Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Alderens Nye Sider – nu gratis
Alderens Nye Sider – nu gratis Videnscenter på Ældreområdet udsender et årligt temanummer af tidsskriftet Alderens Nye Sider. Emnerne har bl.a. været vold, teknologi, bedsteforældre, fattige folkepensionister, personalemangel i ældresektoren og nydanskere. Et temanummer om demens er ’udsolgt’, men kan downloades. Hvis du ønsker at få tilsendt et eller flere numre af Alderens Nye Sider, send en mail til mail@aeldreviden.dk
Afbureaukratisering Det var store tal, statsminister Lars Løkke Rasmussen jonglerede med under sin åbningstale i Folketinget: 105 forslag til forenkling eller afbureaukratisering, hvoraf en tredjedel skal findes på ældreområdet, 900 mio. kr. flyttet fra papirarbejde til omsorg, og 300 mio. flere timer årligt til de ‘varme hænder’. Og der er lagt op til store forandringer: Regeringen gør det frivilligt for kommunerne at tilbyde de to årlige forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år og at oprette ældreråd samt bruger- og pårørenderåd. Klagerådene nedlægges, der skæres ned i antallet af lovpligtige tilsyn på plejehjemmene, og ordningen gøres mere fleksibel. Om ændringerne for de forebyggende hjemmebesøg siger seniorforsker Annette Johannesen, Videnscenter på Ældreområdet, at det virker “kortsigtet” og vil være upopulært hos de ældre borgere. Besøgene kan give vejledning i, hvordan man kan blive ved med at holde sig frisk. Og hun fortsætter: "Hvis man ikke længere kan overskue at komme ud, at holde sig i gang og passe sin kroniske lidelse rigtigt, så taber man kræfter og er til sidst ikke i stand til at gennemføre ting på egen hånd”. Formanden for Danske Ældreråd, Kirsten Feld, taler ligefrem om, at regeringen har trukket tæppet væk under de ældres rettigheder: “Jeg forstår ikke, hvordan en afskaffelse af mange tusinde ældres indsats med at holde øje med kommunens serviceniveau, med at rådgive kommunalpolitikerne på ældreområdet, med at være i dialog med plejehjemsledelsen om hverdagen på plejehjemmet, kan give bedre velfærd og flere hænder. At regeringen gør dette under et slogan om “mere tid til velfærd” er falsk varebetegnelse. I en tid, hvor mange frygter yderligere nedskæringer på den kommunale service, er det netop væsentligt at fastholde brugerdemokrati og fremme inddragelse af borgerne”. Det er dog langt fra første gang, at en regering giver udtryk for ønsket om afbureaukratisering. Det skete såvel i Poul Schlütters, Poul Nyrup Rasmussens og Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Det blev imidlertid ikke til så meget den gang. Capacent Epinion har for fagforbundet FOA spurgt ældrecheferne i kommunerne om den omfattende registrering i hjemmeplejen. 39 pct. af cheferne siger, at nogle af kravene til dokumentation kan fjernes, uden at det går ud over kvaliteten. Samtidig viser undersøgelsen, at 45 pct. af landets kommuner har droppet hjemmehjælpernes tidsregistrering. Kilder: DRs Radioavisen og Danske Kommuner Online 6.10. samt pressemeddelelse fra Danske Ældreråd, Politiken.dk og Information 7.10.2009.
Ventetid på undersøgelser skal skæres ned Hvis borgerne har ventet mere end en måned på at komme til undersøgelse i det offentlige sygehusvæsen, har de ret til at få den foretaget på et privathospital, hvis det står til regeringen og det lovforslag, der netop er sendt til høring. For det er diagnosen, der er patientens adgangsbillet til at drage fordel af den behandlingsgaranti, regeringen og Folketinget indførte i 2002. Uret begynder nemlig først at tikke, når lægerne ved, hvad borgeren fejler. Men inden da, kan der være gået halve og hele år, hvor patienten har ventet på skanning, ultralyd og andre undersøgelser. I den periode gælder der ingen garantier. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den gennemsnitlige ventetid på en CT-skanning otte uger – i Silkeborg dog 48 uger. På en MR-skanning venter man i snit 12 uger – 43 uger på sygehuset i Nykøbing Falster, mens en borger typisk står 10 uger i kø for at få undersøgt hjertet med ultralyd – mens det på Frederikssunds Hospital tager 39 uger. Mens regeringen vil give patienterne ret til at blive undersøgt på privathospital, vil Socialdemokraterne oprette en række diagnostiske centre på de store offentlige akutsygehuse. Det vil koste 200 mio. kr., mens regeringen betragter sit forslag som “udgiftsneutralt”. Det er en række spillere på sundhedsområdet dog ikke enige i. For hvis ventelisterne for alvor skal barberes ned, skal skannere på både de offentlige og de private sygehuse køre i flere timer hver dag, og personalet skal på overarbejde. Det siger lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen: “Det hjælper ikke at give patienterne frit valg til undersøgelse, hvis de ikke kan gå nogen steder hen og bruge det frie valg”, og lægeformanden har opbakning fra foreningen Danske Patienter, der også vurderer, at regeringen må til lommerne. På den anden side skriver nyhedsbrevet Mandag Morgen, at politikerne må vinke farvel til behandlingsgarantien, hvis ikke sygehusenes økonomi skal blive overbelastet. Det sker på baggrund af rapporten ‘Udfordringer for økonomistyring på sygehusområdet’ fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut KREVI. For stigende efterspørgsel efter stadig dyrere behandlinger gør, at økonomien bliver et problem, hvis ikke sygehusene får lov til at prioritere nogle behandlinger over andre. Alternativet kan blive, at sygehusene må nedlægge sengepladser, medicinske afdelinger eller lade operationsstuer stå tomme, fremgår det af rapporten. Både lægerne og speciallægerne går ind for en sådan prioritering, men det afvises på Christiansborg. Kilder: Ritzau 11.10. samt Politiken og DR Radioavisen 12.10.2009.
Flere praktikpladser 5.000 ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne er i år blevet afvist pga. manglende praktikpladser. Det får undervisningsminister Bertel Haarder til at love en ny aftale med kommunerne og evt. en ny uddannelsesmodel med mesterlære. Ministeren har fået en pulje på 1 mia. kr. fra regeringen, hvoraf en del kan gå til social- og sundhedsuddannelserne. Kilder: Radioavisen og TV2 Nyheder 11.10.2009.
Magtanvendelse ændres Indenrigs- og socialministeren bebuder ændring af lov om social service vedr. reglerne for magtanvendelse. Forslaget indebærer bl.a., at betingelserne for at udstyre en dement med alarm- og pejlesystemer lempes, at regler om at flytte en borger til et andet botilbud m.v. uden den pågældendes samtykke justeres, så der i højere grad bliver mulighed for at tage hensyn til de pågældende selv og evt. pårørende, samt at bestemmelserne om beslutningskompetencen på området ændres, så at ansvaret for beslutningerne ligger hos kommunalbestyrelsen – og ikke som i dag hos det sociale nævn – med mulighed for klage til det sociale nævn. Kilde: Statsministerens lovkatalog.
Færre men yngre influenzaofre Mens gennemsnitsalderen for mennesker, der dør af almindelig influenza, ligger på 83 år, er den for dem, der dør af influenza A (svineinfluenza) på 51 år, viser tal fra Australien, hvor vinteren – og dermed epidemien – vurderes at være overstået. I Australien og på New Zealand er dødstallet tilsammen nået op på 216 mennesker, hvilket er færre end forventet. De danske sundhedsmyndigheder opretholder fortsat prognosen om, at ca. 30 pct. af alle danskere vil blive smittet med influenza A. En omregning af tallene fra New Zealand viser, at det i så fald vil resultere i 90 dødsfald. Til sammenligning dør der ca. 1.000 mennesker i Danmark hvert år pga. almindelig influenza. De første doser af influenzavaccinen er ankommet til landet og skal ompakkes og sendes med kølebiler ud til de praktiserende læger. Der vil blive tale om vaccination, der skal gentages, skønt verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at en gang vaccination er tilstrækkeligt. Men Danmark har valgt at følge EU-anbefalingerne om to gange vaccination. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 7.9. og DR TV Avisen 12.9.2009.
Nobelpris til løsning af alderens gåde Tre amerikanske forskere, Elizabeth H. Blackburn, Carol W. Greider og Jack W. Szostak, har fået årets Nobelpris i medicin for deres opdagelse af, hvordan et enzym hjælper kromosomerne med at holde sig unge. Forskerne har løst et stort problem inden for biologien, nemlig hvordan kromosomerne, som indeholder vor arvemasse, kan kopieres fuldstændigt ved celledeling, og hvordan de beskyttes mod nedbrydning. Det sker ved hjælp af telomerer, som er en struktur i form af en dna-streng, der sidder for enden af kromosomerne. Telomererne sidder som små hætter for enden af kromosomerne og indeholder en dna-sekvens, som hindrer kromosomerne i at blive nedbrudt. De tre forskere har såvel kortlagt denne dna-mekanisme, som identificeret det enzym – kaldet telomerase – som sørger for dannelsen af telomer-dna. Stort set samtidig har britiske forskere fra University College London formået at forlænge musenes liv med en femtedel ved at fjerne et bestemt protein og forebygge en hel række aldersrelaterede sygdomme hos forsøgsmusene. Det drejer sig om proteinet S6 Kinase 1 (S6K1). Ved at fjerne proteinet fik forskerne øget musenes gennemsnitlige levetid med op til 950 dage. Det er 160 dage over den gennemsnitlige alder, som musene i kontrolgruppen opnåede, hvilket svarer til en forlænget levetid på 20 pct. Derudover observerede forskerne et fald i aldersrelaterede sygdomme hos mus uden S6K1. Da musene var 600 dage gamle (det svarer til knap 60 år for en gennemsnitlig dansker), var musene mere raske, slankere og mere aktive i forhold til kontrolgruppen – bl.a. var deres følsomhed for insulin ikke nedsat. Af uvisse årsager virkede metoden bedst på hunmus. Kilder: Weekendavisen 2.10 og Politiken 6.10.2009.
Hvert andet barn kan blive 100 år Hvert andet barn født i Danmark efter 2002 kan forvente at leve i 100 år, mens hvert andet barn født i 2007 kan se frem til at blive 101 år. Langt de fleste af de 100-årige vil som i dag være kvinder. Men hermed ligger Danmark ikke i toppen. Det gør Japan med 107 år for børn født i 2007, mens Canada, USA, Italien og Frankrig ligger på en delt andenplads med 104 år. Derefter følger England og Tyskland, fremgår det af det lægefaglige tidsskrift The Lancet. Når det drejer som om den anden og ikke så heldige halvdel af danskerne, så mener professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, at den sociale faktor næppe forsvinder: “Dårlig livsstil og helbred, arvelig disposition og tilfældigheder vil fortsat være med til at påvirke levetiden“. Han har sammen med tre tyske forsker-kolleger gennemgået en lang række videnskabelige artikler og har studeret demografiske data fra 30 i-lande. Ifølge professoren er der ikke noget, der tyder på, at denne udvikling ikke vil fortsætte. Forskerne mener derfor, at man kan opdele livet i fire livsfaser: Barndom, det at være voksen, at være yngre ældre og ældre ældre. Kilder: Ritzau 1.10., Berlingske Tidende og BBC News 2.10.2009.
Hjemsendte patienter Regeringen vil tvinge kommunerne til et større ansvar for at få færdigbehandlede patienter ud af sygehusene. Det fremgår af den forebyggelsespakke, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har præsenteret. Pakken skal bl.a. sikre, at danskerne kun ender på sygehuset, når det er nødvendigt. Ca. 300 færdigbehandlede patienter ligger nærmest konstant på sygehusene og venter på at komme hjem. Fremover må kommunerne betale (mere), siger ministeren. Kilde: B.T. 9.10.2009.
Tilfredshed med hjemmehjælpen Langt de fleste ældre erklærer sig tilfredse eller endog meget tilfredse med hjælpen fra både hjemmehjælpere, der kommer til folk i egen bolig, og fra personalet i plejeboliger. Det viser en meningsmåling, som Indenrigs- og Socialministeriet samt KL har fået lavet af Capacent Epinion. Målingen bygger på svar fra 7.300 ældre over 67 år. 86 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af den praktiske hjælp til rengøring mv. Hele 92 pct. af de hjemmeboende giver samme høje karakter til kvaliteten af den personlige pleje. Blandt ældre i plejeboliger er de tilsvarende tal 87 og 89 pct., viser undersøgelsen. I nogenlunde samme lag ligger også den generelle vurdering af ydelsernes ensartethed og tilfredsheden med overholdelse af aftalte tidspunkter. Utilfredsheden er størst, hvor der er tale om, at der er for mange personer om at hjælpe med rengøring og pleje. Kilde: Ritzau 30.9.2009.
Kvinder vil tidligt på pension Kvinderne følger deres mænd på pension, selv om de ofte er flere år yngre. Dermed forlader de arbejdsmarkedet før mænd – og lever desuden længere end mænd. Tendensen er markant og ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden, viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for PFA Pension. Blandt 34-54-årige danskere regner 46 pct. af kvinderne med at gå på pension, inden de fylder 65 år, mens det samme gælder for 35 pct. af landets mandlige befolkning. Tendensen medvirker til, at blot 16 pct. af de gifte kvinder i 60-66-års alderen er i arbejde. Til sammenligning er hele 41 pct. af de ugifte kvinder i samme aldersgruppe i job. Det viser 2002-tal, som er de nyeste fra Danmarks Statistik. Forventningerne til pensionen er samtidig forskellige, alt efter om man er ansat i det private eller det offentlige. 54 pct. af de offentligt ansatte regner med at gå på pension, inden de er fyldt 65 år. Blandt privatansatte er andelen 42 pct., viser undersøgelsen fra PFA. Forskellen kan forklares ved, at der arbejder flest kvinder i den offentlige sektor og flest mænd i den private. “Kvinders pensionsmønster er fuldstændig overset. Fakta er imidlertid, at man kunne nå stort set alle mål for tilbagetrækning, hvis tidspunktet for, hvornår kvinder går på pension, kan hæves til samme niveau som mænds”, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet. Kilde: Politiken 7.10.2009.
Offentlig service må genopfindes ”Det offentlige er præget af en form for silotænkning, som handler om, at tingene plejer at blive gjort på en bestemt måde, fordi det nu engang er det tryggeste. Du bliver ikke præmieret for at gøre tingene anderledes eller for at inddrage nye arbejdspartnere. Det gør det svært at tænke nyt, men vi kan ikke blive ved med at presse og forfine systemet. Vi bliver nødt til at gentænke det offentlige og finde på nogle nye løsninger”, siger Dorthe Junge. Hun har sammen med Peter Lustrup skrevet en masterafhandling om social innovation i et velfærdssamfund, der er udsat for et stadig stigende pres fra krævende borgere, færre hænder og et stigende underskud på de offentlige finanser. Peter Lustrup mener, at vi ikke længere kan bevilge os ud af problemerne og peger her bl.a. på det stigende antal ældre: “I kommunerne er der eksempler på, at der bruges to millioner kroner om året på at passe én ældre i hjemmet. Det er der ingen kommuner, der har råd til i længden. Udfordringen er, at den stadig større gruppe af ældre kommer til at stille helt andre og mere individuelle krav, end vi er vant til, men det offentlige er slet ikke gearet til at imødekomme de krav”, siger han. Drivkraften i social innovation er at inddrage en lang række frivillige, private og offentlige interessenter i at løse en problemstilling. Men ifølge deres undersøgelse bruger kun to af landets 98 kommuner social innovation som begreb i deres eksterne kommunikation. For de to mastere er udlicitering eller privatisering af offentlige ydelser ikke det samme som social innovation – “der får du bare den samme vare, og hvis du er heldig, får du den samme kvalitet”. Første skridt er at få de offentlige ledere med til at tænke i utraditionelt samarbejde på tværs af de klassiske skel mellem offentlig, privat og frivillig, mener de to. Kilde: Information 7.10.2009.
Uddannede kvinder sikrer langt liv God uddannelse hos kvinden har positiv indflydelse på både hendes egen og hendes partners chance for at leve længe, viser en svensk undersøgelse. Således har en mand, hvis partner kun har almindelig skoleuddannelse, 25 pct. større risiko for at dø tidligt, end hvis partneren havde en højere uddannelse. Som en forklaring gives, at veluddannede kvinder i højere grad forstår og benytter sig af de forskellige sundhedsbudskaber, som deres familier kan nyde godt af. Omvendt viser undersøgelsen, der er bragt i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health Care, at det for mænds vedkommende er deres indkomst og sociale status, der har indflydelse på kvinders forventede levetid. I undersøgelsen indgik 1,5 mio. svenskere i alderen 30-59 år, som var i arbejde. De blev fulgt fra 1990 til 2003. Den svenske undersøgelse viser, at en kvindes uddannelse og sociale status er vigtigere for hendes mands ‘overlevelse’ end hans egen uddannelse. Kvinders uddannelse har også betydning for deres egen risiko for at dø tidligt eller det modsatte. De kvinder, der kun havde skolebaggrund og intet andet, havde 53 pct. større risiko for at dø tidligt end kvinder med universitetsuddannelse. Forskeren bag undersøgelsen mener, at ikke blot har uddannelse en direkte effekt på dødeligheden og indirekte på beskæftigelse og indkomst, men uddannelse kan også have en indirekte effekt på partnervalget. Endelig kunne meget tyde på, at med kvinders højere uddannelse følger bedre sundhedsmæssig behandling til såvel hende som hendes partner. Kilde: BBC News 5.10.2009.
Høreapparater koster kommuner dyrt Kommunernes udgifter til folks indkøb af støtteberettigede høreapparater hos private høreklinikker er steget kraftigt. Folk benytter sig i stor stil af regeringens frie valg til at få dem leveret fra private høreklinikker, fordi de så slipper for lange ventetider i det offentlige system. Men de private høreklinikkers apparater koster kommunerne meget mere end dem, kommunerne selv kan skaffe sig i kraft af mængderabatter. Og det ærgrer kommunerne, som hellere ville have brugt de ekstra udgifter til andre velfærdsformål. I år ventes de 98 kommuners samlede udgift på høreapparater at løbe op i næsten 400 mio. kr. Det har Århus Kommune beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det er næsten dobbelt så stor en samlet udgift som i 2007. Kilde: Ritzau 2.10.2009.
Ens pension – forskellige forbrugsmuligheder Selvom det offentlige pensionssystem tilgodeser enlige pensionister økonomisk, ved at de har støre offentlige indtægter end gifte pensionister, er der stor forskel i forbrugsmuligheder, viser en ny undersøgelse fra ATP. Mindre end 100 kr. skiller de to grupper. Men det betyder ikke, at de har det samme at forbruge, siger seniorforsker Jens Bonke, Rockwool Fondens Forskningsenhed: “Enliges forbrugsmuligheder er markant mindre. Forklaringen er den simple, at det er dyrt at være alene. Meget er billigere, jo flere man er i en husstand. Man deles om at betale mange ting, som man ikke har dobbelt forbrug af, bare fordi man er to. F. eks. strøm, varme og bolig”, siger han og peger på, at samlevende pensionister tilsammen har 100 pct. mere end enlige. “Hvis deres forbrugsmuligheder skulle svare til den enliges, plejer man at sige, at de kan nøjes med en indtægt, der er omkring 40 pct. højere". Mette Gørtz, der er forsker i ældres levevilkår ved AKF, Anvendt Kommunal Forskning, er enig i, at gifte pensionister er bedre stillede, når man tager højde for deres stordriftsfordele. Derfor tilgodeser de offentlige pensioner måske ikke enlige i tilstrækkelig grad: “Man har fra politisk hold valgt at kompensere de enlige i pensionssystemet, men man har tilsyneladende mere taget udgangspunkt i indkomst end i forbrugsmuligheder, da man fastsatte satserne”, siger hun. Kilde: ATP’s nyhedsbrev faktum, nr. 72, september 2009.
Yngre kvinder tror ikke på pensionen Hver anden kvinde mellem 25 og 40 år, der er ansat i den offentlige sektor, tror ikke, der vil være folkepension den dag, de stopper på arbejdsmarkedet. Og hos den mere optimistiske halvdel er der også en massiv skepsis – hele 70 pct. tror, at folkepensionen bliver udhulet økonomisk. Det viser en undersøgelse lavet af pensionskassen PKA, hvor 90 pct. af medlemmerne er kvinder ansat i det offentlige inden for social- og sundhedssektoren. Kilde: Berlingske Tidende 28.9.2009.
Medicinhåndbogen www.medicinhaandbogen.dk er nu blevet tilgængelig for alle. Bogen er et elektronisk opslagsværk, hvor man kan finde information om al medicin i Danmark og om mere end 200 sygdomme og behandlinger. Kilde: medicin&mening, uge 20, 2009.
Pårørendes store indsats overses De pårørende til ældre trækker et stort læs. Men det kan påvirke deres arbejdsliv negativt, og de savner mere støtte og bedre rådgivning, viser ny undersøgelse fra Ældre Sagen. Undersøgelsen er lavet blandt pårørende til modtagere af hjemmehjælp og blandt pårørende til ældre på plejehjem, og den viser bl.a., at 64 pct. af danskerne hjælper eller har hjulpet en eller flere svækkede ældre. 23 pct. af de adspurgte har følt sig pressede og stressede pga. den hjælp, de yder den ældre. De ønsker at hjælpe, men samtidig skal de have deres eget arbejds- og familieliv til at hænge sammen. De har ofte dårlig samvittighed eller må tage en sygedag for at hjælpe en af forældrene, hvis de f.eks. skal til lægen. Derfor ønsker Ældre Sagen en ‘bedstes første sygedag”. Undersøgelsen peger også på, at to ud af tre pårørende efterlyser mere rådgivning, vejledning og tættere kontakt med personalet på f.eks. plejehjem og i hjemmeplejen. Omvendt bliver de pårørende på mange plejehjem betragtet som en vigtig ressource. Kilde: Kristeligt Dagblad 28.9.2009.
Unge og ældre dør i trafikken Flere unge under 30 år, men også flere ældre over 70 år dræbes i trafikken, viser tal for 2008 fra Danmarks Statistik. I trafikken døde 406 personer i 2008, og det var det samme tal som året før. Blandt de svage trafikanter som cyklister og fodgængere var der færre dødsfald, mens antallet af døde førere og passagerer i biler, busser, traktorer mv. steg. Politiet indberettede 5.020 færdselsuheld med personskade i 2008. Antallet af spiritusuheld faldt mest – med 15 pct. – mens øvrige uheld faldt med 8 pct. Kilde: Ritzau 1.10.2009.
Prisstigning på sundhedsforsikringer Antallet af danskere, der benytter sig af deres sundhedsforsikringer, er eksploderet. Det betyder prishop på op mod 30 pct. på sundhedsforsikringerne, der rammer danske virksomheder. PFA kræver, at virksomhederne bliver bedre til at arbejde med forebyggelse og til at beregne effekten af de sundhedstiltag, de sætter i gang over for medarbejderne. Ellers risikerer de endnu dyrere forsikringer. Kilde: Børsen 1.10.2009.
Den hemmelige pensionsside En af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder på informationsområdet er PensionsInfo. Her kan man få et overblik over sin situation som pensionist – også selv om opsparingen ligger i fem forskellige selskaber. Samarbejdet er få år gammelt. Men mange danskere har aldrig besøgt siden. Kilde: 24 timer 1.10.2009.
Søvndal freder efterlønnen Først ville han tilsyneladende røre ved den. Så ville han vist ikke. Men nu garanterer SF’s formand, Villy Søvndal, det en gang for alle: Der bliver ikke rørt ved efterlønnen. Kilde: Jydske Vestkysten 30.9.2009.
Nu også i England... Den britiske premierminister Gordon Brown lovede – i et forsøg på at vinde vælgerne tilbage – på Labour-partiets kongres, at ældre skal kunne blive i deres hjem og modtage gratis pleje. Kilde: Politiken 30.9.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret