VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 14
3. AUGUST 2010

INDHOLD:
Dø ikke i Danmark...
Hjemmehjælpssvigt
Flere varme hænder
Inkontinens
Pension
Diverse om efterløn
Kommuner sagsøges
Tricktyve
Robotternes indtog
Rammer ledigheden ældre?
Knogler og diabetes
Svigt
V og SF vil tvangsmedicinere demente
Flyv, hjerte
Fejl på plejehjem
Perfektionister dør tidligere
Manglen på venner skader helbredet
Ældre kvinder vil have yngre mænd

Dø ikke i Danmark...

Danmark ligger på 22. pladsen ud af 40 lande, når det gælder lindring til døende – dvs. et godt stykke under Ungarn og Polen og kun marginalt bedre end Sydafrika, viser en stor international undersøgelse, der er foretaget af det britiske analyseinstitut Economist Intelligence Unit. Årsagen til den ringe placering er markant færre hospicepladser og professionelle, der kan tilse døende i hjemmet eller på plejehjem.

Danmark har 5 mio. indbyggere og omkring 180 senge på landets 16 hospicer og 22 hold af specialister, der kan besøge døende i hjemmet. Til sammenligning har Irland 4,5 mio. indbyggere og næsten det dobbelte antal sengepladser og specialisthold.

“Det er en katastrofal indsats i Danmark. De mangler det dobbelte antal senge og palliative specialisthold, og skal vi kunne sammenligne os med andre europæiske lande, mangler Danmark også uddannelse inden for området. Det har vi i årevist efterlyst hos Sundhedsstyrelsen” siger overlæge ved Enhed for Akut Smertebehandling på Rigshospitalet Per Sjøgren. Herhjemme er det ikke muligt for læger at specialisere sig i lindring af døende på samme måde, som de kan specialisere sig i f.eks. ryglidelser og børnesygdomme.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder kalder den danske placering for “nedslående”, men han vil ikke umiddelbart garantere, at der som i Storbritannien også kommer danske speciallæger inden for området. Sundhedsstyrelsen barsler snart med et forslag til, hvordan det faglige niveau kan højnes, oplyser ministeren. Lægeuddannelsen indeholder stort set intet om palliation, og heller ikke sygeplejerskerne eller resten af personalet ved nok.

Helle Timm, der er centerchef på Palliativt Videnscenter, understreger, at der ingen vej er uden om at lave en særlig uddannelse af såvel læger som sygeplejersker, hvis Danmark skal forbedre sig.

Lægerne vil ikke have flere hospicer, men mere uddannet personale og bred adgang til lindring af døende, som mangler i dag. For kun 3 pct. af danskere med uhelbredelig kræft dør på hospice. Godt 50 pct. dør på sygehus, 25 pct. i eget hjem og 20 pct. i plejebolig. For at rette op på det kræver det dagcentre, opsøgende specialister og 24 timers adgang til viden om lindring af døende for det almene sundhedspersonale, mener Tove Vejlgaard, der er formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin.

Mogens Grønvold, der er overlæge, dr.med., lektor ved Københavns Universitet og lede af forskningsenheden på Bispebjerg Hospitals Palliativ Medicinsk Afdeling peger på en nylig opgørelse. Opgørelsen viser, hvilke problemer uhelbredeligt syge kræftpatienter har, og hvad de mangler hjælp til. Det er bl.a. til smerter, svær træthed, depression og angst. Og problemerne kan afhjælpes, og der er gode anvisninger til, hvordan man kan gøre det.

“Vi bruger rigtig mange penge på at forsøge at holde folk i live og forbavsende få penge på den sidste del af livet. I USA har man lavet undersøgelser, hvor man fandt ud af, at man sparer penge på at indføre lindring, fordi der blev brugt flere af de ydelser, som gavnede patienterne, men færre af de unødvendige, men dyre ydelser, som de reelt ingen gavn havde af”, siger han.

Hver fjerde patient oplever et alvorligt tab af værdighed – som afhængighed af andre, følelsen af ikke at kunne selv og ikke kunne det samme som før, man blev uhelbredeligt syg – i forbindelse med et dødeligt sygdomsforløb. Det viser en undersøgelse blandt 174 patienter på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital og Sankt Lucas Hospice.

“Mennesker, der oplever tab af værdighed, er oftere ensomme og føler ikke, at de er i stand til at kæmpe mod sygdommen”, sige psykolog Lise Jul Houmann, Bispebjerg Hospital, der har stået for undersøgelsen. Til sammenligning oplevede kun 7,5 pct. af patienterne tab af værdighed i en lignende canadisk undersøgelse.

Kilder: Politiken 15. og 16.7 og Kristeligt Dagblad 30.7.2010.

Hjemmehjælpssvigt

Den store føljeton hen over sommeren har været svigt i hjemmehjælpen. Senest har Dansk Folkeparti som led i et større ældrepolitisk udspil krævet, at tusindvis af sosu-assistenter bliver genstand for seks årlige uanmeldte kontrolbesøg. Det til trods for, at partiet for få måneder siden var med til at vedtage regeringens afbureaukratiseringslov, der på flere punkter mindsker kontrollen med den kommunale ældrepleje. Men som led i forslaget skal der ifølge partiet ansættes tilsynsførende, som uden forvarsel skal dukke op på hjemmehjælperens rute og notere, hvor lang tid vedkommende har været i de enkelte boliger.

Uanmeldte besøg er der i dag kun krav om på plejehjem, men nogle kommuner – eksempelvis Københavns Kommune – opererer allerede nu med uanmeldte tilsyn. I forslaget ligger også, at de ældre skal vide, præcis hvor lange besøg af hjemmehjælperen, de er berettiget til.

Hverken socialminister Benedikte Kiær eller Venstre ønsker at fremme Dansk Folkepartis planer. Også FOA finder det voldsomt med seks årlige besøg. Ifølge Dansk Folkeparti skal nogle af hjemmehjælperne konverteres til tilsynsførende, og desuden skal der hyres private firmaer til opgaven.

Men da ni ud af ti ældre ifølge en undersøgelse er godt tilfredse med den pleje, de modtager, mener docent Eigil Boll Hansen, AKF, at kontrollen vil virke modsat af sin hensigt og gøre fleksibiliteten mindre og systemet mere stift. Et problem er snarere, at 10 pct. af hjemmehjælperne i København er tvunget i aktivering, selv om de ikke brænder for faget. Og det skaber en usund kultur, mener flere forskere og FOA. Antallet af sosu-elever, der ansættes i kommunen, er også for stort. Det er problematisk, fordi mange elever falder fra pga. manglende motivation. Mellem 59 og 66 pct. af sosu-hjælperne gennemfører uddannelsen, der varer et år og to måneder, mens mellem 68 og 72 pct. af sosu-assistenterne gennemfører uddannelsen, som tager et år og otte måneder. Blandt sosu-hjælperne var omkring to tredjedele af frafaldet i fjor begrundet i, at kommunen opsagde aftalen som følge af sygdom, manglende fremmøde, manglende motivation eller kvalifikationer.

FOA har bedt Pressenævnet vurdere, om TV2 levede op til standarderne for god journalistik med deres indslag om hjemmehjælpssvigtet i Københavns Kommune. Bl.a. har en hjemmehjælper forklaret, at hun følte sig forfulgt og søgte tilflugt i sin lejlighed, efter at to mænd var fulgt efter hende. De viste sig senere at være fra TV2. Fra sin lejlighed kontaktede hjemmehjælperen den vagthavende sygeplejerske og senere områdelederen. Begge har over for kommunen bekræftet den historie. Og TV2 er også forud for udsendelsen blevet gjort bekendt med historien, hvilket TV2´s nyhedsdirektør Michael Dyrby ikke kender til.

Kilder: Berlingske Tidende 9. og 24.7. samt Politiken 29.7. og 2.8.2010.

Flere varme hænder

Landets kommuner har på bare et år sagt farvel til 352 administratorer i ældreplejen og i stedet sagt goddag til 2.274 flere omsorgs- og plejemedarbejdere, der yder praktisk hjælp til ældre. Det fremgår af en opgørelse, som Socialministeriet har udført for Berlingske Tidende på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Inkontinens

Hver 10. dansker har problemer med at holde på vandet, og de ansatte i ældreplejen oplever at bruge op mod en tredjedel af deres samlede arbejdstid på at tørre op og skifte bind, bleer, katetre og lagner. En ‘lækage’ tager personalet i gennemsnit mellem fire og ni minutter og koster 120 kr. pr. ældre om dagen i lønomkostninger, fremgår det af en undersøgelse, som COWI har foretaget. Inkontinens koster samfundet mindst to mia. kr. i lønomkostninger, har Sundhedsstyrelsen beregnet. Hertil kommer produkter som bleer m.v. til anslået 250 mio. kr. årligt. Ifølge styrelsen lider 16 pct. af alle kvinder i alderen 40 til 60 år af urininkontinens, mens andelen stiger til 50 pct. for kvinder over 75 år.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, agter igen at rejse spørgsmålet i Folketinget. Hun vil bede indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder være med til at udvikle nogle retningslinjer på området. Men Sundhedsministeriet siger, at det ikke er deres bord og henviser til Sundhedsstyrelsen. Men styrelsen siger, at inkontinens slet ikke er et indsatsområde, og at den direkte forebyggelse påhviler regioner og kommuner.

Kilde: Information 26.7.2010.

Pension

Mens BPs afgående direktør får et gyldent håndtryk på 107 mio. kr., taber danske pensionskunder i hundredvis af millioner af kroner på faldet i BP-aktierne. Siden olieudslippet 20. april i år har pensionsselskaber som PFA, PKA og en række andre pensionsselskaber samlet set tabt mellem 400 og 500 mio. kr. på deres investeringer i BP-aktier.

Det er dog ikke det økonomiske aspekt, der får sygeplejersker og socialrådgivere til at ville have PKA Pension – der har tabt 74 mio. kr. – til at sælge deres BP-aktier. Det er den mangel på respekt for sikkerhed og for natur og mennesker, som olieselskabet har udvist over en årrække. De to faggrupper udgør over halvdelen af PKA’s kunder og sidder på mere end 60 pct. af PKA’s pensionsformue.

Der er mange måder at tabe penge på. Eksempelvis har finanskrisen kostet amerikanerne – hvilket også har ramt de amerikanske pensionsopsparinger – mere end Marshall-planen, Apollo-missionerne, 1980-krakket, Korea-krigen, New Deal, invasionen i Irak, Vietnam-krigen og alle NASA’ rumforsøg. Til sammen! Amerikanerne skylder 13 billioner dollar væk. Det er 13 med 12 nuller. Og den samlede amerikanske gæld er oppe på næsten 100 pct. af bruttonationalproduktet...

Kilder: Politiken 6. og 7.7., Ritzau 26.7. samt Weekendavisen 30.7.2010.

Diverse om efterløn

Hovedparten – 89 pct. - af økonomerne tror, at der vil komme yderligere ændringer af efterlønnen, inden efterlønsalderen begynder at stige med et halvt år fra 2019 og ender på 62 år i 2022. Det fremgår af en rundspørge, som Ritzau har foretaget.

Socialminister Benedikte Kiær glæder sig over udviklingen, mens FOA’s formand Dennis Kristensen mener, at udviklingen skyldes tre forhold: Regeringens afbureaukratiseringsplan har sat ekstra fokus på, hvordan ressourcerne skal bruges i ældreplejen, en række ledige hjemmehjælperstillinger er blevet besat pga. krisen og endelig har kommunerne taget højde for, at der bliver flere ældre.

Kilde: Berlingske Tidende 6.7.2010.

Nye tal viser også, at en tredjedel af dem, der går på efterløn, er ledige, hvoraf mange ikke har et alternativ til efterlønnen, skriver Nyhedsbrevet 3F. Mens det i april 2008 var 17 pct. af de seniorer, der blev ledige seks måneder tidligere, der var gået på efterløn, var tallet to år senere 29 pct. Samtidig er andelen, der igen er kommet i beskæftigelse, faldet fra 37 til 27 pct.

Og den nye ‘Fælleslisten’ strides om afskaffelsen af efterlønnen. To af de ledende medlemmer er helt uenige om, hvordan det nye parti skal se på reformer af efterlønnen. Det ene medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, Poul A. Christensen, er klar til at afskaffe efterlønnen for alle, der er i stand til at tage et arbejde som 60-årig. Men partiets andet regionsmedlem, listens formand Leif Hornshøj, afviser ændringer.

“Jeg er selv gået på efterløn. Alle i bestyrelsen, som har haft mulighed for at gå på efterløn, har gjort det. Det ville være hykleri, hvis vi så ville fjerne den”, siger han. I stedet mener han, at staten skal inddrive de restancer, som den har til gode hos borgerne. Partiet er stiftet i protest mod supersygehuset i Herning.

I Weekendavisen ironiserer Anna Libak som repræsentant for nå-generationen over 68-generationens gøren og laden. Men det hedder også:

“Helt morsomt bliver det jo, når vi bebrejder dem (68-generationen, red.), at de stadig sidder på de fede stillinger, når vi samtidig bebrejder dem, at de går på efterløn. Som om det både er et problem, når de arbejder, og når de ikke gør det”.

Kilder: Ritzau 13.7., Politiken 15. og 17.7 samt Weekendavisen 30.7.2010.

Kommuner sagsøges

Faxe, Kolding, Fredensborg og Albertslund Kommune kan se frem til at få deres regler for hjemmehjælp gransket af Statsforvaltningen. Ældre Sagen har netop lagt sag an mod de fire kommuner, fordi foreningen mener, at kommunerne med nye nedskæringer på hjemmehjælpen overtræder sociallovgivningen. Samtidig overvejes det, hvorvidt Ældre Sagen også vil lægge sag an mod Hørsholm Kommune for at sænke antallet af rengøringsbesøg hos ældre til 10 gange om året.

I Faxe Kommune giver man alle, der ansøger om hjemmehjælp for første gang, status af kun midlertidigt at have brug for hjemmehjælp. På den måde udvider man feltet af ældre, der selv delvist skal betale for hjemmehjælpen.

En ny rundspørge blandt landets 98 kommuner lavet af Altinget.dk og Ældre Sagen viser, at over hver fjerde af landets kommuner vil lave yderligere nedskæringer på hjemmehjælpsområdet i resten af dette år.

Det på trods af den 300 mio. kr.’s bevilling, som regeringen gav kommunerne for at styrke kvaliteten i ældreplejen. Men en stor del af pengene bliver ikke brugt efter  hensigten, skriver Frederiksborg Amts Avis. En række nordsjællandske kommuner har valgt at ignorere regeringens ønske om at bruge flere penge på ældre. Dansk Folkeparti fik i fjor indført i finansforliget, at kommunerne skulle få den ekstra pose penge til det øremærkede formål, men kommunerne vælger at se stort set på det og putter pengene i kommunekassen.

Kilder: Information 26.7. og Ritzau 29.7.2010.

Tricktyve

Østjyllands Politikreds har offentliggjort billeder fra to supermarkeder i Århus, der viser, hvordan to ældre mennesker får stjålet punge fra tasker. Tyverierne foregik samme dag med få timers mellemrum.

“Det bliver typisk forøvet mod ældre mennesker. Som regel ældre kvinder, der handler med indkøbsvogn, og som har tasken eller pungen liggende i indkøbsvognen”, siger politiet, der opfordrer kunderne til at gemme pungen samt lukke eller lyne taskerne. I begge tilfælde var der to tyve – en som afledte den ældres opmærksomhed og en anden, der snuppede pungen.

Kilde: Politiken 28.7.2010.

Robotternes indtog

Robotter som støvsuger, bader, spuler og tørrer efter toiletbesøg og kæler med demente er blevet et hit på landets plejehjem.

“Interessen for robotter er eksploderet i de sidste par år”, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. Kommunerne går dels efter at forbedre kvaliteten ved f.eks. operationer og genoptræning, men også teknologi, der gør driften billigere, er efterspurgt.

Kilde: Ritzau 18.7.2010.

Rammer ledigheden ældre?

Selv om flere ældre tvinges på efterløn rammer krisen på arbejdsmarkedet færre ældre end frygtet. Hele 71 pct. af de plus 55-årige på arbejdsmarkedet peger i en undersøgelse af Yougov Zapera for Ældre Sagen på, at krisen slet ikke har påvirket deres arbejdsliv, og kun tre pct. er gået ned i tid pga. krisen. Hele 88 pct. peger på, at krisen slet ikke har påvirket deres overvejelser om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Kilde: Berlingske Tidende 6.7.2010.

Knogler og diabetes

Vore knogler er med til at regulere vort blodsukker og kan derfor have betydning for folk, der lider af type 2-diabetes. Forskere fra Columbia University Medical Center har fundet ud af, at når gammelt knoglevæv nedbrydes, som det hele tiden sker i kroppen , dannes der sure omgivelser, der aktiverer et hormon kaldet osteocalcin. Hormonet frigives fra knoglerne og bevæger sig ud i kroppen, hvor det i bugspytkirtlen tænder for produktionen af insulin. Samtidig forbedres også andre cellers evne til at optage sukker. Processen kører i ring, idet insulin gengælder ved at signalere til knoglerne om at sætte gang i nedbrydningen af knoglerne, så mere osteocalcin frigives.

Det kan få betydning for evt. ny medicin mod sukkersyge. Hvis man f.eks. kunstigt kan øge mængden af aktiveret osteocalcin i kroppen, kan kroppen igen producere insulin og blive bedre til at optage sukker. Men – det sætter også behandlingen af knogleskørhed i perspektiv. For her behandler man nemlig med medicin, som forhindre nedbrydningen af knoglerne, hvilket i sidste ende kan betyde en vanskeligere optagelse af sukker og i sidste ende risiko for udvikling af diabetes.

Mere om knogler: Sundhedsstyrelsen forudser på baggrund af en specialrapport om udviklingen inden for ortopædkirurgien, at antallet af ortopædkirurgiske patienter, som indlægges for at blive behandlet, vil stige med 40 pct. i de kommende 10 år, mens antallet af ambulante behandlinger ventes at stige med 200 pct. Det kædes ikke mindst sammen med det stigende antal ældre patienter. Dertil kommer det seneste årtis fordobling af patienter, der får indsat kunstige hofter og knæ.

Mere om diabetes: Medicinalfirmaet GlaxoSmithKline har i flere år forsøgt at skjule, at firmaets diabetesmedicin Avandia ikke var bedre end dets nærmeste konkurrent, og at det kunne være risikabelt for hjertet at tage medicinen, skriver New York Times. Advarslerne kom i maj 2007, men firmaet var allerede klar over risikoen hurtigt efter lanceringen af midlet i 1999. Men et tabt salg som følge af en sikkerhedsrisiko ved produktet kunne koste selskabet over 3,5 mia. kr. Ifølge nyhedssitet Bloomberg har virksomheden indvilget i at betale omkring 4,6 mia. kr. for at bilægge en række søgsmål som følge af helbredsrisikoen ved Avandia.

Kilder: Politiken 15.7., Berlingske Tidende og Weekendavisen 23.7.2010.

Svigt

Næsten hver tredje af os går rundt med nærmest kronisk dårlig samvittighed over, at vi ikke besøger vore ældre familiemedlemmer på plejebolig eller ældrebolig ofte nok. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.076 danskere.

Blandt de 627 med forældre eller bedsteforældre på plejehjem eller lignende, siger 31 pct., at de har dårlig samvittighed over, at de ikke besøger dem ofte nok. To ud af tre – 66 pct. - svarer dog nej på spørgsmålet, mens 3 pct. ikke rigtig ved, hvad de skal sige.

Kilde: Ritzau 1.8.2010.

V og SF vil tvangsmedicinere demente

Det skal være muligt at tvangsmedicinere demente, som nægter at tage deres medicin, mener sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, der vil have sundhedsministeren til at se på lovgivningen.

Alzheimerforeningen er enig. Der bør være mulighed for, at man kan få lov til at tvangsmedicinere i konkrete tilfælde, siger foreningens formand Anne Arndal. SF ser også gerne, at loven bliver ændret. Der er tale om en meget sårbar gruppe, som ikke forstår konsekvenserne af, at de ikke tager livsvigtig medicin, siger ældreordfører Astrid Kragh.

Kilde: TV2 Nyheder 15.7.2010.

Flyv, hjerte

Hvor det hidtil har været forbundet med advarsler eller ligefrem flyveforbud at være hjertesvag, er British Cardiovascular Society ude med langt mindre restriktive retningslinjer. For faktisk udgør miljøet i en flykabine ifølge selskabet ikke nogen speciel risiko for hjerte-kar-patienter. Det er alene det forhold, at de rejsende er så usædvanligt stillesiddende, der er problematisk. Passagerer med anlæg for blodpropper skal blot huske at tage deres medicin og holde sig fra alkohol, kaffe og andre koffeinholdige stimulanser samt sørge for at røre benene jævnligt, når de flyver i mange timer, lyder retningslinjerne, der er publiceret i tidsskriftet Heart.

Selskabet medgiver dog, at folk med anlæg for hjerte-kar-lidelser fordobler risikoen for at udvikle blodprop på flyrejse, der varer mere end fire timer, hvis de vel at mærke ikke selv gør noget for at undgå det – eksempelvis ved at røre sig regelmæssigt.

Kilde: Weekendavisen 30.7.2010.

Fejl på plejehjem

Næsten alle danske plejehjem har problemer med at leve op til Sundhedsstyrelsens krav. Embedslægen har besøgt 1.040 plejehjem. Kun 34 steder gav tilsynet ingen anmærkninger. På 712 af plejehjemmene fandt embedslægen fejl og mangler, som indebar risiko for beboernes sikkerhed. Heraf 50 tilfælde med alvorlige fejl og mangler.

“Den høje fejlprocent betyder ikke, at det er farligt at være på plejehjem. Det er vigtigt for os at sige, at i langt de fleste tilfælde er det ikke graverende fejl, men vi ser på det med patientsikkerhedsmæssige øjne. Og mange steder mangler der stadig klare retningslinjer fra ledelsen”, siger Sundhedsstyrelsens chef for tilsyn, Anne Mette Dons.

Kilde: Berlingske Tidende 2.8.1010.

Perfektionister dør tidligere

Folk med en høj grad af perfektionisme har ca. 50 pct. højere risiko for en tidlig død end personer med lavere grader af perfektionisme. Det skyldes ifølge forskerne, at den stress og nervøsitet, som ofte præger perfektionister, kan skade helbredet og i sidste ende medføre en tidligere død.

Det fremgår af en undersøgelse beskrevet i LiveScience.com. Det er især det mentale stress, perfektionisterne oplever, når tingene ikke går som planlagt, sammenholdt med deres uvilje til at modtage hjælp fra andre, der kan give problemer. Særligt udsatte er især de mennesker, der er perfektionister på ethvert område i livet.

Kilde: Netdoktor.dk 13.7.2010.

Manglen på venner skader helbredet

At have nære venner, en god familie eller et bredt netværk er lige så vigtigt for sundheden som at dyrke motion eller lade være med at ryge og drikke. Det viser en amerikansk undersøgelse. Faktisk sænker det risikoen for en tidlig død med 50 pct., konkluderer forskerne, som har sammenholdt 150 undersøgelser på området fra hele verden.

Kilde: Kristeligt Dagblad 29.7.2010.

Ældre kvinder vil have yngre mænd

Når kvinder er over 75 år, foretrækker de i modsætning til i deres yngre år, mænd, der er yngre. Det er fordi de ikke vil være enker hurtigt igen, forlyder det i tidsskriftet Psychology and Aging.

I en amerikansk undersøgelse er 600 mænd og kvinder, der alle ledte efter en ny kæreste via datingsider på nettet, blevet spurgt. Og det viste sig, at mænd altid – modsat kvinder – vil have en yngre kæreste. Jo ældre, manden bliver, desto større aldersforskel synes han er passende. Mens en mand på 30 ønsker sig en kæreste på 25, vil en 60-årig mand således helst finde en partner på 45, skriver The Positive Aging Newsletter. Undersøgelsen viser også, at kvinder stiller flere krav til en evt. ny kæreste end mænd, mens det for mændenes vedkommende i højere grad gælder om simpelthen at finde en partner.

Et stigende antal kvinder accepterer potenspiller, når partnere har rejsningsproblemer, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapara har foretaget for lægemiddelvirksomheden Eli Lillys danske afdeling.

Undersøgelsen er blevet udført blandt 504 kvinder i alderen 30-74 år, som alle lever i fast forhold med en partner med rejsningsbesvær. Resultatet viser, at hvert fjerde par har anvendt potenspiller for at afhjælpe besværlighederne med at få erektion.

Kilde: Politiken 19.7. og Ældre Sagen NU, aug. 2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden