Videnscentret – VpÆ
|
Da dette er årets sidste Aktuelle Noter, takker redaktionen for i år og ønsker læserne en rigtig glædelig jul og et godt 2010. INDHOLD: To lys på et bord...
To lys på et bord... "To lys på et bord er vigtige hele livet igennem - og derfor også for de ældres seksualitet. Det repræsenterer intimiteten, der skal opbygges og bevares, og det er oftest her det kniber og problemerne viser sig i et parforhold. Nu er det pga. aldersforskellen mellem parterne oftest kvinderne, der lever alene. Og det kan blive et stort savn ikke at have en livsledsager at dele intimitet og kropslighed med", sagde overlæge Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, på Videnscenter på Ældreområdets debatmøde 'Ældre og seksualitet', der fandt sted 2. december i Nationalmuseets festsal i København. Mange - især fra plejesektoren - deltog i mødet. Forfatteren og sexologen Maria Marcus, der var panelets anden deltager, gav Ellids Kristensen ret mht. vigtigheden af intimitet, nærvær og erotik i dagligdagen. "Men det må ikke blive et krav om, at man skal have sex. Det kan også være dejligt 'blot' at ligge i ske sammen". "Ja, det er nærmest en myte, at kvinder skal have lyst og skal vise det. Men en stor del af kvinderne har ikke spontan sexlyst, men kan respondere, når de rigtige omstændigheder er til stede. Det er lige som det med at spise: Mange føler først seksuel lyst, fordi de har sex", fortsatte Ellids Kristensen. Maria Marcus omtalte sine erfaringer med netdating, der i England tæller flere over end under 55 år. Gode råd er aldrig at gå hjem med en fremmed og at være klar over, at folk lyver på nettet om hvad som helst. Det er også vigtigt at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Og som svar på et spørgsmål fra en forebyggende hjemmebesøger om, hvordan man skulle hjælpe en blufærdig ældre til kontakt, advarede Maria Marcus mod, at man satte foto og adresse på sin datingprofil. "Men skriv at man ønsker et 'intimt forhold' eller 'hjemlig hygge' - det forstår folk godt, hvad der menes med". "Hvad gør man, når flere beboere på et plejehjem viser, at de er glade for hinanden og hele tiden sidder og kysser ude i fællesrummet?", spurgte en af deltagerne. Ellids Kristensen svarede, at hvis det drejer sig om demente personer, som måske har mistet en del af deres 'jeg', må man sætte grænser. I sådanne situationer er det vigtigt med åbenhed, og at personalet skal have planer parat og hjælpe de ældre ind et andet sted. Og, tilføjede Maria Marcus, at der er lokaliteter, der er indrettet til det private. Ellids Kristensen havde også flere eksempler på, at ældre er blevet afvist af deres læge, når de ønskede at drøfte problemer med seksualiteten. Her kan Sexologisk Klinik være behjælpelig med at finde en anden læge eller sexolog. Hun fandt det meget vigtigt, at plejepersonale, hjemmehjælpere, læger og andre, der beskæftiger sig med ældre, undervises i, hvordan de kan støtte ældre til et godt seksualliv. Det kræver oplysning om det normale sexliv; en oplysning der også bør rette sig til de ældre selv. Og selv om der kommer færre ældre på klinikken end andre aldersgrupper, har de ældre mange af de samme problemer som yngre. Men dertil kan der med alderen komme seksuelle dysfunktioner. Tidligere seksuelle overgreb som incest, voldtægt og sexchikane kan også trække lange spor i et liv. I øvrigt kunne hun oplyse, at Sexologisk Klinik og Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet samarbejder om et projekt, der skal belyse, hvorvidt der er en sammenhæng mellem testosteronindholdet i blodet hos kvinder og deres sexlyst. Foreløbig har man undersøgt 200 af i alt 600 kvinder, og de første resultater ventes i slutningen af næste år. Et spørgsmål fra salen lød hvilke alternativer, der er til netdating. Svaret fra panelet var foreninger, frivilligt arbejde, aftenskoler - italiensk for begyndere - seniorhøjskoler, singlerejser og danseaftner flere gange om året på plejehjemmet - "men så skal det arrangeres sådan, at ingen bliver bænkevarmere", tilføjede Maria Marcus. Se Ellids Kristensens powerpoints. I forbindelse med mødet blev der udgivet et temanummer af videnscenterets blad 'Alderens nye sider', der også har bidrag af de to paneldeltagere. Temanummeret ligger som pdf-fil på hjemmesiden eller kan rekvireres på telf. 3940 1010. Ældre og trafik Ældre cyklister er de mest udsatte i trafikken. Over halvdelen af alle de trafikdræbte over 65 år er cyklister. Næstmest udsatte er ældre fodgængere, og til sidst kommer bilisterne, oplyste specialkonsulent Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik (det tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed), på fyraftensmødet 25. november for forebyggende hjemmebesøgere, der fandt sted i Videnscenter på Ældreområdets lokaler i København. Cykelulykkerne sker typisk i vejkryds. De ældre skal kigge sig bedre for, de har dårligere balance, vejbelægningen kan være dårlig, og mange trafikanter skal dele et mindre område, sagde civilingeniør Marlene Rishøj Kjær, Vejdirektoratet. Halvdelen af alle registrerede fodgængeruheld sker ved, at ældre bliver kørt ned af en bakkende bil. For de ældre bilister gælder det også, at krydsene er farlige. Knap en fjerdedel af ulykkerne sker, når bilisten skal køre lige ud. Det skyldes, at ældre har sværere ved at orientere sig i kryds og bedømme afstanden. Reaktionstiden, hvor der skal tages mange beslutninger, er også længere, og det er især et problem ved venstresving. "Manden bag rattet med kvinden ved siden af. Husk at bytte plads", fortsatte hun. For manden bliver oftest tidligere syg og dør end kvinden, og mange mænd har svært ved at indrømme, at de ikke kører så godt længere. Så kvinden skal holde kørselsrutinen ved lige. Man er også nødt til at have en plan for tiden uden/efter kørekortet. "Det er vigtigt at tage ansvar for sin alderdom", sagde hun. Derimod udgør spøgelsesbilister ikke noget større trafiksikkerhedsproblem. De fleste er spritbilister. Ofte er der dog ikke tale om en spøgelsesbilist, men en bil, der kører på den gamle landevej, der ligger parallelt med den nye motorvej. Når man fra Vejdirektoratet interesserer sig for de ældre trafikanter skyldes det, at vi har fået en ny type ældre, der har større mobilitet og er vant til at have bil. Det giver øget aktivitet, men er samtidig koblet til helbredstilstand og funktionsevne. Bl.a. kan det med alderen være svært at dreje hovedet. Men bilen giver større selvstændighed, lavere støttebehov og er en nationaløkonomisk gevinst. Selv om personskader falder med alderen, da de ældre ikke kører så mange ture og i højre grad end yngre overholder de trafikreglerne, kan selv lettere trafikskader få katastrofale følger for ældre, fordi de har en støre skrøbelighed og kan risikere at dø som følge af et benbrud. De ældre får således både alvorligere og længerevarende skader. Når de ældre er trafikdræbte cyklister, skyldes det typisk hovedskader. Derfor er det vigtigt med cykelhjelm, hvor brugen blandt ældre nu ligger på 14 pct. eller en fordobling i løbet af to år. Dette skal dog sammenlignes med yngre voksne, hvor 70 pct. bruger cykelhjelm. Andre gode råd, når man færdes i trafikken er lyst tøj eller reflekser, og måske også et opfriskningskursus i bilkørsel - i disse juletiden en god gaveidé: 'Giv dig selv en oplevelse - få en køretest'. Flere gode råd er at huske selen, at genopfriske færdselsreglerne og for mænd at skifte til damecykel, da den er mindre farlig ved på og afstigning. Se oplægsholdernes powerpoints.
Klimaets gerontokrati Da præsident Obama i efteråret kom, så og tabte OL til Chicago, hed det her i København: ‘Rigtig by, forkert dato’. Men klimaslaget står måske slet ikke i København men i det amerikanske senat, der er en samling af hovedsageligt gamle, rige, hvide mænd. “Topmødet i København er spild af tid. Obama vil sige, at USA vil skære så og så meget CO² inden 2020, og mange tror sikkert, at han har noget at have det i. Men vi vil ikke acceptere den klimalovgivning, I forestiller jer. Obama har ikke stemmerne i Senatet. Han har dem bare ikke. Vi dræbte Kyoto, og vi dræber også den næste traktat”, siger den smilende, 75-årig republikanske senator fra Oklahoma, Jim Inhofe. Og han har ret, fastslår Steven Hill, direktør ved New America Foundation: “Det er dette gerontokrati, dette gammelmandsvælde i Senatet, der afgør verdens klimapolitik. Det er et mindretalsstyre, der er løbet løbsk”. Man skal være mindst 30 år for at blive valgt til en af senatets 100 pladser Senatet, og gennemsnitsalderen er 63. Kun 17 er kvinder og 5 sorte. De fleste er mangemillionærer. Men måske har præsidenten en kattelem i København. For den amerikanske miljøstyrelse er kommet med en række anbefalinger, der skal begrænse sundhedsmæssige udslip af CO². Dem kan præsidenten vælge at føre ud i livet uden om Kongressen og hermed de gamle senatorer. Kilder: Weekendavisen 4.12. og Tv-avisen 7.12.2009
Sammenhæng mellem depression og demens Har man tidligere haft en depression, er der dobbelt så stor risiko for senere at få alzheimers sammenlignet med den øvrige befolkning. Men jo længere tid, der går mellem en depression og en evt. senere demenssygdom, jo mindre er risikoen – om end den stadig er forhøjet. Det fremgik af en temadag om demens og depression, som Nationalt Videnscenter for Demens holdt den 27. november på Rigshospitalet. Der er godt 10 pct. risiko for at få en depression i løbet af livet, og flest kvinder får depressioner. Efter svære depressioner (melankoliforme depressioner) kan man få kroniske, nedsatte kognitive funktioner, og jo flere depressioner, jo flere skader. Nogle af symptomerne ved depression er de samme som ved demens: Dårlig orienteringsevne, nedsat tempo, koncentrationsproblemer, sprogforstyrrelser og dårlig hukommelse, hvilket gør det svært at foretage en diagnose. På Rigshospitalet er der lavet en mindre undersøgelse, der viser forbedrede kognitive funktioner ved indtagelse af epo. En større undersøgelse er under forberedelse, hvor man vil undersøge deprimeredes reaktion på epo over en længere periode. Deltagerne skal være patienter, som ikke har gavn af andre antidepressiva. Også forsøg med litium viser en mindsket risiko for demens. Der er lavet meget få undersøgelser af depression og ældre.
41 % af de allerældste bor på plejehjem Andelen af befolkningen, der bor i pleje- eller ældreboliger, stiger markant med alderen. Ud af 36.400 personer på 90 år og derover bor 14.900 på denne måde, svarende til 41 pct. Blandt de 85-89-årige bor knap en fjerdedel (23 pct.) i pleje- og ældreboliger. Tilsvarende tal for de 80-84-årige og 75-79-årige er henholdsvis 13 og 6 pct. Der er i alt 79.000 pleje- og ældreboliger. Heraf er 70.700 permanente boliger, 5.600 boliger for demente (f.eks. skærmet enhed) og 2.600 er boliger til midlertidigt ophold eller aflastning. Det samlede antal plejeboliger er 35.600, mens der er 31.800 almene ældreboliger, 9.400 demensboliger, 1.800 beskyttede boliger og 300 friplejeboliger. Plejeboliger og almene ældreboliger opstår dels ved nybyggeri, dels ved at bestående plejehjem og beskyttede boliger moderniseres. Alle plejeboliger og almene ældreboliger er således opført eller moderniseret efter 1987 og har eget toilet, bad og køkkenniche. Der findes i alt fem slags pleje- og ældreboliger. Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter den sociale lovgivning og kan kort beskrives som
Friplejeboliger er oprettet efter lov om friplejeboliger, og om dem gælder det, at de er udlejningsboliger for personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal og er uden for den kommunale boligforsyning. Tusinder af ældre står på venteliste til en plejebolig. Alligevel lever langt de fleste kommuner op til plejehjemsgarantien, der sikrer den ældre en plejebolig inden for to måneder et eller andet sted i kommunen. Mange siger nemlig nej til tilbud, da de ønsker en bolig tæt på familien, og dermed gælder garantien ikke. Ældre københavnere, som er utrygge ved at være alene i deres eget hjem, f.eks. fordi de har været syge, har oplevet indbrud i nabolaget eller sygdom blandt pårørende, kan indlogere sig på det lokale plejecenter i en periode, indtil de kommer til hægterne igen. Sådan lyder konceptet for et forsøg med trygheds- og omsorgspladser på to københavnske plejehjem. Og det har været en succes, viser en evaluering, som AKF, Anvendt KommunalForskning, har foretaget. Forsøget har kørt i tre år på Plejecentret Hasselbo i Brønshøj-Husum og på Håndværkerforeningens Plejehjem i Bispebjerg-Nørrebro-området. Indskrivningen sker for højest tre uger. De ældre skal selv betale for mad, tøjvask osv., og de modtager pleje, omsorg og andre tilbud på linje med beboerne i en plejebolig. Langt hovedparten af de indskrevne vender tilbage til egen bolig. "Man skal dog være opmærksom på, at disse ældre har behov for særlig opmærksomhed, når de kommer tilbage til eget hjem. Nogle har brug for mere hjælp end før, f.eks. for at kunne vedligeholde et genoptræningsprogram eller deltage i sociale aktiviteter. Her skal man huske at udnytte det kendskab, som personalet på plejecentret har fået til den ældre borger", siger docent Eigil Boll Hansen, som står bag evalueringen. Læs nærmere på akf's hjemmeside. Kilder: DR P1 Radioavisen 24.11. samt Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 523 og pressemeddelelse fra AKF, 26.11.2009.
Noget om svineinfluenza Svineinfluenzaen - eller H1N1 - er ved at miste sit tag i danskerne. For denne gang. Antallet af konsultationer til vagtlægerne var i slutningen af november på kun fem pct. mod ti pct. ugen før. Danmark blev ramt af en mindre første pandemibølge i uge 29-32 i år, efterfulgt af en anden større bølge, der startede i uge 40. Ved udgangen af uge 48 var påvist 4.504 tilfælde af influenzaen, heraf 768 i første bølge og 3.736 i anden. I den første bølge var 452 (59 pct.) i alderen 10-29 år, mens der i den anden bølge har været overvægt af både børn og unge i alderen 1-19 år og voksne i alderen 30-39 år. Med udgangspunkt i de tal vurderer sundhedsmyndighederne, at mindst 250.000 mennesker har været smittet på et eller andet tidspunkt. Der har været indberetninger om over 600 tilfælde af bivirkninger ved influenzavaccinen, men kun 17 betragtes som alvorlige. Men hver sjette af de indberettede bivirkninger er ukendte, og fremgår ikke af produktresuméet for vaccinen. Deriblandt et par eksempler på nerveforstyrrelser. To patienter, der begge var ældre, er døde, efter de fik vaccinen. Begge havde i forvejen en kronisk hjerte- og lungesygdom, som man mener har været årsag til dødsfaldene. En kvinde i 40’erne, som var uden for risikogrupperne og som ikke var vaccineret, er død, og det er det første dødsfald af denne slags. Bedsteforældre kan roligt tilbyde at passe deres influenzasyge børnebørn uden risiko for selv at blive syge. For der er meget få tilfælde af influenzasygdom blandt ældre over 65. De har nemlig tidligere i livet været udsat for en influenza, der stort set ligner den nuværende. Samtlige influenzaepidemier fra 1930 og til slutningen af 1950'erne var nemlig af nogenlunde samme slags som H1N1. Dermed har de ældre i sin tid dannet antistoffer mod influenzaen. Dog har de ældre, der alligevel får influenzaen, en større risiko for at blive alvorligt syge. Efter at have vaccineret risikogrupperne er vaccinationsprogrammet nu nået til de ældre over 65 år. Kilder: Politiken 27. og 28.11. og 1.12. 2009, Epi-nyt uge 49 fra Statens Seruminstitut og Tv-avisen 7.12.2009.
Store forskelle i prisen på hjemmehjælp Nye tal fra Servicestyrelsen viser, at personlig pleje i weekenden, om aftenen og natten, er dyrest i fem kommuner i Region Hovedstaden. Når det gælder personlig pleje i hverdagstimerne tegner regionen sig for tre ud af de fem dyreste kommuner. Men for praktisk hjælp skal de dyreste kommuner findes uden for Region Hovedstaden. Opgørelsen viser også, at der er et flertal af private end kommunale leverandører af praktisk hjælp til ældre. Et udtræk fra Fritvalgsdatabasen viser, at der er i alt 229 private firmaer og kommunale leverandører, der tilsammen tegner sig for over 850 kontrakter. Falck er også gået ind i hjemmeplejen, idet virksomheden har købt 80 pct. af Dansk HjemmePlejeService, der servicerer 1.400 kunder især i hovedstadsområdet. Falck overvejer desuden at etablere team af hjemmeplejere med særlig indsigt i behov hos eksempelvis sklerosepatienter, demente eller mennesker, som lider af gigt. Yderligere oplysninger på Fritvalgsdatabasen.dk. Kilder: Ritzau 20.11. og Servicestyrelsen 30.11.2009.
Sygedage falder i kommunerne Tal fra Det Fælleskommunale Lønkontor viser, at kommunale medarbejdere i 2008 havde 0,2 sygedage færre end året før. I gennemsnit var de ansatte sygemeldte i 13,7 dage. Tallene viser også, at flere mandlige medarbejdere holder længere barselsorlov. Der er tale om en stigning fra 0,6 til 0,8 dag pr. ansat mellem 2007 og 2008. Kilde: Danske Kommuner, nr. 34, 2009.
Kroniske smertepatienter lades i stikken Hver femte dansker plages af daglige, kroniske smerter, der udgør den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen efter psykiske lidelser. En undersøgelse foretaget af PainSTORY viser bl.a., at 95 pct. af kroniske smertepatienter trods et års behandling fortsat har moderate til svære smerter, hver femte mister deres job pga. deres smerter, og for hver tredje patient er smerterne så belastende, at de har selvmordstanker. Smerteforskeren, professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, finder resultaterne af undersøgelsen chokerende: "Vi må erkende, at de kroniske smertepatienter svigtes. En manglende erkendelse af problemets størrelse og de socioøkonomiske følgevirkninger har bevirket, at behandlingen af kroniske smertepatienter ikke er prioriteret fra politisk side. Det kan og det skal gøres bedre i fremtiden". Han henviser bl.a. til bedre uddannelse og mere forskning, men også til en langt bedre forebyggende og opfølgende indsats over for smertepatienter. Kilde: netdoktor.dk 30.11.2009.
Ny uro om efterlønnen Mere end hver fjerde af landets lærere, sosu-assistenter og sygeplejersker var i august fyldt 55 år og ventes at gå på pension om fem-syv år, viser udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som nyhedsbrevet Momentum har fået lavet. Det har atter skabt uro om efterlønnen. Denne gang kommer den dog fra en uventet kant: Hovedorganisationen FTF. Formanden Bente Sorgenfrey siger: “Senere eller mere gradvis tilbagetrækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere den brede velfærd”. Hun tilføjer, at alle taler om reformer, når kameraerne er slukkede på Christiansborg, men næsten ingen siger det højt. “Jeg tror imidlertid, at vi bliver nødt til at tage den politiske debat om de nødvendige reformer og tage vores del af ansvaret”. Her er organisationsformanden på linje med såvel de økonomiske vismænd, Arbejdsmarkedskommissionen og partiet Det Radikale Venstre. Men de øvrige partier på Christiansborg skyder forslaget ned. Det er uddannelse og forskning, der skal hjælpe Danmarks velfærd på vej nu og ikke reformer, mener VKO. S er enig. Efterlønnen bliver af eksperter hevet op som en kanin af en sort hat, hver gang landets økonomi bliver diskuteret. Det er uopfindsomt og snæversynet, mener Venstres finansordfører Tina Nedergaard. På samme linje er LO-formanden Harald Børsting: “Det må være udtryk for, at deres (FTF’s, red.) medlemmer ikke i samme grad er udsat for nedslidning som de grupper, LO repræsenterer.” Også FOA’s formand Dennis Kristensen ønsker ro om efterlønsordningen. “Lad os få gang i de seniorordninger, som vi vedtog med overenskomsterne sidste år, hvor de ældre medarbejdere har en mulighed for at arbejde lidt mindre, så de måske bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Og lad os få gang i den fleksible efterløn, hvor folk trapper langsomt ned”, siger han. I øjeblikket er gennemsnitsalderen i den offentlige sektor fem-seks år højere ned i den private sektor, hvor den er 38 år. Det får formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Rødovre-borgmester Erik Nielsen, til at opfordre folketinget til at kigge på “hele paletten af løsninger”, også efterlønsalderen på 60 år. Kilder: Politiken 19., 20.11. og 8.12. samt Berlingske Tidende 24.11.2009.
Også bløderne bliver ældre Blødere over 45 år udgør ‘første generation’ af en helt ny population af aldrende blødere. Bedre behandlingsmuligheder og større indsigt i mestring af blødersygdom gør, at bløderne bliver ældre. For 25 år siden var den gennemsnitlige levealder for en bløder ca. 45 år, men nu nærmer den sig den forventede levealder for normalbefolkningen. Det betyder, at gruppen af blødere bliver større, idet der fødes det samme antal som før samtidig med, at den gennemsnitlige alder stiger. På baggrund af dette påbegyndte Danmarks Bløderforening i 2008 et projekt om ældre blødere herhjemme. Resultaterne viser, at trods store fysiske problemer med deres sygdom, smerter, kraftnedsættelse og bevægelsesindskrænkninger, kan hver femte bløder over 45 leve et helt normalt liv sammenlignet med jævnaldrende uden blødersygdom. Yderligere halvdelen siger, at de kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger. 68 pct. i denne aldersgruppe er endvidere i arbejde – dog har en større del af bløderne fleksjob (9 pct.) mod den øvrige befolkning (1 pct.). Set i forhold til tidligere er der flere blødere, der lever alene, flere har svært ved at skaffe hjælp og har store bekymringer om fremtiden. Med stigende alder stiger antallet af blødninger tilsvarende, og det stiller store krav til den enkelt bløders helbredsmæssige mestringsstrategi, når blødersygdom og f.eks. hepatitis, hiv, forhøjet blodtryk, udtalt slidgigt og diabetes skal håndteres på én og samme gang. Danmarks Bløderforening vil derfor bl.a. arbejde for at styrke indsatsen over for boligtilpasninger og udbrede kendskabet til de muligheder, der allerede er, for at blive på arbejdsmarkedet. Læs mere på Bløderforeningens hjemmeside.
Kombi-medicin giver øget sygdomsrisiko Når mavesårsmedicin af typen syrepumpehæmmere gives samtidig med hjertemagnyl til patienter, øges risikoen for blodpropper, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetssygehus i Skejby. Hjertemagnyl, som bruges til forebyggelse af blodpropper, øger risikoen for mavesår. Derfor behandles mange med både hjertemagnyl og mavesårsmedicin, men mavesårsmedicinen ophæver hjertemagnylens blodfortyndende effekt, hvorfor risikoen for blodpropper øges. I undersøgelsen klumpede blodpladerne sig hurtigere sammen og var væsentligt mere aktive hos de patienter, der også fik kombi-medicin, end hos patienter, som udelukkende var i behandling med hjertemagnyl. Kilde: netdoktor.dk. 25.11.2009.
De grå hår kommer fra generne I 90 pct. af tilfældene er det dine gener, der afgør, hvorvidt du bliver gråhåret eller ej. Det fremgår af den forskning, professor Kaare Christensen, Syddansk Universitet, har udført sammen med virksomheden Unilever. Han og hans kolleger har studeret hårfarven på 200 kvinder i alderen 60-80 år. Professoren understreger, at der fortsat er ca. 10 pct. af tilfældene, hvor de grå hår skyldes andre faktorer end genetiske. Mænd har ikke deltaget i undersøgelsen. Kilde: Ritzau 30.11.2009.
ATP Europas bedste ATP er kåret til Europas bedste pensionsselskab. Samlet hentede ATP syv priser, da magasinet Invest & Pension Europe (IPE) uddelte priserne i Dublin. Der blev lagt vægt på ATP’s investeringsresultat, innovation og risikostyring i et meget turbulent finansmarked. Ud over guld vandt ATP også sølv som Europas bedste offentlige pensionsselskab og prisen som Danmarks bedste pensionsselskab samt fire temapriser. Med syv priser blev ATP det mest vindende pensionsselskab nogensinde ved en IPE-Award. Kilde: Ritzau 19.11.2009.
Ældre lever længere med alkohol En britisk undersøgelse viser, at pensionister, som har et moderat alkoholforbrug, lever længere end ældre, der ikke rører spiritus overhovedet. Dr. Alan Maryon-Davies siger til The Daily Telegraph, at det ikke skader at drikke, hvis man følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for antal genstande. Kilde: Ekstra Bladet 27.11.2009.
Gå på pension og bliv rask De fleste føler sig otte-ti år yngre og får en bedre helbredstilstand, når de går på pension, viser en ny undersøgelse. Forskerne har tjekket helbredet hos ældre franskmænd syv år før og efter pensionsalderen. Kilde: Søndagsavisen 22.11.2009.
Tomme operationsstuer I de seneste tre måneder har Region Hovedstaden henvist 70 knæ- og hoftepatienter til behandling på privathospital på det offentliges regning, selv om to offentlige hospitaler i regionen har haft ledig kapacitet og tomme operationsstuer og senge. Både på Gentofte Hospital og Frederiksberg Hospital er ventetiden på operation under en uge, mens den på hospitaler i Hvidovre, Glostrup, Nordsjælland og Rigshospitalet er på flere måneder. Og det på trods af, at regionen har oprettet en central rådgivningsenhed, der skal hjælpe med at fordele patienterne og på www.venteinfo.dk kan følge med i, hvor der er ventetider. På Frederiksberg Hospital har man kapacitet til at operere 1.500 nye hofter og knæ om året. Indtil nu har lægerne opereret 1.200. Siden sommerferien har hospitalet ikke haft ventetid. På Gentofte Hospital har man i flere måneder haft tomme senge og tomme operationslejer. Her er kapaciteten kun udnyttet med ca. 70 pct. i de seneste tre måneder. Den store uudnyttede kapacitet kan betyde, at de to hospitaler bliver nødt til at skære ned. Lige nu er således et underskud på Frederiksberg Hospital på 25 mio. kr. Kilde: Politiken 7. og 8.12.2009.
Farlig langsom gang Ældre personer, som går langsomt, har ifølge franske forskere tre gange så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med dem, der går hurtigere. Undersøgelsen viser, at personer over 65 med lav ganghastighed har 44 pct. større risiko for at afgå ved døden efter fem år. Kilde: Ekstra Bladet 24.1.2009.
Bedemands-priser En bisættelse er billigst i Rødby, hvor den koster 6.800 kr., mens den er dyrest i Valby, hvor prisen er næsten dobbelt så høj – 12.500 kr., viser et pristjek foretaget af Ældre Sagen. Kilde: Dr.dk. 29.11.2009.
Diabetikere får senere demens En række undersøgelser tyder på, at ældre diabetikere udvikler demens langsommere end ikke-diabetikere. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Neurology omfattede 608 patienter i alderen 73-82 år med alzheimers, hvoraf godt 10 pct. også havde diabetes. Kilde: Diabetes 3.12.2009.
Spisevenner Mange ældre spiser ikke nok, og ofte handler det om, at de sidder i ensomhed og derfor ikke har megen appetit. Over halvdelen af ældre på plejehjem og –centre er underernærede, hvilket giver et kortere liv. Et nyt tiltag fra Ældre Sagen, hvor såkaldte spisevenner holder de ældre med selskab, skal derfor få dem til at spise mere. Kilde: DR P1 Radioavisen 24.11.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret