Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Vedr. advarselsmails
Vedr. advarselsmails Nogle af vores læsere har i sommer modtaget advarselsmails fra videnscentret. I advarselsmailen står der, at hvis man besvarer mailen ved at bruge ‘svar-funktionen’ uden at skrive noget, skulle problemet være løst. Brugerens mailadresse bliver så ikke slettet fra listen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis man gør dette – selvom det er lidt besværligt. Vi arbejder på at løse problemet.
HUSK vore arrangementer Videnscenter på Ældreområdet arrangerer henholdsvis den 11. september en temaeftermiddag om god plejehjemsledelse og en konference 8. oktober om ældre, der har mistet deres ægtefælle. Begge arrangementer finder sted i København.
Nu kommer lønkommissionen Statsminister Anders Fogh Rasmussen lover nu, at der nedsættes en lønkommission, der bl.a. skal se på uligelønnen mellem mande- og kvindefag. Samtidig bebuder han et stort arbejdsmarkedsudspil, hvor han ikke vil frede dagpengesatserne. “Vi er parate til at se på, om lønstrukturerne i det offentlige afspejler nutidens forhold”, sagde statsministeren. Men han stillede dog krav om, at kommissionen også skal arbejde med andet end ligeløn. “Til gengæld vil vi så ønske at drøfte, hvordan man kan udvikle mere spændende lønsystemer – altså belønne den gode indsats ude omkring”, tilføjede han. Statsministeren mener at det er “et must” at belønne en ekstra indsats, hvis sygehuse, plejehjem og daginstitutioner skal klare sig i den hårde konkurrence med private virksomheder om arbejdskraft. “Kan man ikke identificere den individuelle indsats, må man kunne belønne gruppen, der har nået et godt resultat”. FOA’s formand Dennis Kristensen vil gerne tale bonusløn, men først når ligelønsproblematikken er løst, og heri er de øvrige offentligt ansattes fagforeninger i LO enige. Men der er dog langt fra enighed på hele det offentlige arbejdsmarked som sådan. AC’s formand Sine Sunesen mener ikke, at ligeløn og køn er det eneste relevante, men ønsker en samlet analyse af lønsystemet. Også FTF insisterer på at tale om andet end ligeløn. Bl.a. peger FTF’s formand Bente Sorgenfrey, på at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. På et møde i fredags blev forbundene under LO enige om at gå efter en smal kommission med udelukkende eksperter, men FTF vil selv sidde med i kommissionen. Dennis Kristensen frygter, at slagsmålet fra i foråret fortsætter i en bred kommission. I denne uge skal de faglige organisationer til møde med finansministeren og skal aflevere deres ønskeseddel. Ifølge Fogh Rasmussen følger der “som udgangspunkt” ikke penge med, der kan afhjælpe de lønforskelle, som kommissionen måtte nå frem til. I sit store arbejdsmarkedsudspil bebuder statsministeren at der skal indgå, at sygefraværet skal ned, og at unge ikke skal parkeres på permanent førtidspension. Men intet er fredet – heller ikke stramninger i dagpengereglerne. Mht. det sidste afviser DF at der er behov for at kigge på dagpengereglerne. Ud over at indkalde arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer til drøftelser om, hvordan der kan skaffes mere arbejdskraft, er arbejdsmarkedskommissionen, som regeringen har nedsat, blevet bedt om at komme med forslag på dette felt. Regeringen venter at komme med sit udspil allerede til efteråret, så de kan indgå i forhandlingerne om næste års finanslov. Kilder: Politiken 8. og 16.8. og Information 9.8.2008.
Lønstigninger spises op af inflationen FOA’s formand Dennis Kristensen bebuder enten genforhandling af de seneste overenskomster på det offentlige arbejdsmarked – hvilket nok er højst usandsynligt – eller at man vender tilbage til et- eller toårige overenskomster. Årsagen er, at de stærkt stigende priser på fødevarer og energi samt stigningen i renteudgifterne er ved at udhule gevinsten for lønmodtagerne. “Som det ser ud lige nu, er der grund til at være stærkt bekymret for, om vi kan holde værdien af overenskomstresultatet over de tre år, aftalerne gælder. Det er ubehageligt for alle parter.” Den eneste sikkerhed er, hvis privatansattes lønudvikling bliver større end forudsat, hvor der så vil træde en reguleringsordning i kraft. Men lige nu ser det ud til, at de privatansattes lønudvikling er ringere end forudsat. Formanden erkender dog, at selv om han gerne så midtvejsforhandlinger, har man ikke krav på noget. Bordet fanger. Og han bebrejder sig selv, at han i en tid med stigende inflation gik med til en tre-årig overenskomst. “Derfor har jeg heller ikke tænkt mig at blive siddende på min stol frem til 2011, hvis disse inflationstal fortsætter”, siger han. Kilde: Politiken 11.8.2008.
DF vil suspendere satspuljen Dansk Folkeparti vil i 2009 tage pengene fra satspuljen og give dem til pensionister og førtidspensionister som kompensation for stigende fødevare- og energipriser. Det vil blive en del af partiets udspil til de kommende finanslovsforhandlinger. Socialdemokratiet har afvist et sådant skridt. Kilde: Ritzau 6.8.2008.
Tvungen opsparing udskydes atter De høje renter og stigningen i fødevare- og energipriserne har lagt en dæmper på danskernes købelyst, hvorfor genoptagelsen af den tvangsmæssige pensionsopsparing (SP) ventes atter at blive udskudt. I fem år har denne suspension været gældende, men ifølge reglerne skulle indbetalingerne til SP automatisk genoptages i 2009. Formålet med SP, der svarer til en procent af lønnen, har været at dæmpe det private forbrug, når folk får færre penge mellem hænderne. Og det støttes af de økonomiske vismænd. Men tanken om genindførelse af SP møder modstand internt i regeringspartierne, mens DF har foreslået ordningen helt afskaffet. Kilde: Politiken 5.8.2008.
S: Betal de gamle for at rejse hjem Socialdemokraterne foreslår, at staten støtter ældre 1. generationsindvandrere, som ønsker at rejse hjem for at tilbringe alderdommen i deres hjemlande. Partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen mener, at et “tusindtal” af disse pensionister vil vælge at tage imod tilbudet. Han forestiller sig, at disse ældre kan medbringe en speciel sundhedsforsikring til hjemlandet. Dansk Folkeparti er enig med Socialdemokraterne i forslaget. Kilde: Ritzau 1.8.2008.
Dødens forskelligheder I fjor blev 86 pct. af befolkningen øst for Storebælt kremeret, mens det var 20 pct. færre på den anden side af bæltet. Det viser tal fra Danske Krematoriers Landsforening. I hovedstadsområdet bliver omtrent 90 pct. kremeret, noget lignende i Århus, men for Jylland som helhed er det kun omkring 50 pct. Det forklarer sociolog, ph.d. Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, med, at storbyen er mere sekulært moderne i modsætning til de mere traditionsbundne på landet. Det var også i storbyerne og især København, at ligbrændingsbevægelsen først vandt indpas. Det er i dag yderst sjældent selv på landet, at liget ligger i hjemmet, eller at den døde ‘synges ud’ fra hjemmet. 15.000 danskere har udfyldt formularen ’Min Sidste Vilje’, og organdonorkampagner tilskynder os til at tage stilling til, hvad der skal ske med dele af vores lig. På den ene side er døden hermed blevet mindre tabu, fremgår det af en ny bog, Memento Mori (Husk du skal dø). Ifølge en af bogens forfattere, Mette Haakonsen, har en ny dødsånd taget over efter den larmende tavshed fra det 20. århundrede, hvor døden gradvist blev usynliggjort. Folk døde og dør i stigende grad på hospitaler og plejehjem i stedet for i hjemmet, omgivet af familien. De lægevidenskabelige fremskridt forlængede livet og gjorde døden til et nederlag, ligesom troen på et liv efter døden svandt i takt med en svindende tro på Gud. “Der er stadig en tendens til at isolere døden. Vi udstøder på en måde de døende fra samfundet. Det er fortsat en del af vores mønster. Så man kan spørge, om vi virkelig har skabt de rette rammer for en værdig død”, spørger Mette Haakonsen. Hendes medredaktør, Michael Hviid Jacobsen, beskriver i bogen, hvordan den sociale død indtræder før den biologiske. Institutioner isolerer fysisk de døende fra andre patienter; døende bliver umyndiggjort ved at blive henvist til sengen; der bliver løjet og fortiet over for den døende af misforstået hensyn. Det er ikke på grund af bevidst forsømmelse, men i alt bliver de døende ikke længere behandlet som levende væsener. Bogen Memento Mori er på 420 sider og koster 398 kr. Den udkommer 22.8. og kan købes på Syddansk Universitetsforlag. Kilder: Politiken og Information 12.8.2008.
Den kompenserende hjerne Selv om vi i gennemsnit mister ca. 0,18 pct. hjernevolumen pr år, og jo ældre man er, jo mere hjernevolumen mister man, så arbejder den ældres hjerne hårdt for at kompensere for svindet, lige som den ældre selv kan gøre meget for at ‘holde hjernen ung’. Det fremgår af gerontologen, dr. med Henning Kirks nye bog ‘Med hjernen i behold’. Et af problemerne med den ældre hjerne er, at det, vi troede var en del af en uundgåelig aldring, i realiteten er sygdomstegn, som mange – men ikke alle – af os får. Hjernen benytter sig ifl. Kirk af “kompensationsstrategier” for at klare de samme opgaver som tidligere blot på en anden måde. For tilsyneladende er hippocampus, der bl.a. har med vor hukommelse og indlæring at gøre, temmelig sårbar over for aldring. Det er f.eks. et af de steder, som først angribes af Alzheimers. I stedet benytter de ældre sig af pandelapperne (præfrontale cortex) - en kompensation, der dog kræver megen energi. Denne del af hjernen bliver ofte kaldt hjernens dirigent, idet det er herfra de styrende funktioner foregår. Men der er også noget, man selv kan gøre. Canadiske studier foretaget af psykologen Ellen Bialystok tyder på, at man hvis man et helt liv igennem har benyttet sig af to sprog, er man bedre rustet til at modstå alderens erodering. Derved opøves så at sige evnen til at holde unødig støj ude. Ældre scorer også højere end yngre, når man tester sprog og viden. Måske fordi sprog i sidste ende handler om at genkende betydningsmæssige (semantiske) og grammatiske mønstre. Og mønstergenkendelse er en af de vigtige egenskaber ved en velfungerende, ældre hjerne. Ja, man kan faktisk sætte lighed mellem mønstergenkendelse og erfaring. Ved udvidelse af viden bygges der oven på gammelkendte mønstre Netop denne evne til mønsterudvidelse og hjernemæssige reserve i form af et stort ‘bibliotek’ af mønstre spiller en vigtig rolle i forbindelse med Alzheimer’s. Folk med længerevarende uddannelse kan tilsyneladende bedre modstå sygdommen, forklarer professor i neurologi på Københavns Universitet Gitte Moos Knudsen. 5 pct. over 65 år rammes af Alzheimer’s, og når vi bliver 80 år, er det halvdelen, som har sygdommen i lettere eller sværere grad. Endelig har fysisk aktivitet en positiv indvirkning også for hjernen. Bogen udkommer 5. september på Akademisk Forlag, er på 232 sider og koster 249 kr. Kilde: Weekendavisen 15.8.2008.
S: Øget tandtilskud Socialdemokraterne foreslår at bruge 200 mio. kr. på at fordoble det tilskud, folkepensionister i dag kan få som helbredstillæg til tandbehandling. Kilde: Ritzau 13.8.2008 Se i øvrigt kommentaren om samme emne fra videnscenterets bestyrelsesformand Inga Skjærris.
Tal om sex Mens en yngre kvinde kan få en fugtig skede ved 10-30 sekunders stimulation, kan det samme tage fire-fem minutter for den ældre kvinde. Tilsvarende kan en ung mand opnå rejsning på 10-20 sekunder, mens det kan tage fem-seks minutter for den ældre. Orgasmen er også længere tid om at indfinde sig, men selve oplevelsen og evnen til flere orgasmer for kvinden ændres ikke. “Som det gælder på andre områder i livet, så holder man sig bedst i form ved at være aktiv – use it or lose it”, siger cand.psych. Bo Møhl. Ifølge amerikanske plejehjemsundersøgelser havde 82 pct. af kvinderne og 88 pct. af mændene stadig seksuelle fantasier. Da Viagra kom frem i Californien, eksploderede antallet af kønssygdomme, viser andre amerikanske undersøgelser. I aldersgruppen 40-80 år lider halvdelen af mændene af impotens. De ældre vil i fremtiden dyrke endnu mere sex – de insisterer i en sådan grad at de vil lade sig skille, hvis de ikke får det. “I gamle dage flyttede man ikke fra hinanden – man flyttede blot sengene fra hinanden”, siger sexolog Claus Holm, der bl.a. efterlyser en seksualpolitik på mange plejehjem. Kilder: Politiken 17.8. og debatarrangement om ældre og seksualitet i DR-Byen 18.8.2008.
Ældre pjækker mindst En ny undersøgelse fra Capacent Epinion for PFA Pension viser, at de unge har et langt mere pragmatisk forhold end ældre til det at tage sig en ‘ulovlig’ fridag. Syv pct. af de unge mellem 18 og 30 år, der har sygemeldt sig det seneste år, har blot ønsket sig en regulær fridag – hos deres kolleger over 31 år angiver kun tre pct. lysten til frihed som en årsag til fravær. Forskningsdirektør ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Otto Melchior Poulsen, peger på, at en ung mand i gennemsnit har godt syv fraværsdage om året. Når 12 pct. af disse dage er pjæk, svarer det til mindre end én pjækkedag om året. Derfor er problemet til at overse, mener han, og understreger, at pjæk blandt de ældre generationer kan være større end undersøgelsen viser. “De ældre medarbejdere ville ikke indrømme, hvis de pjækkede, fordi det er tabu og politisk ukorrekt”. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lavede i 2005 en kortlægningsundersøgelse, der tyder på, at det er de 30-39-årige, der pjækker mest. Den aktuelle undersøgelse viser da også, at unge sammenlangt ikke er mere fraværende end ældre. Men årsagerne og længden af fraværsperioder er forskellige hos de to grupper. De unge har flere ‘klatdage’ end folk over 30 år, som er væk flere dage i træk, når sygdommen rammer. Andre resultater af undersøgelsen er, at 12 pct. af de unge meldte sig syg for at lade op mod otte pct. af de ældre, og mens 36 pct. af de ældre aldrig har været syge, er dette kun tilfældet for 25 pct. af de unge. Færre unge end ældre afviser, at arbejdsgiveren må gøre en indsats for at mindske medarbejdernes problemer (67 mod 51 pct.), mens færre ældre end unge mener, at arbejdsgiverne skal blande sig helt uden om deres privatliv (22 mod 25 pct.). Kilde: Information 9.8.2008.
Handicappede fratages støtte Den sociale ankestyrelse, der er den øverste klageinstans på velfærdsområdet, begyndte i 2007 at fortolke loven om støtte til handicappede anderledes, selv om loven ikke var blevet ændret. Nu mener styrelsen eksempelvis, at man ikke behøver penge fra staten til en bil, hvis man selv kan gå i bad (!). Jørgen Lenger, som er udviklingschef i Muskelsvindfonden, vurderer, at 2.000-3.000 handicappede har mistet deres støtte i år, men at mange flere vil miste den. Velfærdsminister Karen Jespersen har tidligere udtalt i Folketinget, at handicappede ikke bør miste deres støtte, medmindre deres individuelle forhold ændres. Hun vil dog først gøre noget ved sagen, når førtidspensionsreformen skal genforhandles i sensommeren. Det finder Radikale Venstres handicapordfører Lone Dybkjær forkert: “Den manglende støtte har katastrofale følger for rigtig mange mennesker. For en meget stor gruppe er det netop støtten fra det offentlige, der gør, at de kan få hverdagen til at fungere. Derfor er det forunderligt, at landets velfærdsminister nøler med at tage affære i denne sag, der betyder så meget for denne gruppe mennesker, og som oven i købet ikke koster noget for ministeren. Det er nemlig penge, kommunerne har fået via bloktilskuddene. Så ministeren må ind og ændre på bekendtgørelsen, hvilket hun faktisk kan gøre uden at indblande Folketinget. Det står nemlig allerede i loven”, siger Lone Dybkjær. Kilder: Politiken og partiets pressemeddelelse 11.8.2008.
Ældre bør styrketræne Fysisk træning vurderes at kunne næsten fordoble chancerne for at undgå såkaldt funktionsevnetab og afhængighed af andre i slutningen af livet til f.eks. at komme op, komme på toilettet, tage tøj på, komme i bad etc. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i en vejledning anbefaler fysisk aktivitet hos ældre fra 60 år og opefter. Næsten halvdelen af de ældre er fysisk inaktive. Ligesom til yngre voksne er rådet, at de ældre skal få pulsen op mindst 30 minutter hver dag. Men derudover skal de ældre også dyrke styrketræning et par gange om ugen med “relativ tung belastning” for at vedligeholde styrken i muskler og knogler. I anbefalingerne indgår også, at de ældre bør træne balanceevnen for at mindske risiko for fald og knoglebrud. Træningen kan ske på motionscentre, men kan også finde sted hjemme ved at bruge elastikker, vægtmanchetter, håndvægte eller fyldte vandflasker. Ældre løbere kan halvere deres risiko for en tidlig død, viser en undersøgelse, hvor Stanford University i USA gennem 20 år har fulgt 500 løbere. Mens 15. pct. af de voksne danskere løb for 10 år siden, er dette tal i dag steget til 25 pct. Kilder: Berlingske Tidende 10.8. og DR Tv-avisen 12.8.2008.
Flertal: Prisloft over ældremad Et flertal uden om regeringen vil gøre op med tårnhøje priser på ældremad. S, DF og SF vil indføre loft over priserne på de ældres mad. Det skal maksimalt koste ældre på et plejehjem 2.400 kr. om måneden at få mad. Og ældre, der får maden bragt ud, skal højest betale 1.350 kr. om måneden. S vil afsætte 300 mio. kr. på finansloven, så kommunerne får råd til at sænke prisen på mad til de ældre. Flere private virksomheder hævder at kunne lave maden bedre og billigere, men kun et fåtal af kommuner har skabt frit valg for de ældre på dette punkt. Velfærdsminister Karen Jespersen vil nu tvinge kommunerne til at skabe reel konkurrence på feltet. Kilder: Ritzau 12.8. og DR Tv-avisen 18.8.2008.
Operationsventetider fordoblet Ifølge den seneste opdatering fra Sundhedsstyrelsen må patienterne i gennemsnit vente næsten et halvt år på operation – trods behandlingsgaranti på en måned. En række af landets hospitaler melder om fordoblinger af ventetiden i forhold til situationen før konflikten på sundhedsområdet i foråret. Enkelte steder som i Region Sjælland og Region Syddanmark er ventetiderne dog stort set uændrede, hvilket bl.a. skyldes at mange patienter under konflikten valgte at lade sig operere på private hospitaler. Privathospitalerne kritiserer regeringen for at have givet befolkningen det indtryk, at behandlingsgarantien blev suspenderet pga. ophobning som følge af konflikten. Imidlertid eksisterer retten til behandling efter en måned. Suspensionen af behandlingsgarantien ventes først at træde i kraft til november, og er planlagt til at skulle løbe frem til juli 2009. Kilder: Jydske Vestkysten 8.8. og Ritzau 11.8.2008.
Sovset ind i regler Skatteminister Kristian Jensen svinger pisken over regeringen. På spørgsmålet ‘Men hvad med jer selv, I har vel også ført ’feel good’ politik’ svarer ministeren: “Jeg synes også, at vi i regeringen har lavet politik, hvor det mere er signalmæssige hensyn end reel politik, der er tale om. For eksempel er den offentlige sektor blevet sovset ind i alt for mange regler, som regeringen har ansvaret for. På den måde har vi overbebyrdet kommunerne og de enkelte arbejdspladser i skolerne, hjemmeplejen og på plejehjemmene med unødigt arbejde. Og hvorfor har vi gjort det? Svaret er ganske simpelt: Som politikere tror vi, at vi kan beskytte os mod kritik, hvis vi kan pege på en regel og sige, jamen vi har gjort noget. Men i virkeligheden ved vi godt, at det ikke hjælper”. Kilde: Politiken 5.8.2008.
Grindekød øger sygdomsrisiko Giftstoffer i kødet fra grindehval medvirker sandsynligvis til at øge risikoen for hjernesygdommen Parkinson blandt færinger. Hidtil har forskerne ikke kunnet forklare den høje forekomst af den alvorlige sygdom blandt færingerne, men nye undersøgelser tyder på, at en af årsagerne skal findes i den færøske kost, fremgår det af to nye artikler i tidsskriftet Neurotoxicology, baseret på en ph-d.-afhandling af Maria Skaalum Petersen fra Miljømedicinsk Afdeling ved Syddansk Universitet. Kilde: Ritzau 5.8.2008.
Kvik ældre kvinde hjalp politiet Politiet fik en hjælpende hånd af en kvik ældre kvinde. Hun snuppede simpelthen nøglen fra den bil, som to tyve ankom i, da de brød ind i en dyreklinik i Årslev nær Odense. Da kvinden om natten så bilen foran dyreklinikken, tog hun bilnøglen ud af bilen i stedet for at gå i seng. Kvinden alarmerede politiet, men tyvene var stukket af, da politiet kom. Ca. en time senere stødte patruljen imidlertid på de to mænd til fods. Kilde: Ritzau 4.8.2008.
Krav om selvslukkende cigaretter Et krav om selvslukkende cigaretter vil forhindre hver fjerde branddød forårsaget af rygning. Det vurderer Beredskabsstyrelsen, efter at EU’s forbrugerkommissær Meglena Kuneva vil have indført fælles krav om, at cigaretter skal være selvslukkende. Hvert år dør ca. 40 danskere af brande, som er startet af en cigaret. Den tragiske død udgør halvdelen af det samlede antal branddøde i Danmark. Ældre mennesker samt midaldrende mænd, der er uden for arbejdsmarkedet og enten lider af et alkohol- eller stofmisbrug, tegner sig for en stor del af brandulykkerne, forklarer akademiingeniør Peter Hofman-Bang, Beredskabsstyrelsen. En selvslukkende cigaret er en almindelig cigaret, hvor der er tilføjet nogle ringe af tyndt papir med jævne mellemrum, ned ad cigaretten. Disse ringe gør, at cigaretten går ud efter 10-15 sekunder, hvis der ikke bliver røget på den, fordi der ikke kommer ilt nok til tobakken. Den form for selvslukkende cigaretter er gjort lovpligtige i seks stater i USA og i hele Canada. Efter at New York som de første i 2004 gjorde selvslukkende cigaretter lovpligtige, faldt brande forårsaget af rygning med 22 pct. I november 2007 besluttede EU-kommissionen at følge trop. Læs mere om brandulykker her på hjemmesiden. Kilde: Politiken 8.8.2008.
Læger tilbage på plejehjemmene Personalet på plejehjem skønner forkert, fordi de ikke er godt nok uddannede til at vurdere, om svage ældre har behov for en læge. Og praktiserende læger vil helst være fri for at tage ud på plejehjem. Derfor er det en god ide at genindføre plejehjemslægerne i Danmark, mener sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen, Søren Gustavsen. Sygeplejerskerne skal også ud på plejehjemmene igen. Derudover skal plejepersonalet uddannes bedre og have bedre efteruddannelse, mener han. Kilde: Ritzau 12.8.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret