Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Ældrepulje i satspuljen Som led i årets netop indgåede satspuljeforlig afsættes der midler til to puljer, hvor den ene er til understøttelse af ældres livskvalitet, og den anden er til udsatte grupper. Der er tale om 62 mio. kr., som de to temaer skal dele over fire år, hvilket skal ses i forhold til, at eksempelvis den såkaldte Barnets Reform får 927,6 mio. kr. ligeledes over fire år. Pensionerne og hermed de ældre er største bidragyder til satspuljen. Kilde: Satspuljeaftalen, Socialministeriet 26.10.2009.
Sundhedsskat og manglende forebyggelse Samtidig med at de økonomiske vismænd foreslår indførelse af en ny sundhedsskat, øget brugerbetaling og opgør med de skattefrie sundhedsforsikringer, viser en ny undersøgelse, at danskernes sundhed lader meget tilbage at ønske. Således er over hver tredje deltager i en ny stor undersøgelse moderat overvægtig, halvdelen har en fedtprocent over grænseværdien, hver tredje har forhøjet blodtryk, halvdelen for lavt kondital og endelig har hver femte nedsat lungefunktion. Over 76.000 danskere har deltaget i den såkaldte KRAM-undersøgelse, der ser på usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion. De fire KRAM-faktorer er tilsammen skyld i 40 pct. af alle sygdomme og de for tidlige dødsfald i Danmark. Initiativet til undersøgelsen kom fra Det Nationale Råd for Folkesundhed og er finansieret af TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. De offentlige sundhedsudgifter, der i 2008 var på 125 mia. kr., er steget med 27 pct. de seneste otte år, viser tal fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der er offentliggjort i Det Økonomiske Råds nye rapport. Det svarer til, at man i dag bruger næsten 5.000 kr. mere pr. dansker. I alt udgør sundhedsudgifterne 9,6 pct. af BNP, og ifølge vismændene vil “sundhedsudgifternes andel af BNP stige yderligere til 10 pct. i 2050”. Det vil være 50 mia. kr. mere end i dag. På denne baggrund foreslår de indført en sundhedsskat, hvor man øremærker en del af skatten til sundhedsudgifter. Og ved at fjerne skattefradraget på sundhedsforsikringer kan der hentes en mia. kr. Samtidig foreslår vismændene, at brugerbetalingen inden for sundhedsområdet skal omfordeles. De skal således koste 100 kr. at tage på skadestuen eller til lægen, mens et besøg hos tandlægen skal være billigere. Der er dog ikke tale om at øge den samlede brugerbetaling, der samlet udgør 20 mia. kr. årligt. Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen afviser dog, at der kan ske ændringer i brugerbetalingen. Sygehusenes økonomi, der samlet er på 67 mia. kr., er nu så presset, at det er nødvendigt at prioritere mellem de enkelte behandlingsformer. Det vil betyde, at nogle patienter fremover ikke længere kan få den behandling eller medicin, som de ellers har ret til, fremgår det af en rapport fra Det Kommunale og Regionale Forskningsinstitut. Alene sygehusenes udgifter til medicin er vokset med godt 200 pct. siden år 2000. På få år er antallet af CT- og MR-scanninger steget med 245.000, svarende til en vækst på hele 65 pct. Besparelser kan betyde, at sygehuse må nedlægge sengepladser, medicinske afdelinger eller lade operationsstuer stå tomme. Samtidig kan der ske en skjult prioritering ad bagdøren, hvor patienter f.eks. udskrives for tidligt, eller der begynder at blive opbygget ventetid på operationer, der ikke er udsat for konkurrence fra private hospitaler og klinikker. Kilder: Mandag Morgen nr. 35 og 37, 12. og 26.10. samt Information 22. og 24.10.2009.
Store prisforskelle på ældrehjælp Der er alt for stor forskel landet over på den hjælp, som ældre får fra kommunen, viser nye tal fra FOA. Københavns Kommune afsætter i år 74.707 kr. pr. borger over 65 år og dermed flest penge i landet. Bundskraberen, Lolland Kommune, afsætter kun 33.915 kr., har FOA opgjort på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet. Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, mener, at Folketinget bør fastsætte, hvad han kalder normalstandarder for servicen og afsætte flere penge til kommunerne. Kilde: Ritzau 12.10.2009.
Ældre tema for kommunalvalget Børn, skoler og ældre er klare favoritter som temaer til kommunalvalget. For valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er borgernes valg nærmest en politisk naturlov: “Det er en form for mekanisk reaktion. Lige så snart man kommer op i fyrrene, bliver de ældre mere vigtige. Enten fordi man selv blive ældre, eller fordi ens mor eller far snart skal på plejehjem. Samtidig har mange i den her store vælgergruppe også børn, der går i skole eller børnehave”. Skattelettelser skraber bunden, hvis man spørger danskerne, hvad 100 mio. kr. til deres kommune skulle bruges til. Det viser en undersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen. Kun 9 pct. af de 1.215 adspurgte anser skattelettelser for vigtigst. 59 pct. vil bruge pengene på ældre. Dernæst følger renovering af skoler. Kilder: Politiken 16.10. og Ritzau 22.10.2009.
Tre ud af fire demente mangler egnet bolig Tre ud af fire demente over 80 år kan ikke få en demensbolig. Det viser kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik. I KL tvivler man på tallene. For ifølge KL’s konsulent på ældreområdet, Flemming Hansen, dækker statistikken over særlige afskærmede boligformer til f.eks. voldelige demente. “Men ikke alle demente er sådan. Langtfra”, siger han. “Der må ikke være for mange forvirrende indtryk, ikke for mange gange, og så skal det være nemt at finde rundt i “, forklarer professor og dr.med. Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens. En demensbolig, der er indrettet uhensigtsmæssigt, kan bidrage til “udvikling af adfærdsproblemer” – bl.a. angst, vrede, rastløshed, råbeadfærd og hallucinationer. Det skriver Institut for Rationel Farmakoterapi i en vejledning fra 2005. Men to år forinden – i 2003 – kunne Lægemiddelstyrelsen konstatere, at hver tredje plejehjemsbeboer, der modtog demensmedicin, også fik ordineret sløvende antipsykotisk medicin. Det har konsekvenser for de gamle i form af gangbesvær, faldulykker og blodpropper. VKO-blokken kræver nu kommunalt fokus på demensboligerne. Mens der i dag er ca. 25.000 moderat til svært demente over 80 år, ventes dette tal at stige til 63.000 i år 2040. Der findes i dag 5.445 demensboliger på plejehjem eller som almene plejeboliger. Det er 674 flere end i 2001. Kilde: Berlingske Tidende 12.10.2009.
De tre store udfordringer Verden skal have styr på den øjeblikkelige finanskrise, klimaet og den demografiske udvikling, som består i, at stadig flere lever længere og udfordrer velfærdssamfundet med stadig større udgifter. Selv om tallene – der er bragt i Financial Times i september i år – er opgjort forskelligt, viser eksemplerne, at den stadig ældre befolkning vil koste en stribe lande ti gange så meget af deres bruttonationalprodukt frem mod 2050 som finanskrisen og tre gange så meget som omstillingen til klimavenlig energi. Mens finanskrisen i 2010 vil koste Frankrig 21 pct. af årets bruttonationalprodukt, vil alderdomsproblemet koste 276 pct. De tilsvarende tal for Tyskland er 14 og 280 pct., for Japan 28 og 158 pct., for Mexico 6 og 261 pct., for Spanien 35 og 652 pct., for England 29 og 335 pct. og for USA henholdsvis 34 og 495 pct. Kilde: Politiken 17.10.2009.
Baderobot Ældre på et dagcenter i Horsens får efter nytår tilbudt et bad, hvor man lægger sig ind i en slags bilvask og bliver oversprøjtet med vand og sæbe. Inspirationen kommer fra Japan, hvor robotbade er på hastig fremmarch. Kommunen har fået støtte fra Finansministeriets ABT-fond til sammen med Teknologisk Institut at prøve teknologien af. Badet tager 10-15 minutter, men plejepersonalet skal stadig svinge håndklæderne. En robotmaskine koster i indkøb lidt under en halv mio. kr., men hvis det virker efter hensigten, vil det hurtigt kunne tjene sig ind. Kilde: Berlingske Tidende 14.10.2009.
Et par ekstra kg er i orden Lidt ekstra vægt på sidebenene er slet ikke så farligt, som mange går og tror. Det konkluderer tyske forskere, som har studeret 42 undersøgelser af forholdet mellem vægt, levetid og sygdom. Deres forskning er publiceret i Deutsches Ârzteblatt. Hos mennesker over 70 år ses den laveste dødelighed i BMI-feltet 27-35. Kilde: Politiken 17.10.2009.
Frit valg af hjemmehjælp dyrt for kommunerne Det frie valg mellem offentlig og privat hjemmepleje, der blev indført i 2003, har gjort det langt dyrere for kommunerne at give de ældre hjælp til rengøring, personlig pleje og indkøb. Kommunerne er nemlig ifølge reglerne nødt til at betale mere for den private hjemmepleje. Kommunernes egne beregninger viser, at en times privat hjemmepleje i gennemsnit koster 30 kr. mere end den samme ydelse koster kommunen. Og flere steder ligger det på 40-45 kr. ekstra i timen. For oven i prisen for en times offentlig hjemmehjælp skal kommunerne beregne en merpris eller overhead til f.eks. lokaler, biler og administration, som normalt står gratis til rådighed i kommunerne. I eksempelvis Lyngby-Taarbæk Kommune er der kun 15 pct. af de ældre, der har valgt privat hjemmehjælp. Men hvis det antal stiger med et procentpoint, vil det koste kommunen 100.000 kr. mere. Docent på Anvendt Kommunalforskning, AKF, Eigil Boll Hansen, bekræfter, at hjemmehjælp er blevet langt dyrere, efter at frit valgs-ordningen er blevet indført. FOA-formanden Dennis Kristensen mener, at frit valgs-ordningen giver dårligere hjemmehjælp og er ren erhvervsstøtte. Kilde: Information 14.10.2009.
Hjælp mod blodprop Fremover vil patienter med en blodprop i hjernen få snøret en blodtryksmanchet om armen i ambulancen ind til Århus Universitetshospital. Manchetten stopper blodgennemstrømningen i armen. Behandlingen sker som led i en forsøgsordning i det kommende år og er allerede kendt fra patienter med blodprop i hjertet. Her har man erfaret, at manchetbehandlingen frigør ukendte stoffer i blodbanen, hvilket betyder, at beskadigelsen af vævet bliver nedsat med 25 pct. Kilde: Dagens Medicin 18.9.2009.
Færre ældre kvinder bliver på arbejdsmarkedet Skønt andelen af kvinder i arbejdsstyrken i det seneste ti-år er steget over hele Europa, var kun 36,7 pct. af kvinderne i alderen 55-64 år i de 19 europæiske OECD-lande i arbejdsstyrken sammenlignet med 54,9 pct. af mændene. Kilde: OECD. Annual labour force statistics.
Købt omsorg til døende Nu er det muligt at købe sig til hjælp, så livets sidste dage på tryg vis kan tilbringes i hjemmet. 1. september åbnede to sygeplejersker deres eget private firma, HH Sygepleje, som med fast base tæt på Kolding tilbyder professionel hjælp i hjemmet til uhelbredeligt syge og døende. Selv siger de, at de er et supplement til den hjælp, hospicer og det offentlige system tilbyder mennesker, der gerne vil dø i eget hjem, og prisen afhænger af, hvilke opgaver der skal udføres. Kilde: Kristeligt Dagblad 16.10.2009.
Kun få vil vaccineres Blot 20 pct. af de 360.000 ansatte politibetjente, ansatte i sundhedsvæsenet og øvrige nøglepersoner, som får influenza-vaccine tilbudt, vil tage imod den. Det viser de foreløbige oplysninger, Sundhedsstyrelsen har modtaget fra vaccinationsselskaberne. En Gallup-måling i Berlingske Tidende viser, at to tredjedele af danskerne ikke ville tage imod en influenza-vaccination, selv om de fik den tilbudt gratis. I New York trues sygeplejersker, der ikke vil lade sig vaccinere, med fyring. Kilder: Ritzau 16.10 og TV2 26.10.2009.
Papirløse skilsmisser dyre for kvinder Efter et par år med rekord mange ægtepagter dykker antallet af ægtepar, der sikrer ligedeling af pensionerne. Hvor der i 2007 og 2008 blev indgået henholdsvis 17.196 og 14.077 ægtepagter, er der i år foreløbig blot indgået 8.457 ægtepagter, viser tal fra Domstolsstyrelsen. Og den typiske taber er kvinderne, pointerer familieadvokat Ulrik Grønborg. De sparer nemlig langt mindre op til pensionen pga. barsel og deltidsarbejde. Kilde: Ritzau 14.10.2009.
Saltet, der dræber Befolkningsundersøgelser fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) viser, at danskerne indtager dobbelt så meget salt i forhold til de 5 gram om dagen, som Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. Spiste vi blot 3 gram mindre, ville det ifølge centerets beregninger betyde 1.000 undgåede tilfælde af blodprop i hjertet samt 1.500 undgåede apopleksier årligt. Opgørelserne viser, at kvinderne indtager 8-9 gram salt dagligt, mens mændene er helt oppe på 10-11 gram salt dagligt. “Problemet med for meget salt i maden er, at det giver for højt blodtryk. Som tommelfingerregel kan man sige, at for hvert gram salt, man spiser om dagen, stiger det systoliske blodtryk med en millimeter kviksølv”, siger professor i forebyggelse Torben Jørgensen, der er leder af FCFS.. Hvis man reducerede saltet med blot 3 gram om dagen fra 10 til 7 gram, ville det påvirke blodtrykket så meget, at forekomsten af apopleksi blev nedsat med 13 pct., mens iskæmisk hjertesygdom ville blive nedsat med 10 pct. Ca. 70 pct. af det salt, vi får, findes i de forarbejdede fødevarer, vi køber i supermarkederne som f.eks. pålæg, smør og en lang række andre varer. Den eneste farbare vej til at bringe saltindtaget ned over en årrække er, at fødevaremyndighederne indgår i et tæt samarbejde med industrien. Det kan man allerede se eksempler på, idet Fødevaredirektoratet f.eks. har fået reduceret saltet i brød gennem en aftale med industrien. Kilde: Nyt om Forebyggelse, 2009/17.
Ulovligt at diskriminere ældre Ligebehandlingsnævnet har tilkendt flere lønmodtagere godtgørelser, fordi deres arbejdsgivere har afskediget dem pga. alder. Forskelsbehandling er ulovligt, ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem unge og ældre. En af sagerne handler om en gruppe piloter over 60 år, der blev fyret pga. nedskæringer i selskabet. Nævnet slog fast, at fyringerne ikke hvilede på et objektivt og rimeligt begrundet, sagligt formål. Kilde: DL Magasinet 22.10.2009.
Patientovervågning i hjemmet halter Danmark er blandt de førende i verden, når det gælder sundheds-it brugt på sygehuse og hos praktiserende læger, viser en ny rapport fra den uafhængige amerikanske tænketank The Information Techonology and Innovation Foundation. Rapporten har undersøgt brugen af sundheds-it i en række lande, herunder elektroniske patientjournaler og recepter, sundhedportaler og såkaldt telemedicin, dvs. overvågning, udredning og behandling af patienter via video, mobiltelefoner og internettet. Der er dog fortsat langt, før overvågning og behandling af danske patienter i hjemmet af moderne kommunikationsteknologik bliver udbredt. “Danmark er ikke nået særlig langt på dette område. Det er i USA, at man for alvor gør noget for at udnytte mulighederne”, siger direktøren for det danske diagnostiske selskab Chempaq, Michael Pålsson. Herhjemme samarbejder en række myndigheder, regioner og kommuner samt interesseorganisationer om at udbrede brugen af it i sundhedsvæsnet under initiativet Digital Sundhed. Telemedicin er udpeget som et særligt indsatsområde. Region Syddanmark og Odense Universitetshospital er længst fremme i praksis, bl.a. med et program, som overvåger patienter med lungesygdommen KOL i hjemmet. Ifølge Teknologisk Instituts analyse vil det kunne spare samfundet for 400 mio. kr. årligt. Kilder: Berlingske Tidende 14.10.og DR TV Avisen 26.10.2009.
50 nye hospicepladser på vej I løbet af det kommende år stiger antallet af hospicepladser i Danmark med 50 fra de nuværende 158 pladser. Senest har Sankt Lukas Hospice i Hellerup ved København besluttet at udvide fra de nuværende 12 til 24 pladser. Hospicet etablerer samtidig 15 nye hjemmehospicepladser, så antallet af disse når op på 45. Hidtil har man måttet afvise 80 pct. af de relevante patienter, der søgte om at bruge stedet. Tre nybyggede hospicer åbner alle i 2010. Det er Filadelfia Hospice i Dianalund på Vestsjælland med 12 sengepladser, Hospice Svanevig i Bandholm på Lolland med 12 sengepladser og Hospice Søndergård i Måløv ved Ballerup med 14 sengepladser. Også Hospice Vendsyssel vil gerne fordoble antallet af sengepladser fra seks til 12. Myndighedernes egne beregninger viser, at der er behov for 50 hospicepladser per en mio. indbyggere – altså omkring 260 pladser i hele Danmark. Med de planlagte udvidelser og nye hospicer når antallet af sengepladser op på i alt 208. “Så der er stadig brug for flere pladser. Samtidig er der brug for at komme videre med at sikre en ordentlig pleje til de uhelbredeligt syge og døende, som ligger derhjemme eller på sygehusene. Vi skal ikke kun tænke på den lille gruppe, der befinder sig på hospice”, siger Tove Videbæk, som er formand for Hospice Forum Danmark. Seneste nyt i sagen er, at Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen har foreslået, at der sker en privatisering af hospicer. Det er regeringspartneren den konservative socialpolitiske ordfører Vivi Kier er ikke begejstrede for, da der ikke eksistere en rettighed til at komme på hospice som eksempelvis retten til hjemmehjælp under givne forhold. Kilder: Kristeligt Dagblad 19. og 26.10. og DR Radioavisen 27.10.2009.
Pensionister skilles som aldrig før Der er tale om mere end en fordobling i antallet af skilsmisser blandt ældre over de seneste 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Kilde: Søndagsavisen 18.10.2009.
Dårlig brandsikkerhed på plejehjem Brandvæsnet påtalte i fjor fejl og mangler i brandsikkerheden på landets plejehjem i knap 800 tilfælde. Alene Københavns Brandvæsen har i 2007 konstateret fejl i brandsikkerheden i 60 pct. af alle tilsyn på Københavns Kommunes plejehjem. Kilde: DR P1 Radioavisen 19.10.2009.
Flere ældre bag USA-sygesikring Forslaget om et offentligt alternativ til den private sygesikring i USA har ført en omtumlet tilværelse de seneste måneder. Først ville amerikanerne have den, så ikke, og så igen. Nu er det især de uafhængige vælgere og de ældre, der er positive over for tanken om et offentligt alternativ — især hvis det bliver styret ude i staterne og kun gælder for dem, der ellers ikke har råd eller adgang til privat dækning. I så fald stiger opbakningen til 76 pct., og selv blandt republikanske vælgere er der et flertal på 56 pct. Præsident Obama har flere gange sagt, at den offentlige model for ham er det bedste middel til at sikre og forbedre konkurrencen på markedet – og dermed give lavere priser til forbrugerne. Kilde: Information 21.10.2009.
Ny hjernebog Aldringsforsker, læge og dr.med. Henning Kirk har udsendt sin fjerde bog om hjernens muligheder i en moden alder. Og hjernen styrkes ikke blot ved, at dens fysiske form vedligeholdes, men også ved at man er aktiv sammen med andre – gerne børn og barnlige sjæle. Sproget kan fortsat udvikles, og fremmedsprog giver yderligere gevinster, men også musik har betydning for hjernens fortsatte udvikling. Bogen, ‘Sådan holder du hjernen i gang’ udkommer 30. oktober på Akademisk Forlag, den er på 176 sider og koster 249 kr.
92-årig kokainsmugler En 92-årig kvinde i kørestol er blevet arresteret i Madrids lufthavn af spansk politi, som fandt pakker med kokain hæftet på hendes krop. Civilgarden besluttede at undersøge kvinden og hendes ledsager, da de ankom med et fly fra Sao Paolo i Brasilien. Kropsvisitationen afslørede 4,3 kg. kokain til en værdi af 180.000 kr. Kilde: Reuters 19.10.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret