Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Seminar om mere liv i gamles hverdag Seminar om mere liv i gamles hverdag Temaet er ”Mere liv i gamles hverdag”, og der vil på seminaret blive rapporteret fra de forskellige projekter med overskrifter som:
Det koster 700 kr. at deltage i VEGA-seminaret.
Bonusbørnebørn Mere end nogensinde opsøger bedsteforældre psykologer og rådgivere for at få styr på familierelationerne – især om forholdet til nye, ikke-biologiske børnebørn, siger psykolog Margrethe Brun Hansen. Hun har sammen med journalist Maria Holkenfeldt Behrendt skrevet bogen ‘Guide til bedsteforældre og deres børn’. Problemerne opstår bl.a., når bedsteforældre har svært ved at møde de nye, ikke-biologiske børnebørn med varme og kærlighed eller åbenlyst gør forskel på de to hold unger i forhold til julegaver og biografture. “Der findes ikke én bedsteforældrerolle, når der kommer skilsmisse ind i billedet”, siger hun. Hver fjerde barn er skilsmissebarn, og det giver komplicerede relationer for bedsteforældre at navigere rundt i med deres egne børns ‘dine, mine og vore børn’, og det er ikke altid nemt. “Men gevinsten ligger lige for, hvis man som bedsteforældre evner at blive venner med de nye børn i familien og ikke forlanger af sig selv, at man kan elske dem på kommando og på rekordtid”. Brun Hansen anbefaler at være barnets bedste ven, og at bedsteforældre med flere hold børnebørn ikke skal klamre sig til den traditionelle bedsteforældrerolle som “hende med knold i nakken, der bager pandekager dagen lang” og i øvrigt øser af sin grænseløse kærlighed. “I stedet skal vi møde bonusbørnebørnene som ligeværdige familiemedlemmer”. Hendes råd til de biologiske bedsteforældre er, at de skal respektere, hvis barnet knytter sig til bonusbedsteforældrene, sige ja til at man godt kan have to ‘mormødre’ og være tilbageholdende med, at alle højtider skal foregå hos dem. Rådene til bonusbedsteforældrene er, at de skal byde barnet velkommen med ægte varme og ømhed og være opmærksomme på, at barnet måske føler sig usikker og utryg i starten. De skal respektere barnets ønsker om kontakt eller ikke-kontakt. Barnet skal mødes som en ven frem for at være bedstemor/bedstefar fra begyndelsen. Bonusbedsteforældrene skal også droppe skyldfølelse over, at deres følelser for bonusbarnebarnet er anderledes end for de biologiske børnebørn. Så længe de behandler barnet ordentligt, ikke sammenligner, nedgør eller forskelsbehandler det, så betyder det ikke noget. Og endelig giv børnene gaver efter, hvad de ønsker sig, og ikke efter, at gaverne skal være ens. Men hold prisniveauet nogenlunde ens. Kilde: Politiken 26.9.2009. Bogen er på 118 sider, koster 199,25 kr. og er udkommet på Høst og Søn.
Unødige akutte indlæggelser Indsatsen for de akut indlagte patienter, der lider af flere sygdomme, giver uhensigtsmæssige forløb, dårligt tilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb med spildtid, unødigt mange genindlæggelser, dårlige udskrivningsforløb og manglende samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus. Det konkluderer en tænketank, der overvejende består af eksperter fra Dansk Selskab for Intern Medicin og Danske Regioner. I rapporten ’Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter’ beskriver tænketanken den nuværende situation på de medicinske afdelinger og kommer med anbefalinger for, hvordan indsatsen på området kan organiseres bedre. Personalet i sundhedsvæsnet oplever overbelægning, ineffektive arbejdsgange, manglende fokus på den faglige kvalitet samt et arbejdsmiljø præget af stor udskiftning i personalegruppen og vanskeligheder med rekruttering af nye medarbejdere. Samtidig mangler det fælles mål og handling samt ikke mindst konkret ledelsesmæssig handling og koordinering mellem sygehussektoren og primærsektoren. Selv om det ikke står lige slemt til alle steder, påpeger tænketanken, at der generelt er behov for bedre samarbejde mellem regioner og kommuner om de medicinske patienter, bedre patientforløb under indlæggelse og udskrivning, hurtigere adgang til relevante undersøgelser og behandling osv. Alt for mange medicinske patienter, især dem med flere kroniske sygdomme og et spinkelt socialt netværk, indlægges akut ”i afmagt”, fordi kommune og egen læge ikke ser anden udvej, og fordi der mangler alternativer i kommunalt og regionalt regi. Ifølge tænketanken udskrives op mod halvdelen af de akut indlagte medicinske patienter inden for 24 timer efter indlæggelsen. Når det ikke lykkes at forhindre disse indlæggelser, er det grundlæggende udtryk for systemsvigt i sundhedsvæsnet. Samarbejde og koordinering mellem sektorerne har ikke fungeret tilstrækkeligt effektivt. Over 80 pct. af de ca. 430.000 årlige indlæggelse på medicinske afdelinger er akutte. Tænketanken anbefaler, at det bør være sygehuset – i dialog med egen læge, kommunen m.fl. – der har ansvaret for, at der lægges en plan for hver enkelt patient. En sundhedsfaglig person på sygehuset skal have ansvar for at sikre, at patientens forløb følger planen. For at gøre denne koordinators rolle så effektiv som muligt, skal der være flere akuttider i ambulatorier og daghospitaler. Og dette indebærer, at speciallægerne tager større del i vagtarbejdet uden for almindelig arbejdstid. Hvis der kommer flere erfarne læger i de akutte modtageafsnit, bliver visitationen hurtigere og sikrere. Derved kan den ældre medicinske patient med flere sygdomme uden forsinkelse komme i gang med relevant behandling, og kun de patienter, som reelt har behov for sygehusbehandling, indlægges. Tænketankens rapport ventes at blive drøftet i de nye regionsråd efter kommunalvalget. Hele rapporten kan downloades som pdf-fil på Danske Regioners hjemmeside.
Slut med tidstyranni Social- og sundhedshjælperne i Århus Kommune skal ikke længere registrere komme- og gå-tidspunkter, når de er på hjemmebesøg. Det glæder sosu-hjælper Ruth Sørensen, som har været irriteret over kontrolsystemet. Det er slut nu, og hun tror, at det især vil komme de svageste ældre til gode. F.eks. giver det hende mulighed for at bruge lidt mere tid hos en dement, når det er nødvendigt, og lidt mindre tid hos en ældre, der er stærkere. Kilde: DR TVA 21.9.2009.
Ældre snubler i sparelys Ny dansk undersøgelse af 70 mennesker over 60 år viser, at lys fra sparepærer kan være medvirkende årsag til, at flere ældre risikerer at komme ud for faldulykker. 12 pct. af alle danskere over 60 år har øjensygdommen AMD – også kendt som alderspletter på nethinden – og de har af den grund i forvejen et dårligt kontrastsyn. Og kontraster er vigtige for at kunne sætte fødderne rigtigt, når man skal op eller ned ad en trappe eller bare over et dørtrin. Kilde: Politiken 26.9.2009.
’Pengeproblemer’ kan afsløre demens Selv om vi alle kan have svært ved ind i mellem at holde styr på økonomien, opdele en restaurantregning eller lægge tal sammen, kan det for nogen være tegn på, at der er noget galt. Et fald i de økonomiske evner kan afsløres et år før, demenspatienter får deres diagnose. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere på University of Alabama i Birmingham. Tidligere undersøgelser har vist, at problemer med dagligdags aktiviteter ofte forudsiger Alzheimers. I den amerikanske undersøgelse indgik 25 personer, der fik Alzheimers i løbet af undersøgelsesperioden og 62, der ikke fik sygdommen. De blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Begge grupper blev målt på, hvorvidt de bl.a. kunne forstå meddelelser fra banken, tjekke hvad der stod på checkkontoen, betale regninger og tælle mønter og opgøre valuta. Begge grupper blev undersøgt før forskningen gik i gang og et år efter. Og alle Alzheimer-patienterne havde et en fald i evnen til at håndtere penge på 6 pct. Sværest var det at afstemme et checkregnskab – her var faldet på 9 pct. Der var ingen problemer i kontrolgruppen. Kilde: BBC News 21.9.2009.
Hædersgaver Dr. med. Marianne Schroll og dr. med. Carsten Hendriksen har begge modtaget Velux Fondens hædersgaver for en særlig værdifuld indsats på ældreområdet. Hædersgaven er på 100.000 kr. til hver, og modtagerne er udpeget efter indstilling af et sagkyndigt udvalg. Ved overrækkelsen på Louisiana hed det om Marianne Schroll, at hun nationalt og internationalt har været med til bl.a. at definere fagets begreber og indpasse viden om ældre i sundhedsvæsnet. Og om Carsten Hendriksen, at han internationalt og i danske sammenhænge har medvirket til at sætte fokus på aldring, forebyggelse i alderdommen, kroniske sygdomme, rehabilitering samt ikke mindst påpeger og dokumenteret vigtigheden af samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og hospitaler. Kilde: Pressemeddelelse fra Velux Fonden.
Rapport om slidgigt – om risikofaktorer og forebyggelse Slidgigt belaster en betragtelig andel af den ældre befolkning. Det antages, at hver ottende person over 45 år i vestlige kulturer er belastet af indskrænket bevægelighed og kroniske smerter i knæ. Blandt borgere over 67 år, har knap 6 pct. af de ældre mænd og 10 pct. af de ældre kvinder rapporteret om slidgigt i et eller flere led. Gigten er oftest lokaliseret til hofte- og knæled. Til sammenligning har knap 4 pct. af mænd og 7 pct. af kvinder blandt 45-66-årige denne form for slidgigt. Slidgigt er en tungtvejende årsag til tab af funktionsevne, kroniske smerter og tabte gode leveår. Dertil kommer, at muskel- og skeletlidelser udgør en stor del af det samlede sengedagsforbrug i Danmark, hvor blandt andet antallet af ortopædkirurgiske operationer er steget siden 2005. Ud fra prognoser om udviklingen i væsentlige risikofaktorer for slidgigt, så som alder og svær overvægt, kan det forventes, at der om ti år vil være en årlig tilvækst af knap 23.000 nye tilfælde af slidgigt i Danmark. Disse tal stammer fra en netop udkommet rapport, støttet af Sundhedsministeriet: ”Slidgigt. Forekomst og risikofaktorer. Udviklingen i Danmark” af Karin Helweg-Larsen, Michael Davidsen, Bjarne Laursen, Susan Andersen. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, 2009. I 2005 rapporterede 4,5 pct. af den voksne befolkning i Danmark, at de havde symptomer på slidgigt af mindst seks måneders varighed. Det er en stigning i forhold til 1987, hvor procentandelen var 4,0. Slidgigt i de bærende led, hofte-, knæ- og fodled er hyppigst forekommende. Det fremgår af rapporten, at slidgigtsymptomer er højst blandt ældre kvinder, hvor 10,3 pct. mod 5,8 pct. af de jævnaldrende mænd har symptomer på slidgigt. Denne forekomst er baseret på, hvad folk selv oplyser i interviews og er antagelig påvirket af den enkelte persons tolerance over for besvær, smertetærskel, brug af lægemidler og fysisk aktivitet, der kan modvirke symptomer fra alderdomsbetingede ledforandringer. Der er i perioden 1987 til 2005 ikke sket nogen markant stigning i slidgigt blandt de ældre kvinder, og der er tendens til et fald blandt ældre mænd. En indledende litteraturgennemgang viste, at arvelighed synes at spille en vigtig rolle og at medfødt hoftedysplasi, overvægt, arbejdsbelastning, elitesport og ledskader kunne have betydning for udvikling af slidgigt. Disse genfindes i de aktuelle analyser, og der peges i rapporten særligt på følgende til forebyggelse af udvikling af slidgigt: Overvægt, ledskader som følge af eliteidræt - særligt boldsport - og arbejdsbelastninger med ensidige bevægelsesmønstre. Af forebyggende foranstaltninger anbefales særligt fysisk aktivitet og vægtregulering, da begge dele viser sig at have smertelindrende effekt. Arbejdspladserne anbefales at sætte ind over for ensidigt, gentaget arbejde. Kilde: ForebyggelsesNyt nr. 64. Rapporten kan bestilles eller downloades på folkesundhed.dk
Færre forhindringer i alderdommen Et nyt strategisk partnerskab bestående af en række erhvervsvirksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer, regioner og kommuner, der under navnet ‘No Age – alder uden hindring’ vil udvikle nye innovative servicetilbud og teknologiske løsninger til den gruppe ældre, som gerne vil fortsætte et aktivt liv på trods af skavanker, der støder til med alderen. F.eks. sætter mange ældre ifølge projektleder Nana Scheibel fra icph, Innovation Center Copenhagen, deres gøremål på standby i de timer, de sidder hjemme og venter på, at hjemmehjælperen skal komme og give dem medicinen eller hjælpe dem støttestrømper på. Ved at udvikle løsninger, så den ældre selv kan gøre disse ting, vil det åbne for en mere aktiv tilværelse med større selvbestemmelse og bedre livskvalitet. Det er Region Hovedstaden, der har taget initiativ til ‘No Age’ efter at Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet i maj meldte ud, at man havde en pose med ca. 100 mio. kr. til innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Bag ‘No age’ står bl.a. Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, Center for Playware, DTU, Bispebjerg og Herlev Hospital, København og Gentofte kommuner, DI-ITEK, Alexandra Instituttet og icph, Innovation Center Copenhagen samt en række erhvervsvirksomheder. Parterne er gået sammen om en ansøgning, der skal udvikle løsninger inden for mødestedet – fysisk og virtuelt – forebyggende selvmonitorering, der skal holde øje med de ældres helbred og konstatere markante ændringer i f.eks. blodtryk, og elektronisk medicinkort, der skal give den ældre overblik over sin egen medicin og en bedre forståelse af betydningen af de enkelte præparater. Et andet eksempel på noget, der kan lette den ældre, kommer fra IT Universitetet, der i samarbejde med Københavns Lufthavn er ved at afprøve en hold-i-hånden-service, der kan lede den ældre rundt i en lufthavn. På samme måde som bilens GPS-system kan denne service via mobiltelefonen orientere den rejsende om, hvordan de kommer til gaten, og hvornår de skal være der, lige som de pårørende har mulighed for via deres computer at følge et ældre familiemedlems vej gennem lufthavnen. Kilde: Berlingske Tidende 15.9.2009.
Nedslidning koster 12 år Nedslidning og sygdom medfører afslutning på arbejdslivet for mange ufaglærte. I snit går 3F’s ufaglærte medlemmer glip af 11,8 år af arbejdslivet. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Nyhedsbrevet 3F. Kilde: Politiken 16.9.2009.
Kvinder bedre til at overleve apopleksi Kvinder har i forhold til mænd en 25 pct. større chance for at overleve de første dage efter en apopleksi (slagtilfælde), men i anden og tredje måned efter apopleksien er forholdet mellem mænds og kvinders risiko for at dø lige modsat – i den periode dør kvinder hyppigere end mænd, fremgår det af en ny undersøgelse fra Det Nationale Indikator Projekt. “Det skyldes utvivlsomt det forhold, at en del af de kvinder, som primært har overlevet apopleksier, som mænd er døde af, alligevel bukker under, fordi apopleksien ikke har været forenelig med overlevelse på længere sigt. Derfor dør de af komplikationer (der) først og fremmest er knyttet til immobilisation, fejlsynkning og svigtende væske- og fødeindtag Man kan udtrykke det sådan, at i dette tidsrum ‘betaler’ kvinderne en ‘pris’ for deres umiddelbare overlevelsesfordel; det kaldes “toll of survival advantage”. For de kvinder, der overlever de første tre måneder efter apopleksien, øges den kvinderelaterede overlevelsesfordel efterfølgende jævnt, og den bliver større og større, som tiden går”. I det eller de første døgn efter apopleksien skyldes død så godt som altid blodproppen eller blødningen, mens død på senere tidspunkter efter apopleksien i højere grad skyldes komplikationer som lungebetændelse, lungeblodprop etc. eller nytilkomne apopleksier eller hjerteblodpropper. Kvinders risiko for at dø er til enhver tid mindre end mændenes. Og der sker en dramatisk ændring for mænds vedkommende fra 50-60 års-alderen med en stejl stigning. Forskellen mellem kønnene er ved 60 års-alderen 30 pct. og ved 80 års-alderen 80 pct. eller fem gange større end ved 30 års-alderen. Undersøgelsen er foretaget af overlæge, dr. med Tom Skyhøj Olsen, Hvidovre Hospital, og ph.d.-studerende Christian Dehlendorff og lektor Klaus Kaae Andersen, begge Danmarks Tekniske Universitet. Kilde: Gerontologi, september 2009.
Stadig flere ældre bruger potenspiller Gruppen af personer over 70 år, der tager potensmidler som Viagra, er steget fra 8.848 i 2004 ti 11.337 i 2008. Også meget gamle personer tager midlerne: 40 personer over 90 år og fem personer over 95 år fik i fjor udskrevet potenspræparater. Herom siger formanden for Foreningen Sex og Samfund, Christian Graugaard, at de nye ældregenerationer nedbryder grænser og tabuer, men trods forandringer er han overrasket over, hvor langsomt det går: “Et af de tabuer, det er vanskeligt at gøre op med, er ældres seksualitet. Det er et kulturelt indpodet dogme, at fertilitet og seksualitet er to sider af samme sag. Vi har en indgroet, svært afrystelig mistro og ubehag ved at beskæftige os med mennesker ud over den reproduktive alder, der har et levende og foranderligt sexliv”. Kilde: Kristeligt Dagblad 25.9.2009.
Interviewbog om nedslidning i ældreplejen “Selve det at man kan få psykiske skader i et erhverv, hvor det handler om at pleje andre og bistå dem i en svær periode af deres liv – dét har virkelig chokeret mig. Man hiver jo håret af i store totter, når man hører deres historie”, siger Anne-Grete Jelstrup, der er den ene af to forfattere til en ny bog, hvor ni kvinder fortæller, hvordan arbejdet i ældreplejen sled dem op og sendte dem i gulvet med depression eller andre psykiske lidelser. De er nedskæringspolitikkens åbne sår og dem, der har betalt de senere års skattelettelser, mener Jelstrup. De ni kvinder føler sig svigtet af politikere og ledere i deres kamp for at bevare værdigheden og kvaliteten i ældreplejen på trods af nedskæringer, omstruktureringer og tiltagende minuttyranni. De fleste er udbrændte, kasserede og førtidspensionerede i en forholdsvis ung alder. Resten klynger sig til et håb om at kunne komme tilstrækkeligt ovenpå til at klare et deltids- eller fleksjob. En af kvinderne er den 51-årige Lisa, der har været sygehjælper på et plejehjem, siden hun var 24. Tidligere var der tid, omsorg og respekt, men så ændrede situationen sig. Først med at hun blev pålagt at skrive journalen – det var tidligere sygeplejerskens opgave. Så fik hun ansvar for, at de ældre tog deres medicin – ligeledes en tidligere sygeplejerske-opgave – og for at fylde op på stuerne med sæbe, håndklæder, bleer osv. Ting, som rengøringspersonalet tidligere havde gjort. Dertil kom fysisk træning af sengeliggende, som fysioterapeuterne tidligere havde stået for. Hun var den ene af to aftenvagter til at tage sig af 102 ældreboliger i København. Det begyndte at knibe med helbredet, men hun fik også pålagt at sørge for maden, efter at køkkenpersonalet var afskaffet. Alligevel blev hun overfuset af den ledende sygeplejerske og pålagt at sørge for det hele som eneste faglærte på afdelingen. Og – tilføjede sygeplejersken –“Hvis du ikke kan klare lugten i bageriet, så kan du jo bare skride”. I dag er Lisa 46, har slidgigt, er delvis lammet og udbrændt. Igennem to år førte hun selv en førtidspensionssag, der til sidst fastslog, at hendes erhvervsevne var nedsat med to tredjedele. Anne-Grete Jelstrup er forarget. Over at kommunerne pga. stadig strammere økonomi kynisk lader stå til, mens rammerne for plejepersonalets arbejdsmiljø ødelægges. Og over at man år for år forhandler kommunal økonomi uden overhovedet at nævne sosu’ernes arbejdsmiljø. “Det synes jeg er rent ud sagt uanstændigt”. Kilde: Ugebrevet A4, 21.9.2009. Bogen ‘Svigt – om sosu’ernes psykiske arbejdsmiljø i ældreplejen’ er på 166 sider, koster 199 kr. og er udkommet på forlaget Frydenlund.
Advokatsamfundet i horisonten Godt 40 pct. nærlæser konsekvent ikke de breve, de får om deres pension, og ca. 70 pct. mener, at pensionsordninger er så indviklede, at det er umuligt at sammenligne dem og vælge den, som er bedste for en selv. Det viser en undersøgelse blandt 30-65-årige danskere, som Zapera har lavet for Ældre Sagen. “Det er klokkeklart, at banker og pensionsselskaber skal lade være med at gøre tingene så indviklede, at de fleste har et skrigende behov for rådgivning. Hvis vi regner med, at folk selv skal kunne vælge mellem muligheder, som de ikke forstår, så får vi et advokatsamfund, ikke et velfærdssamfund”, siger adm. direktør Bjarne Hastrup. Kilde: Politiken 20.9.2009.
Demensbyrden er undervurderet På verdensplan vil 115 mio. mennesker i 2050 lide af demens. Dette tal ligger 10 pct. højere end tidligere prognoser og bygger på nye tal fra Sydasien og Latinamerika, viser en undersøgelse fra King’s College London. Der er derfor ikke blot tale om et socialt fænomen, men også et økonomisk, der betyder en voksende byrde for de erhvervsaktive og hele sundhedssystemet. Alene næste år vil der være 35 mio. personer med demens på verdensplan. Dette antal vil næsten blive fordoblet hvert 20. år til 65,7 mio. i 2030 og 115,4 mio. i 2050. For tiden lever lige over halvdelen af alle demente i fattige og middelfattige lande, men dette tal ventes at stige til mere end to tredjedele i 2050. Kilde: BBC News 20.9.2009.
Ældredag Over hele landet vil ældre danskere 1. oktober markere FN’s Internationale Ældredag og i mange tilfælde protestere over, at man i dagens Danmark kan finde et pjalteproletariat af pensionister. Kilde: 3F.dk
Ældre i huslejeklemme Mange ældre får voldsomme huslejestigninger, når deres ældre- eller plejeboliger bliver moderniseret. Særlig hårdt slår det, hvis boligarealet kommer over 65 kvadratmeter eftermoderniseringen, for de ældre kan kun få støtte til huslejen for op til 65 kvadratmeter. Ældre Sagen vil derfor have ændret bestemmelserne om, hvor mange kvadratmeter, der kan gives støtte til, men det afviser beskæftigelsesminister Inger Støjbjeg. Kilde: TV2 Nyheder 22.9.2009.
Mødet med lægen Den praktiserende læge fejlfortolker ofte patientens behov, og resultatet skaber unødig tryghed. Problemet er, at man i dag sammenligner patienter med en slags moderne forbrugere, der er gode til at stille krav. Men tværtimod viser det sig, at patienterne er sårbare og handler irrationelt. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Heidi Bøgelund Frederiksen har udført på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. “Problemstillingen ligger i, at den syge på den ene side forventer, at konsultationen skal foregå som en ligeværdig dialog mellem to parter. Men samtidig ønsker vedkommende, at lægen påtager sig ansvaret som eksperten, der tager stilling til, hvilken medicin og behandling, der skal sættes ind med. Det giver nye udfordringer, som lægen skal være bevidst om. Hun mener, at det er en misforståelse at betragte patienterne som jævnbyrdige partnere i behandlingen. Hun henviser til, at patienterne ganske vist har stort behov for at føle sig inddraget, men at lægen ofte overvurderer deres ønsker om at være med i selve beslutningerne. “Det er her, at kundebegrebet kikser. Når du er syg, tænker du ikke rationelt som en køber, der skal vælge mellem to typer musikanlæg”. Og hun tilføjer, at de utilfredse patienter i hendes undersøgelse giver udtryk for at være ladt alene med en række valg. “Udfordringen for lægen er derfor fortsat at informere mere, end man tidligere gjorde. Og samtidig turde træffe beslutningerne. Når jeg spurgte patienterne, hvad der var vigtigt i samtalen, var svaret, at lægen skulle lytte og tage dem alvorligt. Men også at turde være ekspert”. I øvrigt viste undersøgelsen, at netop respekt og anerkendelse fra lægen, var det, der betød noget. Og det er langt vigtigere, at lægen er nærværende og tager klientens udsagn alvorligt, end at de har kendt hinanden længe. Kilde: Ny Viden, september 2009.
Nyt initiativ på Wall Street Finanssektoren i USA er i fuld gang med at udtænke nye eksotiske produkter. Det nyeste er baseret på ældre menneskers livsforsikringer, som investeringsbankerne køber af ældre, der foretrækker at tage imod en engangsudbetaling i levende live. Wall Street kan derefter pakke flere livsforsikringer i bundt og sælge dem som en slags obligation. Kilde: Politiken 15.9.2009.
Ældre mister signalet To ud af tre, som ikke er klar til det nye tv-signal, er over 60 år. Den ældre skal have opgraderet de gamle antenner inden 1. november. Og selv om gammelt er godt, så holder det op med at virke den 1. november, vis ikke de får installeret en digital modtageboks, siger Henrik Vejlgaard, som er chef for sekretariatet for det nye tv-signal. Sekretariatet forsøger at komme i kontakt med så mange af de ældre som muligt. Kilde: Fyens Stiftstidende 22.9.2009.
Lig fik pension i sengen I Miami i Florida er en kvinde blevet dømt et års fængsel for at beholde sin afdøde mors lig i et soveværelse, mens hun jævnligt indløste de tilsendte pensionschecks. I alt hævede hun over en mio. kr. Kilde: Ritzau/Reuters 23.9.2009.
Verdens ældste død Gertrude Baines, Los Angeles, er død 115 år. Hun blev verdens ældste i januar, da den hidtil ældste person – den portugisiske kvinde Maria de Jesus – døde. Baines blev født i Georgia i 1894. Hendes far var søn af slaver. Hun overlevede hele sin familie, og hendes eneste datter døde af tyfus som ganske lille. Kilde: Ritzau/AFP 12.9.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret