Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Om små 100 dage vil EU-Kommissionen samle en lang række høringssvar om generationssolidaritet og generationsretfærdighed. Kommissionen opfordrer folkevalgte og borgere i alle lande til at tage del i debatten og stille mange spørgsmål så præcist, at de politiske ledere ikke slipper godt fra at feje noget ind under gulvtæppet. Det er bl.a. pensionsopsparing og –udbetalinger samt længere tids fastholdelse af arbejdskraften på arbejdsmarkedet og generel højere pensionsalder, der står på EU-kommissionens dagsorden. Kommissionens udspil er en såkaldt grønbog, et oplæg til debat under overskriften “Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensioner i Europa”. Alle kan inden 15. november give deres besyv med. Kilde: Information 7.8.2010.
Træt efter ferien Hvor de over 50-årige grundlæggende betragter ferien som ‘en slapper’, indgår ferien i unges selvudviklingsprojekt, påpeger Einar Baldursson, der er psykolog og fagligt ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi ved Aalborg Universitet. Den udvikling bekræfter Ugebrevet A4, der har fået foretaget en analyse af feriens betydning. I undersøgelsen siger hele 77 pct. af de 18-29-årige, at de i løbet af ferien har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet – og dermed komme væk fra noget, som let kommer til at tage sig ud som spildtid – mens det samme kun gælder 40 pct. af de 50-59-årige. A4’s undersøgelse viser også, at kun under halvdelen af danskerne mødte op på arbejdet efter ferien med mere energi til at klare opgaverne, end de havde, før de gik på ferie. For seks pct. har sommerferien ligefrem ført til mindre energi. Samtidig siger flere end hver tredje danske lønmodtager, at de ikke på noget tidspunkt i ferien har glædet sig til at komme tilbage på arbejdet. En fjerdedel af de tilbagevendte angiver træthed, ugidelighed og stress. Årsagerne hertil skal bl.a. søges i bitre erfaringer med, at nogle ugers fravær ikke har løst problemerne, der plagede én før ferien, men også at kun to ferieuger, som mange tager, er for lidt. Fordi de fleste mennesker bruger den første uge til at geare ned og den næste på mentalt at forberede sig på at starte igen. Eller som arbejdsmediciner og stressforsker Bo Netterstrøm udtrykker det: “Hvis man holder ferie fra et lortearbejde, så er ferien ingen hjælp, for man ender i samme trummerum, når man er tilbage”. Kilde: Information 9.8.2010.
Spanien er hot En ud af fire, der vil tilbringe pensionisttiden udenlands, har kig på Spanien. Det viser en undersøgelse fra selskabet Aon Consulting. Undersøgelsen bygger på svar fra 7.500 europæere i arbejde. I alt 10 lande, heriblandt Danmark, er med i undersøgelsen. Efter Spanien følger Frankrig. Kilde: Ritzau 9.8.2010.
For mange myter om efterlønnen Der er tre myter om efterlønnen, som økonom og cand.scient. Henrik Herløv Lund i en kronik maner i jorden. For det første de store omkostninger ved efterlønnen: Det gælder ikke kun efterlønnen men stort set alle pensioner, der er stærkt skattesubsidierede. Efterlønnen er derfor på ingen måde en større belastning for de offentlige udgifter end de velhavendes pensioner og opsparingsordninger. Snarere tværtimod. For det andet er det ikke korrekt, at efterlønnere er golfspillende akademikere, idet de kun udgør omkring 2,5 pct. af samtlige efterlønsmodtagere, og andelen er oven i købet faldende. Undersøgelser viser også, at der er en markant overdødelighed hos efterlønsmodtagere, og at ældre, der går på efterløn som 60-årige, lever knapt to år kortere end 60-årige, som er i job. “Afskaffede man efterlønnen og gennemtvang arbejde frem til en alder af f.eks. 65 år nu, ville mange i denne aldersgruppe ikke blot kunne se frem til et kortere otium efter arbejdslivet, men ganske givet i det hele taget også til et endnu kortere liv end i dag. Og på grund af det dårligere helbred ville mange, hvis efterlønnen afskaffes eller hurtigere udfases, blot havne på anden overførselsindkomst såsom sygedagpenge eller førtidspension”. Den tredje myte – at efterlønnen virker som en barriere for øget beskæftigelse – holder heller ikke. For der skal også være efterspørgsel efter denne ‘merarbejdskraft’. For er der ikke det, vil alternativet ikke være beskæftigelse, men kun at stille op i arbejdsløshedskøen. Arbejdsløsheden vil hermed ikke falde, men vokse, og satsen for arbejdsløshedsdagpenge er højere end efterlønnen. Men alligevel: “En integreret del af de nyliberalistiske modeller og teorier (er, red.), at der skal komme øget arbejdsløshed, som så kan presse lønningerne og derved gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne hen ad vejen at ansætte flere. Vejen til øget beskæftigelse på langt sigt går således over øget arbejdsløshed og indkomsttab for lønmodtageren her og nu. Værsgo og spis”. Henrik Herløv Lund henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den private sektor i de eneste år er faldet med 200.000 personer, så der er en betydelig reserve at gnave af. Således har efterlønsordningen gjort mere for at forhindre en eksplosion i ledigheden, end regeringen har, fastholder han. Og afskaffes efterlønsordningen skal staten ud at finde de 57 mia. kr. inklusive renter, der er den samlede opsparing af efterlønsbidrag, der skal tilbagebetales. For de penge står ikke på nogen spærret konto, men er løbende blevet brugt til at finansiere statens udgifter. Kilde: Politiken 11.8.2010.
Om de 12 minutter mere... Hverken formændene for fagforbundet FOA eller FTF mener, at man kan skaffe 15 mia. kr. alene ved at hæve arbejdstiden. FOA’s formand, Dennis Kristensen, vil have regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger pga. de forestående massefyringer i den offentlige sektor – dette afvises dog af de øvrige LO-forbund – mens FTF’s formand Bente Sorgenfrey vil have regeringen til at satse på reformer. Hun siger: “Vi vil godt diskutere reformer af arbejdsmarkedet, og vi er villige til at diskutere mere end bare arbejdstiden”. På spørgsmålet om det vil involvere efterlønnen, svarer hun, at der er meget mere potentiale i den fleksible efterlønsordning, der ikke bliver brugt optimalt. 3F’s formand, Poul Erik Skou Christensen, mener godt, at man kan finde de 15 mia. kr. gennem forhandlinger – for alternativet er ganske enkelt for skræmmende: “Hvis man ikke kan finde de 15 milliarder, så kan der ske dramatiske nedskæringer hos de offentligt ansatte, eller det kan være, at efterlønnen eller sundhedsydelserne kommer under pres”, siger han. Kilder: Politiken 11.8. og DR P1 Radioavisen 16.8.2010.
Kort, men godt liv Selv om mænd fortsat lever kortere end kvinder, har de færre sygdomme, helbredsproblemer og funktionsindskrænkninger. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet, hvor Anna Oksuzyan netop har forsvaret sin ph.d. om forskelle i mænds og kvinders helbred og levetid. Kvinderne lever med deres gennemsnitlige 81 år fortsat over fire år længere end mændene, men: “Fokuserer man kun på helbredet, svækkes den feminine overlegenhed dog en del”, konkluderer forskeren. Dog tyder det for begge køns vedkommende på, at dem, der bedst bevarer deres fysiske styrke, også lever længst. Hun pointerer over for universitetets tidsskrift, Ny Viden, det paradoksale i, at mænd klarer sig fysisk bedre end kvinder, og at de samtidig giver udtryk for, at de føler sig sundere – og alligevel lever kortere. Tilsvarende konklusion når seniorforsker Merete Platz til i sin opfølgningsrapport ‘Ældres helbred og velbefindende 2007 – og udviklingen siden 1997”. Kilde: Information 9.8.2010.
Der skal et godt helbred til... Otte pct. af danskerne får såkaldt sygehuserhvervede infektioner, mens de er indlagt. Det viser undersøgelser af patienter på 26 af landets sygehuse foretaget af Statens Seruminstitut og de regionale infektionshygiejniske enheder. Patienterne blev undersøgt for fire typer af sygehusinfektioner: Urinvejsinfektion, lungebetændelse, infektion efter kirurgiske indgreb og blodforgiftning. Kilde: Ekstra Bladet 3.8.2010.
Kronikere indlægges ofte Behandlingen af de fire største kroniske patientgrupper – diabetes, rygerlunger, gigt og hjerteproblemer – koster årligt over 10 mia. kr., hvoraf en femtedel går til genindlæggelser. Nye tal fra Danske Regioner viser, at antallet af genindlæggelser hverken er faldet eller steget over de seneste tre år. I alt bliver det til knapt 18.000 genindlæggelser om året med en udgift på ca. 5.000 kr. pr. døgn pr. patient. At nedbringe antallet af “uhensigtsmæssige genindlæggelser” er derfor et af de tre hovedpunkter i den nye økonomiaftale mellem regionerne og regeringen. Danske Regioner har udformet en 20-punkts plan, der skal reducere antallet af genindlæggelser. Det skal bl.a. ske ved opsøgende team og øget kommunikation mellem de forskellige parter og øget information til patienterne. Mangel på information går værst ud over kronikerne, mener Søren Geckler, der er forsker i sundhedsvæsnet ved Center for Alternativ Samfundsanalyse: “Man har skruet systemet sådan sammen, at det passer til en standardpatient – en, der har gode ressourcer og selv kan søge information og holde på sine rettigheder. Det gør det sværere for de patienter, der er socialt dårligt stillede, og det er en meget stor del af de kroniske patienter”. Han mener, at der sker en nedprioritering af kronikerne, fordi de ofte fejler flere ting på en gang. Dertil kommer, at behandlingsgarantien på en måned tvinger systemet til at opprioritere andre sygdomme. Endelig er de afdelinger, der behandler de kroniske patienter, også dem, der har sværest ved at få tilført ressourcer. Men der kan gøres noget. Aalborg Kommune igangsatte projekt TELEKAT tilbage i 2008 sammen med andre forebyggende instanser for lungepatienter, og i de seneste to år er antallet af indlæggelser og kontakter til sygehuse på lungeområdet faldet med 556, oplyser sundhedsøkonom ved kommunen Lars Lund. TELEKAT, der henvender sig til KOL-patienter, er en let måde hjemme at måle puls og iltmængde i lungerne. Tallene bliver automatisk sendt til egen læge og en personlig database på nettet, så både sundhedspersonalet og patienten kan holde øje med, hvordan patientens krop har det. Erhvervs- og byggestyrelsen har skudt seks mio. kr. i projektet igennem Program for Brugerdreven Innovation, parterne i projektet gav tre mio., og siden har 126 patienter medvirket i projektet, der fra jul også skal afprøves i Hjørring. Projektleder Birthe Dinesen mener, at det bl.a. er den brugerdrevne tilgang og samarbejdet mellem forskellige sektorer, der har gjort, at TELEKAT-projektet har fået succes. Kilde: Information 3.8.2010.
Antallet af frivillige skal øges Ældre er målgruppen i knapt halvdelen af alle foreninger for frivilligt socialt arbejde. Antallet af frivillige organisationer opgøres til mere end 83.000 lokale foreninger, 6.200 fonde, knapt 8.000 selvejende institutioner og ca. 3.000 landsorganisationer. Omkring hver tredje dansker arbejder frivilligt. Flest inden for idrætten (11 pct.) eller frivilligt socialt arbejde (6 pct.). De frivillige organisationer får penge fra donationer, indsamlinger og gaver. De kan også få støtte fra kommunerne, som i 2008 udbetalte 136,8 mio. kr. Alle tallene stammer fra Ankestyrelsen, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og Frivilligrådet. Socialminister Benedikte Kiær vil til efteråret bruge 100 mio. kr. for at få flere danskere til at yde frivilligt arbejde til især ældre, udsatte unge og børn samt andre, der kan have brug for hjælp på det sociale område. Kampagnen retter sig især til unge frivillige. Der udstedes bl.a. et frivilligbevis, der er et papir på, at den unge har arbejdet frivilligt under sin ungdomsuddannelse. Beviset kan vedlægges eksamenspapirer og dokumentere, i hvor mange timer jobbet varede, i hvilken forening, og hvilke opgaver den unge arbejdede med. Frivilligrådet har anbefalet, at folk på dagpenge og efterløn kunne udføre frivilligt arbejde mere end de fire timer om ugen, reglerne i dag tillader. Man det er regeringen ikke indstillet på. Også rådets forslag om, at borgerne skal have ret til tre måneders frivilligorlov hver 10. år, lander på stengrund. Regeringen afviser også forslaget om, at man skal kunne hæve sit karaktergennemsnit med 0,3 point, når man kan dokumentere 40 timers ulønnet frivilligt arbejde. Ifølge en undersøgelse fra Politiken Research siger næsten to ud af tre sociale organisationer, at deres typiske frivillige er uden for arbejdsmarkedet. Tidligere undersøgelser har vist, at halvdelen af de frivillige på det sociale område herhjemme er over 60 år, mens kun 2 pct. er under 20 år. FOA’s formand Dennis Kristensen byder socialministerens udspil velkommen og opfatter det ikke som et angreb på hans ansatte eller på velfærden. Han peger på, at mens der er meget frivilligt arbejde for ældre på plejehjem, kniber det mere i hjemmeplejen. Men han understreger, at det er nødvendigt med en landsdækkende aftale mellem ministeriet, FOA, KL og andre. I Norge og Sverige, hvor regeringen har formuleret klare regler for arbejdsfordelingen mellem de frivillige og det offentlige system, udfører over halvdelen af borgerne frivilligt arbejde. Kilde: Politiken 4. og 5.8.2010.
Ekstern undersøgelse af hjemmepleje Det bliver en ekstern og uvildig part, der skal foretage en tilbundsgående undersøgelse af hjemmeplejen i Københavns Kommune. Oprindeligt afviste S og SF en grundig undersøgelse i kommunen, men ville blot øge stikprøvekontrollen af, hvad der foregår i hjemmeplejen. De skiftede dog senere mening. Men ni ud af ti modtagere af hjemmehjælp i Københavns Kommune er tilfredse med den service, de får. Det viser en ny intern undersøgelse af den københavnske hjemmepleje. Undersøgelsen er gennemført ved, at ledere i hjemmeplejen har telefoninterviewet knap 5.000 brugere af hjemmeplejen. Det er både dyrt og tidskrævende at føre kontrol med hjemmeplejen – og de ældre borgere afviser ofte kontrolbesøg, viser foreløbige erfaringer fra Aalborg Kommune. Der har man siden januar i år lavet stikprøvekontrol af hjemmeplejen, men det viser sig overraskende ressourcekrævende. Kilder: Ritzau og Politiken 12. og 14.8.2010.
Øvelsesplejehjem Et større antal praktikpladser til elever på sosu-skolerne dækker langtfra en voksende interesse for faget. Det bliver dyrt for kommunerne at oprette øvelsesplejehjem med mange elever og uddannet personale til at hjælp dem, men undervisningsminister Tina Nedergaard er positiv over for ideen, fordi øvelsesplejehjem ligger tæt på en almindelige praktikplads. Spørgsmålet er så, hvor mange ældre der frivilligt vælger at blive forsøgskaniner. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 16.8.2010.
Rygestop på plejehjem Kræftens Bekæmpelse vil nu også hjælpe ældre på landets plejehjem med at holde op med at ryge. En undersøgelse, som organisationen har foretaget, viser, at halvdelen af de over 70-årige rygere gerne vil have hjælp til rygestop. Der startes derfor en rygestopkampagne på plejehjemmene i Allerød. Erfaringerne herfra skal bruges andre steder. Forebyggelsesfonden har givet 700.000 kr. til projektet. Siden rygeforbuddet blev indført i 2007, er antallet af brande, der skyldes en glød fra en cigaret, mere end fordoblet på plejehjem og andre institutioner, skriver avisen.dk. Nye tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandene er steget fra 50 i 2007 til foreløbig 112 i år. Det drejer sig især om brande på plejehjem. Siden rygeforbuddet blev indført, er ældre henvist til at ryge uovervåget på deres eget værelse, så de ansatte skånes for passiv rygning. Kilder: DR P1 Radioavisen 10.8 og Politiken 11.8.2010. Læs mere om ældre og brand her på hjemmesiden.
Ældre storshopper på nettet Mange ældre er blevet så begejstrede for e-handel, at de sidder foran computeren og shopper mange gange om måneden. Ifølge Dansk e-handelsanalyses tal for andet kvartal i år oplyser hver 10. over 65 år, at de handler mellem 11 og 15 gange om måneden. Analysen viser også, at tre ud af fire danskere handler på internettet en-fire gange om måneden. Kilde: Ritzau 2.8.2010.
Job-afviste ældre klager Ældre vil ikke finde sig i at blive vraget til fordel for en yngre jobansøger. Derfor klager de – og de får ofte ret. Det viser en gennemgang af sagerne fra Ligestillingsnævnet, som Nordjyske Stiftstidende har gennemført. Mens ingen har klaget over politisk eller seksuel forskelsbehandling, er diskrimination pga. alder en meget almindelig grund til at klage, skriver avisen. Kilde: avisen.dk 3.8.2010.
Flere ældre arbejder i yderområderne Yderområder og små kommuner har mest succes med at fastholde ældre. Det viser en opgørelse fra Statistikservice over kommunernes andel af beskæftigede på 60 år og derover. Ø-kommunerne Fanø og Samsø har den største andel af ældre i beskæftigelse. Sandsynligvis fordi de udgør en større del af befolkningsgrundlaget. Kilde: Kommunen 10.8.2010.
Arne Rolighed formandskandidat Fhv. socialminister og direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, har på opfordring fra hovedbestyrelsen sagt ja til at stille op som kandidat til formandsposten i Danske Pensionister. Han vil især gerne være med til at sætte dagsordenen i forhold til de samfundsmæssige udfordringer, der ligger i, at ældre udgør en stadig stigende del af befolkningen: “Det gælder både i forhold til at holde folk raske og sunde, så de får et godt ældreliv, at kigge på forholdene for især den del af pensionisterne, der kun har folkepensionen at leve for, og at gøre noget ved forholdene for de ældre medicinske patienter, der har betalt prisen, mens der er blevet taget hånd om ventelister og lavet hjerteplan og kræftplan”, siger han. Kilde: Pensionist Tidende, nr. 6, august 2010.
Hvor er Japans ældste borgere? Hele Japan følger i denne tid med i efterforskningen af, hvorvidt de 40.399 japanere, der ifølge de officielle tal er over 100 år, er levende eller døde. I centrum er eftersøgningen af Fusa Furuya, der officielt er den ældste kvinde i Tokyo, med sine 113 år. Uheldigvis aner ingen, hvor hun befinder sig. Det samme er tilfældet med et stigende antal andre japanere, som angiveligt har rundet de 100 år. Faktisk forholder det sig sådan, at Furuyas datter ikke kan huske, om hun har set sin mor i de seneste 50 år, har myndighederne erkendt. Fem andre oldinge – en gruppe på 102-108-årige fra forskellige dele af landet – er også kommet på listen over gamle, man ikke kan lokalisere. Efterlysningen af Fusa Furuya blev udløst, da det viste sig, at den person, der gik for at være Tokyos ældste mand, og som angiveligt snart skulle fejre sin 111-årige fødselsdag, har været død i 30 år. Trods mandens formuldede tilstand fik han stadig udbetalt pension. Furuya viste sig hverken at bo sammen med sin datter, og ej heller på en anden angivet adresse – en bygning der for flere år siden var revet ned. Der er ikke andre beviser på, at hun er i live end et brev, hun sendte for nogle år siden, hvor hun frabad sig den årlige gave, som bystyret skænker de over 100-årige. Men der er ingen beviser for, at brevet rent faktisk er skrevet af hende selv. Japan har hidtil brystet sig af at have verdens største gruppe borgere over 100 år eller mere, men må nu se i øjnene, at den påstand kan være baseret på rene skrivebordsopgørelser. Samtidig vil landet ikke have siddende på sig, at det ikke passer ordentligt på sine gamle borgere. Kilde: Politiken 5.8.2010.
For lidt sex på plejehjemmet Pornofilm, en dobbeltseng til partneren eller hjælp til at kontakte en prostitueret. Det er noget, de fleste pensionister på landets plejehjem kun kan drømme om om natten – og det gør de, lyder det fra Ældre Sagen, der efterlyser langt bedre forhold for sexlivet blandt ælde. “Ældre bliver ensomme og deprimerede, når de ikke kan udleve deres seksualitet ligesom alle andre mennesker. Mange steder har plejepersonalet svært ved at håndtere de ældres seksuelle behov”, siger Margrethe Kähler, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen og har arbejdet med både personale og beboere på plejehjem i over 20 år. Kilde: MetroXpress 5.8.2010.
Pensionspenge til små firmaer Borgernes pensionspenge skal stilles til rådighed som lån til små, nødlidende danske virksomheder, som hverken banker eller andre investorer tør satse på. Det fortæller økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen efter et møde med pensionsbranchen. Parterne er enige om at søge at finde en model, som pensionskasserne kan leve med, og hvori indgår en samlet pulje på mindst fem mia. kr. For at det kan lykkes, er det muligt, at statens giver pensionskasserne en form for garanti for afkast, fordi de påtager sig en risiko. Dermed er det borgerne, som i sidste ende kommer til at betale, hvis pensionspengene ikke tjener sig selv hjem. Det ligger heller ikke klart, hvem der skal udvælge de pågældende virksomheder. Branchen peger dog på, at det er vigtigt at finde en løsning på, hvordan kreditvurderingen skal foregå, uden at det hele drukner i omkostninger. De fem mia. kr. er imidlertid langt fra nok, mener professor Caspar Rose fra CBS i København. “Vi skal mindst have en fordobling, hvis ikke en tredobling”, siger han. Kilde: Politiken 17.8.2010.
Smid dem ud! En italiensk minister har erklæret krig imod voksne italienere, som ikke vil flytte hjemmefra. Han vil om nødvendigt gøre det til en lov, at unge flytter hjemmefra, når de fylder 18 år. Forslaget kom efter en domstolsafgørelse, hvor en far skulle fortsætte med at betale udgifterne til sin 32-årige universitetsuddannede datter, der ikke ville flytte hjemmefra. Det er ellers otte år siden, at hun afsluttede sin uddannelse, men hun har nu dommerens ord for, at hendes 60-årige far skal hjælpe med at betale for hendes leveomkostninger... Kilde: Politiken 13.8.2010.
Op at stå i EU De politisk valgte og de ansatte i EU kan få refunderet deres udgifter til f.eks. Viagra, hvis det skønnes nødvendigt af EU’s lægetjeneste. Ifølge den britiske avis The Sun kan parlamentsmedlemmer, kommissærer eller deres embedsmænd tilmed få en penisoperation betalt af skattekronerne. For systemet fungerer ved, at de EU-ansatte og politikerne bliver trukket i løn til en privat sygeforsikring, hvorfra udgifterne til diverse medicinske udgifter trækkes. Men eftersom medlemskabet af sygekassen ikke er en frivillig ordning, er det indirekte skatteyderne, der betaler for EU-folkenes forbedrede sexliv. Ordningen synger dog efter alt at dømme på sidste vers. I hvert fald fastslår det britiske medlem af Parlamentet, Martha Andreasen, at sexmedikamenter bør være egenbetalt. Heri støttes hun af DF’s parlamentsmedlem Morten Messerschmidt. Kilde: Information 16.8.2010.
Lottomillionær igen, igen Den 63-årige amerikanske kvinde, Joan Ginther, har for fjerde gang vundet en milliongevinst i amerikanske lotterier. Første gang var det i 1993, hvor hun vandt godt 70 mio. kr. I 2006 vandt hun 13 mio. kr., og i 2008 lød gevinsten på 18 mio. kr. Senest vandt hun 55 mio. kr. på et skrabelod. Alt i alt 156 mio. kr. – vel nok til at betrygge hendes alderdom... Kilde: Politiken 7.7.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
|
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret