, som sørger for, at kroppen har adgang til et stabilt niveau af glukose.
Ældre balløver Mænds selvtillid på dansegulvet topper, når de er over 65 år. Ganske vist er det vanskeligt at få dem med på en svingom, men når de først er kommet i gang, er de svære at få til at holde op. Omvendt mister mange kvinder tilliden til egne danseevner med alderen. Kilde: Kristeligt Dagblad 5.10.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret