VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 14
21. JULI 2008

INDHOLD:

Pensionskunder kan miste opsparing
Strejke koster efterlønspræmie
Man kan ikke måle sig til kvalitet
Ældre kvinder rammes hårdt af demens
Væk med sprogbarrieren og kulturkløften
16 mio. kr. til genoptræningsprojekt
Mænd svigtes i sundhedssystemet
Flere mænd får prostatakræft
Dyr ældremad
Stor mangel på demensboliger
Flere sex-sygdomme blandt ældre
Synet svigter danske bilister
 

Pensionskunder kan miste opsparing

Over en million danskere risikerer, at deres pensionsselskab pludselig tager noget af pensionsopsparingen tilbage, hvis selskabet har brugt for mange penge. Det har selskaberne nemlig lov til over for kunder med et traditionelt pensionsprodukt, men det har de færreste kunder viden om:

“Det er nok nul ud af 100 danskere, der er klar over, at deres pensionsselskab gerne må trække penge tilbage, som de allerede har fået. Det er meget uheldigt, når pensionsprodukter laves så kompliceret, at forbrugerne har svært ved at vide, hvad man konkret køber. Netop pensionsprodukter kræver en høj grad af tillid, og det er ikke ligefrem befordrende for tilliden, når forbrugerne ikke kan gennemskue produktet, siger økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Pensionsselskaberne skal dog betale pengene tilbage, når de igen tjener penge, men ikke alle pensionskunder når at får deres penge igen. Det gælder, hvis man skifter pensionsselskab på et uheldigt tidspunkt, hvis en kunde dør, eller kunden er ny.

Topdanmark har allerede meddelt, at selskabet i tilfælde af fortsat uro på finansmarkederne snart vil blive nødt til at spise af kundernes pensionsdepoter. Ligeledes har PFA og Danica Pension spist store dele af deres fælles reserver. Når selskaberne er kommet så langt ud, skyldes det jagten på nye kunder, hvor selskaberne har lovet en langt højere depotrente på de traditionelle pensionsprodukter, end de er i stand til at få hjem gennem deres investeringer.

Kilde: Berlingske Tidende 3.7.2008.

Strejke koster efterlønspræmie

Der udbetales ikke en arbejdsbaseret løn til strejkende, og derfor kan det ikke tælle med til opgørelsen af den skattefrie efterlønspræmie. Lønmodtagere, der i forbindelse med konflikten på det offentlige arbejdsmarked har været i strejke, kommer ikke bare til at betale for strejken lønmæssigt, men det betyder samtidig, at de strejkende medlemmer af en a-kasse, som har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet, mister dele af deres optjente præmie.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen til socialdemokraten Thomas Adelskov. Ministeren henviser til, at reglerne om en skattefri efterlønspræmie er indført med henblik på at belønne medlemmer af en a-kasse, som udskyder overgangen til efterløn og fortsætter med at være aktive på arbejdsmarkedet.

Samtidig viser det sig, at forårets lange konflikt på sundheds-, ældre- og børneområdet har givet besparelser i millionklassen. Samlet løber besparelserne op i omkring 40 mio. kr.

Kilder: MetroXpress 4.7. og Byggeriets Dagblad 7.7.2008.

Man kan ikke måle sig til kvalitet

“En plejehjemsleder er i dag komplet usynlig. Hun er så optaget af det administrative, hvor hun skal dokumentere, hvor mange timer, der er brugt til rengøring, vask, madlavning og kontakt til de ældre. Og det går helt ned til plejehjemspersonalet, der skal registrere hver en bevægelse, de foretager. Det er et paradoks, at offentlig produktion, der burde være en del af videnssamfundet, skal styres som en fabrik fra begyndelsen af 1900-tallet”.

Det siger professor Preben Melander, der er leder af Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen Business School i forbindelse med udgivelsen af en ny debatbog, som han er redaktør af. Den er bl.a. et skarpt opgør med det såkaldte New Public Management.

Professoren mener, at vi har udviklet “et nulfejls-regime”, at nogle af de mange kontrolsystemer bør skrottes, og at der skal gives rum for de enkelte ledere af skoler, plejehjem, sygehuse, børnehaver, universiteter og andre offentlige institutioner til netop at udvise lederskab. Og så handler det ikke mindst om at indføre nye definitioner af, hvad det vil sige at levere offentlige ydelser af høj kvalitet.

Kilde: Information 2.7.2008.

Ældre kvinder rammes hårdt af demens

Næsten halvdelen af alle kvinder i 90’erne lider af demens, hvilket er flere end for mændenes vedkommende, fastslår forskere fra University of California, der har undersøgt 900 mennesker over 90 år. Tidligere undersøgelser har påvist, at forekomsten af demens for begge køn stiger i alderen 65-85 år, men de californiske forskere har fundet, at sandsynligheden for at få demens fordobles for hver femte år for kvinder, der har nået 90 års-alderen, mens dette ikke gælder for mænd. 45 pct. af kvinderne havde demens, mens det kun var 28 pct. af mændene. Undersøgelsen antyder også, at for kvinder, som har en højere uddannelse, var risikoen for at få demens mindre end for dem med lavere uddannelse. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Neurology.

I samme tidsskrift publiceres en undersøgelse foretaget på University of Kansas School of Medicine, der viser, at motion kan bremse mere fremtrædende stadier af Alzheimer’s. I undersøgelsen indgik 121 personer over 60 år, hvoraf halvdelen var i et tidligt stadium af sygdommen. Det viste sig, at dem med Alzheimer’s, som var i dårligst form, fire gange oftere havde tegn på at hjernen krympede, hvilket er et af sygdomstegnene, end dem som var i god form.

Hvis man har et kontrolleret blodtryk fra man er midaldrende, vil det dramatisk sænke risikoen for at udvikle demens, viser bl.a. en undersøgelse fra Imperial College London og trykt i Lancet Neurology. Blodtryksdæmpende medicin kunne således reducere udviklingen af demens med 13 pct. Det har betydning, fordi så mange som hver fjerde har for højt blodtryk, uden at det er diagnosticeret og behandlet.

Endelig antyder rotteforsøg, der er gennemført på King’s College London, at nikotin kan forsinke det tidspunkt, hvor en dement person skal på plejehjem. Nikotin har ikke blot en toksisk effekt og kan skabe en stor risiko for afhængighed, men man ved, at stoffet også fremmer indlæring, hukommelse og agtpågivenhed. Effekten er lille, men kan betyde udskydelse af plejehjemsindflytning med op til et halvt år.

Kilde: BBC News 2., 8., 13. og 14.7. 2008.

Væk med sprogbarrieren og kulturkløften

Hjemmeplejen i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg har sammen med Skolen for Social- og Sundhedsuddannelse og VUC Sønderjylland arbejdet sammen om et projekt, der skal lette kommunikationen mellem ansatte og ældre med ikke-dansk baggrund. Projektet er netop evalueret af deltagerne, og næsten halvdelen af de 71 deltagere gav det topkarakter, mens 45 pct., gav kurset karakteren ‘god’.  Formålet med kurset var at fjerne sprogbarrieren og kulturkløften mellem de to grupper.

Kilde: Jydske Vestkysten 4.7.2008.

16 mio. kr. til genoptræningsprojekt

EU har bevilget Syddansk Universitets Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering 16 mio. kr. til en omfattende europæisk undersøgelse, der skal bekræfte tallene fra en tidligere undersøgelse. Denne viste nemlig, at man kan spare 1.000 euro pr. apopleksi-patient ved at lade genoptræningen foregå i patientens eget hjem frem for på sygehuset. Det nye projekt er tre-årigt og sker i samarbejde med forskere og fagfolk fra hjerte-, hjerne- og lungeafdelinger i Portugal, Spanien, Skotland, Sverige, Italien, Holland og Polen. Initiativtager og leder af projektet er sundhedsøkonom Torben Larsen.

Kilde: Syddansk Universitets tidsskrift NyViden, nr. 7, juli 2008.

Mænd svigtes i sundhedssystemet

Når der er blevet taget udgangspunkt i, at patienten automatisk er en mand, har det betydet, at manden ikke er blevet set som et køn. Dermed var og er  manden i virkeligheden lige så usynlig, som kvinderne var, før vi fik kvindemedicin og kvindecentre på hospitalerne. Det mener Svend Aage Manden, ph.d., chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskabet for mænds sundhed. Dette kønsløse syn på manden betyder også, at når mænd bliver alvorligt syge, har de oftere en tendens til ikke at ville snakke så meget om det eller vise det. Men også at mænd har ca. fem års lavere middellevetid end kvinder.

Selv om dobbelt så mange kvinder som mænd er registreret med depression og i behandling for lidelsen, begår tre gange så mange mænd selvmord, som man ved har en nøje sammenhæng med depression. Mænd bruger meget mindre den praktiserende læge, men fylder omvendt op i hospitalssengene. Selv om antallet af kvinder, der dør af brystkræft, og mænd, der dør af prostatakræft (se næste note) er stort set identiske, skrives der otte gange så mange avisartikler om brystkræft som om prostatakræft.

Alt i alt betyder det, at kvinder overlever flere kræftsygdomme, begår færre selvmord, har sat sig solidt på psykologisk og psykosocial bistand, ligesom de dominerer i sundhedsdebatten.

Kilde: Politiken 5.7.2008.

Flere mænd får prostatakræft

Prostatakræft dræber hver dag tre danske mænd, svarende til 1.100 på årsbasis. Der er mindst 3.000 nye tilfælde af denne kræftform om året, og det er mere end en fordobling siden 1995.

“Vi finder flere og flere tilfælde af prostatakræft. Over de seneste 10 år er der sket mindst en fordobling”, siger Henrik Jakobsen, overlæge ved urologisk afdeling på Herlev Hospital og formand for Det Danske Råd for Prostatasygdomme.

Sundhedsstyrelsen er bagud med at få ajourført kræftregisteret, så 2.473 nye tilfælde i 2003 er de nyeste officielle tal, der findes. Men Henrik Jakobsen og andre af landes førende eksperter vurderer, at tallet lige nu ligger på mindst 3.000 nye tilfælde om året. Og det ser ikke ud til at blive bedre:

“Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi om 10 år har omkring 8.000-9.000 nye tilfælde af prostatakræft årligt, hvis denne udvikling fortsætter, siger Henrik Jakobsen.

Risikoen for at udvikle prostatakræft afhænger af livsstilen og det, vi spiser. Eksempelvis har asiater slet ikke prostatakræft så ofte som os, men flytter man en asiat til den vestlige verden, bliver hans risiko for denne kræftform lige så stor som vores. Intet tyder på, at alkohol og tobak har en indvirkning, og det er uvist, hvilke fødevarer der øger risikoen. Men videnskaben peger på, at f.eks. sojaprotein og D-vitamin mindsker risikoen. Mange mænd over 50 år har mikroskopisk prostatakræft.

Allerede nu er prostatakræft den næstmest udbredte kræftform blandt mænd – kun overgået af hudkræft. Opdages kræften, før den breder sig uden for prostata, kan man få en helbredende behandling. Hvis ikke, kan sygdommen holdes i ave, men den kan ikke helbredes. Men det helt store problem er, at alt for mange kommer for sent til læge. Selv om antallet af mænd, der dør af prostatakræft, er lige så stort som antallet af kvinder, der før af brystkræft, er de danske mænds kendskab til sygdommen forbavsende ringe. Kun 24 pct. af danskerne kendte til prostatakræft, mens tallene var 40 i Norge og 54 pct. i Sverige.

Kilde: Politiken 21.7.2008.

Dyr ældremad

Fra 1. august skruer Egedal Kommune priserne på mad til pensionister op med 60 pct., så det kommer til at koste 158 kr. om dagen at blive bespist. Det svarer til 5.000  kr. om måneden. Den gennemsnitlige pris for maden på landets plejehjem er 2.926 kr. om  måneden, viser nye kommunale nøgletal. Men priserne varier helt op til 20.000 kr., årligt kommunerne i mellem. Det er det beløb en beboer på plejehjem i Lyngby-Tårbæk, der betaler 3.832 kr., kan spare ved at flytte til Høje Taastrup, hvor prisen kun er 2.168 kr. om måneden. Næst dyrest er Kolding Kommune og næst billigst er Allerød Kommune.

Kilde: Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor 4.7. 2008.

Stor mangel på demensboliger

19.000 af landets 25.000 mest demente borgere anbringes på et almindeligt plejehjem frem for i en demensbolig, der tager hensyn til deres særlige behov. På landsbasis er der kun knapt 6.000 boliger til demente. Det betyder, at de demente er urolige og angste, der opstår konflikter, og de bliver mobbet af de andre. På de almindelige plejehjem, hvor personalet ikke har den tilstrækkelige uddannelse til at tage sig af demente, er man også mere tilbøjelige til at bruge antipsykotisk medicin, der gør de demente ældre sløve og ganghæmmede og over tid kan det føre til blodpropper og dødsfald.

Kun Albertslund og Samsø Kommune lever op til kravet om en dækningsgrad for demensboliger på 10-15 pct., mens flertallet af landets øvrige kommuner blot kan tilbyde en dækningsgrad på 1-5 pct.

Kilde: Politiken 13.7.2008.

Flere sex-sygdomme blandt ældre

Det er ikke kun unge mennesker, der bliver ramt af kønssygdomme som klamydia og herpes – også ældre mennesker står for skud. Det dokumenterer en britisk undersøgelse. Antallet af kønssygdomme stiger nemlig hurtigere blandt personer over 45 år end blandt de yngre generationer.

Kilde: Ekstra Bladet 1.7.2008.

Synet svigter danske bilister

En synstest, Politiken har foretaget blandt 50 bilister i alderen 18-70+, viser, at 10 pct. af dem ikke lever op til lovens krav for, hvad de skal kunne se og registrere i trafikken. Og bilister, der ikke opfylder lovkravene, har tre gange større risiko for at køre galt, viser ny forskning foretaget af den danske overlæge Knud Erik Alsbirk, der driver en øjenklinik i Bergen.

Men i Folketinget er der ikke flertal for at gøre noget ved problemet lige nu. Bl.a. oplyser justitsminister Lene Espersen, at hun afventer en undersøgelse, som er i gang i EU-regi, før hun vil tage stilling til evt. ændringer på området. Loven er i dag sådan, at man som privatbilist bliver tjekket, når man får kørekort, og derpå først når man fylder 70 år.

Kilde: Politiken 4.7.2008.

OM AKTUELLE NOTER

Adresseændring kan ske på:
www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e-nyheder-adm.html

Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk
Tilmelding: noterlist-on@aeldreviden.dk

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47.

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden