Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Vold mod ældre stadig tabu
Vold mod ældre stadig tabu Her tredje svage ældre i hovedstadsområdet udsættes for vold eller andre overgreb, fremgår det af en endnu ikke publiceret undersøgelse foretaget af dr. med. og overlæge Jette Ingerslev. I alt 261 patienter på tre geriatriske hospitalsafdelinger er blevet spurgt, om de inden for de seneste tre år har været udsat for vold, fysiske, psykiske og økonomiske overgreb samt omsorgssvigt. Det svarer 35,6 pct. ja til – altså hver tredje. Overgrebene er fordelt med 1,9 pct. fysisk vold, 5,7 pct. psykisk vold, 16,5 pct. økonomiske overgreb, mens 11,5 pct. er blevet udsat for vanrøgt, problemer med hjælpemidler, medicin og andet. De, der begår overgrebene, er typisk pårørende, sundhedspersonale eller kriminelle. Ifølge Jette Ingerslev, der tidligere har foretaget lignende undersøgelser, er vold mod ældre stadig et overset problem i Danmark: “Vi har ikke nogen egentlig lovgivning, som specifikt handler om overgreb mod ældre, lige som man har i andre lande. Og vi har stort set ingen forskning på området eller videnscentre og ingen specifikke telefonlinjer elle krisecentre, hvor de svage ældre kan søge hjælp. Der burde være nogen, der tog meget seriøst fat på det”, siger hun. I forhold til USA, mange europæiske lande og ikke mindst vore nordiske naboer er vi langt bagud, når det handler om at undersøge, forebygge og takle overgreb mod vor hastigt voksende ældregeneration. Faglig medarbejder Annette Johannsen, Videnscenter på Ældreområdet, synes at tallene lyder voldsomme. Hun mener, at hovedparten af ‘overgrebene’ snarere er, at man i misforstået over-omsorg glemmer at inddrage den ældre. Annette Johannesen henviser til, at der for offentlige institutioner eksisterer en vejledning om magtanvendelse, der skal indberettes. Det er regler, der ikke findes i de øvrige nordiske lande. Til gengæld er man som borger ikke underlagt nogen indberetningspligt, mener tidl. embedslæge Kate Runge Nielsen, der nu sidder i Århus byråd og Regionsrådet. Hun gennemførte i 1998 en undersøgelse, der byggede på indberetninger om overgreb i hjemmeplejen og på plejehjem, som Embedslægeinstitutionen fik fra 26 kommuner i det daværende Århus Amt. På et halvt år blev der indberettet 116 overgreb, hvilket svarede til 1,4 pct. af alle de svage ældre, der dengang udgjorde 10 pct. af alle over 65 år i Århus Amt. Ofte handlede overgrebene om økonomisk udnyttelse, men der var også tale om både psykisk og fysisk vold. Kate Runge Nielsen påpeger, at problemet er, at de ældre ikke kender deres rettigheder, og at der ikke er nogen koordineret indsats på området, lige som der ikke er nogen specifik lovgivning, der beskytter de svage ældre. Kilde: Kristeligt Dagblad 20.8.2008.
DF vil sende mia. til kommunerne Dansk Folkeparti er villig til at sende yderligere tre mia. kr. til kommunerne til brug for nybyggeri. Partiets finanspolitiske ordfører Kristian Thulesen Dahl begrunder det med, at beregningsmetoderne for kommunernes anlægsudgifter er ændret, hvilket betyder, at kommunerne reelt har oplevet et fald i investeringerne på op mod 20 pct. - “og det er ikke det rigtige på nuværende tidspunkt”, siger han. Ifl. finansordføreren betyder det, at kommunerne går glip af op mod tre mia. kr. til renovering og nybyggeri af skoler, plejehjem og idrætsanlæg. Pengene skal ifølge Kristian Thulesen Dahl findes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Der skal altså ske ændringer i det kommunale anlægsloft på 15 mia. kr., der blev indført af regeringen og DF efter valget i fjor. Socialdemokraterne ønsker anlægsstoppet helt fjernet. Flere kommuner bebuder alvorlige serviceforringelser, der bl.a. vil gå ud over de ældre i form af mindre rengøring. Ifølge flere borgmestre mangler kommunerne mellem 35-80 mio. kr. på driftsbudgettet. Kilde: Politiken 28.8.2008.
Det ældede Europa Befolkningen i Europa vil falde fra de nuværende 591 mio. til 542 i 2050, og andelen af personer over 65 år vil samme år udgøre 28 pct., hvor den i dag udgør 16 pct. Det viser en rapport fra Berlins Institut for Befolkning og Udvikling. Udviklingen skyldes, at de europæiske kvinder i gennemsnit kun får 1,5 barn hver. Kvinder i Asien og Latinamerika får 2,5 barn, og afrikanske kvinder får fem børn. Ifølge de tyske studier kræver det 2,1 barn pr. kvinde, hvis befolkningstallet skal holdes konstant. Samtidig er der kommet en ny befolkningsprognose fra EU for perioden 2008-2060. Den viser, at allerede om syv år vil der være flere dødsfald end nyfødte i Europa. Når antallet af EU-borgere alligevel fortsat ventes at vokse de næste 25 år fra 495 til 521 mio. - bemærk at tallene er lidt anderledes end de tyske - så er det ifølge undersøgelsen udelukkende, fordi indvandringen holder udviklingen stangen. Men det varer ikke ved. Fra 2035 vil den positive nettoimmigration ikke længere kunne modvirke den negative naturlige udvikling, og befolkningen vil begynde at falde”, skriver Eurostat. Når vi når 2060, er der igen kun 506 mio. borgere i de nuværende 27 EU-lande, og faldet ventes at fortsætte. Det betyder, at Tyskland befolkningsmæssigt vil svinde ind, mens den britiske nærmest vil eksplodere. Frankrig vil få en mindre forøgelse, som Cypern, Luxembourg og Irland. Det gælder også Danmark og de andre skandinaviske lande. Især Norge, der vil vokse sig lidt større end Danmark. I 2060 vil næsten hver tredje europæer være pensionist – eller over 150 mio. mennesker. ATP har også lavet en fremskrivning. Den går på, at blandt de, der i dag er 20 år, vil ni ud af ti mænd fortsat være i live som 65-årige. Kun 10 pct. vil altså dø før deres 65 års fødselsdag. Det er en halvering i forhold til den risiko, den generation, der i dag er 65 år, har levet med. Siden deres tyvende år er næsten hver femte – 19 pct. – døde. For kvinderne er billedet endnu mere udtalt: 95 pct. af de kvinder, der i dag er 20 år, kan forvente at blive mindst 65 år. De unge kvinders risiko for at dø i utide er mere end halveret i forhold til den risiko, de nu 65-årige har levet med. Siden de for 45 år siden var 20 år, er hver ottende – 13 pct. - afgået ved døden. Forklaringen er ikke blot, at vi lever længere, men også at næsten alle når frem til pensionsalderen. Det skyldes bedre sygdomsbehandling, sundere livsstil samt færre giftige og farlige stoffer på arbejde. Kilder: Politiken 23. og 29.8. og ATP’s nyhedsbrev faktum, nr. 59, august 2008.
Medicinbesparelse på en halv til en mia. kr. Hvis lægerne altid skrev en recept på den billigste af lige gode slags medicin, kunne det offentlige spare mellem en halv og en hel mia. kr. årligt. Lægemiddelstyrelsen vil derfor lægge et program på alle lægers computere, så det billigste produkt automatisk popper op på skærmen, når lægen f.eks. sidder med en patient med forhøjet blodtryk. Det vil gøre det lettere for lægerne at spare penge på patientens og samfundets vegne modsat nu, hvor lægen skal tjekke forskellige alenlange lister for at finde den billigste behandling. Eksempelvis koster den dyreste tablet til behandling af mavesår 11 kr. Den billigste 3 kr. Men det er ikke nok for de konservative. Partiets sundhedsordfører Vivi Kier vil have reglerne strammet, så lægerne tvinges til at udskrive det billigste lægemiddel i de tilfælde, hvor det er lige så godt som det dyre. Hun kalder den nuværende situation “helt hul i hovedet”, mens Morten Freil, der er direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter, kalder det “helt uacceptabelt”. Kilde: Politiken 30. og 31.8.2008.
Finansloven Finanslovsforslaget for 2009 indeholder initiativer for rundt regnet 9,5 mia. kr. Det er dog kun en brøkdel af de samlede indtægter på 669,5 mia. kr. Udgifterne er samlet på 606 mia. kr., og dermed forventes overskuddet i 2009 at være ca. 63 mia. kr. Der er 846 mio. kr. til svage og udsatte grupper (satspuljen) og ældrechecken forhøjes med 505 mio. kr. Ældrechecken bliver hævet, så maksimumsbeløbet stiger fra 7.800 til 10.300 kr. i 2009. Da det er Dansk Folkepartis ønske, er det strøget lige igennem. Kilde: Berlingske Tidende 27.8.2008.
Fogh freder efterlønnen Regeringens arbejdsmarkedskommission har anbefalet politikerne at hæve efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Men forslaget har mødt stor modstand, så nu freder statsminister Anders Fogh Rasmussen efterlønnen. “Der er jo ingen her, der er tonedøve. Så det arbejde, vi nu tilrettelægger, bliver tilrettelagt i lyset af, hvad der er politisk muligt”, siger statsministeren til Danmarks Radio. Det nuværende efterlønsforlig er kun to år gammelt, og ændringerne afvises da også af såvel LO som Socialdemokraterne, der talte om forligsbrud, og Dansk Folkeparti. Efter trepartsmødet mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne i sidste uge pakkede Fogh al balladen sammen igen: “Vi løber ikke fra indgåede forlig. Ting, man ikke kan blive enige om, mellem efterlønspartierne, er udelukket”, siger han. Kilder: Nyhedsavisen og Weekendavisen 29.8.2008.
Modstand mod genindførelsen af SP Når regeringen næste år stiller godt syv mia. kr. ekstra til rådighed i form af skattelettelser, vil kun dem med mellemindkomst få penge ud af det. For finansminister Lars Løkke Rasmussen lægger op til at genindføre den tvungne pensionsopsparing – SP – som ventes at hente godt fire mia. kr. ind igen. SP-ordningen, der udgør 1 pct. af indkomsten, blev suspenderet i en fireårig periode fra 2004, men suspenderingen er ikke blevet forlænget ved lov siden. Regeringspartneren, de konservative, er ikke begejstret for SP-opsparingen, der selv om det er et udskudt forbrug, opleves som en begrænsning i købekraften. Partiets finansordfører, Lars Barfoed, vil hellere skære i væksten i det offentlige forbrug end tvinge danskerne til denne form for opsparing. Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, mener at SP- opsparingen vil dæmpe væksten gennem en negativ effekt på det private forbrug, der imidlertid allerede er gearet meget ned. Samtidig er boligmarkedet under pres med stigende rentebetalinger og stigende inflation. Samtidig viser flere beregninger, at især lavtlønnede bliver ramt. De vil nemlig ikke få gavn af tvangsopsparingen, fordi en række offentlige tilskud og pensioner nedtrappes, når folk har anden indkomst. “Der er ingen tvivl om, at løsningen giver en social slagside. De lavestlønnede vil føle, at de har færre penge, mens især dem med de mellemste indkomster får flere penge at bruge af”, siger Steen Bocian. I værste fald kan folk med små pensioner komme til at betale op mod 80-90 pct. i skat af deres SP-opsparing, mener økonom i Ældre Sagen, Jens Højgaard. Andre beregninger viser, at skattelettelserne ikke vil kunne mærkes ret meget hos hverken de lavt- eller meget højtlønnede, hvis pensionsopsparingen genoptages. Både DF og S har vendt tommelfingeren nedad og de radikale beklager regeringens zigzag-kurs. Kilder: Berlingske Tidende 22.8., Information 23.8. og Politiken 27.8.2008.
Vismænd: Alle skal spare op til pensionen Mange af fremtidens pensionister vil have opsparet så store formuer, at deres dækningsgrader – forholdet mellem indkomsten efter skat som pensionist og som erhvervsaktiv – vil ligge tæt på 100 pct. Hermed frygter økonomerne i Det Økonomiske Råd, at mange kan blive fristet til at foretage tidligere tilbagetrækning. For ikke blot er indkomsten stort set lige så høj efter pensionstidspunktet, genvinsten ved at opspare ekstra er for mange begrænset. Det skyldes, at den reelle beskatning af opsparing i den sidste del af arbejdslivet er særdeles hård, når der tages hensyn til aftrapningen af folkepensionen - således mister en pensionist 30 øre af pensionstillægget pr. krone, der udbetales fra pensionsordningerne. I dag har en tredjedel af pensionisterne så store indtægter, at de får reduceret pensionstillægget, og i fremtiden vil praktisk talt alle, der sparer op via arbejdsmarkedspension, få beskåret tillægget. “For personer, der går på efterløn tre år før pensionsalderen, vil dækningsgraden efter skat typisk blot blive reduceret med 3,5-4 procentpoint. For en person med lang videregående uddannelse svarer dette til et permanent fald i pensionsudbetalingerne efter skat på knap 5 pct., mens det for en ufaglært blot svarer til en tabt udbetaling på godt 3,5 pct. Med andre ord koster tre års tidligere tilbagetrækning meget lidt for stort set alle befolkningsgrupper, der er efterlønsforsikrede”, skriver vismændene Peter Birch Sørensen, Jan Rose Skaksen, Michael Rosholm og Erik S. Amundsen. I stedet foreslår vismændene (igen), at modtagere af offentlige overførselsindkomster – bortset fra SU- og efterlønsmodtagere samt folkepensionister - samt personer, som arbejder på områder, der ikke er dækket af overenskomster, får indbetalt 6 pct. af deres overførselsindkomst til en pensionsordning, hvoraf staten betaler de 4 pct. Selvstændige skal selv betale samtlige 6 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. Forslaget bør iværksættes snarest, men bør kun gælde for personer, som bliver pensionister efter 2028, samtidig med at pensionstillægget gradvist afskaffes for personer, som bliver pensionister efter dette tidspunkt. “Vort forslag indebærer, at det sikres, at alle sparer op – hvorfor der ikke er behov for at øge folkepensionen til personer, der ikke har sparet op”, skriver vismændene. Kilde: Politiken 25.8.2008.
Ældre taber sexkyst af medicin Vi giver mere og mere medicin, som mindsker sexlysten. Det drejer sig om medicin mod depression, højt blodtryk, diabetes-2 mv. Statistik fra Lægemiddelstyrelsen viser, at næsten 700.000 danskere over 50 år får hjerte- eller blodtryksmedicin, der kan give problemer med rejsningen. Det er en stigning på mere end 200.000 på blot seks år. 140.000 behandles for diabetes-2, hvilket er en fordobling på 10 år. 400.000 bruger kolesterolsænkende midler. Og 240.000 får medicin mod depression. 73 pct. af de 57-64-årige har haft sex med en partner inden for det seneste år. For aldersgruppen 64-75 år har halvdelen fået sex inden for et år. Over 75 år gælder det for 26 pct. Kilde: Politiken 23.8.2008.
Ældrerådsmedlemmer på nettet 70 pct. af ældrerådsmedlemmerne modtager efter hvert møde referat af møderne via e-mail. Godt 85 pct. bruger også internettet til at søge information på egen hånd. Mere end 75 pct. mener, at det er blevet lettere og hurtigere at finde dokumenter, fordi de modtager og gemmer dem digitalt, viser en undersøgelse Copenhagen Business School (CBS) i København har gennemført sammen med Danske Ældreråd. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at flere end 80 pct. af ældrerådsmedlemmerne aldrig eller en gang pr. måned modtager mails fra borgerne. Blot 11 pct. mener, at ældre borgere efterspørger mere information om ældrerådsarbejdet via e-mail og internettet. Blandt de adspurgte mener 6 pct., at de ældre borgere i kommunen ønsker øget hyppighed af information. Undersøgelsen, hvortil der var en svarprocent på over 50, indgår i et europæisk projekt om e-deltagelse (www.demo-net.org). I Demo-net-projektet indgår fra dansk side bl.a. Region Nord, Aalborg Universitet og CBS. Udgangspunktet for undersøgelsen er behovet for mere viden om, hvordan ældre anvender teknologierne set i lyset af massemediernes ofte noget ensidige fokus på yngre generationers brug. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan hentes hos professor Kim V. Andersen, andersen@cbs.dk eller institutleder Jacob Nørbjerg, jan.inf.@cbs.dk Århusianske Innovation Lab, som er et internationalt videncenter for ny teknologi, har afsluttet en undersøgelse for en jysk virksomhed i den finansielle sektor om de ældres daglige brug af nettet. Den viser, at 62 pct. af de ældre fra 62 år og opefter har været på nettet inden for de seneste tre måneder – og at 47 pct. af dem er det dagligt. Kilder: Nyhedsavisen 23.8. og Nyhedsbrev fra Danske Ældreråd, september 2008.
Stadig få ikke-vestlige beboere på plejehjem Mens Århus kun har ganske få ældre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på plejehjem, udgør gruppen i København ca. 20 plejehjemsbeboere af ældre over 60 år med ikke-vestlig baggrund. Men det vil ikke vare ved. For gruppen vil stige med 75 pct. over de næste 10 år. I Odense og Århus er den forventede stigning på henholdsvis 87 og 92 pct., mens man i København regner med at følge samme tendens. Antropolog og ældreforsker Peter Lindblad, Dansk Røde Kors, ser, at gruppen begynder at ligne ældre danskere. Han ser oprettelsen af sproggrupper som en måde at geare plejesektoren til at tage imod de ældre med udenlandsk baggrund – et skridt der har været overvejet i Århus, men vil afvente at der bliver flere fra denne gruppe. I København er der også tanker om at oprette sprogfællesskaber, men muslimske foreninger arbejder også på at oprette et decideret muslimsk plejehjem, ligesom der i dag er et jødisk plejehjem i hovedstaden. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 1.9.2008.
Når et menneske bliver til et dødsbo Selv om vi lever i den elektroniske tidsalder, er der alligevel en sand strøm af papirer, formularer og blanketter, efterladte skal udfylde, når ægtefællen dør. Derfor anbefaler Ældre Sagen, at man ud over fælles konti også har sin egen konto med et beløb på, så man kan klare sig igennem den første tid uden at være nødt til at optage dyre banklån eller låne af børnene for at betale begravelsen. “Vi har i flere år forgæves arbejdet på at få pengeinstitutterne til at ændre praksis. Det er absurd, at sorgtyngede ægtefæller skal opleve, at deres konti knyttet til deres kreditkort eller betalingsserviceaftaler bliver lukket (i forbindelse med dødsfaldet, red.), så eksempelvis huslejen ikke bliver betalt”, siger jurist i Ældre Sagen Poul Wahl Christensen. Kilde: Kristeligt Dagblad 23.8.2008.
En daglig aspirin Mænd og kvinder over en vis alder burde tage aspirin dagligt for at undgå hjertetilfælde, fremgår det af en undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Heart Journal. Det er forskere fra universiteterne i Nottingham og Sheffield, der har analyseret 12.000 patienter. De fandt at mænd fra 48 års-alderen og kvinder fra 57 års-alderen vil have fordel af midlet. I denne aldersgruppe øges risikoen for hjertelidelse med 10 pct. Hjerteanfald optræder, når blodårerne blokeres af en prop, men aspirin vanskeliggør blodpropper i at blive dannet. Undtages de med risiko for alvorlige bivirkninger som følge af eksempelvis mavesår, overstiger fordelene ulemperne, konkluderer undersøgelsen. Dog skal der for personer over 75 år tages individuelle afgørelser, da denne aldersgruppe har større risiko for at få blødningsmæssige komplikationer. Kilde: BBC News 23.8.2008.
Seniorer har lavest ledighed De 60-64-årige er blevet den aldersgruppe, som har den laveste ledighed overhovedet. De seneste ledighedstal viser endnu et fald, så blot 1,1 pct. af de 60-64-årige er ledige. Den gennemsnitlige ledighed for befolkningen er til sammenligning 1,6 pct. Man skal helt tilbage til januar 2004 for at finde en situation, hvor netop den aldersgruppe havde den laveste ledighed. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 1.9.2008.
Hvor blev løftet af? “Hårdt presset satte Fogh for to år siden en kvalitetsreform i søen. Men hvor er løftet i skolerne, i ældreforsorgen, i sundhedsvæsenet og i børneinstitutionerne? Ingen kan se det! Simpelthen fordi der i realiteten ikke er blevet brugt hverken penge eller energi på det”, skriver redaktør Per Michael Jespersen i Ugebrevet A4. Kilde: Politiken 23.8.2008.
75-årige får nej til kreditkort Svenske bankkunder over 75 år må kigge forgæves efter et kreditkort hos den amerikanske bankgigant Citibank, skriver avisen Dagens Nyheter. Bankens kundetjeneste oplyser til avisen, at “man ikke ved, hvor længe man lever, når man er fyldt 75. Sådan er vores regler”. Bankens informationschef kan heller ikke se noget galt i aldersgrænsen: “Det er en risikovurdering, som vi – ligesom andre banker – foretager”. Direktør Lars Wettergren for ældreorganisationen Pensionärernas Riksorganisation, PRO, mener til gengæld, at de er tale om aldersdiskrimination. Kilde: Ritzau/TT 20.8.2008.
Diabetes-2 er arvelig Et dansk-japansk forskningssamarbejde når frem til, at diabetes-2 er en arvelig sygdom. I samarbejde med dr. Shiro Maeda fra Center for Genomic Medicine i Yokohama har forskere fra Steno Diabetes Center med dr. med. Oluf Borbye Pedersen i spidsen undersøgt 100.000 genetiske mutationer hos 20.000 mennesker i Japan, Korea, Kina og Sverige. Her peger forskerne på fundet af et gen (KCNQ1), som afgørende for sygdommen. Således forøger det risikoen for diabetes-2 med op mod 40 pct. Alle mennesker har to kopier af genet, og mutationer i begge kopier øger risikoen for type 2-diabetes med tæt på 80 pct., skriver tidsskriftet Nature Genetics Volume 27, nr. 15 Mere end 200 mio. mennesker verden over er ramt af diabetes-2, og antallet stiger eksplosivt i øjeblikket, da sygdommen fremprovokeres af usund mad og mangel på motion. Mere end 10 pct. af mennesker over 40 år har sygdommen. Kilde: Weekendavisen 22.8.2008
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret