VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 17
21. SEPTEMBER 2010

Dette bliver de sidste Aktuelle Noter fra vor gamle adresse i Tornebuskegade. Vi håber hurtigst muligt at komme i gang igen efter flytningen 5. oktober til vor nye adresse på Professionshøjskolen Metropol.

INDHOLD:
Rettelse
Au pair-piger i ældreplejen?
Ny metode til udregning af pensionsalder
Ældre bliver sundere
Ældre lever i nuet
'Gyldne ører'
Lovløse tilstande i ældreplejen
Efterlønnere med lave sundhedsudgifter
Hurtig demens
Ikke nem for ældre
Pacemaker lægges i graven
Ældre mænd - det svage køn
Flere ældre vil miste synet
Fiskeoliens hemmelighed afsløret
Aldringen tager fart
Screening for diabetes
Sønderjyder indtager mest medicin
Tomme ældreboliger koster millioner
Danmarks ældste er død
Syv nye alkoholråd
Mænds hukommelse
Skadefulde ældre
Årets demenskoordinator 2010


 
Rettelse
I de forrige udgave af Aktuelle Noter havde vi anført en forkert mailadresse til Kristeligt Dagblad nye seniorbrevkasse. Den korrekte er: lism@k.dk

Vi beklager fejlen.

Au pair-piger i ældreplejen?

Fhv. socialminister Eva Kjer Hansen vil udvide au pair-ordningen, så også ældre danskere kan få hjælp og aflastning derhjemme. Ligesom børnefamilierne i dag selv betaler kost og logi samt 3.000 kr. i lommepenge til au pair for typisk rengøring og børnepasning, mener Eva Kjer Hansen, at de ældre selv skal punge ud for at få en hushjælp. Men ifølge Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, lægger den fhv. minister op til et opgør med en af grundpillerne i det danske velfærdssystem, hvor det offentlige tager hånd om alle ældre på lige fod, og hvor ansatte i ældreplejen er ansat på løn- og arbejdsvilkår fastlagt i kollektive overenskomster.

"Forslaget afslører, at Venstre i virkeligheden betragter au pair-pigerne som en billig arbejdskraft, de vil bruge til at privatisere dele af velfærden".

Men sådanne ordninger er ikke ukendte i udlandet. Polske og ukrainske unge kvinder arbejder i tyske hjem med at passe ældre, fordi der ikke er plejehjemspladser nok. I Spanien, Portugal, Frankrig og Italien arbejder flere millioner såkaldte domestic workers som husarbejdere/tyende i private hjem. Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Britta Thomsen, der arbejder for at forbedre arbejdsvilkår for husarbejdere, anslår, at op mod halvdelen af disse passer ældre eller handicappede. For i mange europæiske lande har det offentlige aldrig været ansvarlig for ældreplejen, men importerer hushjælpere fra bl.a. Fillipinerne, Rumænien og andre østeuropæiske lande. Hun tilføjer, at lande som Italien og Spanien i dag er helt afhængige af udenlandsk arbejdskraft både til børnepasning og ældrepleje.

Forbundssekretær i FOA frygter, at den del af befolkningen, der har råd til at betale en au pair til at løse problemet, ikke længere vil kæmpe for solidariske løsninger.

"Der er en stigende individualisering og dermed en stigende ulighed i den omsorg, som både børn og ældre vil få i samfundet", siger han.

Kilde: Information 13.9.2010.

Ny metode til udregning af pensionsalder

Forskere fra USA og Østrig mener, at vi skal vurdere alderdom ud fra en ny målestok - forholdet mellem dem, der behøver hjælp, og dem der kan yde hjælpen. Deres forskning viser, at med den nye regnemetode, sænkes hastigheden af aldring med 4/5 sammenlignet med måden - altså den kronologiske alder, som vi regner efter i dag. Den nye måde at regne på vil have politiske konsekvenser, påpeger forskerne i tidsskriftet Science.

Undersøgelsen er foretaget på International Institute for Applied Systems Analysis i Østrig, Stony Brook University i USA samt det demografiske institut i Wien. Normalt regner man den aldersrelaterede afhængighed ud fra antallet af over 65-årige i forhold til mennesker i den ‘arbejdsduelige’ alder. Gør man det, øges samfundets byrde til at yde omsorg for ældre. Men – som bl.a. Videnscenter på Ældreområdet har pointeret – er en 65-årig ikke gammel, og ældre lever længere end før. I stedet bør man ifølge forskerne se på forholdet mellem dem, der har behov for hjælp og dem, der kan give den. På den måde kan man ikke længere tale entydigt om en ældrebyrde – også selv om ældre stadig vil koste forholdsvis meget i deres sidste leveår.

Kilde: Science, vol. 329, s. 1287,10.9. 2010.

Ældre bliver sundere

Antallet af hoftebrud blandt ældre over 60 år er stik mod alle forventninger faldet med næsten 20 pct. de seneste 10 år, selvom antallet af ældre er steget kraftigt, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. Årsagen søges i, at ældres helbredstilstand generelt er forbedret. Andre erfaringer inden for bl.a. hjerteområdet, der viser et fald i store blodpropper, og ortopædkirurgien viser noget tilsvarende. Således vil – hvis udviklingen fortsætter – store set ingen mænd under 70 år dø af en blodprop i 2020.

Den nye viden fører nu til, at Finansministeriet og økonomer drastisk reducerer deres skøn over den fremtidige vækst i sundhedsudgifterne som følge af danske pensionisters "sunde aldring". Velfærdskommissionen vurderede i 2005, at det stigende antal ældre ville føre til et udgiftspres på helt op til 70-80 mia. kr. frem mod 2040. Forventningerne er nu, at væksten vil blive 15-20 pct. mindre end antaget, oplyser Nina Smith, som sad i Velfærdskommissionen.

Kilder: MetroXpress 2.9. og Berlingske Tidende 6.9.2010.

Ældre lever i nuet

Normalt forbinder man ungdommen med at leve i nuet, men i virkeligheden er det de ældre generationer, der er til stede her og nu og hverken tænker på i går eller i morgen. Ifølge ny canadisk forskning er de ældre nemlig nødt til at koncentrere alle deres mentale ressourcer om den samtale, de er i gang med. Derfor glemmer de ofte, hvem de netop har talt med. Og de glemmer, at de tidligere har fortalt de samme mennesker den samme historie, som de netop nu er i gang med at fortælle.

Undersøgelsen, der er udført af forskerne fra Baycrest Rotman Research Institute på University of Toronto, peger på, at de ældre især har en tendens til at miste stedhukommelsen på bekostning af 'kommunikationshukommelsen'. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Psychology and Ageing.

Kilder: Kristeligt Dagblad og MetroXpress 2.9.2010.

'Gyldne ører'

Man anslår, at hver anden ældre over 75 år har problemer med hørelsen, men ca. 5 pct. af alle over 50 år har det, der kaldes ‘gyldne ører’: Dvs. at de hører hele det spektrum, som er muligt at opfange med det menneskelige øre, altså mellem 20 hertz og 20.000 hertz. Det har fået et forskerteam på Rochester Universitetet i USA til at se på sammenhængen mellem hørelse hos mus og mennesker.

I en periode har de undersøgt en musetype, der med alderen gradvist mister evnen til at høre højfrekvente lyde. Men denne musetype forplanter sig ikke særligt godt, så derfor har forskningsleder Frisina og hans team krydset musene med en anden musetype, en mere viril en af slagsen, der til gengæld er kendt for at have dårlig hørelse. Til forskernes overraskelse viste det sig, at afkommet af denne krydsning ikke bare er mere forplantningsdygtige, men også har en exceptionel god hørelse selv i høj alder.

Fremover vil Frisina arbejde med at identificere de genetiske faktorer, der er ansvarlige for fænomenet ‘gyldne ører.’ En bedre forståelse for hvordan aldersrelaterede forandringer i hjernestammen og hjernebarken kan medføre tab af hørelse, kan forhåbentligt være med til at udvikle mere effektive høreapparater eller måske endda medicinsk behandling.

Kilde: Videnscenter for Døvblindeblevne, 8.9.2010.

Lovløse tilstande i ældreplejen

14 af landets 98 kommuner har udstedt besøgsrestriktioner for pårørendes besøg på plejehjem. Det er bl.a. sket i Tårnby Kommune, hvor Folketingets Ombudsmand har været inde i sagen og rettet skarp kritik af kommunen, fordi en familie aldrig blev hørt.

Formelt set har kommunerne ret til at begrænse borgernes adgang til offentlige bygninger, men Ombudsmanden opfordrer myndighederne til at tænke sig grundigt om. Socialminister Benedikte Kiær kalder det "magtmisbrug" og "magtfordrejning", hvis kommunen truer de pårørende, der klager. Hun har besluttet at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal kulegrave reglerne på området.

Kilde: Berlingske Tidende 12.9.2010.

Efterlønnere med lave sundhedsudgifter

Efterlønnere oplever ikke en forringelse af helbredet, efter de har forladt arbejdsmarkedet. Tværtimod kan livet på efterløn ligefrem have en positiv virkning på især mænds helbred. Mænd, som bruger medicin mod for eksempel gigt, oplever, at deres behov for medicin falder. Det kan skyldes, at de slipper for monotone bevægelser på jobbet, viser forsker Henrik Lindegaard Andersen i sin ph.d.-afhandling fra AKF og Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen er baseret på data fra de store årgange, der er født mellem 1936 og 1942.

I øvrigt var kun hver anden af de 60-65-årige a-kassemedlemmer på efterløn i begyndelsen af i år. Det viser nye tal fra Pensionsstyrelsen. Det er den laveste grad af udnyttelse af efterlønnen nogensinde, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Kilder: Ritzau 16.9. og pressemeddelelse fra AKF, 13.9.2010.

Hurtig demens

Et liv med læsning, kryds og tværs og anden hjernegymnastik accelererer demens hos Alzheimer-patienter, viser ny forskning. Man har fulgt 1.157 ældre gennem 12 år. Da undersøgelsen begyndte, var alle deltagere raske og blev bedt om at angive, hvor megen tid, de brugte på mentalt stimulerende aktiviteter som at lytte radio, læse, spille spil og gå på museum. Efter seks år testede forskerne deltagerne for Alzheimers, og de fandt, at 148 havde udvikletsygdommen. Herefter blev de kognitive evner målt med tre års mellemrum.

For de raske personer var konklusionen, at hjernegymnastik var en god idé. Jo mere mentalt aktive, jo mindre var tabet af kognitive evner. Men for de personer, der var blevet diagnosticeret med Alzheimers, viste det sig, at for hvert ekstra point på aktivitetsskalaen var deltagerne svækket 42 pct. mere. Jo mere mentalt aktive, jo hurtigere accelererede deres demens.

Forklaringen kan være, at hjernegymnastik øger hjernens evne til at fungere normalt i længere tid på trods af de neurologiske skader, som ophober sig i hjernen i forbindelse med demens. Når symptomerne endelig rammer de mentalt aktive mennesker, er de allerede hårdt ramt rent neurologisk, og derfor går det hurtigere ned ad bakke. Samlet set betyder det, at personer med et højt niveau af mental stimulans ser ud til at være syge i kortere tid, fordi symptomerne viser sig senere, mens sygdommen accelererer hurtigt, når den først rammer.

Kilde: Neurologi, 1.9.2010 - her citeret fra Weekendavisen 3.9.2010.

Ikke nem for ældre

Den kommende NemID til det såkaldte digitale Danmark vil vanskeliggøre tilværelsen for bl.a. ældre. Bjørn Bredal, der er lederskribent på Politiken, skriver bl.a.:

“Personligt skal jeg nok finde ud af at få det forbandede NemID til at fungere. Men jeg kender i min nærmeste omgangskreds og familie mange søde, kloge, myndige, ressourcestærke gamle mennesker, som aldrig ville kunne afkode et brev. Og alt det “nemme”, som nu bliver overført til nettet og til it-løsninger, hver gang noget bliver rationaliseret og sparet væk, det går i ekstrem grad ud over de gamle og it-løse. De bliver ensomme, utrygge og ulykkelige af det".

En ekspert i tilgængelighed på nettet har vurderet, at det nye digitale adgangskort er i strid med FN’s handicap-konvention. Det har fået Enhedslisten til at kræve, at videnskabsministeren går ind i sagen. IT- og Telestyrelsen medgiver, at en gruppe danskere stadig ikke kan anvende NemID i den nuværende form og oplyser, at processen fortsætter i forhold til at gøre NemID så tilgængelig som muligt.

Kilder: Computerworld online 15.9. og Politiken 20.9.2010.

Pacemaker lægges i graven

Gennem mange år har hjertepatienter med en bestemt rytmeforstyrrelse fået pacemakere med kun en ledning i stedet for de normale to. Det skulle skåne dem mod ubehagelige anfald af hjerteflimmer, men en stor dansk undersøgelse maner nu den antagelse i jorden.

"Det forholder sig faktisk helt omvendt, og fremover vil vi i Danmark kun tilbyde pacemakere med to ledninger", siger Jens Cosedis Nielsen, overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus.

Han har ledet et forsøg over 10 år med 1.415 danske hjertepatienter med syg-sinus-syndrom, SSS, som er, når sinusknuden – hjertets naturlige pacemaker – ikke virker. SSS-patienter udgør en tredjedel af de i alt 3.000 danskere, som hvert år får deres første pacemaker. I alt har 20.000 danskere en pacemaker. Undersøgelsen, hvor patienterne blev fordelt ved lodtrækning, viste, at over en femårig periode er risikoen for arterieflimmer 27 pct. højere ved etkammerpacemakeren. Der er dog ikke påvist nogen forskel på dødeligheden eller forekomst af hjertesvigt mellem de to typer pacemakere. Derfor understreger Cosedis Nielsen, at der absolut ingen grund er til panik.

Og mere om hjerter: Høj puls og dårligt hjerte er en dårlig cocktail, viser resultaterne af det internationale SHIFT-studie. Således kan patienter med hjertesvigt nedsætte risikoen for at dø med 26 pct., hvis de får en lavere puls. 100.000 danskere lider i dag af hjertesvigt.

Kilde: Berlingske Tidende 30.8 og 11.9.2010.

Ældre mænd - det svage køn

Mænd har ligesom kvinder en overgangsalder. Men for mænd betyder overgangsalderen, at de går fra at være det stærke til det svage køn, fremgår det af en stor dansk undersøgelse, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift Gender Medicine.

For undersøgelsen har stået overlæge, dr.med. Tom Skyhøj, Frederiksberg Hospitals apopleksiafsnit, og ph.d. Klaus Kaae Andersen, Danmarks Tekniske Universitet. Sammen har de undersøgt overlevelse efter hjerneblodpropper og hjerneblødninger hos godt 40.000 danske mænd og kvinder. Undersøgelsen afslørede, at før 50 års-alderen var mænd bedre til at overleve end kvinder. Men herefter er kvinderne overlegne, da de lever længere efter at være ramt af de to sygdomme. Undersøgelsen kan ikke sige noget om årsagen til mænds biologiske nedtur, men forskerne mistænker dog det gradvise fald i niveauet af det mandlige kønshormon testosteron for at spille en rolle.

Noget tilsvarende går igen, når man ser på post traumatisk stress syndrom (PTSD), hvor midaldrende mænd er mest sårbare. Undersøgelsen, er foretaget af professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet sammen med psykolog Daniel N. Ditlevsen fra Odense Universitetshospital. Den og omfatter data fra 6.538 mennesker og viser, at PTSD er lavest hos kvinder og mænd i årene efter, de er rundet 70 år. Samlet havde mere end hver femte af de 13-80-årige, som undersøgelsen omfatter, PTSD.

PTSD rammer en del mennesker, som har oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed som overfald, bilulykker, livstruende sygdom og naturkatastrofer. De mest almindelige symptomer på PTSD er flashbacks og mareridt, angst ved situationer, der minder om traumet, forsøg på at undgå alt, der minder om traumet, søvnbesvær, irritation og vredesudbrud, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer, tilbøjelighed til pludselig at fare sammen, mistroiskhed og forstærket vagtsomhed.

Kilder: Politiken 3.9. og NYVIDEN, tidsskrift fra Syddansk Universitet, september 2010.

Flere ældre vil miste synet

En tredjedel af os kan regne med at runde de 75 år med kraftigt nedsat syn, hvis der ikke sker afgørende gennembrud i forebyggelsen og behandlingen af øjensygdommen AMD. AMD kaldes også alderspletter på nethinden. På få måneder kan sygdommen slukke for det skarpe syn, så man hverken kan køre bil, se tv, læse eller se folk i øjnene.

Man kender ikke årsagen til, at nogle ældre får pletter på nethinden, mens andre slipper, og behandling ikke virker på alle. Det tabte syn kan ikke genvindes. Dansk forskning tyder på, at nethindepletter kunne være en immunsygdom som leddegigt. Det forskes der i på bl.a. Roskilde Sygehus. Den bedste behandling i dag mod fremskreden AMD består i at sprøjte et stof direkte ind i øjenæblet. Men man ved ikke, hvorfor et stort mindretal på 20-25 pct. ikke hjælpes af den behandling. Hvis AMD skyldes en betændelsestilstand, kunne antiinflammatoriske midler – som gigtpiller – måske virke som kur eller forebyggelse. Det er dog endnu ikke afprøvet.

AMD, Aldersrelateret Makula Degeneration, kaldes sådan efter den gule plet, makula lutea, midt på nethinden, som har den største koncentration af synsceller og er sæde for vort skarpe og fokuserede centralsyn. AMD deles op i 'våd' og 'tør' – hvor flest lider af sidstnævnte. Her sker en langsom dannelse af druser eller pletter på nethinden, som man tidligere kaldte forkalkning. Ved 'våd' AMD sker der en pludselig tilvækst af nye blodkar i makula, som i løbet af få uger kan ødelægge centralsynet. Den 'tørre' form anses normalt for forstadie til den 'våde', men ikke alle med ‘tør’ AMD udvikler den 'våde'.

Kosttilskud med A-, C- og E-vitaminer samt zink kan hæmme udviklingen af den 'tørre' AMD. Symptomerne opleves som uskarpe pletter i synsfeltet, når man læser eller ser tv. Linjer forvrænges, så vinduessprosser bugter sig, og mønter ikke ser cirkelrunde ud. Sygdommen rammer altid begge øjne, men i reglen først og mest på det ene. Selvundersøgelser for AMD går ud på at dække det ene øje til og vurdere synet på hvert øje for sig. AMD går i lidt højere grad ud over nærsynede. Rygere har både større risiko for at få AMD, og når de har fået den, dårligere udsigter til at bevare synet. Diabetes og dårligt hjerte giver også øget risiko for AMD.

Kilde: Berlingske Tidende 30.8.2010.

Fiskeoliens hemmelighed afsløret

Omega 3-fedtsyrer fra fiskeolie dæmper betændelsestilstande hos mus, har forskere fra California-universitetet nu fundet ud af. Det kan være et stort skridt i retning af at forstå, hvorfor fiskeolie virker på alt lige fra gigt til hjerte-kar-sygdomme.

Kilde: Kristeligt Dagblad 7.9.2010.

Aldringen tager fart

Ifølge regeringens nyeste tal i Økonomisk Redegørelse vil antallet af folkepensionister stige med 34.000 næste år – det er den største årlige stigning i fem år. Dermed vil 925.000 danskere være folkepensionister. Stigningen i folkepensionister er ifølge regeringens tal den største blandt modtagere af offentlig forsørgelse. Den næststørste gruppe er førtidspensionisterne, der næste år vil udgøre 245.000, efterfulgt af efterlønnere, der vil udgøre 118.000 i 2011.

Udgifterne til overførselsindkomster vil stige med 10,2 mia. kr. til 314,5 mia. kr. Trækkes de unge under uddannelse og på SU fra, er 1.636.000 danskere på overførselsindkomst.

Kilde: Ritzau 5.9.2010.

Screening for diabetes

Regionernes formand, Bent Hansen, oplyser, at regionerne fra foråret påbegynder screening for type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen. Det skyldes, at antallet af nye patienter er på vej til at blive en af sundhedsvæsnets største økonomiske trusler.

Diabetesforeningen har længe presset på for at få en større udbredelse af forebyggende undersøgelser, da sygdommen hurtigt breder sig i befolkningen. Foreningen skønner, at 230.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes, og yderligere 750.000 har forstadier til sygdommen. I forvejen har 230.000 danskere allerede diagnosen.

Kilde: Dagens Medicin 17.9.2010.

Sønderjyder indtager mest medicin

Syddanskerne bruger mest medicin mod tre store folkesygdomme: Hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, angst og depressioner, viser en ny undersøgelse, Kaas og Mulvad har lavet for Nyhedsbrevet 3F. Sønderborg ligger med det højeste forbrug, men også omkringliggende kommuner som Aabenraa, Tønder og Haderslev ligger i den ende af skalaen, hvor man bruger mest medicin. I Syddanmark ligger nogle af de kommuner, der har det dårligste uddannelsesniveau ifølge undersøgelsen.

Kilde: Ritzau 31.8.2010.

Tomme ældreboliger koster millioner

Det koster skatteyderne i Københavns Kommune et tocifret millionbeløb om året i såkaldt tomgangsleje til de almennyttige boligselskaber, at flere hundrede ældreboliger står tomme. Årsagen er, at antallet af ældre i København er faldet kraftigt samt en vigende interesse for boliger blandt de ældre.

For tiden er 275 ældreboliger tomme, og antallet har været stigende, hvilket har ført til en udgift på 20 mio. kr. til tomgangsleje – en udgift der forventes at stige til helt op til 90 mio. kr. i 2015, hvis der ikke gøres noget, lyder fremskrivningen, der er forelagt kommunens sundheds- og omsorgsudvalg. Af de 275 tomme boliger har 220 ikke haft lejere i mere end tre måneder. Fremskrives udviklingen, vil op mod 1.200-1.300 stå ledige i 2015, hvis der ikke gribes ind.

Kilde: Berlingske Tidende 29.8.2010.

Danmarks ældste er død

Landets ældste, Karin Elly Hansen, Gentofte, er død 109 år og fire måneder gammel. Hun betragtede sin høje alder som en tilfældighed – noget som kom gradvist. Og hun havde ét godt råd: "Sov på det, så er verden lettere at se igennem, og livet er lettere at komme igennem. Og igennem skal vi jo".

1. januar i år var 889 danskere 100 år eller mere. Det er dog yderst sjældent at nærme sig de 110 år.

Kilder: Ritzau 2.9. og Politiken 3.9.2010.

Syv nye alkoholråd

Hvis man ønsker at mindske risikoen for alkoholrelaterede sygdomme, er de gamle genstandsregler om henholdsvis 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen ikke længere tilstrækkelige. Sundhedsstyrelsen har nu nedsat antallet til henholdsvis 7 genstande for kvinder og 14 for mænd.

I en anden præcisering hedder det, at man ikke bør drikke alkohol for sundhedens skyld, heller ikke det ene glas vin, som man før har anbefalet, og at ældre bør være forsigtige med alkohol.

Kilde: Politiken 1.9.2010.

Mænds hukommelse

Hvis mænd ofte skændes med deres kone om, hvem der sagde hvad, kan man roligt gå ud fra, at konen har ret. Det er i hvert fald konsekvensen af nye amerikanske forskningsresultater. Ifølge dem husker mænd i gennemsnit halvanden gang dårligere end kvinder. Ældre mænd rammes nemlig oftere af en såkaldt let kognitiv svækkelse (MCI) - en lidelse, hvor folk har problemer med hukommelsen.

Kilde: Presseklip fra Ældre Sagen 13.9.2010.

Skadefulde ældre

Forskere har nu dokumenteret, at ældre mennesker nyder at læse om unge, som må bide i livets hårde æble. For folk, som er er lidt oppe i årene, føler deres eget selvværd stige, når unge kvajer sig eller løber ind i problemer.

Silvia Knobloch-Westerwick fra Ohio State Universitetet har sammen med Matthias Hastall fra Zeppelin Universitetet i Friedrichshafen ladet 300 tyskere læse artikler på et falsk nyhedssite. Forsøgspersonerne var enten mellem 18 og 30 år eller mellem 55 og 60 år. Undersøgelsen viser, at de unge foretrækker at læse positive historier om hinanden.

Kilde: Politiken 6.9.2010.

Årets demenskoordinator 2010

Karen Tannebæk er blevet kåret som Årets Demenskoordinator 2010 for sit mangeårige arbejde som demenskoordinator i Balle Kommune. Prisen, der blev givet for ottende gang, blev uddelt ved DemsensKoordinatorerne i Danmarks årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

Kilde: Pressemeddelelse 9.9.2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden