Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Debatmøde om ældre og seksualitet
Debatmøde om ældre og seksualitet Videnscenter på Ældreområdet arrangerer et debatmøde om ældre og seksualitet den 2. december kl. 14-16 i Nationalmuseets festsal. Der vil være oplæg fra et panel bestående af lederen af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, overlæge Ellids Kristensen, af ledende psykolog på Psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, cand.psych. Bo Møhl og af psykoterapeut, sexolog og forfatter Maria Marcus. Der er gratis adgang til mødet, hvor der også uddeles et gratis temanummer af videnscenterets blad, Alderens nye sider, om ældre og seksualitet. Tilmelding skal ske ved at sende en mail til mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer. Eller ring til os på 3940 1010 mellem kl. 9.30 og 15. Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet.
Finansloven – kort 1. juli 2010 indføres et prisloft på 45 kr. pr. dag for en hovedret til ældre i eget hjem, som er visiteret til madservice. Samlet udgift 25 mio. kr. Til løft af servicen til ældre i kommunerne afsættes 300 mio. kr. Midlerne til bedre ældrepleje fordeles til kommunerne på baggrund af en demografisk nøgle. Formuegrænsen for modtagelse af ældrechecken (den supplerende pensionsydelse) og helbredstillæg forhøjes 1. januar 2010 til 74.100 kr. Det svarer til en stigning på 10.000 kr. i forhold til den gældende formuegrænse. Ældrechecken udgør næste år højest 10.700 kr., hvor der vil være 225.000 modtagere – eller en forøgelse med 13.000 folkepensionister. Forhøjelse af formuegrænsen for helbredstillæg medfører godt 14.000 nye modtagere. Merudgiften vil udgøre 165 mio. kr. På Dansk Folkepartis foranledning nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde en national handlingsplan om demens, der skal ligge klar næste efterår. Arbejdsgruppen skal bl.a. skabe overblik over, hvem der gør hvad på demensområdet herhjemme og indsamle udenlandske erfaringer med sådanne handlingsplaner. Fra 1. juli 2010 bliver det muligt for borgerne mod merbetaling at vælge et dyrere hjælpemiddel og dyrere håndværkere eller materialer til boligindretning. De 38,8 mio. kr., det vil koste, tages af kvalitetspuljen. Når det drejer sig om handicapbiler, bliver der en del lettelser. Kriterierne for støtte præciseres i lovgivningen. Det skal være muligt at genbevilge støtte til en bil alene ved en tro- og love-erklæring. Borgeren skal have mulighed for selv at foretage valg og afprøvning. Der kan foretages merindkøb til bilen. Kommunerne skal have mulighed for at eftergive restgæld i bilen for borgere, som får frakendt støtten som følge af ændringer i funktionsnedsættelse m.v. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i de næste to år til en forsøgsordning med delebiler for borgere med handicap. Det skal præciseres, at bevilling af reparation af den særlige indretning i handicapbiler kan ske uden unødig lang sagsbehandling. Der etableres et videnscenter for velfærdsledelse, der skal styrke den praksisnære offentlige ledelse inden for velfærdsområderne via indsamling og formidling af viden, konkrete projekter og dokumentation af effekterne af god offentlig ledelsespraksis i f. eks ældreplejen. Regeringen og Dansk Folkeparti har hertil afsat 20 mio. kr. i de næste tre år. Folkepensionister og førtidspensionister skal nu melde sig til kommunen, hvis de agter at opholde sig mere end to måneder uden for EU. Under Sundhedsstyrelsen nedsættes en styregruppe med repræsentanter for relevante myndigheder mv., der har til formål at afdække ‘best practice’ samt udforme retningslinjer og standarder for at øge kvaliteten for medicinske patienter. Styregruppen har endvidere til formål at belyse, hvordan der kan foretages reduktioner i antallet af genindlæggelser for ældre medicinske patienter og sammenhæng i behandlingsforløbet på tværs af kommuner og regioner. Dermed kan der skabes bedre kvalitet i behandlingen for ældre medicinske patienter og frigøres kapacitet på de medicinske afdelinger. Indsatsen for ældre medicinske patienter er endvidere et tema, når der i foråret 2010 skal indgås nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Der indføres et nyt, mere enkelt og smidigt patientklagesystem i form af en patientombudsmandsinstitution. Kilde: Finanslovsaftalen 12.11.2009.
Regelsanering Efter først at have været forbeholden endte Dansk Folkeparti med at støtte regeringen i at afskaffe en bunke regler og tilsyn i den offentlige sektor. Men ude i kommunerne er der ikke megen tillid til, at det vil gøre livet lettere for de kommunalt ansatte, når det drejer sig om papirarbejde. I hvert fald ikke hvis man spørger landets kommunaldirektører: Af 59, som har svaret, regner hver tredje – 37 pct. – med mere bureaukrati fremover, mens kun 14 pct. venter en forbedring med mindre bureaukrati og papirarbejde. Næsten halvdelen af kommunaldirektørerne venter nogenlunde uændret papirarbejde. Det sker på baggrund af, at næsten alle – 93 pct. – af kommunaldirektørerne mener, at bureaukratiet er forværret de seneste år. Kilde: Ritzau 4. og 5.11.2009.
Papir, papir, papir Og at bureaukratiet har betydning, fremgår også af, at knap hver anden kommunal, leder, som arbejder med børn og ældre, har så meget stress i hverdagen, at de selv er bekymrede for deres helbred. Der peges på én hovedårsag: De mange kontroller, målinger og evalueringer, som de skal udføre for de forskellige myndigheder. Samtidig gør papirvældet, at den offentlige service er blevet forringet i de seneste fire år, mener hver anden af cheferne, viser en ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse og Politiken. Hver anden af cheferne er så tyngede af bureaukrati, at det går ud over arbejdsglæden, siger de. Tre ud af fire mener, at papirvældet stjæler tid, som skulle være brugt på borgernes velfærd. Mere end hver anden fastslår, at kvaliteten af den offentlige service på deres område direkte er faldet i de seneste fire år. Næsten lige så mange forudser, at kvaliteten af de offentlige ydelser vil blive dårligere i de kommende år. Fire ud af ti mener, at op mod halvdelen af papir- og computerbøvlet kunne undværes. Medarbejderne lider også under papirvældet. Sygeplejersker, socialrådgivere m.fl. bruger 60 mio. arbejdstimer om året eller 36.000 fuldtidsstillinger på at udfylde blanketter, skemaer og indtaste oplysninger på hjemmesider. Det svarer til 13 mia. lønkroner, fremgår det af en analyse foretaget af hovedorganisationen FTF på baggrund af interview med 1.600 medlemmer. Kilde: Politiken 14. og 18.11.2009.
Rør ikke folkepensionen! Fingrene væk fra folkepensionen, og lad den ikke være afhængig af, hvor store formuer vi har fået lagt på kistebunden, den dag vi går på pension. Sådan lyder budskabet fra et flertal af danskerne i en stor undersøgelse om folkepensionens fremtid. Ifølge undersøgelsen, der er foretaget for PFA Pension af instituttet Capacent Epinion, tror 55 pct. af de adspurgte fuldt og helt på, at også de vil få glæde af folkepension. Tiltroen er langt større blandt mænd end kvinder: 65 pct. mod 42 pct. Og tiltroen stiger med alderen. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 17.11.2009.
Kommissionernes nyttige idioter Velfærdskommissionen fungerede ikke som sandhedskommission, den fungerende som politisk redskab. “Faglighed som legitimation. Legitimation som politisk redskab. Kommissionsarbejde er ikke for sarte sjæle”, konkluderer professor Jørn Henrik Petersen i antologien ‘De store kommissioner’. Der blev skabt tillid til kommissionen, som om den var hævet over intriger og interesser, mens politikerne bliver set som produkter af magtkampe og interesser. Derfor var det muligt for regeringen Fogh både at male fanden på væggen og tilbyde sig selv som frelser. Og på den måde kunne regeringen Fogh gennemføre velfærdsreformer, som nogle fandt for vidtgående og andre fandt for uambitiøse, men de fleste kunne leve med. Eller sagt på en anden måde: Kommissionen skulle levere de problemer, som regeringens forslag skulle ses som løsning på. Der var således tale om en ‘modning’ af behovet for en reform, som ingen havde efterlyst. Det fremgår også af bogen, at det ikke er faglige færdigheder, som afgør, hvem der kommer til at sidde i kommissionerne. Af dem man vælger som medlemmer, ved man nogenlunde, hvad man får. Og temmelig ofte handler kommissionsarbejde ikke om at formulere løsninger, men om at skabe bevidsthed om bestemte problemer. Dertil kommer, at løsningerne i processen var defineret, inden problemerne var diagnosticerede. Indholdsmæssigt er der intet i betænkningen, der taler for en reform med det indhold, der blev slutresultatet”, siger professor i statskundskab på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen, der en af de tre uafhængige eksperter i Strukturkommissionen. Eksperterne ved, hvad politikerne vil have, så Strukturkommissionen betonede eksempelvis stordriftsbesparelser på 1,5 mia. kr., mens stordriftsulemper i geografisk spredte kommuner blev grundigt gemt væk. Denne kommission var præget af stærke interessekampe, hvor specielt embedsmændene fra ministerierne kom til at have stor indflydelse. Det viste sig bl.a. ved, at de tre eksperters forslag om at fremlægge en betænkning med politiske anbefalinger på 50-100 sider blev skrottet til fordel for en betænkning på 1.562 sider uden anbefalinger, men med en lang række muligheder som politikerne frit kunne vælge ud fra. På den måde kom kommissionen til at fungere som en rambuk for de reformer af det kommunale system, som VKO alligevel ønskede sig. Efterfølgende har det da også vist sig, at stordriftsfordelene efter kommunalreformen er stærkt begrænsede. “Man plukkede nogle ting fra en række undersøgelser, når det passede ind i flertallets kram. Havde man taget noget andet fra de samme undersøgelser, havde det vist det modsatte. Det handlede grundlæggende om at vise, at der var god økonomi i at lave en reform”, siger Poul Erik Mouritzen. Derfor kan selv de klogeste og mest uafhængige eksperter ifølge bogen “trods deres overlegne indsigt og særlige sagkundskab samtidig fungere som regeringens nyttige idioter”. Kilde: Information 7. og 9.11.2009.
Særskat udskudt Først fra og med 2011 indfører regeringen en særlig skat på 7,5 pct. af store pensioner, som når op over grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Det var ellers tidligere varslet, at en sådan udligningsskat på 7,5 pct. skulle indføres fra og med 2010 i forbindelse med, at den nye skattereform træder i kraft fra nytår. Men udligningsskatten optræder ikke på de forskudsopgørelser for 2010, der netop er sendt ud. Kilde: Berlingske Tidende 17.11.2009.
Ældre mangler sygehuse som sidste station Når de mange lokale sygehuse forsvinder fra Danmarkskortet, opstår der et tomrum for ældre, der lider af en uhelbredelig sygdom eller er så svækkede, at de f.eks. ikke kan klare en hjerteoperation og derfor har brug for trygge rammer, der er tæt på de pårørende, og hvor de kan ånde ud i fred. Alene fra 2007 til 2020 reduceres antallet af sygehuse fra 80 til 58 i forbindelse med sygehusreformen, som de fem nydannede regioner vedtog i 2007. Og flere skal muligvis lukkes som følge af bygningen af de såkaldte supersygehuse, hvor specialerne skal samles fra 2020. De ældre bliver på sin vis tabere i dette store Danmarksspil, påpeger Alice Wulff, formand for landsforeningen for Pårørendegruppen for Svage Ældre. I stedet dør de fleste hjemme, forstået som både privatbolig og plejehjem. Ganske få dør på hospicer. I hvert fald hjemsendes de ældre fra sygehusene. Kilde: Kristeligt Dagblad 5.11.2009.
Syv gange flere ikke-vestlige pensionister I år 2050 vil ikke-vestlige indvandrere udgøre knap 7 pct. af alle landets pensionister. Det svarer til mere end 100.000 personer eller syv gange så mange som i dag. Aktuelt udgør gruppen med knap 14.000 personer en meget lille andel af landets ca. 875.000 folkepensionister, eller ca. 1,5 pct. De mange nye ikke-vestlige indvandrere blandt landets fremtidige pensionister vil i langt højere grad end jævnaldrende af dansk oprindelige være berettigede til indkomstafhængige ydelser såsom ældrecheck, pensionstillæg, boligydelse, helbredstillæg og personlige tillæg, og de sparer langt mindre op til pensionen end befolkningen generelt. I 2006 sparede 40 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-59 år slet ikke op, når man ser bort fra den lovpligtige ATP-indbetaling. Det samme gjaldt kun 24 pct. af danskerne. Og blandt de, der sparede op, lagde indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit 24.000 kr. til side i årets løb, mens danskernes opsparing i samme periode var å 43.000 kr. Kilde: ATP’s nyhedsbrev faktum nr. 73, oktober 2009.
Forebyggelse kan skade patienter De er mange negative eller ligefrem skadelige virkninger af forebyggelsen – som at få tjekket blodtrykket eller kolesteroltallet eller undersøgelse af sygdomme, som den raske borger muligvis kan risikere at få i fremtiden. Og det skal der mere fokus på, mener en række praktiserende læger i en ny bog, hvor de stiller spørgsmålet: ‘Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?’, og hertil svarer de med et rungende ja. En af bogens forfattere, John Brodersen, der er postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, giver som et eksempel hormonbehandling i overgangsalderen. Dem fik over 90.000 kvinder. “Man medicinerede en naturlig overgangsfase hos raske, og nok havde de ubehagelige symptomer, men det viste sig, at behandlingen gav en øget risiko for bl.a. brystkræft. Der skulle vi som lægevidenskab ikke have anbefalet en behandling af raske på et så dårligt grundlag”. Et andet eksempel er screening for brystkræft, der blev indført i 1980’erne. Men først 10 år senere har forskning vist de negative konsekvenser – nemlig at når ét dødsfald af brystkræft forebygges, får 200 kvinder en besked om at de har kræft, selv om det viser sig at være falsk alarm og bliver derfor unødigt sygeliggjorte. De praktiserende læger er ikke modstandere af forebyggelse, men de tegner i bogen et billede, hvor det medicinske fylder mere og mere. Hvor alle skal have tjekket deres kolesteroltal, selv om det kun er relevant for særlige målgrupper, og hvor mænd bliver undersøgt for prostatakræft, selv om der ikke er beviser for, at systematiske undersøgelser redder liv. Kilde: Politiken 9.11.2009.
To dages oplæring i at passe ældre Antallet af ufaglærte i ældreplejen er siden 2006 steget fra godt 20.000 til 24.000 ansatte, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Samtidig er der stor forskel på den tid, kommunerne anvender til at oplære de ufaglærte, inden de sendes ud til de ældre. I nogle kommuner blive man oplært på kun to dage, mens man andre steder indgår i et 14 dages langt introduktionsforløb, før man skal ud og stå for medicinering, skift af stomipose, løfteteknikker og tavshedspligt samt tage vare på demente, psykisk syge og mennesker i sorg efter at have mistet en ægtefælle. På den baggrund kræver fagforbundet FOA som minimum 14 dages oplæring, og det støtter Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen. Men det er der ikke enighed om på Christiansborg. Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen vil ikke være med til at fastsætte en bestemt grænse, og heri er formanden for socialudvalget i KL, Tove Larsen, enig, idet hun har det skidt med alle de krav, der opstilles, og hun så hellere nogle vejledende retningslinjer. En rundspørge foretaget af DR Nyheder viser, at mere end hver tredje kommune de senere år har skåret ned på rengøringshjælpen til svækkede ældre eller har gjort det sværere overhovedet at få bevilget hjælp. Københavns Kommune har afsat en pulje på 10 mio. kr. til forbedring af indsatsen for de svageste ældre. Det skal bl.a. ske ved at reducere det store antal forskellige kommunale medarbejdere, der kommer i de ældres hjem. Konkret skal der etableres en særlig ydelse for ensomme ældre, som skal kunne få besøg af hjemmehjælpere, som har god tid til at sludre og få en kop kaffe. Desuden skal der sættes ind mod det store sygefravær blandt de ansatte i hjemmeplejen. En opgørelse fra kommunen viser, at 22 pct. af de ældre får besøg af mellem 10 og 19 forskellige medarbejdere inden for en fire-ugers periode, mens 13 pct. får besøg af mere end 20 forskellige medarbejdere. De ansattes sygefravær var i fjor i gennemsnit på 25 dage, svarende til, at hver medarbejder er fraværende hver ottende arbejdsdag pga. sygdom. Hver fjerde medarbejder i den københavnske hjemmepleje siger op i løbet af et år med mange vakancer til følge. Derfor vil kommunen sætte fokus på at give nyansatte en bedre introduktion, en bedre planlægning samt etablering af mindre selvstyrende teams. Kilder: Berlingske Tidende 1.11., DR P1 Radioavisen 2.11. og Politiken 7.11.2009.
Efterlønnen mindre attraktiv Efterlønsordningen er blevet mindre attraktiv, og færre vil benytte sig af den i fremtiden, konkluderer SFI i en undersøgelse for Arbejdsmarkedskommissionen. Der er bl.a. færre 40-årige, som har tilmeldt sig ordningen. Men reformen påvirker ikke antallet af 60-årige, som går på efterløn. Til gengæld er der færre 61-årige, som vælger efterlønnen. De venter i stedet, til de bliver 62 år eller senere, så de ikke modregnes i deres pension. Rapporten kan ikke finde nogen effekt af den skattefrie præmie for at udskyde tidspunktet for at gå på efterløn eller helt at undlade at bruge ordningen. Rapporten ser også på effekten af, at stadig flere selv sparer op til pensionen. For nok får modregningen af vore egne pensionsopsparinger færre danskere til at vælge efterlønnen. Men samtidig kan det også betyde, at store pensionsformuer kan gøre modregningen i efterløn ubetydelig for den enkeltes økonomi, så man alligevel vælger at gå på efterløn. Indkomsten fra en stor pension kan altså overskygge effekten af modregningen i efterlønnen og stadig gøre det attraktivt at gå på efterløn som 60-årig. Og eftersom pensionsformuerne er stigende, kan tendensen blive stærkere med årene. Det vil med andre ord sige, at for dem, der mister færrest penge, har reformen øget sandsynligheden for, at de går på efterløn. Ligesom det blandt dem, der mister flest penge, vil være færre, der går på efterløn. Andre faktorer, der spiller ind på tibagetrækningsmønsteret, er f.eks. helbred, arbejdsmæssige forhold, adgang til andre ressourcer, ægtefællens alder og indkomst, familieforhold m.v. Men danskerne synes generelt at have smag for tidlig tilbagetrækning. Rapporten peger derfor i lighed med tidligere analyser på, at efterlønsordningen for længst er gået fra at være en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning til at være et alment velfærdsgode. Kilde: SFI’s nyhedsbrev Socialforskning, nr. 3, oktober 2009.
Teknologi i hjemmeplejen Københavns Kommune har indviet et forskningscenter i fremtidens ældrepleje – Rum for Innovation hedder det og er bygget ved landets største plejehjem, Sølund ved Søerne i København. Her samarbejder kommunen med en række firmaer om teknologiske løsninger som bl.a. tovejskommunikation til ældre via tv. Besparelser på over 300 mio. kr. kan ske i ældreplejen, hvis kommunerne erstatter varme hænder med ansigter på en tv-skærm, fremgår det af en ny rapport fra Teknologisk Institut. På den måde vil mange typer rutineprægede kontrolbesøg kunne droppes, og sygefraværet blandt personalet kunne skrues ned med 20 pct. I Blekinge i Sverige har man haft Søster Gudrun-projektet kørende i et par år. Også her anvender man interaktivt tv, hvor ældre får installeret et kamera, et par digitale bokse og et headset og så via en almindelige fjernbetjening selv kan styre forbindelsen til ældreplejen. Herhjemme vil mere brede løsninger dog forudsætte flere og bedre højhastighedsforbindelser, idet kun lidt over 10 pct. af befolkningen i dag har en forbindelse, som er god nok til at få digital ældrepleje ind på tv’et i en ordentlig kvalitet. Men står det til fagforbundet FOA indføres elektronisk hjemmepleje ikke i Danmark. “Det er et fuldstændigt absurd og useriøst forslag. Der er vel ingen i det her land, på nær et par få på Teknologisk Institut, der kan forestille sig, at en tv-skærm kan erstatte et menneske”, siger sektorformand Karen Stæhr. Og hun fortsætter: “At give tryghed handler jo ikke kun om at være et ansigt på en skærm, men også om at man kan tage den ældres hånd og vise nærvær”. KL’s formand Erik Fabrin mener, at teknologien kan være et alternativ til, at der slet ikke kommer nogen hos de ældre. Hans egen kommune, Rudersdal, vil søge penge fra Finansministeriets milliardpulje til fremme af anvendt teknologi, og kommunen planlægger at gå sammen med nabokommunerne Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk for at få stordriftsfordele. Kilder: Politiken 5.11. og Ritzau 6.11.2009.
Regeringens investeringsplan spillet fallit VK-regeringens beslutning i foråret om at øge de offentlige investeringer med 15 pct., svarende til ca. 5 mia. kr., i indeværende år, ser ud til at falde til jorden med et brag. Ifølge planen skulle kommunerne fremrykke investeringer i renovering af veje og kloakker samt forbedringer af bygninger som skoler samt børne- og ældreinstitutioner. Men der skete samtidig ingen forbedring af kommunernes adgang til penge, og derfor er man i dag langt fra at udmønte målet om at få yderligere 5 mia. kr. ud i samfundet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Denne mislykkede indsats kan ifølge rådet koste op mod 3.000 arbejdspladser, idet investeringerne i den første del af året kun er øget med ca. 1 mia. kr. Også i Dansk Byggeri vurderer administrerende direktør Lars Storr-Hansen, at man højst når 30-40 pct. af målet. KL bekræfter, at mange kommuner holder igen med at skrue deres anlægsinvesteringer op. På den baggrund foreslår AE-rådet, at regeringen akut ændrer kommunernes muligheder for at få adgang til de nødvendige midler. Kilde: Information 12.11.2009.
Millionerstatning til syge danskere “Du er for rask til førtidspension, men for syg til fleksjob”. Den besked får hundreder af meget syge danskere hvert år af deres kommune. De er dermed henvist til at leve af kontanthjælp, friværdien i huset eller ingenting. Men det er at snyde de syge for penge, fremgår det af en ny epokegørende dom i Helsingør Byret. Her fik en kvinde 485.000 kr. i erstatning, fordi Helsingør Kommune hverken har givet hende fleksjob eller førtidspension. Kommunen har valgt ikke at anke sagen. Kilde: Avisen.dk 3.11.2009.
Private sygehuse fik overpris De private hospitaler herhjemme har de seneste to år fået 137 mio. skattekroner i overbetaling for at behandle patienter, der stod på venteliste hos offentlige sygehuse, fremgår det af et notat fra Danske Regioner. Sidste sommer rettede Rigsrevisionen en voldsom kritik mod regeringen og især mod Lars Løkke Rasmussen for ikke at have sikret sig, at ydelsernes størrelse tog hensyn til økonomien. Nu har regionerne foretaget en sammenligning med, hvad behandlingerne ville have kostet, hvis de var blevet udført på offentlige sygehuse. Og i 2007 og 2008 har regionerne betalt de private sygehuse et trecifret millionbeløb i højere betaling for at operere patienter end de takster, der gælder i det offentlige. Hidtil er man gået ud fra, at de private sygehuse fik en takst på i gennemsnit 95 pct. af prisen i det offentlige. Men i 2007 fik de udbetalt et beløb, der i gennemsnit svarer til 110 pct. af taksterne i det offentlige. I 2008 var det 105 pct. Forklaringen er, at de private sygehuse generelt har klumpet sig om de behandlinger, der har en høj takst og dermed et højt afkast, fremgår det af notatet. En af årsagerne er de mange fedmeoperationer. En anden er, at privathospitalerne får refunderet de udgifter, de har til implantater, der f.eks. indopereres i ryg og hofte. Der er således eksempler på implantater, der koster 80.000 kr. stykket. Privathospitalernes brancheforening afviser tallene. Eksempelvis er den offentlige takst hvad angår fedmeoperationer sat så lavt, at end ikke de offentlige sygehuse har kunnet lave operationer til den pris, men automatisk har henvist patienter til de private hospitaler. Kilde: Politiken 4.11.2009.
Elektroniske patientjournaler ændrer arbejdsgange Elektroniske patientjournaler medfører ikke blot en teknologisk udvikling, men påvirker også arbejdsfordelingen og forholdet mellem medarbejderne på en afdeling. Det fremgår af ph.d.-afhandlingen ‘Forhandlinger om patienten – den elektroniske patientjournal som kommunikationsmedie’, som Anna-Britt Krog netop har forsvaret på Syddansk Universitet. I 10 måneder var hun på feltarbejde på tre afdelinger af Odense Universitetshospital. Med den elektroniske patientjournal samles alle notater nu i en fælles journal for alle faggrupper, hvilket har betydning for deres måde at kommunikere på: Flere læger kan nu læse med i sygeplejerskernes notater, hvilket giver dem en bedre basis for behandlingen, mens sygeplejerskerne ikke behøver at bruge tid på at skrive af fra lægernes journal. Det giver dem bedre muligheder for at dokumentere de bløde værdier og for at anlægge et helhedssyn på patienten. Men det har også medført, at arbejdsopgaver er flyttet mellem faggrupper. Eksempelvis har social- og sundhedsassistenterne på nogle afdelinger måttet overtage noget af arbejdet med patienterne, fordi sygeplejerskerne har fået mere administrativt arbejde. Men også inden for den enkelte faggruppe kan der ske ændringer. Erfarne sygeplejersker, som normalt har rådgivet kollegerne, føler sig pludselig afmægtige, fordi de ingen it-forudsætninger har, mens afdelingens yngste i stedet bliver konsulteret. Kommunikationen mellem patienter og ansatte er også blevet påvirket, fordi nogle læger nu tager deres bærbare computere med rundt på stuegang. Det betyder, at lægen lettere kan besvare alle spørgsmål, og patienten kan lettere følge med i sin journal. “Men der er endnu større perspektiver set med patienternes øjne, hvis den elektroniske patientjournal i fremtiden ikke blot fungerer som personalets arbejdsredskab, men også bringer patienten i centrum og bliver skrevet i et forståeligt sprog”, siger Anna-Britt Krog, som nu er ansat på universitetets Knowledge Lab. Kilde: Syddansk Universitets nyhedsbrev, Ny Viden, november 2009.
Dramatik om velfærdsforliget Efter at have truet med at opsige velfærdsforliget – der bl.a. hæver efterløns- og pensionsalderen fra 2019 og frem – pres fra fagbevægelsen, en brevveksling med statsminister Lars Løkke Rasmussen og ikke mindst et løfte fra regeringen om at give ungdomsuddannelserne et løft på 400 mio. kr., vendte S og R tilbage til de ellers kuldsejlede globaliseringsforhandlinger. Når dele af oppositionen truede med at forlade forhandlingerne, var årsagen regeringens planer om at skære i børnechecken, hvis de 15-17-årige ikke følger deres uddannelse. Da S og R blankt afviste forslaget, meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen, at han ville få det vedtaget i folketingssalen uden om forligskredsen. Og dette ville ifølge S og R være et brud på velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, idet det overskud, som velfærdsforliget skaber, udmøntes i Globaliseringspuljen. Ingen har dog for alvor troet, at velfærdsaftalen, der blev indgået af regeringen, DF, S og R, var i fare eller ville blive lavet om, hvis en S-SF-regering skulle komme til magten efter næste valg. I øvrigt bliver ændringen af børnechecken – muligvis formuleret som en junior-SU – vedtaget af regeringen og DF. Kilder: Information 30.10. og Politiken 4.11.2009.
Flere ældre vælger privat pleje Borgere med syge familiemedlemmer overlader i stigende grad plejen af de syge til private firmaer. I øjeblikket er det tre procent af de ældre, der får personlig pleje, der køber sig til det fra private firmaer, men området er i kraftig stigning, vurderer chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo. Kilde: DR P1 Radioavisen28.10.2009.
Pensionister skilles om aldrig før Antallet af ældre over 60 år, der går fra hinanden, er steget eksplosivt de seneste år. Mens 608 ægtepar blev skilt i 2008 var det kun 259 i 1999. Der er tale om mere end en fordobling i antallet af skilsmisser blandt ældre de seneste 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Kilde: Søndagsavisen 1.11.2009.
Pacemakerens historie Det var en ihærdig midaldrende svensk kvinde, som ikke ville miste sin hjertesyge mand, der for over 50 år siden skabte muligheden for fremstilling af den første pacemaker. Den første dansker fik lagt den ind på Bispebjerg Hospital i 1960. I dag er den indopereret i 21.167 danskere, og årligt kommer 3.000 nye til. En pacemaker er på størrelse med en femkrone og har op til 20 mio. transistorer. Stort set lige mange mænd og kvinder får en pacemaker, men mens mændene i gennemsnit er 65 år, når de får deres første pacemaker, er kvinderne næsten 80 år. I dag skiftes en pacemaker typisk hvert niende-tiende år, men kan holde op i mod 20 år. En pacemakeroperation tager omkring en-to timer. Kilde: Samvirke, Nov. 2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret